SC Freiburg

SC Freiburg er en af de mest markante fodboldinstitutioner i det sydlige Tyskland og samtidig et levende bevis på, hvordan en klub med beskedne økonomiske midler, men med stærk kultur, kontinuitet og lokal forankring, kan arbejde sig fra regionale serier til Bundesligas øverste luftlag og europæisk deltagelse. Klubben fra universitetsbyen Freiburg im Breisgau – ofte blot omtalt som „der Sport-Club“ eller „SC“ – har siden grundlæggelsen i 1904 gennemgået talrige fusioner, op- og nedrykninger samt stadige strukturelle forandringer, men den grundlæggende identitet som et socialt forankret, værdibaseret og sportsligt ambitiøst fællesskab er forblevet intakt.

For mange tilskuere og eksperter er SC Freiburg synonym med begrebet “Breisgau-Brasilianer”, et tilnavn der opstod i midten af 1990’erne, hvor holdet under Volker Finke spillede offensivt, kombinationsrigt og utraditionelt fodbold, hvilket førte til en sensationel tredjeplads i Bundesligaen i sæsonen 1994/95. Men historien om SC rummer langt mere end et enkelt sportsligt højdepunkt. Fra de tidligste kampe på primitive pladser ved Dreisam-floden, over modige opgør mod storhold som 1. FC Nürnberg allerede i 1920’erne, til nutidens moderne hjemmekampe i Europa-Park-Stadion – klubben har konstant måttet tilpasse sig skiftende politiske, økonomiske og sportslige vilkår.

I det følgende opridses SC Freiburgs udvikling kronologisk og tematisk. Artiklen dækker de historiske rødder, de vigtigste epoker, cheftrænernes betydning, kvinde- og ungdomsarbejdet, stadionhistorien, fanscenen, sponsorforhold, statistikker og meget mere. Ambitionen er at levere en samlet reference, der giver det fulde overblik over Sport-Clubs første 120 år – uden at gå på kompromis med nøjagtighed eller faktuel troværdighed.

Historiske rødder og grundlæggelse

Fusionsår og de første klubfarver (1904-1912)

SC Freiburgs afstamning kan spores tilbage til marts 1904, hvor Freiburger FV 04 blev dannet, kort efterfulgt af FC Schwalbe Freiburg. Begge foreninger levede først et par år som selvstændige klubber og skiftede hurtigt navne – FV 04 blev til SV 04, mens Schwalbe først blev FC Mars og senere FC Union. Den 3. marts 1912 fusionerede SV 04 og Union under navnet Sport-Club Freiburg. Det nyetablerede SC valgte dengang sort, hvid og gul som klubfarver, og allerede samme år oprettede man en ungdomsafdeling.

Første internationale skridt og regionale titler (1914-1919)

Kun to år efter grundlæggelsen drog Sport-Club på sin første udenlandsturné til Norditalien og spillede blandt andet 2-2 mod SG Andrea Doria Genova, en af Sampdorias forgængere. Under Første Verdenskrig sikrede klubben sig 1917 mesterskabet i Bezirk 2 i Gau Oberrhein samt Oberrhein-titlen efter sejr over SV Straßburg, og i 1918 fulgte triumfen i Südkreismeisterschaft mod SC Stuttgart.

Samarbejde med turnerselskabet (1919-1933)

13. december 1919 sluttede SC Freiburg sig til Freiburger Turnerschaft von 1844, men uenigheder mellem turn- og sportforbund førte 1923 til en ny separation, hvorefter SC igen stod alene og rykkede op i Bezirksliga Württemberg-Baden – datidens højeste regionale række. Efter et kortvarigt dyk til Kreisklasse Südbaden returnerede klubben til Bezirksligaen og stod i 1928 for en opsigtsvækkende 2-1-pokalsejr over den regerende tyske mester 1. FC Nürnberg.

Tiden under nationalsocialismen (1933-1945)

Strukturel ensretning og sportslige udsving

Med magtovertagelsen i 1933 blev tyske sportsklubber underlagt stramme politiske krav. Jødiske og kommunistiske medlemmer blev udelukket fra ledende poster, og den nazistiske stadtråd Ludwig Siedler udnævntes som „Vereinsführer“. I Gauliga Baden 1933/34 endte SC sidst og rykkede ned. Trods efterfølgende mesterskaber i Bezirksliga Oberbaden lykkedes det først i 1941 at vende tilbage til den højeste regionale række, nu under navnet Bereichsliga. Stadionet Winterer-Stadion blev ødelagt i 1937, hvilket medførte endnu en midlertidig fusion med Turnerschaft for at sikre spilletid. Krigen kulminerede i 1945 med, at de allierede opløste klubben.

