VfL Osnabrück

VfL Osnabrück, officielt Verein für Leibesübungen von 1899 e. V. Osnabrück, er en traditionsklub fra den vestlige udkant af Niedersachsen, hvis farver er det karakteristiske lilla og hvidt. Klubben er med 8.785 medlemmer (1. januar 2025) den største idrætsforening i byen og driver foruden fodbold også gymnastik, svømning og bordtennis. Trods den flerstrengede idrætsprofil er det især fodboldholdet, der har gjort navnet VfL Osnabrück kendt i hele Tyskland.

Fodboldafdelingen spiller i sæsonen 2024/25 i 3. Liga, efter at nedrykningen fra 2. Bundesliga blev bekræftet i foråret 2024. Selve licensholdet – sammen med store dele af ungdomssektoren fra U 16 og opefter – blev i maj 2013 udskilt i et kommanditselskab på aktier, VfL Osnabrück GmbH & Co. KGaA, mens moderklubben fortsat omfatter øvrige idrætsgrene og den brede medlemskultur.

Gennem mere end et århundrede har lila-hvid sat sit præg på regionens idrætshistorie: fra de tidlige byderbys før Første Verdenskrig over Gauliga-mesterskaberne i slutningen af 1930’erne, de stærke Oberliga-år efter 1945, de bitre men spektakulære forsøg på Bundesliga-oprykning i 1960’erne og 70’erne til det moderne fodboldlandskab, hvor VfL Osnabrück med 26 sæsoner er den klub, der har spillet flest år i 2. Bundesliga uden nogensinde at have optrådt i den øverste række.

Historisk overblik

Forgængere og grundlæggelse (1899 – 1924)

Fodboldlivet i Osnabrück begyndte formelt den 17. april 1899, da gadespillerholdene Germania, Minerva og Antipodia slog sig sammen til FC 1899 Osnabrück. Efter få år opstod nye rivaler: FC Teutonia 1902, FC Olympia 1903 og Ballspielverein 05, som hver især hentede regionale meritter og skabte et livligt bymiljø.

I 1920 fusionerede FC 1899 og BV 05 til Ballspielverein Osnabrück von 1899 (BVO). To år senere fulgte Spiel und Sport Osnabrück, som selv var vokset ud af sammenlægningen mellem Teutonia og Olympia. Efter yderligere forhandlinger blev alle kræfter i april 1924 samlet under navnet Verein für Leibesübungen Osnabrück; året efter tilføjedes forkortelsen VfL, og i 1934 blev grundlæggelsesåret 1899 indarbejdet i klubbens officielle navn.

Konsolidering og rivaler (1924 – 1933)

Sammenslutningen gav straks sportslig effekt, og VfL blev en alvorlig konkurrent til Arminia Bielefeld i Westfalengau. Interne uenigheder førte dog til, at en gruppe i 1925 udbrød og dannede SC Rapid Osnabrück – inspireret af Rapid Wien og iført lilla-hvide farver, som senere blev hele byens fodbolds kendetegn. Duellerne mellem VfL, Rapid og OFV 06 prægede anden halvdel af 1920’erne, men kvalifikationen til den nyoprettede Gauliga i 1933 glippede for begge topklubber.

Nazitid og Gauliga-mesterskaber (1933 – 1945)

Den nationalsocialistiske omstrukturering placerede VfL i Gau Niedersachsen. Efter kort ophold i den næstbedste Bezirksliga lykkedes oprykningen til Gauliga Niedersachsen i 1935, om end første ophold kun varede én sæson. Genkomsten i 1937 blev mere succesfuld: i 1939 vandt klubben hele Gauligaen og kvalificerede sig til slutspillet om det tyske mesterskab – en bedrift gentaget i 1940. Samme år blev Rapid tvunget tilbage i moderklubben, hvorefter lilla-hvid blev permanent klubfarve, og stadion Bremer Brücke overgik til VfL.

