Pludselig vågner du midt om natten. Dynen føles som sandpapir, og det klør så voldsomt mellem fingrene, at du nærmest flår huden af. Dagen efter ser du små, rødlige prikker ved håndleddet – men er det bare tør hud, myggestik i utide, eller noget helt andet?
Hvis du kan nikke genkendende til scenariet, er du langt fra alene. Antallet af danskere, der hver vinter må en tur forbi lægen med mistanke om fnat, stiger år for år. Alligevel bliver sygdommen ofte overset eller forvekslet med eksem, nældefeber og andre ufarlige hudgener – med fortsat smitte til følge.
I denne guide stiller vi skarpt på spørgsmålene, alle med kløende hud bør kunne svare på: Hvor starter fnat? Hvordan ser de første tegn ud? Og hvad skal der til for at stoppe smitten – første gang? Med nyeste viden fra Sundhed.dk, Netdoktor og praktiserende hudlæger giver vi dig en trin-for-trin-plan, så du kan handle hurtigt, beskytte dine nærmeste og undgå de klassiske faldgruber, der holder udbrud i live.
Uanset om du er efterskoleelev, småbørnsforælder, plejehjemsansat – eller bare én, der gerne vil sove igennem uden kradsende nattetimer – så finder du svarene her. Læs med og lær, hvordan du genkender fnat, stopper kløen og bryder smittekæden, før den tager fart.
Hvor starter fnat? De første steder på kroppen – og hvorfor kløen kommer om natten
Vigtig information: Denne artikel er kun til generel information og kan ikke erstatte rådgivning, diagnose eller behandling hos læge. Mistænker du fnat, eller bliver symptomerne værre, skal du kontakte egen læge eller vagtlægen.
Hvad er fnat? Fnat (scabies) er en hudinfektion forårsaget af den menneskelige fnatmide, Sarcoptes scabiei var. hominis. Den blot 0,3-0,4 mm store mide borer sig ind i det øverste hudlag, hvor den graver små gange (burrows) og lægger æg. Kroppens immunforsvar reagerer på midden, dens æg og affaldsstoffer – det er denne reaktion, der udløser den karakteristiske, intense kløe.
Typiske startsteder på kroppen
- Mellem og på siderne af fingrene – absolut hyppigste debutsted.
- Håndled – især på bøjesiden.
- Albuebøjninger.
- Navlen – røde knopper og korte midelignende gange.
- Brystvorter hos kvinder – små kløende papler.
- Penis hos mænd – små vandblærer/knopper er nærmest pathognomoniske.
Hos voksne ses fnat sjældent i hovedbund og nakke. Spædbørn og ældre kan derimod få angreb på hoved, nakke og ikke mindst fodsåler, hvor burrows kan ligge som tynde, snoede streger.
Sådan ser burrows (midegange) ud
• Tynde, slyngede grå-hvide linjer på op til ca. 10 mm.
• En mørk prik for enden af linjen – det er selve midden.
• Kan være svære at få øje på; brug godt lys og eventuelt lup.
Tip: På mørk hud fremstår rødme mindre tydeligt; i stedet dominerer små faste knuder, papler og kradsemærker.
Tidslinje for symptomer
- Fra smitte til kløe: typisk 2-6 uger (ofte 2-3 uger).
- Ved geninfektion kan kløen opstå allerede efter få dage, da immunforsvaret genkender midden.
Hvorfor klør fnat mest om natten?
- Varme & fugt under dynen skaber ideelle betingelser for miderne, som bliver mere aktive og derfor stimulerer huden yderligere.
- Immunreaktionen forstærkes i hvile, hvor distraktioner er færre; derfor opleves kløen som næsten uudholdelig, især i de tidlige morgentimer.
(Kilder: Sundhed.dk & Netdoktor.dk – Sundhed.dk – “Fnat”, Netdoktor.dk – “Fnat”)
Sådan spotter du de første tegn: typiske symptomer, hvor du skal kigge – og hvornår du skal til lægen
Tjekliste: De tidlige tegn du skal kende
- Kraftig, tiltagende kløe – især om natten.
Dynens varme sætter fart i miderne og i kroppens immunreaktion, så kløen ofte er værst efter sengetid. - Små røde knopper (papler) – og enkelte små vandblærer.
Hos mænd er bittesmå blærer på penis et meget typisk tidstegn. - Kradsemærker og rifter.
Kløen er sjældent til at ignorere, og hudafskrabninger opstår hurtigt – især hos børn. - Burrows/midegange.
Kig mellem fingre, omkring håndled, i albuebøjninger, ved navlen og brystvorter. Linjerne er grå-hvide, snoede, op til ca. 10 mm lange med en mørk prik (selve miden) for enden. - Hos børn: forandringer på fodsåler og – sjældnere – i hovedbund eller ansigt.
- Faste røde knuder på kønsorganer.
Ses hos både mænd og kvinder og kan være ømme.
