9 særregler om alkohol på tyske stadions

Øl i hånden, mål på banen og rungende sang fra tribunerne. For mange er dette det ultimative billede på fodbold i Tyskland – og med god grund: Bundesligaen er berømt for sin afslappede tilgang til alkohol sammenlignet med mange andre store ligaer. Men trods den tilsyneladende frie adgang til humle i plastkrus gemmer der sig et væld af finurlige, lokale og kampafhængige særregler, som kan overraske selv erfarne groundhoppere.

Hvad sker der, hvis din klub bliver erklæret Hochrisikospiel? Hvorfor må udebaneafsnittet kun købe alkoholfri øl, mens hjemmeholdets fans skåler i Pilsner? Og hvordan kan et gammelt pantkrus pludselig blive til en donation til velgørenhed? I denne artikel dykker vi ned i 9 særregler om alkohol på tyske stadions, der hver især afslører noget om kultur, sikkerhed og fanfællesskab syd for grænsen.

Uanset om du planlægger din første tur til Signal Iduna Park eller er fast pendler til Volksparkstadion, får du her det komplette overblik over, hvornår, hvor og hvordan du egentlig må skåle på tribunen. Læn dig tilbage, fyld kruset (hvis reglerne tillader det) – og lad os tage hul på en rundtur i de tyske stadioners alkoholalfabet.

Alkohol på tribunerne er som udgangspunkt tilladt

I de fleste tyske ligaer – fra Bundesligaen til 3. Liga – er det en selvfølge, at tilskuere kan tage deres Hefeweizen eller Pils med op på pladsen og nyde den, mens bolden ruller. Den mulighed adskiller tysk fankultur markant fra f.eks. England, hvor alkohol kun må indtages i concourse-områderne, men ikke medbringes til række og sæde.

At øl på tribunen er “normen” betyder dog ikke, at retten er ubegrænset. Tyske stadions opererer med en fleksibel model, hvor klub, liga og politimyndigheder kan justere reglerne fra kamp til kamp:

• Klubbens eget valg: Arrangørklubben kan – efter dialog med fanklubber, sikkerhedsansvarlige og cateringleverandør – beslutte et midlertidigt forbud eller begrænse salget til alkoholfri øl ved særlige lejligheder.
• Politi og ordensmyndigheder: Delstatens politidirektion kan på baggrund af risikovurderinger udstede påbud om fuldt alkoholforbud på stadion eller i bestemte blokke. Påbuddet begrundes typisk med erfaringer fra tidligere opgør, rivalisering eller forventet højt sikkerhedsberedskab.
• DFL/DFB’s sikkerhedsprotokoller: I licensbetingelserne fremgår det, at klubben skal efterkomme alle myndighedskrav. Sker det ikke, kan DFL (for ligaerne) eller DFB (for pokalturneringer) træde til og pålægge klubben sanktioner – herunder nedlukning af alkoholsalg.

Et forbud varsles som regel:

1. På forhånd: Officielle kanaler – hjemmeside, sociale medier og billet-info – informerer om ændrede salgsregler mindst én uge før kampen.
2. Ved indgangen: Skilte og højtalerbeskeder minder fans om restriktionerne; samtidig lukkes ølhanerne eller skiftes til alkoholfri haner.
3. Under kampen: Sikkerhedspersonale og frivillige holder øje med medbragte drikke, mens kioskerne følger de aftalte retningslinjer.

Konsekvensen for overtrædelse varierer fra konfiskation af drikken til bortvisning fra stadion, afhængigt af klubbernes Stadionordnung. Selvom fans kan opleve indskrænkninger ved højrisikokampe – særligt derbyer som Revierderby eller Nordderby – er hovedreglen fortsat klar: På tyske tribuner er øl tilladt, medmindre andet eksplicit er meldt ud.

