Energie Cottbus
Hjemmebane
LEAG Energie Stadion
Am Eliaspark 1, Cottbus
Kapacitet: 22528
Overflade: Græs
Energie Cottbus Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Energie Cottbus kampe i 3. Liga i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Energie Cottbus kampe, samt de Energie Cottbus kampe der allerede er spillet.
Energie Cottbus Kommende Kampe
Runde 14
Energie Cottbus
Runde 15
Rot-Weiß Essen
Runde 16
Energie Cottbus
Runde 17
Energie Cottbus
Runde 18
Wehen Wiesbaden
Runde 19
Energie Cottbus
Runde 20
FC Saarbrücken
Runde 21
Energie Cottbus
Runde 22
Energie Cottbus
Runde 23
FC Ingolstadt
Runde 24
Energie Cottbus
Runde 25
Erzgebirge Aue
Runde 26
Energie Cottbus
Runde 27
Stuttgart II
Runde 28
Energie Cottbus
Runde 29
Alemannia Aachen
Runde 30
Energie Cottbus
Runde 31
Havelse
Runde 32
Energie Cottbus
Runde 33
VfL Osnabrück
Runde 34
Energie Cottbus
Runde 35
Viktoria Köln
Runde 36
Duisburg
Runde 37
Energie Cottbus
Runde 38
Jahn Regensburg
Energie Cottbus Færdigspillede Kampe
Runde 13
1860 München
Runde 12
Energie Cottbus
Runde 11
SSV Ulm
Runde 10
Energie Cottbus
Runde 9
Hansa Rostock
Runde 8
Energie Cottbus
Runde 7
Verl
Runde 6
Energie Cottbus
Runde 5
Waldhof Mannheim
Runde 4
Energie Cottbus
Runde 3
Hoffenheim II
Runde 2
Schweinfurt 05
Runde 1
Energie Cottbus
Energie Cottbus Stillinger
Her kan du se Energie Cottbuss aktuelle stillinger i 3. Liga for sæsonen 25/26.
Energie Cottbus ligger lige nu på 2.-pladsen med 26 point efter 13 kampe.
Energie Cottbus har vundet 8 kampe, spillet 2 kampe uafgjort, og tabt 3 kampe. I stillingen har Energie Cottbus en målforskel på 9 (scoret 30, indkasseret 21)
Du kan se tabellen med Energie Cottbus stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Duisburg
|
13 | 7 | 5 | 1 | 24 | 13 | 11 | 26 |
|
| 2 |
Energie Cottbus
|
13 | 8 | 2 | 3 | 30 | 21 | 9 | 26 |
|
| 3 |
Verl
|
13 | 6 | 5 | 2 | 30 | 21 | 9 | 23 |
|
| 4 |
VfL Osnabrück
|
13 | 6 | 5 | 2 | 17 | 11 | 6 | 23 |
|
| 5 |
Rot-Weiß Essen
|
13 | 6 | 5 | 2 | 25 | 21 | 4 | 23 |
|
| 6 |
Hoffenheim II
|
13 | 6 | 3 | 4 | 27 | 18 | 9 | 21 |
|
| 7 |
Stuttgart II
|
13 | 6 | 3 | 4 | 20 | 19 | 1 | 21 |
|
| 8 |
Viktoria Köln
|
13 | 6 | 2 | 5 | 21 | 16 | 5 | 20 |
|
| 9 |
Waldhof Mannheim
|
13 | 6 | 1 | 6 | 23 | 21 | 2 | 19 |
|
| 10 |
FC Saarbrücken
|
13 | 5 | 4 | 4 | 22 | 20 | 2 | 19 |
|
| 11 |
Wehen Wiesbaden
|
13 | 5 | 4 | 4 | 17 | 16 | 1 | 19 |
|
| 12 |
Hansa Rostock
|
13 | 4 | 6 | 3 | 17 | 16 | 1 | 18 |
|
| 13 |
1860 München
|
13 | 5 | 3 | 5 | 21 | 21 | 0 | 18 |
|
| 14 |
FC Ingolstadt
|
13 | 4 | 5 | 4 | 23 | 19 | 4 | 17 |
|
| 15 |
Alemannia Aachen
|
13 | 5 | 1 | 7 | 21 | 22 | -1 | 16 |
|
| 16 |
Erzgebirge Aue
|
