Verl

Verl er en mellemstor by i det nordøstlige Nordrhein-Westfalen, godt 15 kilometer syd for Bielefeld og omkring 10 kilometer øst for Kreis­stadt Gütersloh. Byen, der med sine cirka 26 000 indbyggere hører til regerings­distriktet Detmold, ligger centralt i landskabet Ostwestfalen-Lippe og er kendt som en driftig erhvervskommune med stærke familiefirmaer, høj skattekraft og et aktivt forenings- og kultur­liv.

Topografisk befinder Verl sig i den vestfalske slette mellem Ems og Teuto­burger Wald. Flere bække – Dalke, Menke-, Öl-, Senne-, Furl- og Wapelbach – gennemløber kommunen og giver landskabet en parkagtig karakter med vekslende agre, hegn og enkelt­liggende gårde. Historien kan spores tilbage til 1088, men navnet ”Verl” dukker første gang op i 1264. I 1970 blev flere sogne sammenlagt til én kommune, som siden 2010 har haft status af mellemstor by.

Regionalt er Verl især kendt for 3. Liga-klubben SC Verl, for natur- og rekreationsområder som Holter Wald og Verler See samt for månedens Hobbymarkt i Ostwestfalenhalle Kaunitz – et af de største dyre- og kræmmer­markeder i Nordrhein-Westfalen. Nedenfor følger en tematisk organiseret og dybtgående gennemgang af byens geografi, historie, befolkning, politik, kultur, økonomi og meget mere.

Geografi

Lokalitet og omgivelser

Verl ligger i et trekantet område afgrænset af byerne Gütersloh, Bielefeld og Paderborn. Kommunens højeste punkt når 111 m o.h. ved St.-Heinrich-Straße, mens det laveste ligger 82 m o.h. ved Wiedenbrücker Straße. Terrænet tilhører det nordtyske lavland og er præget af sandede kvartæraflejringer, drumlins og hedesletter.

Hydrologi

Alle Verls vandløb løber fra sydvest til nordøst mod Ems. Til oversvømmelses­sikring er der anlagt to bassiner, Wapelbecken I (2011) og II (2023). Kendte søer er Verler See i Sürenheide og den større A2-See i Sende, sidstnævnte opstået ved udgravning under motorvejsbyggeri.

Arealfordeling

Med en skovandel på 6,4 % er Verl relativt skovfattig sammenlignet med NRW-gennemsnittet på 27 %.

Klima

Klimaet er subatlantisk med middel­temperatur­amplitude på ca. 16 °C. Årsnedbøren ligger mellem 770 og 830 mm; marts er tørrest (40-50 mm), juli/august fugtigst (80-90 mm). Byen oplever hyppig strålings­tåge, 70-100 dage om året.

Historie

Fra første omtale til middelalder

I 1088 nævnes gården Krax i ”Herzebrocker Heberolle”. Navnet Verl optræder i 1264 som ”Henricus de Verlo”. Der findes to tolkninger: enten ”fire skove” eller ”den fjerntliggende skov”. Omkring 1350 bevidnes Meierhof Verl og en mølle med fire huse.

Grafschaft Rietberg og reformationstid

Siden 1237 hørte området til Grafschaft Rietberg. Kapellet fra 1512 blev i 1577 ophøjet til sognekirke. Reformationen blev kortvarigt indført 1537, men i 1610 vendte grevskabet tilbage til katolicismen. Trediveårskrigen ramte først hårdt i 1630’erne-40’erne med plyndringer og ødelæggelser.

18. og 19. århundrede

St.-Anna-kirken rejstes 1792-1801 på foranledning af Wenzel Anton von Kaunitz-Rietberg. Efter 1807 indlemmedes området i kongeriget Westfalen, 1815 i Preussen. Amt Verl opstod 1843, og vej- og jernbane­byggeri (1903 TWE-banen) satte gang i økonomisk udvikling.

Verdenskrige og nazitid

• Første verdenskrig: >350 faldne, økonomisk nød.
• Nazitid: torvet omdøbt til ”Hindenburg-Hitler-Platz”; jødiske familier forfulgt, bl.a. familien Hope; tvangs­arbejder­lejre under Oberems-systemet; 550 Verler borgere døde i Anden Verdenskrig.
• 1. april 1945 besatte amerikanske tropper området og befriede 800 jødiske kvinde­lige tvangsarbejdere nær Kaunitz.

Efterkrigstid, kommunalreform og bystatus

Store flygtninge- og fordrivelses­strømme førte til opførelse af nye bosætninger, især i Sürenheide. Kommunal­reformen i 1970 sammenlagde Verl, Bornholte, Österwiehe, dele af Sende og Varensell til én kommune. 2010 fik Verl status af mellemstor by. Under corona-pandemien 2020 etableredes en lokal karantænezone i Sürenheide efter udbrud hos slagterikoncernen Tönnies.

Befolkning

Udvikling

Kommunens grænse­ændringer i 1970 reducerede areal og indbygger­tal i forhold til det tidligere Amt Verl. Fra slut-1970’erne til i dag er folketallet steget støt til omtrent 26 000.

