2. Bundesliga er det næsthøjeste niveau i det tyske ligasystem for professionel fodbold og fungerer som det direkte trin under den øverste række, Bundesligaen. Ligaen blev etableret i 1974 – elleve år efter indførelsen af Bundesligaen – for at skabe et mere homogent og økonomisk bæredygtigt mellemled mellem landets daværende fem regionale 2. divisionsrækker og den nationale topdivision. Siden da har i alt 127 klubber optrådt i turneringen, og alle deltagere får automatisk adgang til den tyske pokalturnering, DFB-Pokal.

Med et gennemsnit på over 22.000 tilskuere pr. kamp i sæsonen 2022-23 er 2. Bundesliga i dag verdens bedst besøgte professionelle fodboldliga uden for et lands øverste niveau. Tilskuertal, mediedækning og sponsorindtægter gør dermed rækken til en af de væsentligste platforme for tysk elitefodbold – både for etablerede traditionsklubber, der midlertidigt befinder sig under Bundesligaen, og for mindre klubber, der drømmer om at tage springet op.

Ligaens struktur, antal deltagere og opryknings- og nedrykningsmekanismer har ændret sig adskillige gange som følge af sportslige, økonomiske og politiske hensyn – ikke mindst efter den tyske genforening i 1990. Fra en todelt nord- og sydstruktur i årene 1974-81 over en udvidelse til 24 hold i kølvandet på genforeningen og til den nuværende model med 18 klubber og playoff-kampe om både oprykning og overlevelse har 2. Bundesliga gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling, som afspejler hele Tysklands fodboldhistorie.

Historisk baggrund og etablering

Bundesligaens indførelse og Regionalliga-strukturen (1963-1974)

Da Bundesligaen blev lanceret i 1963, etablerede det tyske fodboldforbund fem Regionalligaer (Syd, Sydvest, Vest, Nord og Berlin) som andet niveau. De to bedste hold fra hver Regionalliga blev placeret i kvalifikationsgrupper sammen med de dårligst placerede Bundesliga-klubber for at fordele de sidste pladser i landets øverste række. Systemet var dog hverken sportsligt eller økonomisk stabilt: et nedrykket Bundesligahold stod som regel langt stærkere end konkurrenterne i Regionalligaen, og forskellen mellem professionel og semiprofessionel fodbold blev tydeligere år for år.

Problemerne kulminerede i den såkaldte Bundesliga-skandale i 1971, hvor manipulerede resultat-aftaler gjorde det muligt for Rot-Weiß Oberhausen og Arminia Bielefeld at redde sig fra nedrykning. Skandalen udløste kravet om en samlet, fuldt professionel 2. division, der kunne mindske kløften mellem de to øverste niveauer og skabe en mere fair økonomisk konkurrence.

Beslutningen i 1973 og det detaljerede pointsystem

På DFB-Bundestag i Frankfurt den 30. juni 1973 blev det besluttet at indføre 2. Bundesliga fra og med sæsonen 1974-75. Ligaen skulle opdeles i en Nord- og en Syd-afdeling med hver 20 klubber. For at afgøre, hvilke Regionalliga-hold der var berettigede til at rykke ind, udviklede forbundet et avanceret pointsystem baseret på de foregående fem sæsoners placeringer. Placeringen i de to første år talte med faktor 1, de næste to år med faktor 2, og den sidste sæson med faktor 3. Ud over den sportslige score blev klubbernes økonomi, infrastruktur og stadionforhold vurderet, hvilket skabte betydelig debat – ikke mindst fordi visse traditionsklubber med gode sportslige resultater blev sorteret fra af økonomiske årsager.

Eksemplerne SV Alsenborn og 1. FC Saarbrücken illustrerer dette. Alsenborn havde flere gange været tæt på Bundesliga-oprykning, men blev anset for økonomisk uegnet og rykkede helt ned i Amateurliga Sydvest. Saarbrücken derimod fik adgang til 2. Bundesliga, selv om klubben kort forinden var fejlet i oprykningsspillet til Bundesligaen.

