Hvornår starter foråret? Her er de sikre tegn på, at det er på vej

Er du også begyndt at trippe utålmodigt, hver gang solen bare antyder en smule varme gennem ruden? Så er du ikke alene. Uanset om du tæller ned til Bundesligaens første forårsrunde, drømmer om at smide vinterjakken – eller bare vil vide, hvornår du trygt kan sætte krydderurter ud på altanen – dukker det samme spørgsmål op hvert år:

Hvornår begynder foråret egentlig? Kalenderen siger én ting, astronomien en anden, og meteorologerne har deres helt egen måde at regne det på. Oven i det sender naturen skjulte – og nogle gange meget tydelige – signaler, som sjældent falder helt præcist 1. marts.

I denne guide samler vi de bedste svar fra DMI, DR, TV 2 Vejret og en håndfuld solide kilder, krydrer med konkrete hverdags­observationer – fra temperaturer der “følger uret” til de første dræbersnegle i komposten – og giver dig en overskuelig plan for, hvordan du spotter de sikre tegn på, at foråret endelig er på vej.

Sæt dig godt til rette, og lad os aflive vinterens sidste undskyldninger én gang for alle. Når du er færdig med at læse, ved du præcis, hvornår dage, grader, planter og fugle stemmer i: Nu er det forår!

Forår ifølge kalenderen, astronomien og meteorologien – tre forskellige startdatoer

Der er ikke ét entydigt svar på, hvornår foråret begynder. Forskellige fagfelter – og dermed forskellige definitioner – sætter startskuddet på hver sin dato:

1. Kalenderforåret – 1. marts
   I almanakken dækker foråret månederne marts, april og maj, så rent kalenderteknisk begynder foråret den 1. marts og slutter 31. maj. DR bemærker dog, at vejret sjældent følger kalenderen slavisk; marts 2013 var eksempelvis den koldeste marts siden 1987 (DR). Kalenderforåret er derfor mere en praktisk, kulturel inddeling end en garanti for plusgrader og fuglefløjt.
2. Astronomisk forår – ca. 20. marts
   Astronomisk set starter foråret ved forårsjævndøgn, hvor Solen står lodret over Ækvator, og dag og nat teoretisk er lige lange. Datoen falder oftest 20. marts (sjældent den 19. eller 21.). Atmosfærens lysbrydning giver os i Danmark nogle minutters ekstra “snydelys”, så dagen føles lidt længere end geometrien tilsiger (DR). Det astronomiske forår fortsætter til sommersolhverv 21.-22. juni (Wikipedia).
3. Meteorologisk / klimatisk forår – typisk sidst i marts
   Meteorologerne bruger temperaturer i stedet for datoer. DMI’s uofficielle definition siger forår, når døgnets minimumtemperatur ligger mellem 0 og 10 °C, og gennemsnittet er stigende. En tommelfingerregel omtalt af DR lyder, at temperaturen midt på dagen cirka følger klokkeslættet (“kl. 8 ≈ 8 °C, kl. 14 ≈ 14 °C”).

   TV 2 Vejret supplerer med et konkret pejlemærke: Den første dag med mindst 15,0 °C kaldes årets første meteorologiske forårsdag. I perioden 2011-2020 indtraf den i snit 24. marts (TV 2 Vejret). Dermed rammer den meteorologiske definition ofte tæt på det tidspunkt, hvor mange af os rent faktisk oplever de første lune forårsdage.

Sammenfattende betyder det, at kalenderen siger forår allerede 1. marts, mens Solens bane først gør det omkring 20. marts, og termometeret som regel venter til den sidste halvdel af måneden. Uanset hvilken definition man vælger, kan vejret naturligvis stikke af i både kulde- og varmeekstremer – det er trods alt Danmark.

Statistik og praksis: Hvornår plejer dansk forår at indfinde sig?

Når vi kigger på hårde tal i stedet for kalendersiderne, rykker forårsdebuten som regel et godt stykke ind i marts.

