10 regionale derbyer i Tyskland og deres historie

Lyden af industrifløjte i Ruhrpott, duften af havnene i Nordtyskland, ekkoet fra DDR-betonens tribunelommer og den øredøvende sydtyske karnevalsstemning. Få fodboldnationer kan mønstre så mange lokale storme som Tyskland - og intet blæser hårdere end et regionales Derby, hvor geografi, arbejderkultur, religiøse skel, politisk historie og byidentitet smelter sammen til en cocktail af passion, poesi og - lad os være ærlige - ren, rå rivalisering.

I denne artikel zoomer vi ind på 10 af de mest brændende nabodyster på tværs af Bundesrepublikken. Fra Revierderbyet mellem Schalke 04 og Borussia Dortmund til Münchens indre familiefejde, fra Hanse­-havnene langs Elbe og Weser til de østtyske klassikere, hvor DDR-arven stadig spøger i baggrunden. Vi kigger på:

• Derbyernes oprindelse - kulminer, skibsverfter, universitetsbyer og kongeriger.
• Ikoniske øjeblikke - mirakuløse comeback, røde kort og glemte mesterskaber.
• Nøglespillere - fra Franz Beckenbauer til Erling Haaland og de danske jokere, der har sat fingeraftryk.
• Tifokultur & tilskuerrekorder - pyro, flaghav og kreative drillerier.
• Nutidens magtbalancer - hvorfor nogle derbyer stadig afgør mesterskaber, mens andre kæmper om eksistensen.

Hvad gør netop en regional rivalisering så speciel? Svaret ligger i de kilometer, der binder klubberne sammen - og den identitet, der skiller dem ad. Det er historien om nabobyen, der stjal din bedstefars job på stålværket, om den evige storbysnob versus arbejderklubben, om hanseatisk handelsaristokrati mod punk og protest. Og mens banderne på banen måske er 90 minutter lange, strækker følelserne sig ofte generationer bagud.

Spænd sikkerhedsselen, grib din bratwurst og lad os dykke ned i Tysklands mest elektriske naboslag. Velkommen til en rejse gennem kul, Kølsch, kongetro, kommunisme - og alt det, der får et derby til at eksplodere.

Hvad er et regionalt derby? Begreb, betydning og metode

Regionalt derby er i tysk fodboldsprogbrug mere end blot en kamp mellem to geografisk nærliggende klubber - det er et komprimeret udtryk for naboens industrielle baggrund, religiøse tilhørsforhold, arbejdskultur og byidentitet. Når Schalke 04 og Dortmund mødes, går kulminernes stolte arbejdertradition på banen; når Union og Hertha tørner sammen, brydes Øst-Berlins kooperative selvforståelse med Vest-Berlins cosmopolitiske selvtillid. I modsætning til nationale klassikere eller «Topspiele» er det korte afstande, overlappende fan-territorier og en årtier lang udveksling af drillerier på arbejdspladserne, der skruer temperaturen op. Geografien sikrer nem transport og store udebanefelter, industrihistorien farver chants og bannere, byernes egen mytologi deler kollegaer og familier, mens en stærk fanscene med pyro, tifo og uofficielle «fanmärsche» giver kampene deres helt særlige dramaturgi.

Til denne artikel har vi udvalgt 10 derbyer ud fra tre hovedelementer og skitseret en fast «miniportræt-skabelon», så du som læser kan sammenligne på tværs:

• Regional spredning: Mindst to opgør fra hver af Tysklands fire historisk-kulturelle hovedområder (Nord, Syd, Vest, Øst) for at vise mangfoldigheden.
• Historisk tyngde: Rivaliseringens alder, betydning i lokalsamfundet og tilstedeværelsen af ikoniske kampe (mesterskabsafgørelser, pokalbrag, skandalekampe).
• Nutidig relevans: Om klubberne fortsat mødes i Bundesligaen, 2. Liga eller pokalen, og hvorvidt derbyet stadig trækker fulde huse og TV-seere.