Genopbygning og amatørfodbold (1945-1978)

VfL Freiburg og tilbage til Sport-Club

I februar 1946 godkendte den franske besættelsesmagt genoprettelse af sportsklubber, dog under nye navne. Resultatet blev VfL Freiburg, der primært holdt til i Landesliga Südbaden og nåede et pokalfinale-nederlag til VfL Konstanz. I 1952 brød fodboldafdelingen ud og genstiftede SC Freiburg e.V. med hvid-røde klubfarver.

1. Amateurliga og de første titler

Fra 1950 deltog SC i den nyoprettede 1. Amateurliga Südbaden (tredje niveau). Under træner Hans Diehl blev klubben mester i 1965 og 1968, men missede begge gange oprykningen til Regionalliga Süd. I 1970 stod den nye sydtribune færdig på Dreisamstadion, og samme år trådte Achim Stocker ind i bestyrelsen; i 1972 blev han formand – en post han beholdt til sin død i 2009.

Indtog i det professionelle hierarki (1978-1991)

Oprykningen til 2. Bundesliga

Sæsonen 1977/78 blev et gennembrud: under Manfred Brief vandt SC Freiburg Amateurliga-mesterskabet, triumferede i den regionale oprykningsrunde og debuterede dermed i 2. Bundesliga Süd. Debutsæsonen endte på 15. plads, men holdet etablerede sig hurtigt og leverede blandt andet en opsigtsvækkende 3-1-pokalskalp mod 1. FC Köln i 1980/81.

Stabilisering og kvalifikation til den eingleisige 2. Bundesliga

Efter rivalen Freiburger FC’s nedrykning i 1982 fremstod SC som byens flagskib. I 1981 nåede man sin hidtil bedste ligaplacering (sjettepladsen), og med indførelsen af den landsdækkende 2. Bundesliga i 1981/82 var klubben fast inventar i rækken helt frem til 1993.

Volker Finke-æraen (1991-2007)

Fra middelmådighed til Bundesligaens top

1991 ansatte SC den nordtyske træner Volker Finke, som med en markant offensiv filosofi bragte klubben til nye højder. Allersidste dag i sæsonen 1992/93 kunne Freiburg fejre sin første Bundesliga-oprykning efter 102 sæsonmål og 39 uger som tophold i 2. Bundesliga. Debutsæsonen i eliten endte med overlevelse efter en dramatisk afslutning, mens sæsonen 1994/95 kastede en sensationel tredjeplads af sig – blot tre point fra mesterskabet.

Europæiske eventyr og tilbagevendende nedrykninger

Tredjepladsen gav adgang til UEFA-Cuppen 1995/96, hvor SC røg ud til Slavia Prag i første runde. Senere, i sæsonen 2000/01, kom en ny europæisk deltagelse, der sluttede i december 2001 mod Feyenoord. Perioden bød også på nedrykninger i 1997, 2002 og 2005 samt øjeblikkelige oprykninger i både 1998 og 2003. Den svære sæson 2004/05 gav blot tre sejre og 18 point – den ringeste Bundesliga-total til og med 2021.

Historisk lang trænerperiode

Volker Finkes regeringsperiode på 16 år er den længste sammenhængende i tysk professionel fodbold frem til 2025. Under ham blev fundamentet for klubkulturen, akademiet og en bæredygtig spillestil lagt. Ud over Finke var Achim Sarstedt i alle årene trofast assistenttræner, mens Andreas Bornemann fungerede som manager i en stor del af perioden.

Robin Dutt og vejen tilbage (2007-2011)

Ny spillestil og mesterskab i 2. Bundesliga

Robin Dutt overtog sommeren 2007 og implementerede en mere resultatorienteret, direkte stil. Efter en indledende femteplads førte han i 2008/09 holdet til både 2. Bundesliga-mesterskab og oprykning, kronet af en 5-2-sejr i Koblenz.

Etablering i eliten

Første sæson tilbage i Bundesliga (2009/10) blev reddet på næstsidste spillerunde, og i 2010/11 hentede Freiburg 44 point samt en flot niendeplads. Angriberen Papiss Demba Cissé nettede 22 gange og blev nummer to på ligaens topscorerliste.