• TV 2 Vejret: Den første dag med mindst 15 °C – TV 2’s praktiske “forårsdags”-markør – faldt i gennemsnit 24. marts i årene 2011-2020 (seneste opdatering 27. februar 2025).
• DMI’s klimatiske definition: I den klassiske referenceperiode 1961-1990 begynder foråret statistisk omkring 25. marts, når nattefrosten slipper, og døgnets minimumtemperatur stabiliserer sig mellem 0 og 10 °C – og er stigende.

Sammenholder vi disse to uafhængige nøgletal, bliver billedet klart: Det formelle kalenderforår 1. marts ligger oftest for tidligt i forhold til det vejr, de fleste oplever som “rigtigt” forår. I praksis matcher både den astronomiske milepæl (forårsjævndøgn ca. 20. marts) og de klimatologiske gennemsnit (ca. 25. marts) langt bedre vores faktiske oplevelse af lys, lune og spirende grønt.

Dermed ikke sagt, at statistikken er en krystalkugle. Ekstremerne minder os om, hvor bred paletten er:

• Marts 2013: Den koldeste marts siden 1987 (kilde: DR & DMI). Mange steder var der uafbrudt frost, og snebyger ramte helt ind i april – et tydeligt bevis på, at foråret kan være markant forsinket.
• Maj 2018: Gik direkte i rekordvarm sommermode og gjorde foråret historisk lunt. Den slags “raket-forår” viser, at enkelte år springer alle mellemtrin over.

Konklusionen: Forvent at foråret indfinder sig omkring månedsskiftet marts/april – men hav vinterjakken og huerne klar til udsvingene. Statistikken peger stabilt på slutningen af marts, men Danmark kan både levere 18 °C i midten af marts og snestorm i begyndelsen af april. Det er netop den spænding, der gør jagten på de første forårstegn så fascinerende år efter år.

Lyset, varmen og dagligdags vejrmønstre: De sikre ‘på-vej’-tegn du kan mærke

Du behøver ikke vejrstation eller avanceret app for at mærke, at foråret rykker tættere på; dine egne sanser og et par enkle tommelfingerregler rækker langt.

Længere dage – Lyset afslører årstidsskiftet

I februar-marts vokser dagslængden hurtigere end på noget andet tidspunkt af året. Ifølge Idenyt får vi omkring 3½ minut ekstra lys hver dag – svarende til knap en time mere pr. måned. Ved forårsjævndøgn (omkring 20. marts) er dag og nat næsten lige lange globalt, men atmosfærens lysbrydning giver os i Danmark et par minutters “snydelys”, så dagen føles endnu længere, pointerer DR Vejret. Læg mærke til:

• Du behøver ikke tænde lygter på cyklen på vej hjem fra arbejde/skole.
• Naboens køkkenvindue glimter af sol allerede før kl. 7.

Temperaturer, der “følger uret”

Meteorologer bruger en charmerende huskeregel: Når termometret midt på dagen cirka matcher klokkeslættet, har forårsvarmen fat. Eksempel: 8 °C kl. 8 og 14 °C kl. 14. DR nævner den som en intuitiv indikator på, at solen har fået nok magt til at løfte temperaturen time for time.

• Prøv at holde øje på et analogt ur og dit udendørstermometer – rammer de hinanden flere dage i træk, er du i klart forårsterræn.

Minimumtemperaturen kravler over frysepunktet

DMI’s uofficielle definition af forår kræver nattetemperaturer mellem 0 og 10 °C med en stigende trend. Når nattefrosten kun dukker op som undtagelse, og du kan lade bilen stå uden at skrabe ruder, er vi dér. TV 2 Vejret bruger samme tærskel og registrerer typisk “første forårsdag” i slutningen af marts.

• Notér morgenens laveste temperatur tre-fire dage i træk; ligger de alle over 0 °C, er der grønt lys til at lægge vinterfrakken på hylden.
• Kig på græsplænen: ingen rimkrystaller ved solopgang er et simpelt, visuelt tegn.