Den todelte liga (1974-1981)

De første sæsoner og de første mestre

2. Bundesligas allerførste kamp blev spillet 2. august 1974, hvor 1. FC Saarbrücken slog SV Darmstadt 98 med 1-0, og Nikolaus Semlitsch scorede historiens første mål i det 18. minut. Nord-mesterskabet gik debutsæsonen til Hannover 96, mens Karlsruher SC triumferede i Syd. Bayer Uerdingen vandt en målrig playoff-duel mod FK Pirmasens og blev det tredje oprykkede hold, men hverken Hannover, Karlsruhe eller Uerdingen formåede at bide sig fast i Bundesligaen.

Sæsonen 1975-76 blev vundet af Tennis Borussia Berlin og 1. FC Saarbrücken. Playoff-kampene sendte denne gang Borussia Dortmund tilbage til Bundesligaen efter fire år i 2. Bundesliga, da klubben besejrede 1. FC Nürnberg over to opgør. Den sidste runde i syd bød på 55 mål – en rekord for flest mål i én spillerunde, mens nordafdelingen leverede 51 mål dagen før.

Sportlige højdepunkter og individuelle rekorder

Ottmar Hitzfeld satte i maj 1977 en hidtil uset rekord med seks scoringer for VfB Stuttgart i én kamp (6-0 mod Jahn Regensburg). Horst Hrubesch fulgte trop i sæsonen 1977-78, hvor han nettede 41 gange for Rot-Weiss Essen – stadig rekord for flest mål i én sæson. Samme sæson rykkede Arminia Bielefeld op efter en samlet 11-0 sejr over Arminia Hannover, hvilket fortsat er ligaens største sejrsmargin.

I perioden 1978-81 opnåede 1860 München, Bayer Leverkusen, Karlsruher SC og andre markante navne direkte oprykning, men økonomiske udfordringer begyndte også at spille en rolle. Westfalia Herne og FC St. Pauli blev for eksempel tvangsnedrykket for økonomiske uregelmæssigheder i 1979, trods gode sportslige placeringer.

Overgangen til én samlet række

Ved en ekstraordinær kongres 7. juni 1980 besluttede DFB med stemmerne 84 mod 77 at slå nord og syd sammen til én national 2. Bundesliga fra og med sæsonen 1981-82. Baggrunden var dels ønsket om et mere entydigt sportsligt hierarki, dels økonomiske hensyn. Den sidste todelte sæson var præget af usædvanlig styrke i nord, hvor både Werder Bremen, Eintracht Braunschweig og Hertha BSC – alle nyligt nedrykkede fra Bundesligaen – deltog. Bremen vandt rækken, mens Braunschweig snuppede den anden direkte billet. Sydmesterskabet gik til Darmstadt 98, men Kickers Offenbach tabte playoff-duellen mod Braunschweig.

Konsekvensen af omlægningen var hård: 22 klubber rykkede ned samtidig, og ingen rykkede op nedenfra dette år.

Første etsporede æra (1981-1991)

Turneringsformat og opryknings-/nedrykningsmodel

Fra 1981 bestod ligaen af 20 hold. De to bedste rykkede direkte op, mens nummer tre mødte Bundesligaens nummer 16 i en to-kampes playoff. Nederst rykkede fire klubber ud. Modellen gav dramatiske op- og nedrykningsslutspil hvert år.

Centrale sæsoner og klubbernes op- og nedture

Schalke 04 vandt straks den nye landsdækkende liga i 1981-82, mens Hertha BSC fulgte med op. Kickers Offenbach sluttede som nummer tre, men tabte til Bayer Leverkusen i playoffkampene. I den modsatte ende undgik SG Wattenscheid 09 nedrykningen takket være 1860 Münchens licensnægtelse.

1983-84 bød på et markant comeback: Schalke 04 rykkede op igen som toer bag Karlsruher SC. Rot-Weiss Essen oplevede derimod sit rent sportslige lavpunkt og måtte helt ned i amatørfodbold. Året efter tog 1. FC Nürnberg sin første 2. Bundesliga-titel, mens Hannover 96 og 1. FC Saarbrücken også rykkede op – sidstnævnte via playoff mod Arminia Bielefeld.