Krigen ændrede kampbetingelserne dramatisk. Soldater- og gæstespillere sikrede en vis kontinuitet, men 1944/45-sæsonen er stort set udokumenteret. Efter befrielsen blev klubben midlertidigt omdøbt til 1. FSV Osnabrück, inden de britiske myndigheder i 1946 igen tillod det historiske navn.

Oberliga-storhed (1945 – 1963)

I Oberliga Nord etablerede VfL sig som fast indslag blandt sværvægtere som HSV, Werder Bremen og Hannover 96. Andenpladsen i 1951/52 – med Hans Haferkamp som publikumsidol og Ernst-Otto Meyer som 28-måls topscorer – blev højdepunktet. Publikumstallet kulminerede med 38.000 tilskuere mod VfB Stuttgart i 1952. Trods enkelte nedture forblev clubben først­klassig indtil Bundesligaens indførelse i 1963.

Regionalliga og jagten på Bundesligaen (1963 – 1980)

Den nye Regionalliga Nord blev arena for en stædig kamp mod glasloftet. VfL Osnabrück vandt rækken tre år i træk (1969-71) og blev nummer to i 1972 og 1973, men i fem på hinanden følgende Aufstiegsrunden glippede selve Bundesliga-billetten – tættest i 1969, hvor blot ét nederlag til Rot-Weiss Essen blev fatalt.

Fast inventar i 2. Bundesliga (1980’erne)

Med etableringen af en landsdækkende 2. Bundesliga i 1981 kvalificerede VfL sig som sjetteplads i Nord-afdelingen. Hele årtiet blev tilbragt i den næstbedste række – på godt og ondt: fra sjettepladsen 1987 til kaotiske trænerfyringer og konstant nedrykningspres. I 1984 ramte klubben dog et lavpunkt og måtte ned i Amateuroberliga, men her sikrede Hartwig Piepenbrocks økonomiske indsprøjtning direkte comeback.

1990’erne: økonomi, amatørguld og ny struktur

Reduktionen af 2. Bundesliga i 1992/93 sendte VfL ned i Oberligaen og udløste en historisk amatørtitel i 1995 samt dybe økonomiske problemer. Gerd-Volker Schock og senere Lothar Gans stabiliserede dog forholdene, og i 1999/2000 lykkedes den længe ventede tilbagekomst til 2. Bundesliga via dramaet mod 1. FC Union Berlin, hvor målmand Uwe Brunn blev straffesparkshelt.

Det nye årtusind: elevatorholdet (2000 – 2011)

Det blev en turbulent periode med tre oprykninger til 2. Bundesliga (2000, 2003, 2007) – og lige så mange nedrykninger. Højdepunkterne taltes dog i pokalen: 5-4 i München mod FC Bayern 1978 og 7-5 efter straffespark mod Hamburger SV i 2009, fulgt af 3-2 over Borussia Dortmund på vejen til kvartfinalen.

Otte år i 3. Liga (2011 – 2019)

Mellem 2011 og 2019 forblev VfL i den ambitiøse, men økonomisk svære 3. Liga. Perioden bød på trænerskift – Uwe Fuchs, Claus-Dieter Wollitz (igen), Maik Walpurgis, Joe Enochs og Daniel Thioune – samt en spektakulær crowd-funding-aktion i 2014, der skaffede over en halv million euro til licensen.

Moderne tid (2019 – 2025)

Med Daniel Thioune som cheftræner sikrede holdet sig 3. Liga-mesterskabet 2019 og dermed status som den første klub til at vinde titlen to gange. Sæsonen 2019/20 i 2. Bundesliga endte på en solid 13. plads, men efter Thiounes afgang fulgte igen nedtur: nedrykning 2021 og 2024 efter dramatiske relegationsopgør.

I sommeren 2025 installeredes Joe Enochs som ny fodbolddirektør og Timo Schultz som cheftræner; et forsøg på at skabe ro efter en hektisk sæson med tre trænere, en udskiftet sportsledelse og massiv spillerrotation.