Christian Streich-æraen (2011-2024)

Dramatisk redning og historisk pokalsemifinale

Efter et kortvarigt Sorg-intermezzo trådte den karismatiske Christian Streich frem som cheftræner den 29. december 2011. Selv om han straks solgte Cissé til Newcastle United, hentede han i foråret 2012 27 point og sikrede overlevelsen. I sæsonen 2012/13 kulminerede succesen med femtepladsen i Bundesligaen og klubbens første DFB-pokalsemifinale.

Nedrykning, genrejsning og stabilitet

Udvandringen af nøglespillere før 2013/14, kombineret med Europa-League-belastningen, gav et vanskeligt år, men overlevelse blev sikret. 2014/15 endte derimod med nedrykning – trods en sensationel sejr over Bayern München i næstsidste runde – efter et dramatisk sidste spilledøgn. Holdet rykkede dog omgående op i 2015/16, blev 2. Bundesliga-mester for fjerde gang og landede syvendepladsen i den efterfølgende Bundesliga-sæson.

Pokalfinale og europæisk kontinuitet

Sæsonen 2021/22 markerede nye højdepunkter: ubesejret til 10. spillerunde, rekordsejr på 6-0 i Mönchengladbach, sjetteplads i ligaen og klubbens første DFB-pokalfinale, hvor RB Leipzig dog vandt efter straffespark. 2022/23 fortsatte den positive linje med femteplads, kvartfinalesejr over Bayern München i pokalen og endnu et europæisk gruppespil. 18. marts 2024 meddelte Streich, at han ville takke af ved sæsonslut.

Julian Schuster og nutid (fra 2024)

Ny cheftræner – kendt DNA

Den tidligere anfører Julian Schuster overtog 1. juli 2024 og fastholdt store dele af truppen. Med tilføjelsen af Eren Dinkçi og Patrick Osterhage blev holdet punktuelt styrket. Schuster viderefører klubbens velkendte tilgang, hvor offensiv spilglæde, stærkt pressspil og akademioprykkede profiler danner rygraden.

Meritter og placeringer

Ligatitler og topplaceringer

Pokaltriumfer

• DFB-Pokalen: finalist i 2022.
• South Baden Cup: vinder 1975, 1978, 2001 (reservehold), samt sølv 2005 (reservehold).

Europæisk statistik

Samlet saldo pr. 14. marts 2024: 34 kampe, 14 sejre, 9 uafgjorte, 11 nederlag, målforskel 49-38.

Europæiske resultater – udvalgte højdepunkter

Organisation, ledelse og trænerstab

Cheftrænere – udvalgt kronologi

Præsidenter – markante navne

• Achim Stocker (1972-2009) – længst siddende præsident.
• Siden 2021 har præsidentembedet karakter af en repræsentativ funktion uden juridisk tegningsret.

Nuværende sportslig ledelse (uddrag)

• Cheftræner: Julian Schuster
• Assistenttrænere: Voßler, Bruns og Patrick Grolimund (fra 2024, hentet fra DFB).
• Sportsdirektører: Jochen Saier og Klemens Hartenbach.

Profilerede spillere

Ehrenspielführer

Rekordholdere og økonomiske milepæle

• Flest Bundesliga-mål: Nils Petersen – 69 (pr. 19.05.2023).
• Højeste betalte transfersum: €10 mio. for Baptiste Santamaria.
• Højeste modtagne transfersum: €21,1 mio. for Çağlar Söyüncü.
• Yngste målscorer: Matthias Ginter (18 år, 2 dage).

Andetholdet (SC Freiburg II)

Fra Verbandsliga til 3. Liga

Reservemandskabet rykkede i 1997/98 op i Oberliga Baden-Württemberg og i 2007/08 videre til Regionalliga Süd. I 2020/21 vandt holdet Regionalliga Südwest og debuterede i 3. Liga, hvor man allerede i 2022/23 sikrede vice-mesterskabet samt ny pointrekord for et andethold. Efter nedrykning 2024 returnerer holdet til Regionalligaen under cheftræner Benedetto Muzzicato.

Freiburger Fußballschule – talentfabrik

SC Freiburgs akademi, grundlagt på det tidligere Möslestadion, er et anerkendt Nachwuchsleistungszentrum med hold fra U12 til U19. Blandt bedrifterne tæller en tysk U19-mesterskabstitel i 2008 samt seks sejre i DFB-Junioren-Vereinspokal mellem 2006 og 2018.