Tjeklisten – Sådan registrerer du foråret uden tabeller

• Mere morgen- og aftensol: mindst én time ekstra dagslys siden februar.
• Urets temperatur: middagstemperaturer på 10-15 °C.
• Farvel til nattefrost: flere sammenhængende nætter over 0 °C.
• Bonus: Du føler solens varme i kinderne, også når det blæser – et tegn på højere solhøjde.

Når disse tre pejlemærker optræder samtidig, er foråret ikke længere en kalenderaftale; det er håndgribelig hverdag.

Naturens evidens: Planter, fugle og dyr der varsler forår

Kalenderen kan snyde, men naturen lyver sjældent. Her er de mest pålidelige biologiske signaler på, at foråret har taget hul på kampen mod vinteren:

1. De første farveklatter i jordhøjde

• Erantis og vintergækker dukker ofte op allerede i februar – de har indbygget frostvæske i safterne og kan tåle et nyt lag sne.
• Krokus følger kort efter, typisk i løbet af marts.
• Indendørs “snydeforår” med potter af påskeliljer, perlehyacinter eller primula kan få os i stemning, men ude i haven tidsindstiller løgplanterne deres knopskydning efter dagslængde + jordtemperatur – ikke kalenderdato.

2. Det levende lufttrafikprogram

Når du hører den første lærke over marken eller ser de karakteristiske V-formationer af gæs, er biologisk kalender nået til side forår.

3. Dyr på jorden vågner

• Pindsvin kommer frem fra vinterdvalen, så snart nattetemperaturen ofte holder sig over 0 °C.
• Frøer & tudser søger ynglevandhuller, og aftengryets korkoncerter tager til.
• Smeltende sne, optøet jord og højere vandføring i bække sætter fart i alt fra regnorm til mikroorganismer – et usynligt, men afgørende tandhjul i økosystemets opstart.

4. Pas på “falsk forår”

En uge med tocifrede dagtemperaturer i februar eller begyndelsen af marts garanterer ikke, at vinteren har kapituleret. Koldluft fra nord kan stadig sende natten langt under frysepunktet:

1. Dæk sarte forårsblomster med fiberdug eller granris, hvis hård frost er varslet.
2. Plant først frostfølsomme krukkeplanter ude, når minimumstemperaturerne ligger stabilt over 5 °C.
3. Hold øje med vejrmodellerne: Et par døgns varsel er ofte, hvad du har at reagere på.

Når flere af ovenstående indikatorer – blomsterne, fuglene, pindsvinene og en længerevarende plusgrader-prognose – optræder på samme tid, kan du roligt indstille dig på, at vinteren kun har én udskiftningsspiller tilbage på bænken.

Hvor i Danmark kommer foråret først? Regionale forskelle du kan mærke

Selv om Danmark er et lille land, føles foråret sjældent helt ens fra Skagen til Gedser. De astronomiske pejlemærker – som forårsjævndøgn – indtræffer naturligvis på samme klokkeslæt, men de temperatur- og lysrelaterede oplevelser, vi forbinder med forår, kommer i bølger styret af hav, vind, terræn og bebyggelse.

Øst først – Så vest

• Bornholm er statistisk set forårspionér. Ifølge Idenyt får øen i gennemsnit sommer ca. en uge tidligere end resten af landet – og beholder den en uge længere. Den omgivende Østersø er en relativt lun “radiator”, der holder vinterkulden nede, samtidig med at øens placering langt mod øst ofte giver mere sol i marts-april, når fronter fra vest hænger over resten af landet.
• Lolland-Falster og Sydsjælland ligger i læ af Østersøen på flere vindretninger og kan derfor hoppe tidligt over i DMI’s klimatiske forårszone (minimumtemperatur > 0 °C og stigende). De lange, flade kyststræk giver tilmed hurtig opvarmning på solrige dage.