Aldersfordeling (eksempel 2004 og prognose 2020)

Religion

I 2011 var 55,6 % katolikker, 19,3 % protestanter. Nyeste opgørelse (1. 1. 2025) viser 40 % katolikker, 15 % protestanter og 45 % andre/ingen. Byen er tillige hjemsted for >120 aramæiske familier (syrisk-ortodoks kirke), en Mevlana-moské, en nyapostolsk menighed, baptister samt en kristen-brødre-menighed.

Politik og administration

Stadtrat

Byrådet har 38 medlemmer + borgmester. Ved valget 2014 opnåede De Grønne første gang repræsentation med fire mandater (10,74 %).

Borgmestre siden 1999

• Klaus Hörsting (CDU) 1999-2004
• Paul Hermreck (CDU/ind.) 2004-2015
• Michael Esken (CDU) 2015-2024
• Robin Rieksneuwöhner (CDU) valgt 21. 1. 2024

Våben og logo

Byvåbnet fra 1973 er kvadreret med fire egetræer og et gyldent hjerte­skjold. Egetræerne refererer til navnetolkningen ”fire skove”. Kommunen benytter siden 2014 et farverigt logo med sloganet „Stadt Verl – Ein guter Grund“.

Økonomi i kommunekassen

Høj erhvervs­skat gør Verl til en af NRW’s mest solvente kommuner. 2018: 54,5 mio. € i erhvervsskat (2 137 €/indb.), egenkapital 237,8 mio. €. Hebesatz: Gewerbesteuer 340, Grundsteuer 265.

Internationale relationer

• Städtefreundschaft Annaburg (Sachsen-Anhalt), indgået 1990
• Städtepartnerschaft Delphos, Ohio (USA), siden 1999

Kultur og seværdigheder

Theater og musik

Kolping-Theater Verl opfører årligt et stykke i Aulaen på Gesamtschule, mens Musikverein Verl afholder nytårskoncert i januar. Flere kor og orkestre – bl.a. Westfalia Big Band – præger musiklivet.

Museer

• Heimathaus Verl (åbnet 1986) med udstillinger om egnens bosættelses­historie.
• Knopfmuseum (2014) i et tidligere trykkeri – fokus på knap­produktion.

Arkitektur og bygnings­arv

St.-Anna-kirken (1792-1801, klassicistisk hallkirke), Fachwerk­huse fra 17.-19. årh., Alte Dorfmühle (ombygget 1819, kerne 1598) og Hof Johannliemke med bygninger fra 1509-1822 udgør højdepunkter. Se også Seppeler-kapelle (1661) og diverse billed­stokke.

Mindesmærker

• Nepomuk-statue ved Ölbach-broen (nyopført 1980 efter original fra 1752).
• Ehrenmal 1914-1918 (obelisk, 1923) og Mahnmal 1939-1945 (1968, Heinz Hollenhorst).
• Gedenksten for familien Hope (1991) samt bronzetavle for de befriede tvangsarbejdere (1995).
• Früchtetragender Lebensbaum (1988) til minde om Domkapitular Ferdinand Kühlmann.

Parker og grønne områder

Denkmalplatz fungerer som central grøn oase, mens arealerne ved Schulzentrum og Bühlbusch giver parkpræg. Natur­interesserede kan besøge Grasmeerwiesen (131 ha), Fleckernheide (10,5 ha) og dele af Große Wiese (228 ha).

Sport

SC Verl

Andre idræts­tilbud

• TV Verl (håndbold i Oberliga/ Landesliga, plus bl.a. judo, badminton, gymnastik).
• Baseballklubben Verl/Gütersloh Yaks (NRW-Liga).
• 12 brev­due­foreninger, flere rytter-, skytte- og motorsportsklubber; Tractor Pulling Team Verl blev DM-vinder flere gange og EM-sølv 2003.
• Kommune­anlæg: sportshaller, fri- og indendørs svømme­bassiner, skatebane og talrige fodbold­baner.
• Host Town for Special Olympics Honduras 2023 med 25 deltager­e.

Regelmæssige events

Hobbymarkt i Kaunitz hver første lørdag: dyr, kræmmer­boder, fødevarer. Sommeren byder på Trucker-Treff (country-festival), september på folkefesten Verler Leben med fyrværkeri, mens julemarkedet ved St. Anna runder året af.

Økonomi og arbejdsmarked

Historisk baggrund

Holter Eisenhütte (1842) var første større industri. Siden 1900-tallet tog træ- og fødevareforædling fart, efter fulgt af metal- og maskin­industri.

Nuværende hovedvirksomheder

• Nobilia – Europas største producent af køkken­møbler; to fabrikker i kommunen.
• Beckhoff-gruppen – automation, el-installation og detailhandel.
• Teckentrup – stål- og brand­døre, porte; >850 ansatte.
• Heroal – aluminium­profiler; ~900 ansatte.
• Alulux – rulle- og garage­porte (ejet af CRH).
• Kleinemas – kød- og pølsevarer.
• Nüßing – bygnings-beslag, landsdækkende filial­net.
• Hermann Bock – pleje- og sundheds­senge.
• Köckerling – land­brugs­maskiner til pløjefri jord­bearbejdning.
• Riverty – finansielle tjenester (Bertelsmann-koncern).

