3. Liga
3. Liga udgør den tredjebedste række i det tyske ligasystem for mænd og er placeret nøjagtigt mellem 2. Bundesliga og den nu femdeltede Regionalliga. Siden den første kamp blev fløjtet i gang i juli 2008, har rækken udviklet sig til et nationalt samlingspunkt med professionel status, markante tilskuertal og en økonomi, der i dag omsætter for flere hundrede millioner euro årligt. Ligaen er samtidig det højest mulige sportslige trin for de såkaldte andethold (U23-hold) fra Bundesliga- og 2. Bundesliga-klubber.
Idéen om en landsdækkende tredje division opstod i kølvandet på en længere debat om talentudvikling, kommerciel synlighed og den sportslige afstand mellem landets anden og fjerde række. Efter omfattende forhandlinger i Det Tyske Fodboldforbund (DFB) blev formatet besluttet i september 2006, og fra sæsonen 2008/09 erstattede 3. Liga den hidtidige Regionalliga som landets officielle tredje niveau. Allerede i premiereåret markerede ligaen sig med tv-aftaler, profilerede klubber og en udsolgt åbningskamp, som tegnede konturerne af en ny, slagkraftig række.
I dag bestrides 3. Liga af 20 klubber, der spiller en dobbeltrunde med 38 spillerunder. De to øverste rykker direkte op i 2. Bundesliga, mens nummer tre får en play-off-chance. Fire (tidligere tre) klubber må hvert år tage turen ned i Regionalligaen. Sideløbende tæller ligaen blandt de mest besøgte tredje divisioner i Europa, og den økonomiske vækst har gjort turneringen til den tredje største professionelle liga i Tyskland på omsætning – kun Bundesligaen og 2. Bundesliga overgår den.
Historisk baggrund og etablering
Diskussionerne om en ny, landsdækkende tredje række begyndte i januar 2006. Baggrunden var et ønske om
- styrket performance-niveau lige under 2. Bundesliga,
- bedre muligheder for talentudvikling og
- øget kommerciel værdi gennem ensartet branding og tv-pakker.
Spørgsmålet om, hvorvidt reservehold fra Bundesliga- og 2. Bundesliga-klubber skulle deltage, skabte stærke fronter. Kritikere frygtede forvridning af konkurrence og lave tilskuertal, mens flere storklubber krævede fri adgang. Det endte med et kompromis: højst fire U23-hold måtte deltage i den første sæson.
På et ekstraordinært DFB-Bundestag 8. september 2006 blev den enkeltstrenget 3. Liga endeligt vedtaget. Halvdelen af deltagerne skulle komme fra den daværende Regionalliga Nord, den anden halvdel fra Regionalliga Süd, hvortil fire nedrykkere fra 2. Bundesliga blev føjet. I modsætning til tidligere omstruktureringer blev der ikke anvendt en flerårig koefficientliste; placeringen i Regionalliga-sæsonen 2007/08 var eneste kriterium.
DFB præsenterede 10. april 2008 ligaens logo, og 25. juli samme år blev den første kamp spillet i Erfurt, hvor Dynamo Dresden slog værterne fra Rot-Weiß Erfurt 1-0. Halil Savran scorede historiens første mål, mens SC Paderborn 07 lagde sig som den første tabelleder. 1. FC Union Berlin sikrede sig det første mesterskab 9. maj 2009 og fik overrakt en 8,5 kg tung sølvpokal.
Turneringsformat og sportslige regulativer
Grundlæggende struktur
Siden 2008/09 har 20 mandskaber spillet en klassisk dobbeltturnering:
- 38 runder – ét hjemme- og ét udeopgør mod hver modstander.
- Direkte oprykning: nr. 1 og nr. 2 rykker til 2. Bundesliga.
- Play-off: nr. 3 møder nr. 16 fra 2. Bundesliga over to kampe.
- Nedrykning: fire nederst placerede (tre indtil 2017/18) går til Regionalliga.
- DFB-Pokal: De fire bedste i tabellen kvalificerer sig automatisk.
Hvis et reservehold opnår en oprykningsplads, kan det ikke rykke op – placeringerne bagud justeres tilsvarende. Det hændte første gang i 2019/20, hvor FC Bayern München II vandt ligaen uden at være oprykningsberettiget.
U23-krav og andethold
Hver klub skal anføre mindst fire såkaldte U23-spillere (på kampdagen højest 23 år og berettigede til DFB-landshold) i truppen. For licensklubbernes andethold gælder desuden, at kun U23-spillere må anvendes, dog samtidig med op til tre ældre spillere på banen.