En af periodens mest berømte playoff-serier fandt sted i 1985-86 mellem Fortuna Köln og Borussia Dortmund. Efter 2-0 til Köln og 3-1 til Dortmund var der behov for en tredje kamp, som Dortmund vandt med hele 8-0 i Düsseldorf foran 50.000 tilskuere.

I den anden ende af tabellen blev flere tidligere Bundesliga-klubber ramt af sportslig tilbagegang: Eintracht Braunschweig rykkede ud i 1987, Arminia Bielefeld i 1988, og Kickers Offenbach mistede sin licens i 1989. Samtidig skrev Joaquín Montañés sig ind i historiebøgerne med 479 kampe for Alemannia Aachen – rekord for flest optrædener for én klub i 2. Bundesliga.

Genforeningssæsonen 1991-92

Den tyske genforening nødvendiggjorde endnu en strukturændring. For at inkludere seks hold fra det tidligere DDR blev ligaen midlertidigt udvidet til to geografiske grupper à 12 klubber. Bayer Uerdingen vandt nordgruppen, mens 1. FC Saarbrücken triumferede i syd, og begge rykkede op. Tre af de seks østklubber måtte dog retur til den regionale scene efter blot én sæson.

Blau-Weiß 90 Berlin og 1860 München rykkede også ned, mens 2. Bundesliga forblev delt i to grupper i denne ene sæson. Allerede i 1992 vendte man tilbage til én samlet liga – denne gang med hele 24 deltagere.

Den moderne single-division (1992 til i dag)

Udvidelsen til 24 hold og reduktionen til 18

Sæsonen 1992-93 blev en maratonudgave på 46 spillerunder. For første gang blev tre hold rykket direkte op uden playoff. SC Freiburg vandt sin første titel, MSV Duisburg blev toer, og VfB Leipzig skrev historie som den første tidligere østtyske klub til at rykke op via 2. Bundesliga. For at reducere turneringen til 20 hold rykkede hele syv klubber ud – tre af dem tidligere Bundesliga-deltagere.

Allerede året efter blev formatet ændret igen: målet var 18 hold, som man har fastholdt siden 1994-95. Derfor forlod fem klubber ligaen i 1993-94, mens VfL Bochum, Bayer Uerdingen og 1860 München sikrede sig oprykning. München-klubben rykkede derved op fra Regionalligaen til Bundesligaen på blot to sæsoner.

Perioden uden playoff (1992-2008)

Mellem 1992 og 2008 rykkede de tre øverste hold op hvert år, mens fire rykkede ned. I 1995 sikrede Hansa Rostock sig titlen foran FC St. Pauli og Fortuna Düsseldorf. I nedrykningsfeltet vakte det opsigt, at 1. FC Saarbrücken – som egentlig var nummer syv – fik frataget licensen, hvilket reddede FSV Zwickau fra degradering.

Sæsonen 1996-97 gik over i historien af flere grunde. 1. FC Kaiserslautern rykkede ned for første gang, vandt ligaen året efter og blev siden det eneste hold, der har vundet Bundesligaen som oprykker. Samme år satte Kaiserslautern og SV Meppen målrekord med 7-6 kampen, der stadig er ligaens mest målrige.

1998-99 markerede 1. FC Kölns debut i 2. Bundesliga efter 35 år i landets bedste række. Selvom Köln blot blev nummer 10, viste sæsonen, hvor hård konkurrencen var. Både SpVgg Unterhaching og SSV Ulm 1846 rykkede op for første gang.

Den første sæson efter årtusindskiftet resulterede i nedrykning for traditionsrige Fortuna Köln efter 26 år uden afbrydelse – den længste ubrudte periode i ligaen. I den anden ende rykkede Energie Cottbus op for første gang. I 2001-02 vendte Hannover 96, Arminia Bielefeld og VfL Bochum tilbage til Bundesligaen, mens SSV Ulm 1846 gik konkurs og styrtdykkede i rækkerne.

Årene 2003-08 var præget af hyppige “elevator-klubber” som 1. FC Köln, Eintracht Frankfurt og MSV Duisburg, der skiftevis rykkede op og ned. I 2006 nåede Willi Landgraf 508 2. Bundesliga-kampe – et rekordtal, der stadig står. Karlsruher SC vandt ligaen i 2007 og fulgtes op af Hansa Rostock og Duisburg. Året efter bragte TSG 1899 Hoffenheim sig på verdenskortet ved at sikre oprykning som nummer to efter nedrykkede Borussia Mönchengladbach.