Klubbens struktur og organisation

Moderklub versus KGaA

Siden 16. maj 2013 er professionelle hold og U 16-U 19 organiseret i VfL Osnabrück GmbH & Co. KGaA. Moderforeningen beholder øvrige idrætsafdelinger, museum, fanafdeling og medlemsdemokratiet. Præsidentens rolle i foreningen er at repræsentere medlemmernes interesser, mens et bestyrelsesudpeget direktionsteam styrer KGaA’ens daglige drift.

Medlemsudvikling

Stigningen tilskrives dels oprykningerne 2010 og 2019, dels en aktiv fanorienteret strategi med fanafdeling (grundlagt 2013) og museum.

Fanafdeling og VfL-museum

Fanafdelingen tæller ca. 500 medlemmer og er bindeled til klubbens ledelse, mens VfL-museet – drevet af Bernhard Lanfer og Freddy Fenkes – udstiller trøjer, pokaler og personlige effekter. I 2019 modtog museets netværk Julius-Hirsch-prisen for mindearbejde om feltofferet Felix Löwenstein.

Stadion an der Bremer Brücke

Historie og arkitektur

Bremer Brücke åbnede i 1933 som hjemsted for Rapid, men har siden 1939 været VfL’s base. Kapaciteten var oprindeligt over 30.000; efter ombygninger – senest 2008 med ny nordtribune, to videoskærme og sikkerhedscenter – er godkendt kapacitet 15.741 til ligakampe (16.098 i alt).

Atmosfære og beliggenhed

Stadionet ligger midt i boligkvarteret Schinkel. Sydvesthjørnet står få meter fra nabohuse, hvilket giver en intim atmosfære, ofte kåret som den mest stemningsfulde i 3. Liga. Online-afstemninger blandt tyske fans har gentagne gange placeret Bremer Brücke højt på popularitetslister.

Fremtidsplaner

Efter oprykningen 2019 udarbejdedes planer om yderligere modernisering for at opfylde DFL’s licenskrav, herunder udvidet hospitality-område og dækkede hjørner. Finansieringsmodeller diskuteres endnu mellem kommune, sponsorer og klub.

Træningsfaciliteter

Sportpark Illoshöhe

I årtier var Illoshöhe i bydelen Weststadt hjemsted for både førstehold og ungdom. Manglende opvarmede baner og trange rum begrænsede efterhånden professionaliseringen, og fra 2020 blev flere alternativer undersøgt.

Schinkelberg-anlægget

Siden 1. februar 2023 træner førsteholdet på den kommunale bane ved Schinkelberg (Weberstraße). Projektet er første etape i en masterplan, som også omfatter:

• Opgradering af Illoshöhe til ungdomsakademi
• Udbygning af faciliteter ved Limberg og Gretescher Weg for lokale klubber
• Totalbudget 14,5 mio. € (8,5 mio. by, 2,1 mio. VfL + årlig pacht)

Identitet, farver og symboler

Lilla og hvid har været kendetegn siden 1938. Klubsangen “Wir sind lila-weiß” synges før kampstart, og i sæsonen 2019/20 bar holdet en sort jubilæumstrøje som reference til de oprindelige kulører fra 1899. Særtrøjer med antiracistiske budskaber (“Build Bridges!” 2022) har markeret klubbens sociale engagement.

Sportslig historik – ligaer og placeringer

Ligeniveau siden 1963

Meritter og rekorder

• Gauliga Niedersachsen-mester: 1939, 1940
• Oberliga Nord: 2. plads 1952
• Regionalliga Nord-mester: 1969, 1970, 1971, 1999, 2000
• Oberliga Nord-mester: 1985
• Deutscher Amateurmeister: 1995
• 3. Liga-mester: 2010, 2019
• NFV-Pokalsieger: 2005, 2013, 2015, 2017, 2023
• Ewige Tabelle 2. Bundesliga: 11. plads

Kendte spillere

Landsholdsspillere før 1960

• Matthias Billen – A-landskamp 1936
• Heinz Flotho – målmand, landskamp 1936
• Hans Haferkamp – fire landskampe 1948-1952
• Addi Vetter – legendarisk målscorer i 1930’erne