Reserveholdene kan ikke deltage i DFB-Pokalen og modtager ingen andel af tv-pengene fra 3. Liga. Antallet har varieret fra nul (2018/19) til maksimum fire (2009/10). Eneste reservehold, der har vundet mesterskabet, er FC Bayern München II (2020).
| Klub | Sæsoner |
|---|---|
| VfB Stuttgart II | 10 |
| Borussia Dortmund II | 8 |
| Werder Bremen II | 7 |
| FC Bayern München II | 5 |
| SC Freiburg II | 3 |
Kort om disciplin og dommerkort
Fra 2019/20 blev advarsler til klubofficielle formaliseret via gule og røde kort, helt på linje med spillerne. Siden efteråret samme sæson kan gentagne forseelser medføre karantæne, og suspenderede ledere kan – efter instansens vurdering – idømmes flere kampes udelukkelse.
Licenskrav, stadioner og organisation
Ud over den sportslige kvalifikation skal klubberne opfylde en række teknisk-organisatoriske samt økonomiske krav, som kontrolleres hvert forår:
- Mindst 5.000 sidde-/ståpladser (før 2022/23: 10.000).
- Flutlys og rasenvarme er påkrævet.
- Cheftræneren skal have UEFA Pro-licens; midlertidig løsning maks. 15 arbejdsdage.
- Budget, likviditet og gældsforhold gennemgås; mangler kan føre til betinget eller afvist licens.
Skærpede stadionkrav har flere gange fået Regionalliga-vindere som SV Rödinghausen til helt at afstå fra licensansøgning. Andre klubber – eksempelvis KFC Uerdingen 05 og Türkgücü München – har måttet spille i to forskellige midlertidige arenaer, hvilket både logistisk og økonomisk har vist sig vanskeligt.
Økonomi og kommerciel udvikling
Omsætning og resultat
Siden debutsæsonen har 3. Liga oplevet markant vækst. I 2012/13 udviste ligaen et samlet underskud på 20,9 mio. €, men i 2013/14 blev der for første gang registreret profit (4,9 mio. €). Seneste opgjorte tal (2023/24) viser en omsætning på 291,61 mio. € for de 18 klubber uden reservehold, hvilket er rekord for rækken. Samtidig var det første gang, ingen klub måtte indgive insolvensbegæring.
På klubniveau har økonomien imidlertid svinget kraftigt. Nedrykninger, pointstraffe og licensafslag har ramt flere:
- Stuttgarter Kickers (2009) – tre minuspoint for sen lånetilbagebetaling.
- Rot Weiss Ahlen (2011) – tvangsnedrykning pga. insolvens.
- Alemannia Aachen og Kickers Offenbach (2013) – licens nægtet efter konkurs.
- Türkgücü München (2021/22) – trak sig midt i sæsonen; 31 kampe annulleret.
DFB har forsøgt at afhjælpe udsvingene med Financial Fairplay og en Ungdomspulje, som siden 2018/19 årligt fordeler 3,5 mio. € ud fra kriterier som positivt årsresultat og brugen af U21-spillere med tysk pas. Hansa Rostock var den første store modtager efter rekordomsætning i 2018/19.
Tv- og streamingaftaler
Frem til 2017/18 havde ARD/ZDF-agenturet SportA retten til minimum 100 og maksimum 120 live-kampe pr. sæson. Fra 2017/18 lancerede Deutsche Telekom en komplet streamingtjeneste med alle kampe. Den nuværende model (til og med 2021/22) deler rettighederne mellem Telekom og de regionale ARD-kanaler, hvor sidstnævnte viser 86 opgør om året. Hver klub får nu godt over 1 mio. € i tv-indtægt mod 10 mio. € til deling i premiereåret.
Tilskuertendenser
Publikumssnittet har overgået håndbold- og basketball-Bundesligaerne hvert år siden 2014/15 og overhalede i samme sæson også DEL (ishockey). Variationerne er dog store:
- Dynamo Dresden: 27.500 i snit (2015/16) – ligaens rekord.
- Werder Bremen II: 626 i snit (2011/12) – laveste notering.
- I 2023/24 nåede den samlede sæsontilskuersum knap 3,7 mio., mens 2024/25 brød 4-millionersgrænsen med et snit på 11.554.
Tilskuerrekorden for én kamp stammer fra 23. maj 2009, hvor 50.095 så Fortuna Düsseldorf mod Werder Bremen II.
Deltagende klubber gennem tiden
Siden 2008 har 67 forskellige klubber optrådt i 3. Liga. SV Wehen Wiesbaden har flest sæsoner (13 op til 2023/24) og topper den såkaldte evige tabel med 726 point. Den længste uafbrudte periode tilhørte Hallescher FC (12 sæsoner fra 2012/13 til 2023/24), men aktuelt (april 2025) er TSV 1860 München den klub, der har været længst i træk i rækken (siden 2018/19).
Nye navne dukker fortsat op: VfB Oldenburg, SpVgg Bayreuth og Rot-Weiss Essen debuterede i 2022/23, mens SSV Ulm 1846 fulgte efter i 2023/24.