Hvert miniportræt gennemgår derfor:

1. Oprindelse & socioøkonomisk baggrund
2. Ikoniske øjeblikke (vendepunkter, rekordsejre, dramaer)
3. Nøglespillere & trænere, der har sat sig på derby-historien
4. Tilskuer- og tifokultur, inklusive sikkerhedsaspekter
5. Danske vinkler - fra Thomas Delaneys “Schalke-dræber” til Allan Kuhns bratwurst-debut i Franken-derbyet

Tilsammen giver det et panoramisk billede af, hvorfor tyske regionalderbyer er motoren i landets fodboldfortælling - og hvorfor de stadig kan få både Ruhrpott-minearbejdere, Hanse-købmænd, DDR-nostalgikere og sydtyske vinbønder til at droppe alt for 90 pulserende minutter.

Rhein og Ruhr: Industrikultur og hårde naboskaber

Nordrhein-Westfalen har siden begyndelsen af 1900-tallet været Tysklands industrielle tyngdepunkt; et tætklippet landskab af kulminer, stålværker og floden Rhinen, der bandt Ruhrgebiets arbejderbyer sammen med de romersk-katolske handelsbyer mod vest. Denne socioøkonomiske mosaik har avlet to derbyer, der ikke blot handler om point, men om identitet: Revierderbyet mellem FC Schalke 04 og Borussia Dortmund - 35 km ad B1-motorvejen - samt Rheinisches Derby mellem 1. FC Köln og Borussia Mönchengladbach, adskilt af blot 60 km langs Rhinen. Arbejderklasse vs. handelsborgerskab, katolikker vs. protestanter, stålkrise vs. kemigiganten Bayer - alle skel indlejres i sangene på Nordkurve, Südtribüne, Südkurve og Nordpark.

Revierderby - Schalke 04 vs. Borussia Dortmund
Klubberne voksede ud af Ruhrens skakter: Schalke blev “Knappen” (minearbejderne), mens Dortmund - grundlagt af unge katolske gymnasiaster - tog navn efter bryggeriet Borussia. Rivaliseringen eksploderede i 1920’erne, kulminerede i 1960’ernes titelkamp og fik ny ild med Bundesligas dannelse i 1963. Ikoniske nedslag:

1. 1977: Dortmunds Schmach von Schalke - et 0-derby ender 0-6.
2. 19. maj 2007: Schalke mister mesterskabet i næstsidste runde efter 0-2 i Dortmund - “Mutter aller Niederlagen”.
3. 2017/18: “Das Wunder von Dortmund” - Schalke vendte 0-4 til 4-4 på en halv time.

Profiler som Ebbe Sand, Andreas Møller, Jens Lehmann og nutidens Marco Reus har farvet derbyet, mens koreografierne på Südtribüne og Veltins-Arena ofte rangerer blandt Europas mest omfangsrige. Efter Schalkes nedrykning i 2021 har balancen tippet mod Dortmund, men seneste Ruhrpuls beviser, at kampens elektriske ladning overlever liga-skel.

Rheinisches Derby - 1. FC Köln vs. Mönchengladbach
Hvor Ruhr er stål, er Rhinen vin og karneval - og byernes selvforståelse er altafgørende. Köln bærer domkirke, mediedynamo og kölsche Tön; Gladbach kommer fra Niederrheins tekstil- og kemibælte og gjorde i 1970’erne oprør mod storbyens arrogance med Fohlenelf’s flyvende kontraspil. Højdepunktlisten er lang:

• 1968/69: Köln taber 1-5 hjemme; Gladbach tager deres første mesterskab året efter.
• 1984: Köln-legenden Pierre Littbarski scorer direkte på hjørne - stadig derbyfolklore.
• 2020: Tomme tribuner pga. corona, men tusinder af Köln-fans dukkede op udenfor stadion, hvilket førte til politisk debat om fanansvar.

Danske spor findes hos Peter Nielsen (Gladbachs midtbane 1992-96) og Jacob Bruun Larsen, der i 2023 skiftede Dortmund-gul ud med Köln-rødt på leje. Tifokulturen er farveeksplosioner: Kölns geit “Hennes” i fuld skala kontra Gladbachs sort-hvide hest. Sportsligt skifter momentum; siden 2010 har Gladbach hentet flere europæiske deltagelser, mens Kölns Fahrstuhlmannschaft kæmper mod elevatoren - men i derbyuger står hele Rhinlandet stille.