Sådan finder du burrows
- Gå til et sted med godt, direkte lys – fx dagslys ved et vindue.
- Brug gerne lup eller mobilkamera med zoom.
- Træk huden let ud mellem fingre og omkring håndled; snegleformede, blyantstynde streger er mistænkelige.
- En mørk prik for enden af stregen er ofte selve miden.
Husk: Udslættet kan se anderledes ud på mørk hud, hvor rødme er mindre udtalt, og papler samt kradsemærker dominerer.
Differentialdiagnoser – fnat kan ligne meget andet
Eksem, nældefeber, bed-bug-bid, lus, skoldkopper og allergiske reaktioner kan give lignende udslæt eller kløe. Er du i tvivl, så lad en læge vurdere udslættet.
Sikker diagnose
Den endelige bekræftelse kræver, at en læge eller hudlæge påviser mide, æg eller afføring under mikroskop eller med et dermatoskop. I praksis starter man dog ofte behandlingen alene ud fra det kliniske billede og en troværdig smittehistorik.
Kontakt læge hurtigst muligt hvis
- det drejer sig om spædbørn, ældre eller personer med nedsat immunforsvar
- du mistænker skorpefnat (tætte, tørre skorper/skæl, ofte uden udtalt kløe)
- der opstår tegn på sekundær infektion: gullige skorper, hævelse, varme, smerte
- symptomerne varer ved eller forværres trods korrekt behandling
Se fotos og mere detaljerede beskrivelser på Sundhed.dk og Netdoktor.dk.
Smitteveje og risikomiljøer: hvor udbrud typisk begynder i hverdagen
Fnatmiden (Sarcoptes scabiei var. hominis) har brug for tæt, længerevarende hud-mod-hud-kontakt for at skifte vært. Det kan være alt fra en aften på sofaen til flere minutters leg mellem børn – et hurtigt håndtryk er normalt ikke nok (Sundhed.dk).
Typiske smitteveje i hverdagen
- Seksuel kontakt – men fnat er ikke kun en kønssygdom. Al kropsnær kontakt, også uden samleje, kan smitte.
- Husstanden – fælles sofa, sengetøj, eller når man hjælper et barn i tøjet.
- Efterskoler, kollegier og sportslejre – tæt bo- og sovemiljø, ofte i vinterhalvåret, gør udbrud hyppige.
- Børnehaver og vuggestuer – små børn har mange, lange kram og deler legetøj og madrasser.
- Plejeboliger, bosteder og hospitaler – beboere ligger tæt, og personale kan uforvarende blive mellemled.
Myteknuser
Det kræver ikke nødvendigvis, at man “ligger under samme dyne”. En middagslur på samme madras, tæt dans eller hygge i biografstolen kan være nok, hvis kontakten varer længe (Netdoktor).
Miljøsmitte – Tekstiler og møbler
Uden for huden kan miden overleve cirka 3-4 døgn i fugtige tekstiler som sengetøj, håndklæder og tætsiddende tøj. Derfor indgår grundig tøj- og sengevask i behandlingsplanen. Hård plast og glatte overflader anses for minimal risiko, men bløde møbler og plysdyr kan teoretisk viderebringe smitten, hvis de bruges hurtigt igen.
Alle aldersgrupper kan starte en smittekæde
Fnat ses hos både spædbørn, teenagere og ældre. Et barn kan smitte bedsteforældre, som igen kan bringe miderne tilbage i børnehaven – uden seksualitet som faktor. Derfor er det vigtigt at tænke hele kontaktkæden igennem, ikke kun romantiske relationer.
Inkubationstid og kontaktopsporing
- 2-3 uger er det mest almindelige interval fra smitte til symptomer (kan være op til 6 uger).
- Ny-smittede uden tidligere fnat har ingen kløe i starten, men kan stadig smitte andre.
- Tænk bagud i kalenderen: Hvem har du haft tæt kropskontakt med de seneste tre uger? Informér dem, så de kan blive undersøgt eller behandlet samtidig.
Derfor skal udbrud stoppes hurtigt
Jo før fnat mistænkes, jo hurtigere kan hele kæden af kontakter behandles – og man undgår cirkulær gensmitte, som ofte er årsagen til langvarige udbrud i familier, skoler og plejehjem. Åben information og fælles indsats på samme dag er den mest effektive “forsvarskæde”.
Behandling trin for trin: creme, tabletter og tøjvask – sådan lykkes du første gang
Følg trinene herunder punkt for punkt – samme dag og for alle involverede. Så giver du fnatmiden mindst mulig chance for at overleve og runde to.
-
Koordiner fælles behandlingsdag
Alle i husstanden – og øvrige nære hud-kontakter (partner, weekendgæst, overnattende venner) – skal behandles samme dag. Ellers kan selv én ubehandlet person starte smittekæden forfra (Sundhed.dk, Netdoktor). -
Permethrin 5 % creme (fx Nix) – sådan smører du korrekt
- Voksne: dæk huden fra kæbelinje og ned, inklusive mellem fingre/tæer, under negle, armhuler, navle, baldefure og kønsorganer.