Statistikker og rekorder
Mesterskaber og tabeltop
- Flest titler: VfL Osnabrück, 1. FC Magdeburg, Dynamo Dresden og Arminia Bielefeld (hver 2).
- Flest spilledage som nummer ét: Dynamo Dresden (61), VfL Osnabrück (58), MSV Duisburg (52).
- Rekord for flest dage i træk på førstepladsen: Dynamo Dresden – 36 (2015/16).
- Færrest dage som leder for en mester: Arminia Bielefeld – 2 (2024/25).
Op- og nedrykninger
Promotionsrekorder
- Dynamo Dresden har rykket op fire gange (2011, 2016, 2021, 2025).
- Tre oprykninger: Eintracht Braunschweig, VfL Osnabrück, Jahn Regensburg og Arminia Bielefeld.
Nedrykninger
- SpVgg Unterhaching og Borussia Dortmund II fører med tre hver.
- Flere klubber har både oplevet oprykning og nedrykning – eksempelvis VfR Aalen og Jahn Regensburg.
Sæsonrekorder
| Rekord | Klub / sæson | Tal |
|---|---|---|
| Flest point | Eintracht Braunschweig 2010/11 1. FC Magdeburg 2017/18 | 85 |
| Færrest nederlag | Dynamo Dresden 2015/16 | 2 |
| Flest scoringer | SC Paderborn 2017/18 | 90 |
| Færrest indkasserede mål | Erzgebirge Aue 2015/16 | 21 |
| Dårligste sæson (point) | Werder Bremen II 2011/12 | 22 |
Serier
- Længste sejrsrække: 10 kampe – 1. FC Magdeburg (slut 2017/18) og Jahn Regensburg (2023/24).
- Længste ubesejrede: 21 kampe – 1. FC Saarbrücken (2011/12) og Karlsruher SC (2017/18).
- Længste nederlagsrække: 9 kampe – Werder Bremen II (2011/12).
- Flest kampe uden sejr: 28 – Werder Bremen II (2017/18).
Tilskuerrekorder
Rekord for højeste samlede runde: 150.413 (30. spilledag 2024/25). Første gang over 4 mio. tilskuere totalt var i samme sæson, og Dynamo Dresden satte i 2023/24 ny ligarekord med 28.751 i snit – højere end seks klubber i Bundesligaen den sæson.
Individuelle bedrifter
- Flest mål på én sæson: Dominik Stroh-Engel, SV Darmstadt 98 – 27 mål (2013/14).
- Hurtigste mål: Daniel Frahn, RB Leipzig – efter 9 sekunder (2013/14).
- Yngste spiller og målscorer: Gibson Adu, SpVgg Unterhaching – debut som 16-årig (2024) og mål som 16 år, 1 måned, 30 dage.
- Ældste spiller: Branko Okić, VfR Aalen – 40 år, 3 måneder, 7 dage (2009).
- Flest mål i én kamp (4) – præsteret af ni spillere, senest Timmy Thiele (Energie Cottbus 2024).
Særlige begivenheder
Pandemiperioden 2020
COVID-19 udløste 11. marts 2020 en foreløbig, og fra 16. marts en fuldstændig standsning af turneringen efter 27 runder. DFB tillod sæsonafslutning efter 30. juni, eliminering af pointfradrag ved eventuel insolvens i 2019/20 og midlertidig udvidelse af udskiftningskvoten fra tre til fem spillere. Spillet blev genoptaget 30. maj, og sidste runde blev først færdigspillet 4. juli – uden tilskuere.
Enheds-bolden og mandagskampe
I 2018/19 introducerede DFB og Adidas en fælles matchbold (Telstar 18), hvilket erstattede klubbernes individuelle ballsponsorer. Samme år blev der permanent indlagt mandagskampe, og nedrykningsfeltet blev udvidet til fire.
Betydningen i national og international sammenhæng
3. Liga rangerer i tilskuertal på niveau med Serie B (Italien), Ligue 2 (Frankrig) og Segunda División (Spanien) og overgås i Europa kun af den engelske League One, hvad angår tredje niveau. Økonomisk er ligaen den tredje stærkeste i tysk sport generelt – kun de to øverste fodboldligaer genererer større omsætning.
Fremtidsperspektiver
Med de seneste ændringer i licenskrav – især reduktionen af stadionkapacitet til 5.000 – har DFB signaleret fleksibilitet for at sikre sportslig retfærdighed, hvor oprykningsklubber ikke bremses af infrastrukturelle krav. Introduktionen af Financial Fairplay og ungdomspulje peger mod øget økonomisk stabilitet og fortsat talentudvikling, mens solide tilskuertal og attraktive tv-aftaler styrker den kommercielle platform. Dermed ser 3. Liga ud til at fastholde sin rolle som både springbræt for spillere og som en selvstændig, økonomisk levedygtig liga i den tyske fodboldpyramide.