Derby	Første opgør	Samlet statistik*	Seneste sejr	Tilskuerrekord
Schalke - Dortmund	03.05.1925	Schalke 60 V / Dortmund 40 V / Uafgjort 43	Dortmund 1-0 (marts 2023)	83.000 (1977, Westfalenstadion)
Köln - Gladbach	20.11.1960	Köln 50 V / Gladbach 55 V / Uafgjort 32	Gladbach 5-2 (oktober 2022)	75.000 (1974, Müngersdorfer)

*Bundesliga + Pokal pr. maj 2024
Fremtiden? Dortmunds Champions League-indtægter og Gladbachs talentakademi lover fortsat rivalisering i top-10, mens Schalke og Köln bygger på under 2. divis pres. Men uanset tabellerne bekræfter hver fløjteblæst, at Ruhr og Rhinen stadig er tysk fodbolds råstøj og rytme.

Nordtyskland: Havne, hanseater og klassiske naboopgør

Nordsøens vind og hanseatiske handelsruter har formet Nordtysklands fodboldkort lige så meget som byernes dokker og røde murstensfacader. Fra Elben til Weser - og videre sydpå til Leine - danner skibsværfter, havnekvarterer og universitetsbyer bagtæppet for tre af Tysklands mest insisterende nabofejder. Klubberne deler en maritim kulturarv, men divergerer i selvforståelse: Hamburgs “storbyaristokrater”, Bremens arbejder-humanisme, St. Paulis punk-idealister og Niedersachsens to gamle residensbyer med hver sin kongelige tradition. Derbynes historiske rødder rækker tilbage til kejsertidens handelsrivalisering, men intensiveredes i Bundesliga-æraen, hvor ned- og oprykninger, Europa-eventyr og skæbnesvangre nedrykninger konstant har redefineret magtbalancen.

Nordderbyet HSV - Werder Bremen er Nordtysklands svar på Revierderbyet længere sydpå. Afstanden på blot 100 km langs A1 gør udebaneafsnittet til en søndagsudflugt, og “Elb-Weser-konflikten” har leveret alt fra titelafgørelser til pyrokaos.

• Allerede i 1963/64 sæsonen mødtes de i det første Bundesliga-år; Werder tog titlen, HSV fik Uwe Seeler som topscorer.
• I 2008/09 slog Werder HSV ud af både DFB-Pokalen og UEFA-Cuppen inden for 19 dage - kulminationen kom, da Frank Baumann scorede på et hjørne, som Hamborgs forsvarer Michael Gravgaard forpassede.
• Danske islæt: Thomas Delaney (Werder) var kampens motor i flere opgør 2017-19, mens Daniel Jensen var toneangivende i 00'erne.

Tilskuertallene ligger stabilt over 50.000, og de seneste år har begges nedrykninger til 2. Bundesliga blot skærpet nødvendigheden af “regional hævn” frem for international glamour.

Hamburger Stadtderby - HSV vs. FC St. Pauli handler mindre om geografi end om identitet. Hvor HSV historisk repræsenterer hele handelsmetropolen, står St. Pauli som subkulturens globalt brandede fan-fællesskab.

• Oprindelsen går tilbage til 1919, men først med St. Paulis oprykning i 1977 fik derbyet national eksponering.
• “Schicksalsspiel” 2002: St. Pauli sejrer 1-0 på Millerntor og sender HSV ud i nedrykningsproblemer - samtidig hænges et banner med “Derbysieger” i byens Rådhus.
• Kulturkollisionen ses på tribunerne: skull-logo, antifascistiske budskaber og punkrock mod HSV’s mere traditionelle hanseater-publikum. Alligevel har spillere som Martin Harnik optrådt for begge sider.

Med HSV’s fald til 2. Bundesliga i 2018 genopstod derbyet årligt, og kampen er nu et af Tysklands mest mediedækkede, selv uden Bundesligamærkat.

Niedersachsenderby Hannover 96 - Eintracht Braunschweig er ældre end Bundesligaen selv og præget af politisk-historisk rivalisering mellem to tidligere kongedømmer.