Den lange vej over jylland

• Østjylland får ofte forår før Vestjylland. Kattegat er hurtigere til at varme op end Nordsøen, og bakkede, skovklædte områder omkring Vejle-Randers skærmer lidt for kolde vinde.
• Vestjylland kæmper mod kystnære havtemperaturer, som i marts stadig kan ligge tæt på 4-5 °C. Det giver flere dage med havgus, lave skyer og nattefrost – og dermed en senere opfyldelse af DMI’s forårskriterier.
• Midtjysk og nordjysk indland (Himmerland, Midtjyske bakker) har større afstand til tempererende kyster. Klar luft giver mange soltimer, men det betyder også hyppigere nattefrost: den kombination skubber det “følte” forår længere ind i kalenderen.

By varme vs. Land kulde

Tætbebyggede områder som København, Odense og Aarhus har en mærkbar urban heat island-effekt. Mørke tage og asfalt absorberer sol varmen og frigiver den om natten, så minimumtemperaturen kan ligge 1-2 °C højere end i det omgivende landbrugsland. Det får:

1. Træer til at springe ud nogle dage tidligere.
2. Første “15 °C-dag” (TV 2’s praktiske forårsmarkør) til at registreres tidligere på vejrstationer placeret i eller tæt ved byer.

Kort sagt – Sådan ruller foråret ind:

1. Sydøstlige kyster (Bornholm, Lolland, Sydsjælland) mærker det først.
2. Østjylland/Fyn følger efter, ofte omkring astronomisk jævndøgn.
3. Indlandet og Vestjylland halter en uge eller to bagefter, især hvis marts byder på nordvestlige luftstrømme.

Hold derfor øje med DMI’s lokale minimumtemperaturer: når de stabile plusgrader har bredt sig fra sydøst til nordvest, kan du regne med, at foråret – uanset kalenderen – er landet dér, hvor du bor.

Praktiske pejlemærker i hverdagen: Fra motorcykler til dræbersnegle – sådan kan du se, at foråret er i gang

Når du hører den første brummende motor på landevejen, er kalenderen ofte lige hoppet ind i marts. Ifølge TV 2 Vejret tegner mange danske motorcyklister en halvårsforsikring, der gælder fra 1. marts til 30. november. Forsikringsdatoen lever sit eget liv uafhængigt af, om temperaturen siger +15 °C eller -2 °C – men for de fleste af os er lyden og synet af de første motorcykler et klart signal om, at vi mentalt har forladt vinteren.

Haveejeren vs. Dræbersneglen: Slå til tidligt

Når termometret kryber op omkring 8-10 °C, dukker årets første, små Arion vulgaris frem fra kompostbunker og brændestabler. Det er nu, slaget skal vindes, understreger Bolius.

• Gå på sneglejagt 2-3 gange om ugen fra marts (i lune år) til august.
• Tjek gemmesteder: kompost, brændestabler, tæt bunddække.
• Lav lokkeskjul (fugtig avis, flamingokasse, plastiksæk eller bræt) – evt. med lidt foder som agn.
• Ølfælder kan bruges, men placér dem så nyttedyr ikke drukner.
• Koordinér med naboen – ellers “importerer” du bare nye snegle.

Kend fjenden: Æggene er hvide, runde, 3-4 mm; de voksne snegle er orange til rødbrune (nogle næsten sorte) og husløse. Human aflivning: ét klip eller hug lige bag hovedet.

Terrasse, krukker og kaffen i solen

Så snart dagene føles længere, begynder de fleste af os at indrette terrassen og fylde krukkerne. Idenyt minder om, at selv i milde martsuger kan nattefrosten slå til.

1. Anskaf fleece– eller bobleplast-tæpper, som kan lægges over sarte planter på kolde nætter.
2. Brug robuste forårsklassikere som hornvioler, stedmoderblomster og forårsløg, som tåler et par graders frost.
3. Flyt citrustræer, oliven og andre middelhavsplanter ind mod husmuren eller i frostfri udestue, indtil minimumtemperaturen stabilt ligger over 5 °C.

Huskeregel: Når dagslyset bider, temperaturen følger uret (8 °C kl. 8, 14 °C kl. 14), og du både hører motorcykler og møder de første mini-snegle i græsset, er foråret ikke bare på vej – det er i gang.