Ingen spiritus i publikumsområder

Når du som almindelig tilskuer bestiller en drik på de tyske stadionboder, ender du som hovedregel med én af tre varianter: øl (typisk Pils eller Weizen), radler (øl/lemonade-blanding) eller vin-/ciderbaserede drikke. Den klassiske “Jägermeister-shot” eller en rom-&-cola hører du til gengæld sjældent stadionanlægget råbe op om – og det er ikke tilfældigt.

Hvorfor er hård alkohol forbudt?

1. Sikkerhed: Spiritus med højere alkoholprocent øger promillen hurtigere end øl, hvilket ifølge både DFL-sicherheitsrichtlinien og de fleste politidirektioner vurderes at forværre risikoen for uorden og vold.
2. Logistik: Tempereret øl kan tappes i store mængder via anlæg; cocktails og shots kræver mere udstyr, længere servicetid og skaber kø.
3. Sponsoraftaler: De store bryggerier, der ofte er stadionbierpartner, ønsker et rent øl-/radlersortiment for at sikre eksponering.

Typisk sortiment i publikumsområder

Men hvad så med vip-områderne?

I de lukkede Business-Lounges, Logen og andre hospitality-zoner gælder andre aftaler. Her bliver der ofte serveret et komplet barkort inkl. gin, whisky eller sekt. Årsagerne er:

• Adskillelse: VIP-gæster færdes i separate områder med egen adgangskontrol, hvilket gør det lettere at styre forbruget.
• Prisklasse: Billetprisen inkluderer som regel fri bar eller premium-menu, hvor spiritus er en del af pakken.
• Sponsorater: Spiritusproducenter kan være lounge- eller klubpartnere, men deres produkter må ikke sælges på den åbne tribune.

Uanset hvor du befinder dig, er stadionordnungen tydelige: Spiritus må ikke medbringes ind på stadion, og overtrædelse kan medføre bortvisning. Har man billet til VIP-området, sker al servering bag adskilte glasdøre – til gavn for både sikkerhed og fanoplevelse på de almindelige tribuner.

Lav-alkohol eller alkoholfrit ved højrisikokampe

Selv om ølkruset hører hjemme på de tyske tribuner, betyder det ikke, at der altid er fuld styrke i hanerne. Ved såkaldte Hochrisikospiele – typisk lokalopgør, rivalopgør eller kampe med kendt konfliktpotentiale – kan klubben i samråd med myndighederne erstatte den klassiske pilsner med letøl (max. 2,5 % vol.) eller helt alkoholfri varianter.

Sådan træffes beslutningen

1. Sikkerhedsmøde (Sitzung): 7-10 dage før kampen mødes klubbens sikkerhedschef, politi, brandvæsen, fanprojekter og repræsentanter fra ligaen (DFL/DFB). Her vurderes kampens risikoprofil (kategori A-C).
2. Anbefaling fra politiet: Ved kategori C foreslår politiet ofte begrænsning eller forbud mod alkohol. Klubben kan vælge at følge anbefalingen eller argumentere imod, men myndighederne har vetoret ifølge de regionale Politiverordnungen.
3. Kontrakt med caterer: Skift til let- eller alkoholfrit sker i praksis ved at justere bestillinger hos stadioncatereren. Leverandøren har typisk 48 timer til at omstille lageret.
4. Officiel bekendtgørelse: Når beslutningen er truffet, indføres den i kampens Sicherheitsinfo, som klubben uploader til både eget og gæstende holds hjemmeside.

Kommunikation til fans

• Nyhedsbrev & app-push – klubben sender direkte besked samme dag som beslutningen offentliggøres.
• Stadion-skilte – elektroniske boards ved indgangene opdateres med ikoner for alkoholfri zone.
• Sociale medier – grafiske posts med “Nur alkoholfrei beim Derby!” deles fra officielle konti.
• Fan-project møder – supporterklubber informeres på forhånd, så de kan justere egne arrangementer.

Eksempler fra de seneste sæsoner

Hvad hvis reglerne brydes?