• Startskuddet kom i 1920’erne, hvor Braunschweig så Hannover som “kunstigt favoriseret” af delstatens sportsforbund.
• I 1976/77 rykker Hannover ned efter et 0-0 i Braunschweig, hvor hjemmeholdets fans ironisk fejrer med “Nie mehr 1. Liga, 96!”
• Senest kulminerede hadet i 2013/14, da begge lå i Bundesligaen: politiet brugte 2.000 betjente ved hvert opgør, og pyroteknik-bøderne oversteg en halv million euro.
• Dansk note: Allan Olesen (Braunschweig 2005-07) nåede to derbyer mod Hannover i 2. Bundesliga.

Trods skiftende ligapositioner forbliver kampen et identitetsspejl for Niedersachsens fodboldstolthed - og et ustoppeligt sikkerheds-mareridt for myndighederne, når autobahn A2 fyldes af rød-grønne og blå-gule karavaner.

Østtyskland: DDR-arv, genforening og nye storbydueller

Østtyske derbyer er formet af en unik blanding af politisk historie, sårbar økonomi efter 1989 og stædig lokalpatriotisme. Berlin-derbyet mellem Hertha BSC og 1. FC Union Berlin kunne ikke udfolde sig i DDR-tiden, fordi muren adskilte klubberne - Hertha var Vestberlins fodboldflag, mens Union blev arbejderklassens hæse stemme i Øst. Genforeningen gjorde opgøret muligt, men først i 2010’erne fik derbyet fast plads i liga-kalenderen. Kontrasterne er mange: Olympiastadions præussiske monumentalitet over for Alte Förstereis intime skovidyl; Herthas skiftende ejerprojekter mod Unions medlemsstyrede model; og ikke mindst fanscenernes selvforståelse - hvor Union-tilhængerne dyrker DIY-kultur og jule-sang i stadionlyset, svarer Herthas Kurve med storslåede choreos og højlydt krav om genrejsning. Siden Union rykkede op i Bundesligaen i 2019, har magtbalancen tippet mod Köpenick med flere derbysejre, og kampen er blevet et Hochrisikospiel for politiet, men også et udstillingsvindue for østberlinsk fodboldstolthed.

• Ikoniske øjeblikke: Venskabskampen på Olympiastadion i 1990 (55.000 tilskuere), Unions straffesejr i pokalen 2011, og ”Pyro-derbyet” i november 2019 hvor Sebastian Polters sene mål gav 1-0 og udløste pitch-invasion.
• Nøglespillere: Andreas ”Zecke” Neuendorf, Max Kruse & Frederik Rønnow (Union); Marcelinho, Kevin-Prince Boateng & Oliver Christensen (Hertha).
• Dansk vinkel: I 2022 stod to danske landsholdsreserver - Rønnow og Christensen - over for hinanden, første gang to danskere var startende målmænd i et Bundesliga-derby.

Hvor Berlin-derbyet spejler den delte hovedstads skæbne, er Dynamo Dresden - 1. FC Magdeburg indbegrebet af DDR-ligaens arvenemesis. I 1970’erne delte klubberne ni af ti mesterskaber, og Magdeburg blev som militærklub den eneste østtyske vinder af en europæisk titel (Europa Cup for pokalvindere 1974), mens Dynamo som regional Stasi-favorit dyrkede boldkunstnere som ”Dixie” Dörner. Efter murens fald ramte finanskrise, insolvens og nedrykninger hårdt, men det styrkede kun de massive fanbaser, der i dag er kendt for spektakulære bander, pyro og - desværre - gentagne sikkerhedsoptrin. Når 30.000 gul-sorte gæster rejser til Magdeburg eller omvendt, aktiveres hele Sachsens og Sachsen-Anhalts politistyrker, og Deutsche Bahn sætter særtog ind. Derbyet er blevet et symbol på Østtysklands søgen efter fodboldmæssig ligestilling: to traditionsklubber, der trods økonomisk handicap nu igen flirt­er med Bundesligaen og minder resten af landet om, at fodboldhistoriens puls også banker øst for Elben.

• DDR-højdepunkter: Magdeburgs 5-0-triumf i 1977, Dynamos mesterskabsafgørende 2-1-sejr i 1978 og Sparwassers evige heltestatus efter VM-målet mod Vesttyskland.
• Efter 1989: Fælles nedture til Regionalligaen, men også gensidig terapi for østtysk selvfølelse; Bundesliga-drømme genantændt med Dynamos oprykning til 2. Bundesliga 2021 og Magdeburgs i 2022.
• Kulthelte: Ulf Kirsten & Hans-Jürgen ”Dixie” Dörner (Dresden); Jürgen Sparwasser & Joachim Streich (Magdeburg).
• Sikkerhed & samfund: Derbyet klassificeres konsekvent som ”rote Kategorie” (højeste risikoniveau); kampene debatteres som lakmusprøve på integrationsarbejde, politiberedskab og østtysk identitet.