Genindførelsen af playoff (2008- )

Siden 2008-09 har nummer tre i 2. Bundesliga igen skullet møde Bundesligaens nummer 16 i playoff om den tredje oprykningsplads. Samtidig skal nummer 16 forsvare sin plads mod nummer tre fra 3. Liga. I den første udgave vandt 1. FC Nürnberg sikkert 5-0 samlet over Energie Cottbus, mens VfL Osnabrück tabte sin playoff mod SC Paderborn og rykkede ned.

1. FC Kaiserslautern gjorde comeback i 2010, og året efter sikrede Hertha BSC og FC Augsburg sig direkte oprykning, mens Bochum missede chancen mod Borussia Mönchengladbach. Greuther Fürth kronede efter 15 år en sej kamp mod glasloftet i 2012, og Fortuna Düsseldorf sendte Hertha ned efter to dramatiske playoff-opgør.

Siden har flere klubber oplevet store øjeblikke: SC Paderborn rykkede for første gang op i 2014, Ingolstadt 04 fulgte trop i 2015, og RB Leipzig tog turen til Bundesligaen i 2016. Samme år måtte SC Paderborn igennem den sjældne oplevelse at rykke fra Bundesliga til 3. Liga på blot to sæsoner – en skæbne kun fem andre hold tidligere har delt.

Ny branding og eget logo

I december 2016 introducerede ligaen for første gang et selvstændigt logo, som erstattede den praksis, hvor man lånte Bundesligaens emblem i markedsføringen. Motivet var at styrke brandet over for fans, medier og sponsorer samt give rækken en tydeligere identitet. Det nye design trådte i kraft fra sæsonen 2017-18 og er siden anvendt på TV-grafik, trøjer, merchandise og digitale platforme.

Turneringsformat, regler og struktur

Antal hold gennem tiderne

Oprykning til Bundesligaen

• 1974-1991: De to afdelingsmestre rykkede direkte op; den tredje oprykker blev fundet gennem playoff.
• 1991-92: Kun gruppevinderne fra Nord og Syd rykkede op.
• 1992-2008: De tre øverste i den samlede liga rykkede direkte op; ingen playoff.
• Siden 2008: Nummer ét og to rykker direkte op; nummer tre møder Bundesligaens nummer 16 i playoff.

Nedrykning til tredje niveau

• 1974-1994: Nedrykning til Oberliga, som dengang var tredjebedste niveau.
• 1994-2008: Nedrykning til Regionalligaen.
• Siden 2008: Nedrykning til 3. Liga, der blev oprettet som national tredje division.
• Nuværende model: Nummer 17 og 18 rykker direkte ned; nummer 16 spiller playoff mod nummer tre fra 3. Liga.

Spilleregler og trupkrav

Siden 2006-07 har der ikke været loft over antallet af ikke-EU-spillere. I stedet kræves otte såkaldte “home-grown” spillere i truppen, hvoraf fire skal være oplært i klubbens egen ungdomsafdeling. Syv spillere må sidde på bænken, og tre udskiftninger er tilladt i løbet af en kamp (inden for rammerne af den daværende standard).

Klubberne i sæsonen 2024-25

Ligatabellen for 2024-25 består fortsat af 18 deltagere fra hele Tyskland. Samtlige 16 vestlige delstater plus de fem østlige har gennem årene været repræsenteret – 2. Bundesliga er dermed den eneste nationale liga, hvor alle delstater har haft mindst én klub i spil.

Statistik og rekorder

All-time-tabellen og mest stabile klubber

SpVgg Greuther Fürth topper den samlede pointstilling med 1.708 point i 1.160 kampe (pr. november 2022). FC St. Pauli ligger på andenpladsen med 1.621 point i 1.096 kampe, mens Alemannia Aachen er nummer tre med 1.481 point i 1.020 kampe. Greuther Fürth har desuden nettet 1.721 gange – flest af alle klubber.

Fortuna Köln holder en særlig rekord som den mest kontinuerlige deltager: 26 sæsoner i træk fra 1974 til 2000. Arminia Bielefeld har rekord i flest oprykninger til Bundesligaen med otte.