Pendling og beskæftigelse

I 2004 var 574,5 ud af hver 1 000 indbyggere social­forsikrings­pligtige – betydeligt over NRW-gennemsnittet på 472,9.

Infrastruktur

Vejnet

Motorvej A 2 passerer nord for byen (tilslutning Gütersloh, 6 km). A 33 nås ved Bielefeld-Senne og Schloß Holte-Stukenbrock (≈ 10 km) eller Hövelhof (≈ 18 km).

Jernbane og bus

TWE-linjen Gütersloh–Verl–Hövelhof bruges siden 1978 kun til gods og museumstog. Kommunen presser på for genoptagelse af regional persontrafik. Busnettet forbinder Verl med Gütersloh, Hövelhof, Bielefeld og Schloß Holte (Westfalentarif).

Cykel- og vandreruter

Europaradweg R1 og BahnRadRoute Teuto-Senne krydser byen. Lokale ruter fører til Senne, Ems-kilderne og historiske landsbyer.

Luftfart

Nærmeste lufthavn er Paderborn/Lippstadt (≈ 30 km). Dortmund (≈ 95 km) og Hannover (≈ 130 km) nås via A 2. Flyve­pladsen Bielefeld ligger få kilometer nord for Verl.

AuToRail OWL

Siden januar 2024 opbygges en teststrækning ved Kaunitz station for at udvikle to-vejs-køretøjer til gods (og senere passagerer) på både vej og skinner. Projektet ledes af Universität Bielefeld i samarbejde med blandt andre Technische Hochschule OWL og Stadt Verl (budget 2,3 mio. €).

Forsyning og offentlige tilbud

• Rådhuset (ombygget 2006-07) rummer siden 2008 også Kfz-zulassungs­stelle.
• Freiwillige Feuerwehr med to løschzüger (Verl og Kaunitz) samt løschgruppe Sürenheide (2014) og samarbejde med Gütersloh-Spexard.
• Bibliothek Verl (åbnet 1999) med 40 000 medier og Open Library-planer.
• Freibad med 50 m bassin, 10 m tårn og beach-baner; hallenbad i Schulzentrum.
• Ostwestfalenhalle (1966) – oprindelig æg- og fjerkræ­marked, nu messe- og eventhal.
• Klærværk Verl-Sende og mindre anlæg i Verl-West.
• Wasserversorgung Verl GmbH driver vandværket Mühlgrund (op til 1,7 mio. m³/år).

Uddannelse

Konrad-Adenauer-Schulzentrum

Komplekset rummer Gymnasium (siden 1977, UNESCO-proces), Gesamtschule (oprettet 2013/14), sports- og svømme­haller samt mensa (2009). Realskole og Hauptschule blev udfaset 2018; realskole­bygningen nedrevet 2023 i forbindelse med nybyggeri.

Grundskoler

• Marienschule (katolsk, 241 elever)
• Am Bühlbusch (329)
• Grundschule Kaunitz-Bornholte med del­standort Bornholte (236 heraf 87 i Bornholte)
• St.-Georg-Schule Sürenheide (katolsk, 169)

I alt 975 grundskole­elever (2019/20).

Kendte personer

Sønner og døtre

• Johannes Otto Bredeick (1789-1874) – præst og grundlægger af Delphos, Ohio
• Norbert Johannimloh (1930-2022) – forfatter, Appelbaumchaussee
• Joachim Milberg (*1943) – tidligere BMW-koncernchef
• Elmar Brok (*1946) – EU-parlamentariker (CDU)
• Ludger Stratmann (1948-2021) – læge og kabaretkunstner
• Hubert Berenbrinker (*1950) – emeriteret hjelpebiskop, Paderborn

Personligheder med virke i Verl

• Wenzel Anton von Kaunitz-Rietberg (1711-1794) – bygger St. Anna-kirken
• Domkapitular Ferdinand Kühlmann (1842-1929) – grundlægger af Verler Krankenhaus
• Ernst Meurin (1885-1970) – forfatter og hjemstavns­historiker

Øvrigt

Byens identitet hænger uløseligt sammen med Ölbach; betegnelsen Ölbachstadt bruges stadig, og linjen ”Verl am Ölbach” går igen i lokale sange, især på skytte­fester.

Litteratur (udvalg)

• Friedrich Adämmer & Udo Graffunder: Verl – eine Gemeinde mit Zukunft, 1978
• Maria Schlelein: 1000 Jahre wie ein Tag – Geschichte des Verler Landes, 1998
• Robert Peters & Valentina Djatlova: Wörterbuch des Verler Platt, 2003
• Malte Möhr: Verl entdecken. Erkundungen in Natur und Geschichte, 2006

Verl forener thus moderne erhvervs­kraft med en rig historisk arv, et blomstrende forenings­liv og en naturnær beliggenhed – alt sammen kun få minutters kørsel fra de større bycentre i Øst­westfalen.