Særlige profiler 1960-2000

• Udo Lattek – spiller 1962-65, senere ikonisk træner
• Jimmy Hartwig – Bundesligamester 1979, 1982, 1983
• Erwin Kostedde – første farvede tyske landsholdsspiller
• Joe Enochs – 376 kampe, rekordindehaver
• Uwe Brunn – målmandshelt i 2000-playoff

Moderne navn

• Kevin Kampl – slovensk landsholdsspiller, sæson 2011/12
• Simon Zoller – angriber 2013/14
• Nazim Sangaré – tyrkisk landshold, sæson 2016/17

Cheftrænere og sportschefer (uddrag)

Ungdomssektor og talentudvikling

VfL driver et DFB-certificeret Nachwuchsleistungszentrum med otte aldersklasser (U 11-U 19). I 2019 fik centret to af tre mulige stjerner hos Double PASS. U 19 har pendlet mellem Bundesliga og Regionalliga siden 2004 og sikrede seneste oprykning i juni 2023.

Anden idræt i VfL

Basketball

VfL’s herrer var 1960’ernes store navn i tysk basketball: DBB-pokalmester 1967, tysk mester 1969 samt fire europacupdeltagelser. Ikoner som Klaus Weinand og Rassem Yahya prægede holdet, der spillede i Schloßwallhalle og bar gul-sorte trøjer. Afdelingen lukkede 1973, blev kortvarigt genoplivet i 1990’erne og endeligt nedlagt 2017.

Bordtennis

Bordtennisherrerne blev tyske mestre 1966 og 1968 samt pokalvinder 1969 med profiler som Hans Micheiloff og Bernt Jansen. Kvinderne vandt Bundesliga-finalen 1973 anført af Brigitte Scharmacher. I dag spiller afdelingen i regionale klasser med ca. 50 medlemmer.

Svømning og gymnastik

Svømmeafdelingen, der i 2018 forlod den fælles Startgemeinschaft Osnabrück, tæller omkring 900 medlemmer og satser på både bredde og elitesvømning. Gymnastik er grundpillen fra 1899 og omfatter aldersbestemte hold med fokus på sundhedsidræt.

Sponsorer, trøjepartnere og udstyrsleverandører

Trikotsponsorer siden 1973

Udstyrsleverandører

Siden 2016 har Infront Sports & Media været strategisk partner for kommerciel rettighedssalg.

Rivaliseringer og fanrelationer

Derby-dreieck

Op­gør mod Preußen Münster, Arminia Bielefeld og SV Meppen betegnes som “Derby-dreieck”, hvor kampene ofte klassificeres som højrisiko. Den mest dramatiske hændelse indtraf 10. september 2011, da en Münster-ultra detonerede en sprængsats i Osnabrück og sårede 33 personer – den hårdeste straf i tysk fodbold siden 1998 fulgte.

Fan­venskaber

Der findes ingen bredt forankrede officielle venskaber, men ultras har gode relationer til Djurgårdens IF, og der har været sympatier med Energie Cottbus efter en fælles protest mod fortsat spil i 2011.

Litteratur og videre læsning

• Jürgen Bitter: Lila-Weiß – Die Fußball-Geschichte des VfL Osnabrück (1991)
• Harald Pistorius: Wir sind alle ein Stück VfL Osnabrück (2000)
• Kalla Wefel & Peter von Koss: 111 Gründe, den VfL Osnabrück zu lieben (2016)

Konklusion

VfL Osnabrück er indbegrebet af tysk fodboldtradition – stolt lokal forankring, intense derbyer, farverig fanscene og en historik, hvor triumfer og trængsler følges ad. Klubben har vist evnen til at rejse sig efter både sportslige og økonomiske slag, og med et moderniseret set-up på Schinkelberg, et engageret medlemstal og en tydelig identitet er grundlaget lagt for, at lila-hvid fortsat kan fastholde sin plads i det professionelle fodboldlandskab – også selv om vejen til Bundesligaen stadig venter på at blive betrådt.