Holdrekorder

• Største sejr: Arminia Bielefeld – Arminia Hannover 11-0 (1979-80).
• Flest mål på én sæson: Hertha BSC, 123 mål (1980-81).
• Bedste målforskel i en sæson: Arminia Bielefeld, +89 (1979-80).
• Flest point i én sæson (3-point-reglen): Hertha BSC, 76 point (2012-13).
• Flest sejre i alle 34 runder i top-3: Karlsruher SC (2006-07).
• Klub med bedst samlet måldifference historisk: Hannover 96, +330.

Spillerrekorder

• Flest kampe: Willi Landgraf – 508 (Rot-Weiss Essen, FC 08 Homburg, FC Gütersloh, Alemannia Aachen).
• Flest mål i én sæson: Horst Hrubesch – 41 (Rot-Weiss Essen, 1977-78).
• Hurtigste mål: Benjamin Siegert (SV Wehen Wiesbaden) efter 8 sekunder mod Greuther Fürth 5. oktober 2007.

Bemærkelsesværdige kampe og tilskuertal

Ud over 7-6-opgøret mellem 1. FC Kaiserslautern og SV Meppen tæller ligaens mest målrige opgør en række to-cifrede resultater fra de tidlige år. Efter overgangen til én samlet række i 1981 er den største sejr et 9-0 resultat, registreret da Hansa Rostock slog TuS Koblenz i 2008-09.

Tilskuermæssigt blev rekorden sat i sæsonen 2010-11, da 77.116 så Hertha BSC møde FC Augsburg på Olympiastadion. Den modsatte rekord indtraf i 2003-04, hvor Alemannia Aachen – 1. FC Nürnberg blev afviklet uden tilskuere som følge af fanprotester.

2. Bundesligahold i europæisk turnering

Seks gange har klubber fra 2. Bundesliga deltaget i europæisk fodbold, typisk efter triumfer eller finaler i DFB-Pokalen:

1. FC Rot-Weiß Erfurt og Hallescher FC (UEFA Cup 1991-92) – begge tidligere DDR-klubber integreret i 2. Bundesliga; Erfurt nåede 2. runde, Halle røg ud i 1. runde.
2. Hannover 96 (Pokalfvindere-Cup 1992-93) – elimineret af Werder Bremen i 1. runde.
3. 1. FC Kaiserslautern (Pokalfvindere-Cup 1996-97) – ude allerede i 1. runde mod Røde Stjerne Beograd.
4. 1. FC Union Berlin (UEFA Cup 2001-02) – slog Haka Valkeakoski men tabte til Litex Lovech i 2. runde.
5. Alemannia Aachen (UEFA Cup 2004-05) – nåede gruppespillet og runde 32, hvor AZ Alkmaar blev stopklods.

Tilskuertal og popularitet

I 2018-19-sæsonen var gennemsnittet 19.128 tilskuere, hvilket placerede rækken som den næstmest besøgte 2. division i verden efter Englands EFL Championship. Tal for 2022-23 viser et nyt gennemsnit på 22.224, hvilket cementerer ligaens position som den mest populære næstbedste række internationalt.

Fremgangen skyldes blandt andet moderne stadioninfrastruktur, høj sportslig kvalitet og en stor fanbase hos flere traditionsklubber. Samtidig har TV-rettighederne og en målrettet marketingindsats – ikke mindst siden introduktionen af eget logo i 2017-18 – styrket ligaens synlighed.

Afsluttende bemærkninger

2. Bundesliga er langt mere end et ‘venteværelse’ til Bundesligaen. Rækken fortæller historien om tysk fodbolds kompleksitet, fra skandalen i 1971 over genforeningsårene og frem til nutidens topprofessionelle setup. Med dramatiske playoff-opgør, imponerende tilskuertal og klubber fra alle delstater fungerer ligaen som både inkubator for nye talenter og sikkerhedsnet for traditionsklubber på vej tilbage mod toppen. Udviklingen afspejler derfor hele den tyske fodbolds diversitet, dynamik og kontinuerlige stræben efter sportslig balance og økonomisk bæredygtighed.