Syd og Sydvest: Traditionernes højborge og langvarige blodfejder

Syd for Main-floden finder man tre derbyer, der alle kan spores tilbage til fodboldens pionérdage og stadig definerer stoltheden i deres respektive landsdele. Fra præstisefyldte kongepokaler før 1. Verdenskrig til moderne TV-millioner er historierne tætvævede med lokal industri, socialklasser og klublogoer, der maler hele bydele røde, blå eller grøn-hvide.

• Münchner Stadtderby: FC Bayern München - TSV 1860 München
  • Grundlagt i 1860 og 1900 som gymnastik- respektive arbejderklub - i dag adskilt af Isar-floden og økonomiske galaxer.
  • Ikoniske øjeblikke: 6-2 til 1860 i 1966-mesterskabssæsonen, Bayern-comeback i DFB-pokalen 2008 med Toni & Ribéry, og de seneste “Grünwalder Nights” i 3. Liga.
  • Legender: Gerd Müller, Franz Beckenbauer (begge startede i 1860’s ungdom!), Rudi Völler, og danske islæt som Brian Laudrup (Bayern) og Pierre-Emile Højbjerg, der som talent mærkede derbyets tryk på andetholdet.
• Franken-derby: 1. FC Nürnberg - SpVgg Greuther Fürth
  • Kun syv kilometer mellem “Der Club” og “Kleeblätter”; Nürnberg repræsenterede kejserbyens borgerstand, Fürth fabriksarbejdernes selvbevidsthed.
  • Tre tyske mesterskaber til Fürth før 1. Verdenskrig og ni til Nürnberg - men ingen siden 1968, hvilket gør hver kamp til en slags genoplivningsfest.
  • Milepæle: 2-1 til Fürth i 1920’s guldmatch efter 154 minutters (!) spil; Nürnbergs 2-0 sejr i Bundesligaen 2012, første topdivisionderby siden 1963.
  • Dansk vinkel: Jon Dahl Tomasson prydede Nürnberg-angrebet i 2007/08, mens Jakob Poulsen kortvarigt bar kløveren i 2012.
• Baden-Württemberg-derby: VfB Stuttgart - Karlsruher SC
  • Autobahn 8 forbinder Schwabens metropol med Baden-byen Karlsruhe - men skiller lige så ofte politi og pyro.
  • Højde­punkter: 1992’s 4-3 i Stuttgart, hvor Balakov afgjorde titelkampen, og KSC’s chokerende 2-0 cup-triumf i 2015 - udsat i en time på grund af bengalske batterier.
  • Profiler: Jürgen Klinsmann og Mario Gómez (VfB) samt Oliver Kahn og Sean Dundee (KSC). Danske minder: Stig Tøfting som terrier i Karlsruhe 1998/99 og Jakob Bruun Larsen på leje i Stuttgart i 2020/21.

Nutidig relevans: hvor liga­strukturer ofte adskiller rivalerne, genantænder DFB-pokalen eller pandemiens opryk-/nedryksdramaer flammen. 1860’s fans fylder stadig sold-out Grünwalder Stadion, selv om Bayern jagter Champions League i forstaden Fröttmaning; Nürnberg- og Fürth-tilhængere måtte senest nøjes med reserveholdskampe, indtil Fürths kortvarige Bundesliga-eventyr i 2021/22 genskabte hadet nationalt. I Baden-Württemberg har Stuttgart vekslet mellem Mesterskab (2007) og 2. Bundesliga-nedrykninger, mens KSC efter insolvens har genfundet sig i 2. Liga - hvert møde er nu en Hochrisiko-Spiel med flere tusind politifolk. Så selv om sydtyske derbyer måske ikke altid figurerer i TV-prime time, er de fortsat følelsesbarometre for regioner, hvor tradition betyder alt - og hvor selv en lørdagssejr kan holde fanhjertet varmt hele vinteren.