13 | 4 | 3 | 6 | 15 | 22 | -7 | 15 |
|
| 17 |
Jahn Regensburg
|
13 | 4 | 2 | 7 | 17 | 23 | -6 | 14 |
|
| 18 |
SSV Ulm
|
13 | 4 | 1 | 8 | 19 | 28 | -9 | 13 |
|
| 19 |
Havelse
|
13 | 0 | 4 | 9 | 15 | 31 | -16 | 4 |
|
| 20 |
Schweinfurt 05
|
13 | 1 | 0 | 12 | 9 | 34 | -25 | 3 |
|
Energie Cottbus Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 30 spillere på Energie Cottbuss hold i 25/26, til både 3. Liga og andre turneringer som Energie Cottbus er med i:
A. Sebald
Målmand
Trøje #1
Elias Bethke
Målmand
Trøje #12
Max Böhnke
Målmand
Trøje #30
Marius Funk
Målmand
Trøje #33
King Manu
Forsvarer
Trøje #2
Henry Rorig
Forsvarer
Trøje #3
Tim Campulka
Forsvarer
Trøje #4
Dennis Duah
Forsvarer
Trøje #15
Leon Guwara
Forsvarer
Trøje #21
N. Awortwie-Grant
Forsvarer
Trøje #23
Anderson Lucoqui
Forsvarer
Trøje #24
Dennis Slamar
Forsvarer
Trøje #27
Simon Straudi
Forsvarer
Trøje #44
D. Pelivan
Midtbanespiller
Trøje #5
J. Hofmann
Midtbanespiller
Trøje #6
Lukas Michelbrink
Midtbanespiller
Trøje #8
T. Cigerci
Midtbanespiller
Trøje #10
Moritz Hannemann
Midtbanespiller
Trøje #11
Can Moustfa
Midtbanespiller
Trøje #17
J. Boziaris
Midtbanespiller
Trøje #19
A. Borgmann
Midtbanespiller
Trøje #20
J. Butler
Midtbanespiller
Trøje #31
F. Heidrich
Midtbanespiller
Trøje #32
J. Juckel
Midtbanespiller
Trøje #36
Timmy Thiele
Angriber
Trøje #7
Erik Tallig
Angriber
Trøje #13
Erik Engelhardt
Angriber
Trøje #18
Theo Ogbidi
Angriber
Trøje #22
T. Tattermusch
Angriber
Trøje #25
Merveille Biankadi
Angriber
Trøje #37Energie Cottbus Historie og Info
Energie Cottbus er med sine karakteristiske rød-hvide farver, sin tætte tilknytning til den sorbiske og brandenburgske gruve- og energiregion samt en historie fuld af dramatiske op- og nedrykninger et af de mest markante fodboldnavne i det østlige Tyskland. Klubben, der formelt bærer navnet Fußballclub Energie Cottbus e. V., har siden grundlæggelsen i 1963 været gennem flere navne- og strukturændringer, men har altid bevaret et stærkt lokalforankret udtryk – både på banen, hvor LEAG Energie Stadion danner en intens ramme, og udenfor, hvor et passioneret fanmiljø præger byens fodboldkultur.
I løbet af knap seks årtier har førsteholdet nået seks sæsoner i DDR-Oberligaen, elleve sæsoner i 2. Bundesliga, fem i Bundesligaen, flere ophold i 3. Liga samt lange perioder i Regionalliga Nordost. Denne bevægelse mellem rækkerne – ofte omtalt som den såkaldte ”drejårsregel” – er blevet et særkende for klubben, som trods begrænsede økonomiske midler gentagne gange har leveret sportslige overraskelser. Højdepunktet blandt mange er DFB-pokalfinalen 1997, hvor holdet som den første regionalligaklub nogensinde nåede finalen.