Ved forsøg på at smugle stærkere drikke ind konfiskeres disse ved gaten, og gæsten kan få adgang nægtet ved gentagne overtrædelser. Catereren risikerer bøde og midlertidig licensinddragelse, hvis han alligevel skænker stærkere øl.

Ved at kunne skrue ned for promillerne kamp-for-kamp bevarer klubberne balancen mellem den traditionsrige ølkultur og kravet om maksimal sikkerhed.

Kamp- og regionsafhængige restriktioner

På tyske arenaer gælder der ikke én fælles alkoholpolitik – den svinger fra kamp til kamp og fra delstat til delstat. Der er tre aktører, som kan trække i nødbremsen, når de vurderer, at situationen kræver skærpede regler:

1. DFL’s sikkerhedslinjer – alle Bundesliga- og 2. Bundesliga-klubber skal udarbejde et Sicherheitskonzept, der godkendes hvert år. Heri indgår muligheden for midlertidige alkoholforbud eller begrænset salg.
2. Delstatens politimyndighed (Landespolizei) – kan udstede en Allgemeinverfügung om totalforbud på stadion og i det omkringliggende område.
3. Kommunens ordnungsamt eller stadionejer – har det sidste ord i stadionets Hausordnung og kan tidsbegrænse salget (fx stop 15 min. før slutfløjt).

Typiske scenarier

Sådan foregår beslutningsprocessen

Før hver Hochrisikospiel afholder klubben et sikkerhedsmøde med politiet, brandvæsenet, DFL-delegaten og ansvarlige fra supporterservice. Hvis politiet vurderer forhøjet voldspotentiale – typisk ved lokalopgør, oprykningsdrama eller højspændte nedrykningskampe – anbefales en af følgende trinvise restriktioner:

• Trin 1: Seneste tidsgrænse for ølsalg (fx stop ved pausen).
• Trin 2: Skift til lav-alkohol eller alkoholfri øl.
• Trin 3: Totalt alkoholforbud inde og/eller uden for stadion.

Klubben offentliggør afgørelsen via hjemmeside, app og sociale medier, ofte ledsaget af et kort FAQ om Abfüllungszeiten (salgsperioder) og sanktioner. Overtrædelser kan medføre bortvisning og stadionkarantæne.

Tidsbegrænsninger – Typiske modeller

1. ”Pause-model” – ølsalg kun fra åbning til kick-off og i pausen (bl.a. i NRW).
2. “70-minutters-model” – stoppes ved 70. minut for at dæmpe afslutningskaos.
3. “Pre-match-ban” – ingen servering de sidste 90 min. før kampstart for at sikre ro ved ankomst.

Den fleksible tilgang sikrer, at myndighederne kan skrue op eller ned fra weekend til weekend – til glæde for den fredelige hovedpart af fansene, men med et klart værn mod uroligheder, når det vurderes nødvendigt.

Særlige regler i udebaneafsnit

I det øjeblik du træder ind i Gästeblock, gælder der ofte et helt andet servicerégime end på resten af stadion. Hvor hjemmefans kan vælge mellem flere ølvarianter, radler og sodavand, vil udefans jævnligt opleve:

1. Et indskrænket sortiment – typisk kun én standardøl og én alkoholfri variant.
2. Lav- eller nulprocentøl som eneste alkoholoption ved højrisikokampe.
3. Totalt alkoholforbud når klub, politi og DFL’s sikkerhedsdelegat vurderer øget voldspotentiale.

Hvorfor disse særregler?

Praksis, du kan møde som udebanefan

• Forhåndsvarsling: Værtsklubben sender info til gæstende klub/fanklubber senest en uge før kick-off. Beskeden indeholder promillegrænser og hvilket ølprodukt der sælges.
• Særskilte boder: Betjening sker ofte bag metalnet eller plexiglas; betaling kun med kontanter eller stadionkort, ikke begge dele som i hjemmeafsnittene.
• Tidsbegrænset salg: Servering kan stoppe 15 minutter før slutfløjt for at lette afmarch af udebanefans.
• “Dry blocks”: Enkelte klubber (fx VfB Stuttgart og Eintracht Frankfurt) har permanent alkoholfri udeafsnit i Bundesligaen.