- Spædbørn & ældre: også hovedbund, ører og ansigt – men undgå øjne og mund.
- Hænder genindsmøres efter hver håndvask, mens cremen sidder.
- 1 tube (30 g) rækker oftest til én voksen.
-
Lad cremen virke 8-12 timer
Følg præparatets indlægsseddel (Sundhed.dk angiver 8-12 t, Netdoktor 12 t). Skyl herefter grundigt af i varmt vand med sæbe, og tag rent tøj på. -
Gentag efter 7 dage
Alle med symptomer smøres igen dag 7. Tætte kontakter uden symptomer behøver oftest kun én behandling (Sundhed.dk). -
Miljøbehandling – vask, luft, pak væk
- Sengetøj, håndklæder og tøj: vask ved ≥ 60 °C samme dag som hudbehandlingen.
- Tekstiler der ikke tåler 60 °C: læg dem i tætsluttende plastikpose i 7 døgn.
- Dyner, puder, madrasser & overtøj: luft dem køligt/tørt og opbevar adskilt i 7 døgn.
- Frysning frarådes – almindelige frysere bliver ikke kolde nok stabilt.
- Mider dør normalt efter ca. 4 døgn uden hudkontakt (Sundhed.dk).
-
Alternativer & særlige situationer
- Svovlvaselin 6-10 %: smøres 1 gang dagligt i 3 døgn (recept). Kan bruges hos gravide/små børn ved permethrin-allergi.
- Ivermectin tabletter: ordineres af læge ved manglende effekt, skorpefnat eller store udbrud; tages typisk dag 0 og 7. Ikke dokumenteret bedre end lokalbehandling som standard (Sundhed.dk, Netdoktor).
-
Efterbehandling & kløe
Post-scabetisk kløe kan vare 4-6 uger efter vellykket kur. Lægen kan ordinere mild steroidcreme i 3-4 uger mod generende kløe (Netdoktor). Nye burrows, ikke kun kløe, indikerer behandlingssvigt. -
Hvornår er man smittefri?
De fleste regnes som smittefri 8-12 timer efter første korrekt udførte permethrin-behandling (Sundhed.dk).
Kilder: Sundhed.dk – “Fnat” | Netdoktor.dk – “Fnat”
Stop smitten: kontaktopsporing, typiske fejl – og hvornår du skal søge hjælp igen
Bryd smittekæden – trin for trin
- Informer alle nære kontakter fra de seneste ca. 3 uger.
Fnat smitter, før du får symptomer, så kærester, overnattende gæster, familiemedlemmer, roommates og andre med tæt hudkontakt skal vide besked, så de kan vurdere egen behandling (kilde: Netdoktor). - Koordiner behandling, tøjvask og rengøring samme dag.
Alle i husstanden – og andre tætte kontakter der behandles – skal indsmøre sig, skifte sengetøj, håndklæder og tøj, og vaske eller pakke alt tekstil væk samtidig. Ellers risikerer I gensmitte (kilde: Sundhed.dk). - Informer skole, daginstitution, efterskole eller plejehjem.
Giv hurtig besked til kontaktpersoner, så andre udsatte kan blive undersøgt og behandlet i tide (kilde: Netdoktor).
Typiske årsager til behandlingssvigt (Sundhed.dk)
- Ufuldstændig indsmøring – fingerrum, mellem tæer, under negle, baldefure og kønsorganer overses ofte.
- Manglende genindsmøring af hænder efter håndvask i de 8-12 timer cremen skal sidde.
- Ikke alle tætte kontakter behandles samtidigt – én smittet kan starte hele kæden igen.
- Ny smitte fra ubehandlede kontakter eller tekstiler, der ikke blev vasket/luftet korrekt.
- Forkert diagnose – udslættet kan ligne eksem, loppebid m.m.
- Resistens eller meget svær fnat (sjældent) – kan kræve ivermectin-tabletter og/eller gentaget lokalbehandling.
Søg læge igen, hvis
- der kommer nye burrows eller aktive knopper efter 2-3 uger.
- kløen tiltager efter først at være blevet bedre.
- der opstår gullige skorper, varme, hævelse eller smerte (tegn på sekundær bakterieinfektion).
- du mistænker skorpefnat (tætte, skællende/skorpede områder, ofte med beskeden kløe).
- det drejer sig om spædbørn, gravide, ældre eller personer med nedsat immunforsvar.
Permethrin-creme er generelt vurderet sikker i graviditeten (Sundhed.dk), men rådfør dig altid med læge eller jordemoder først.
Husk: Fnat forsvinder ikke af sig selv. Korrekt, samtidig behandling og grundig kontaktopsporing lukker oftest udbruddet første gang.