Klubbens identitet rummer både stolte resultater og komplekse udfordringer. På den ene side har Energie Cottbus fostret profiler som Vasile Miriuța, Nils Petersen og Torsten Mattuschka og via ungdoms- og futsal-afdelinger et bredt fundament. På den anden side har perioder med finansielle problemer og uheldige episoder blandt dele af fangruppen krævet klare tiltag mod diskrimination og ekstremisme. Samlet tegner historien et billede af en klub, der igen og igen har rejst sig – senest i 2024 med en ny oprykning til 3. Liga – og som fortsat har ambitioner om at forblive et fyrtårn for fodbolden i Lausitz.
Identitet, navn og farver
Navnets udvikling
Klubben begyndte som SC Cottbus (1963), blev til BSG Energie Cottbus (1966) og fik sit nuværende navn FC Energie Cottbus i juli 1990 i forbindelse med afviklingen af Østtysklands Betriebssportgemeinschaft-struktur efter den politiske omvæltning.
Klubfarver og symbolik
Rød og hvid har været faste farver siden 1963. Værdien ”Energie” blev allerede i 1966 foreslået af læserne af Lausitzer Rundschau og spejler regionens kraftværker og brunkulslejer. Det nuværende våben viderefører denne arv, mens et sorbisk/Lower-Sorbian navn – Energija Chóśebuz – understreger den tosprogede kulturarv.
Historisk overblik
Forløberklubber og tidlige rødder
Rødderne kan spores til FV Grube Marga (grundlagt 1919 af kulminearbejdere) samt BSG Aktivist Brieske-Senftenberg, der i 1950’erne var fast inventar i DDR-Oberligaens midterfelt. Da Aktivist rykkede ud i 1963, blev spillertruppen overført til det nyoprettede SC Cottbus, som derved fik en sportslig kickstart.
1966 – 1990: DDR-årene
- Første oprykning til DDR-Oberliga: 7. juli 1973.
- I alt seks sæsoner i landets øverste række (1973/74, 75/76, 81/82, 86/87, 87/88, 89/90).
- Hyppige nedrykninger skyldtes dels spillernes videredelegering til politisk favoriserede klubber (særligt BFC Dynamo), dels begrænsede rekrutteringsmuligheder for en BSG.
- Sæsonen 1989/90 bragte historiens bedste DDR-placering (7. plads) og kvalificerede klubben til UEFA Intertoto Cup. Med 11.055 tilskuere i snit havde man det næsthøjeste fremmøde i DDR.
- Faldet til næstsidste plads i den fælles tysk-østtyske NOFV-Oberliga 1990/91 betød, at Energie ikke fik direkte adgang til Bundesliga- eller 2. Bundesliga-systemet efter genforeningen.
1990 – 1997: Omstilling, pokalfinale og vej til professionel fodbold
Efter navneskiftet til FC Energie Cottbus startede klubben i Amateur-Oberliga. Andenpladsen 1993/94 rakte til regionsligadeltagelse, og ansættelsen af Eduard Geyer i 1994 indledte en bemærkelsesværdig stime på 57 turneringskampe uden nederlag.
- 1996/97: Regionalligamester (82 point) og dramatisk kvalifikation til 2. Bundesliga via sejr over Hannover 96.
- 24. maj 1997: DFB-pokalfinale mod VfB Stuttgart (0-2) – kun det andet amatørhold i historien i en pokalfinale.
1997 – 2009: I ”drejårsrytme” mellem 1. og 2. Bundesliga
Med et spraglet, internationalt præg over truppen og relativt små budgetter sikrede Energie flere gange overlevelse mod oddsene:
- Oprykning til Bundesligaen: 2000 (efter tre år i 2. Bundesliga).