Gode råd til rejsende fans

Tjek faninformation på både din egen klubs og hjemmeholdets hjemmeside. Reglerne varierer fra kamp til kamp, og overtrædelse kan medføre afbrydelse af salgsretten eller afbrydelse af adgang for hele afsnittet.

Kort sagt: Selv om øl og fodbold er uløseligt forbundet i Tyskland, er det ikke en selvfølge på udebane. Respektér de lokale regler – så bliver både rejsen og kampen sjovere for alle parter.

Aldersgrænser og ID-kontrol

Hvis du er under 18 år og vil have en øl på et tysk stadion, er det Jugendschutzgesetz (tysk lov om beskyttelse af unge), der sætter rammerne – og klubberne håndhæver dem konsekvent:

• 16-17-årige: Må købe og nyde øl, radler, cider og vin.
• 18 år og opefter: Må efter loven også købe spiritus, men stærk alkohol udbydes som hovedregel slet ikke i de almindelige boder.

For at sikre, at reglerne efterleves, opererer kioskerne typisk med en enkel men fast procedure:

1. Aldersskilte ved salgspunkterne
   Ved hver bar eller bod hænger et synligt skilt med aldergrænserne – ofte de officielle gule plakater fra Bundeszentrale für gesundheitliche Aufklärung.
2. “Bei Zweifel – Ausweis!”
   Er serveringspersonalet i tvivl om din alder, bliver du høfligt men bestemt bedt om at vise gyldigt ID (typisk pas, kørekort eller tysk Personalausweis). Har du ikke legitimation, får du ingen øl.
3. Streg eller armbånd til mindreårige
   Nogle klubber markerer fans under 18 med et farvet armbånd eller en blækstreg på hånden, så kontrollen ikke skal gentages hver gang.
4. Nultolerance over for “proxy-køb”
   At købe øl til yngre kammerater tolereres ikke; bliver det opdaget, kan både køber og modtager nægtes servering resten af dagen.

Sammenlignet med fx danske festivaler er kontrollen på tyske stadions relativt stram, ikke mindst fordi klubberne risikerer bøder og Auflagen (skærpede vilkår) fra myndighederne ved overtrædelser. Resultatet er, at de fleste unge fans hurtigt lærer at huske billed-ID i lommen, når de går til kamp.

Ingen glas, flasker eller dåser – pantkrus er standard

Alle tyske stadioner har én fællesnævner, hvad drikkevarer angår: ingen glas, flasker eller dåser slipper igennem kontrollen. Risikoen for, at løse genstande kastes mod banen eller andre tilskuere, vurderes ganske enkelt for høj. Derfor bliver samtlige øl, radler og sodavand skænket i robuste hardcups (tysk: Mehrwegbecher), der følger et pant­system.

1. Pantkrus er obligatoriske
   Køber du en 0,5 l fadøl, lægges der typisk 2-3 € i pant oveni prisen. Kruset kan indløses ved alle udsalgsboder eller ved særlige returstationer på stadion, og panten udbetales kontant eller via mobilen.
2. Medbragt væske skal hældes om
   Har man en vandflaske eller sodavand med til børnene, vil kontrollørerne ved indgangen som regel kræve, at drikken omhældes i et tomt plastikbæger. Alkoholholdige drikkevarer konfiskeres eller må efterlades udenfor.
3. Becher-indsamlinger til velgørenhed
   Flere klubber – heriblandt Borussia Dortmund, St. Pauli og Union Berlin – giver fans mulighed for at donere deres pant direkte til sociale projekter. Ved udgangen står frivillige med store net eller tønder mærket “Becherpfand für den guten Zweck”. Ordningen indbringer ofte sekscifrede eurobeløb hvert eneste sæson.