Kvindefodbold

Etablering og Bundesliga-status

Kvindeafdelingen eksisterer siden 1975 og har siden 1998 rykket op i landets bedste række tre gange. Efter nedrykning i 2010 fulgte omgående genoprykning. Holdet spiller sine hjemmekampe i Dreisamstadion.

Landsholdsspillere og pokalfinaler

SC Freiburg har produceret 14 A-landsholdsspillere til Tyskland, herunder Sara Däbritz, Giulia Gwinn og Klara Bühl. Rekordspiller Hasret Kayikçi har scoret 61 Bundesligamål for klubben. Største holdpræstation er pokalfinalerne 2019 og 2023 – begge mistet til VfL Wolfsburg.

Stadionhistorie

Dreisamstadion (1954-2021)

Efter at have benyttet flere midlertidige baner indviede klubben i 1954 et nyt anlæg ved Dreisam-floden. Kapaciteten endte på ca. 24 000 tilskuere, og anlægget blev Tysklands første solcelledrevne stadion med paneler, der årligt producerer omkring 250 000 kWh.

Europa-Park-Stadion (siden 2021)

Behovet for et større og mere moderne stadion førte 2015 til en folkeafstemning, hvor 58,2 % af byens vælgere støttede et nybyggeri i Wolfswinkel. Byggeriet, tegnet af HPP Architekten, blev forsinket af Covid-19, men stod færdigt i oktober 2021. Kapaciteten er 34 700, og det nye stadion er placeret ved Messe Freiburg, vest for byens lufthavn.

Økonomi og sponsorer

Hovedsponsorer gennem tiderne

Fanscene og kultur

Medlemsudvikling

Pr. 1. juli 2025 havde SC Freiburg 75 000 medlemmer og er dermed den største forening i Baden.

Fanorganisationer

• „Fangemeinschaft“ (fg) – paraplyorganisation for officielle fanclubs.
• „Supporters Crew Freiburg e.V.“ – interesseforening for aktive fans; udgiver bladet „Fanblock aktuell“.

Venskaber og rivaler

• Venlige relationer til Borussia Dortmund og FC St. Pauli.
• Historisk, men aftagende rivalisering med Freiburger FC og Karlsruher SC.
• Primær rival i moderne tid: VfB Stuttgart – det „Baden-Württemberg-derby“.

Vigtige sangtraditioner

Før hver hjemmekamp synges det traditionelle „Badnerlied“, ledsaget af fansangen „SC Freiburg vor!“ fra 2008 af Fisherman’s Fall, hvis musikvideo fra 2021 inkluderer Schwarzwald-dragqueen Betty BBQ som symbol på mangfoldighed på tribunerne.

Klubrekorder og udvalgte statistikker

• Største Bundesliga-udesejr: 6-0 i Mönchengladbach (05.12.2021).
• Største Bundesliga-hjemmenederlag: 0-6 mod Bayern München (16.12.2003) og Werder Bremen (04.12.2004 & 21.11.2009).
• Flest sejre i træk i 2. Bundesliga: 11 (i Finke-æraen 2007).
• 250 Bundesliga-sejre rundet 2023.

Litteratur og filmografi

Bøger

• „Hundert Jahre 90 Minuten – Die Geschichte des SC Freiburg 1904-2004“ (SC Freiburg, red. Peter Martin).
• Clemens Geißler: „111 Gründe, den SC Freiburg zu lieben“ (2013).
• Christoph Beutenmüller: „SC Freiburg – Populäre Irrtümer und andere Wahrheiten“ (2022).

Film

• „Mit langem Anlauf – 100 Jahre SC Freiburg“ (DVD, 37 min.).
• „Ist das schon Europa? – Saisonrückblick 2012/13“ (DVD, 68 min.).
• „Pokal­finale: Freiburg-Fans bis zum Horizont“ (Stream, 2022, 7 min.).

Afsluttende bemærkning

SC Freiburgs rejse fra fusionerne i 1904 til nutidens stabilitet i Bundesligaens øvre halvdel vidner om en klub, der trods periodiske tilbageslag har forstået at forblive tro mod sin identitet. Med et moderne stadion, en ambitiøs fodboldskole, en stærk kvindeafdeling og en fanscene præget af social bevidsthed og lokalt engagement, står Sport-Club Freiburg godt rustet til også i de kommende år at skrive nye kapitler i sin bemærkelsesværdige historie.