- Første ophold i Bundesligaen: 2000-03. Den 6. april 2001 opstillede man som første klub et rent udenlandsk start-XI.
- Nedrykning 2003, tæt på ny oprykning året efter (målscoren bag Mainz 05).
- Oprykning igen i 2006 under Petrik Sander; bedste Bundesliga-placering 13. plads (2006/07) og ikonisk 2-0-sejr over Bayern München i februar 2008.
- Nedrykning via kvalifikation mod 1. FC Nürnberg i 2009.
2009 – 2014: Stabilisering i 2. Bundesliga
Klubben satte tidligt jagt på hurtig tilbagevenden, men endte i midterregionen (9. plads 2009/10, 6. plads 2010/11). Nils Petersen nettede 25 gange og vandt topscorertitlen 2010/11. Slutspillet 2013/14 blev katastrofalt, og med trænerskifter fra Rudi Bommer til Stephan Schmidt til Jörg Böhme endte Energie som nummer 18 og rykkede for første gang siden 1997 ud af de to øverste rækker.
2014 – 2016: Ned i 3. Liga og Regionalliga
2014/15 blev afsluttet som nummer syv i 3. Liga; Landespokalen blev dog vundet. Sæsonen 2015/16 kulminerede med en dramatisk sidste spillerunde, hvor 2-3-nederlaget mod Mainz 05 II sendte Energie ned i Regionalliga Nordost for første gang i klubbens historie.
2016 – 2024: Regionalliga-tid, kortvarig 3. Liga og ny opstigning
Claus-Dieter Wollitz fik ansvaret og gennemførte en større foryngelse. Nøgletal:
- 2016/17: 2. plads (66 point) og Landespokalvinder.
- 2017/18: Rekordstærk sæson med 89 point og 79-14 i målscore; sejr i oprykningsplayoff mod Weiche Flensburg og avancement til 3. Liga.
- 2018/19: Øjeblikkelig nedrykning efter 17. plads trods god start.
- 2019/20: Pandemi-forkortet sæson – Cottbus nummer tre på pointkoefficient.
- 2021/22: 3. plads og Landespokaltriumf.
- 2022/23: Regionalligamesterskab, men tabt playoff til SpVgg Unterhaching.
- 2023/24: Ny mesterskab og direkte oprykning 19. maj 2024 efter 2-0 over Hertha BSC II.
Siden 2024: Tilbage i 3. Liga
Efter væsentlige sommerrokader (bl.a. afgang af topscorer Tim Heike) åbnede Energie sæsonen 2024/25 med svingende resultater, men lå helt fremme indtil forårets formdyk. Slutfacit: 5. plads – dog DFB-pokalkvalifikation 2025/26.
Ligastatus og ”drejårsregel”
Mellem 1988 og 2009 skiftede Energie præcist hvert tredje år mellem op- og nedrykninger seks gange i træk – et fænomen, der blandt tilhængere kaldes Dreijahresregel. Serien blev først brudt efter sæsonen 2011/12, hvor klubben for tredje sæson i streg forblev i 2. Bundesliga. Nedenstående oversigt illustrerer bevægelserne:
| Periode | Række(r) | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1988 – 1991 | DDR-Oberliga ➔ NOFV-Oberliga | Klassens bedste placering (7.) 1989/90 |
| 1994 – 1997 | Regionalliga | Uafbrudt sejrsstime, pokalfinale |
| 1997 – 2000 | 2. Bundesliga | Oprykning i tredje forsøg |
| 2000 – 2003 | Bundesliga | Tre sæsoner, herefter nedrykning |
| 2003 – 2006 | 2. Bundesliga | Oprykning som nr. 3 |
| 2006 – 2009 | Bundesliga | Nedrykning via playoff |
| 2014 – 2016 | 3. Liga ➔ Regionalliga | Første firedivisionsophold |
| 2018 – 2019 | 3. Liga | Direkte nedrykning |
| 2024 – | 3. Liga | Aktuelt efter oprykning 2024 |
Sportlige meritter og statistikker
Titel- og pokaloversigt
| Konkurrence | Triumfer | Seneste |
|---|---|---|
| Bundesliga-oprykninger | 2 | 2006 |
| 2. Bundesliga-oprykninger | 1 | 1997 |
| 3. Liga-oprykninger | 2 | 2024 |
| DDR-Oberliga-oprykninger | 5 | 1988 |
| Regionalliga Nordost-mesterskaber | 4 | 2024 |
| Brandenburgischer Landespokal | 12 | 2024 |
| DFB-pokalfinalist | 1 | 1997 |
Pladser i evige tabeller
- Bundesliga: nr. 35 af 58 (211 point).