Initiativet med genbrugskrus har den dobbelte effekt, at sikkerheden øges, og affaldsmængden reduceres markant. Senest har flere Bundesliga-klubber indført krus fremstillet af bioplast eller aluminium for at mindske miljøaftrykket yderligere.

Familie- og alkoholfrie zoner

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at tyske klubber har familie- og alkoholfrie områder på stadion. Intentionen er todelt: at give børnefamilier et roligere miljø uden risiko for øl-spild og til tider rå atmosfære – og samtidig at tilbyde fans, der af personlige eller religiøse grunde fravælger alkohol, et trygt tilholdssted.

Sådan fungerer zonerne

1. Tildelte blokke
   Zonerne ligger typisk i en eller to dedikerede blokke på langsiden eller i et hjørne af endetribunen. Pladserne sælges kun som “alkoholfri” i billetsystemet, så alle købere er informeret på forhånd.
2. Serveringsrestriktioner
   Bodpersonalet i de pågældende områder må kun udskænke alkoholfri øl, sodavand og snacks. Hvis man vil have en pilsner, må man forlade blokken og indtage den andetsteds – men den må ikke medbringes tilbage.
3. Visuel markering
   Indgangene prydes af grønne eller blå skilte med teksten “Alkoholfreier Block” eller “Familienblock”. På sæderne kan der ligge farvede klistermærker, og i appen/print-at-home-billetten står zonekoden tydeligt.
4. Kontrol & dialog
   Ordenspersonalet foretager stikprøver ved indgangen; fans med ølkrus bliver venligt henvist til at drikke op eller finde et andet afsnit. Konfliktløsningen foregår normalt via dialog i stedet for bøder.

Eksempler fra bundesligaen

Hvorfor giver det mening?

• Inklusion: Tiltrækker nye publikums­grupper, især småbørnsfamilier.
• Sikkerhed: Mindre risiko for tumulter, kastede krus eller konfetti af øl.
• Image: Signal til sponsorer og lokalsamfund om social ansvarlighed.

Initiativet bakkes op af DFL og Fan-projekte, som tilbyder klubberne rådgivning om layout, skiltning og kommunikation. Erfaringen viser, at efterspørgslen er stabil, og flere stadions udvider nu de alkoholfrie rækker sæson for sæson.

Adgang kan nægtes ved tydelig beruselse

Klubberne – eller den sikkerhedsoperatør, de har kontrakt med – udøver hausrecht (ejers ret til at bestemme over området). Det giver mulighed for at:

1. Nægte adgang ved synlig beruselse – typisk formuleret som ”offensichtlich alkoholisiert” i stadionordnungen.
2. Stoppe serversalget til personer, der allerede er inde, men begynder at udvise uønsket adfærd.

Vurderingen foretages af uddannede Ordner eller politiet i indgangszonerne:

• Ergangen holdning, slingren, utydelig tale og lugt af alkohol giver grundlag for afvisning.
• Tilhængeren får ofte mulighed for at ”sleep it off” og blive lukket ind senere, hvis promillen falder.

Hvornår bruges promillemåling?

I de fleste tilfælde nøjes security med en visuel vurdering, men enkelte klubber – bl.a. 1. FC Köln og Eintracht Frankfurt ved højrisiko­kampe – har indført alkoholtests (håndholdt alkometer) som backup. Det sker kun, når en tilskuer protesterer mod en afvisning, eller når politiet har pålagt ekstra strikse procedurer.

Konsekvenser ved afvisning

• Billetprisen refunderes ikke – det er tydeligt anført i salgsbetingelserne.
• Ved voldsom beruselse kan personen blive bortvist fra hele stadion­området i op til 24 timer.
• Gentagne forseelser registreres, og et stadionforbud (Stadionverbot) på regionalt eller nationalt niveau kan udstedes.

Sammenlagt fungerer reglen som en sidste sikkerhedsventil: Den beskytter både den berusede fan og omgivelserne, samtidig med at klubben signalerer nul tolerance over for overdreven alkoholpåvirkning.