- 2. Bundesliga: nr. 39 af 127 (505 point).
- 3. Liga: nr. 44 af 67.
- Regionalliga (2012-): nr. 7 (status 2023/24).
Profiler og nøglepersoner
Kendte spillere gennem tiderne (udvalg)
- Vasile Miriuța – kreativ midtbaneprofil, central i Bundesliga-oprykningen 2000.
- Tomislav Piplica – karismatisk målmand (1997-2009).
- Nils Petersen – topscorer i 2. Bundesliga 2010/11 (25 mål).
- Sergiu Radu – 14 ligamål i 2006/07.
- Torsten Mattuschka – lokal kultfigur, pendlede senere mellem Union Berlin og Energie.
- Dimitar Rangelow – anfører og offensiv frontfigur i Regionalliga-årene.
Den historiske ”all-foreign line-up”, 6. april 2001
Følgende 11 startede mod VfL Wolfsburg og skrev Bundesliga-historie:
- Tomislav Piplica (BIH)
- Faruk Hujdurović (BIH)
- Bruno Akrapović (BIH)
- János Mátyus (HUN)
- Vasile Miriuța (HUN)
- Rudi Vata (ALB)
- Moussa Latoundji (BEN)
- Andrzej Kobylański (POL)
- Antun Labak (CRO)
- Laurențiu Reghecampf (ROU)
- Franklin (BRA)
Spillerrekorder (uddrag pr. 22. april 2023)
- Flest seniorkampe: data ikke gengivet i kilden, men rekorder er identificeret internt af klubben.
- Flest Bundesligamål: Sergiu Radu (14 i 2006/07-sæsonen).
- Yngste debutant, ældste målscorer m.m. – officielle tal vedligeholdes af klubarkivet.
Trænere
Eduard Geyer (1994-2004) satte længst sammenhængende periode. Siden har navne som Petrik Sander, Bojan Prašnikar, Claus-Dieter Wollitz (tre perioder) og Dirk Lottner præget bænken. Oversigten pr. 26. oktober 2024 tæller samtlige cheftrænere siden 1966.
Præsidenter
Nøglefigurer inkluderer Wolfgang Neubert (til 2016), Michael Wahlich (fra 2016) og Werner Fahle (interim 2019). Præsidiet varetager strategiske beslutninger inkl. stadionkøb i 2011.
Organisation og holdstruktur
Profimandskabet 2025/26
Den aktuelle trup (status 18. juli 2025) består af spillere rekrutteret fra hele Tyskland samt udlandet; konkrete navne offentliggøres af klubben ved sæsonstart.
Reserve- og ungdomsafdeling
FC Energie Cottbus II nåede Regionalliga i 2012/13, men blev af økonomiske årsager trukket ud af turneringerne efter 2015/16. Ungdomsholdene markerede sig med U17-pokalsejr 2011 og tysk sølv 2004. U19-træner Sebastian Abt rykkede i 2019 midlertidigt op som cheftræner for førsteholdet.
Futsal
Klubben driver også futsal og blev i 2025 vice-tysk mester i C-jugend efter dramatisk 4-6-nederlag (efter straffespark) mod HSC Hannover.
Sponsorater
| Periode | Hovedsponsor på trøjen |
|---|---|
| 1990-1992 | Renault |
| 1992-1995 | Noga Fenster |
| 1995-1997 | Bautec |
| 1997-1998 | ”Natürlich Brandenburg” |
| 1998-2001 | Jacobs Kaffee |
| 2001-2009 | Envia Mitteldeutsche Energie |
| 2009-2011 | Penny |
| 2011-2014 | Tropical Islands |
| 2014-2023 | IPS Karton.eu |
| Fra 2023 | LEAG |
Stadion og træningsfaciliteter
LEAG Energie Stadion
- Indviet som Stadion der Freundschaft; navnerettigheder overtaget af LEAG i december 2023.
- Kapacitet: 22.528 (10.949 overdækkede siddepladser, 7.795 overdækkede ståpladser, 3.630 ikke overdækkede ståpladser, 154 kørestolspladser).
- Nordtribunen – ”Nordwand” – er den primære fansektion.
- 2007-08: Modernisering til fuldt lukket arena.
- Klubben købte anlægget af byen 1. juli 2011 for ca. 1,95 mio. €.
Træningsanlæg
Profiholdet benytter primært Eliaspark-banen samt komplekset i Parzellenstraße (åbnet 2008). Yderligere faciliteter på Priorgraben (siden 2009) understøtter ungdomsafdelingen. Eliaspark råder over opvarmet bane, flomlys og moderne ballfang.
Fankultur
Rivalisering i det østlige Tyskland
Klassiske opgør mod BFC Dynamo, Dynamo Dresden, Hansa Rostock og Hertha BSC bærer præg af kampen om at være ”Nr. 1 i Øst”. Et derby mod Hertha i 2001 kulminerede i uroligheder, der fortsatte uden for stadion.
Venskaber
- VfB Stuttgart – udsprang af pokalfinalen 1997 og Bundesliga-dramaturgien 2003/07.
- 1. FC Union Berlin – fælles DDR-historie og identifikationsfigur Torsten Mattuschka.
- Chemnitzer FC – udvalgte ultragrupperinger.
Fair-play og human gestus 2011
Efter Flamur Kastratis alvorlige skade 13. marts 2011 mod VfL Osnabrück indgik spillerne et stiltiende ikke-angrebspagt. Dét udløste Fair-Play-Trophäen fra Verband Deutscher Sportjournalisten i 2012.
Hymner og sangtradition
- ”Fußball ist hier” (siden 2006) – officiel indløbssang.
- ”Energie, wir sind da wie noch nie” (tidligere rekord).
- ”Wir kommen auch morgen noch wieder” – Alexander Knappe, skrevet efter nedrykningen 2014.
Problemer med ekstremisme
Trods klare klubholdninger mod diskrimination har dele af ultrascenen været præget af højreekstrem aktivitet (eks. ”Inferno Cottbus”-banner 2005, racisme i Babelsberg 2017, Ku-Klux-Klan-foto 2018). Klubledelsen har reageret med livsvarige stadionforbud og samarbejde med myndighederne.
Initiativer for tolerance
Energie støtter ”Cottbuser Aufbruch” og lancerede i 2021 kampagnen ”ROT-WEISS statt braun”. Fan-grupperingen ”Energiefans gegen Nazis” arbejder aktivt på en inkluderende tribunekultur.
Litteratur og kilder til videre læsning
- Jens Batzdorf: ”FC Energie Cottbus. Fußballfibel” (2015).
- Matthias Koch: ”Da wie noch nie. Das Wunder aus der Lausitz” (2004).
- Hanns Leske: ”Energie Cottbus” i ”Enzyklopädie des DDR-Fußballs” (2007).
Med sine mangefacetterede historier, sine triumfer og tilbageslag samt en vedholdende evne til at engagere en hel region er FC Energie Cottbus fortsat et centralt kapitel i tysk fodbold – og et levende bevis på, at passion, lokal forankring og vedholdenhed kan skabe resultater langt ud over, hvad nøgne budgettal antyder.
