FC Eilenburg
Grundlagt: n/a
Liga: Regionalliga - Nordost
Placering: #17
Hjemmebane
Ilburg-Stadion
Hainicher Aue 1, Eilenburg
Kapacitet: 5600
Overflade: Græs
FC Eilenburg Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle FC Eilenburg kampe i Regionalliga - Nordost i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende FC Eilenburg kampe, samt de FC Eilenburg kampe der allerede er spillet.
FC Eilenburg Kommende Kampe
Runde 14
FC Eilenburg
Runde 15
Greifswalder FC
Runde 16
FC Eilenburg
Runde 17
Hallescher FC
Runde 18
FC Eilenburg
Runde 19
Zwickau
Runde 20
FC Eilenburg
Runde 21
Altglienicke
Runde 22
FC Eilenburg
Runde 23
Lokomotive Leipzig
Runde 24
FC Eilenburg
Runde 25
Babelsberg 03
Runde 26
FC Eilenburg
Runde 27
Hertha Zehlendorf
Runde 28
FC Eilenburg
Runde 29
FSV Luckenwalde
Runde 30
FC Eilenburg
Runde 31
FC Rot-Weiß Erfurt
Runde 32
FC Eilenburg
Runde 33
Chemie Leipzig
Runde 34
FC Eilenburg
FC Eilenburg Færdigspillede Kampe
Runde 13
BFC Dynamo
Runde 12
FC Eilenburg
Runde 11
Chemnitzer FC
Runde 10
FC Eilenburg
Runde 9
Magdeburg II
Runde 8
FC Eilenburg
Runde 7
Carl Zeiss Jena
Runde 6
FC Eilenburg
Runde 5
Meuselwitz
Runde 4
FC Eilenburg
Runde 3
Hertha Berlin II
Runde 2
FC Eilenburg
Runde 1
BFC Preussen
FC Eilenburg Stillinger
Her kan du se FC Eilenburgs aktuelle stillinger i Regionalliga - Nordost for sæsonen 25/26.
FC Eilenburg ligger lige nu på 17.-pladsen med 8 point efter 14 kampe.
FC Eilenburg har vundet 1 kampe, spillet 5 kampe uafgjort, og tabt 8 kampe. I stillingen har FC Eilenburg en målforskel på -14 (scoret 13, indkasseret 27)
Du kan se tabellen med FC Eilenburg stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Lokomotive Leipzig
|
14 | 12 | 1 | 1 | 30 | 7 | 23 | 37 |
|
| 2 |
Carl Zeiss Jena
|
14 | 10 | 3 | 1 | 29 | 9 | 20 | 33 |
|
| 3 |
FC Rot-Weiß Erfurt
|
14 | 8 | 4 | 2 | 28 | 19 | 9 | 28 |
|
| 4 |
Altglienicke
|
14 | 8 | 2 | 4 | 19 | 13 | 6 | 26 |
|
| 5 |
Zwickau
|
14 | 7 | 3 | 4 | 18 | 15 | 3 | 24 |
|
| 6 |
Hallescher FC
|
14 | 7 | 2 | 5 | 19 | 15 | 4 | 23 |
|
| 7 |
FSV Luckenwalde
|
14 | 7 | 2 | 5 | 17 | 18 | -1 | 23 |
|
| 8 |
BFC Preussen
|
14 | 6 | 4 | 4 | 22 | 21 | 1 | 22 |
|
| 9 |
Chemnitzer FC
|
14 | 6 | 3 | 5 | 21 | 19 | 2 | 21 |
|
| 10 |
Magdeburg II
|
14 | 5 | 2 | 7 | 25 | 18 | 7 | 17 |
|
| 11 |
Babelsberg 03
|
14 | 4 | 3 | 7 | 20 | 24 | -4 | 15 |
|
| 12 |
BFC Dynamo
|
14 | 4 | 3 | 7 | 16 | 24 | -8 | 15 |
|
| 13 |
Hertha BSC U21
|
14 | 3 | 6 | 5 | 21 | 30 | -9 | 15 |
|
| 14 |
Meuselwitz
|
14 | 2 | 6 | 6 | 14 | 23 | -9 | 12 |
|
| 15 |
Greifswalder FC
|
14 | 2 | 5 | 7 | 15 | 22 | -7 | 11 |
|
| 16 |
Chemie Leipzig
|
13 | 3 | 1 | 9 | 11 | 18 | -7 | 10 |
|
| 17 |
FC Eilenburg
|
14 | 1 | 5 | 8 | 13 | 27 | -14 | 8 |
|
| 18 |
Hertha Zehlendorf
|
13 | 1 | 3 | 9 | 11 | 27 | -16 | 6 |
|
FC Eilenburg Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 26 spillere på FC Eilenburgs hold i 25/26, til både Regionalliga - Nordost og andre turneringer som FC Eilenburg er med i:
Jean-Marie Plath
Målmand
Trøje #0
Janne Kamenz
Målmand
Trøje #0
N. Edelmann
Målmand
Trøje #0
Sören Acker
Forsvarer
Trøje #0
Alexander Vogel
Forsvarer
Trøje #0
Vincent Zaruba
Forsvarer
Trøje #0
Patrick Alvarez
Forsvarer
Trøje #0
Adrian Jarosch
Forsvarer
Trøje #0
Paul Kühnhardt
Forsvarer
Trøje #0
Franco Schädlich
Forsvarer
Trøje #12
Moritz Kretzer
Midtbanespiller
Trøje #0
Marc Zimmermann
Midtbanespiller
Trøje #0
Pascal Sauer
Midtbanespiller
Trøje #0
Michael Schlicht
Midtbanespiller
Trøje #0
Noah Baumann
Midtbanespiller
Trøje #0
F. Hinze
Midtbanespiller
Trøje #0
J. Stephan
Midtbanespiller
Trøje #0
M. Niemitz
Midtbanespiller
Trøje #18
J. Ampadu
Midtbanespiller
Trøje #24
T. Weiß
Midtbanespiller
Trøje #25
Jonas Marx
Angriber
Trøje #0
Arlind Shoshi
Angriber
Trøje #0
Lennert Möbius
Angriber
Trøje #0
N. Grahl-Störig
Angriber
Trøje #0
Benjamin Luis
Angriber
Trøje #0
Niklas Borck
Angriber
Trøje #0FC Eilenburg Historie og Info
FC Eilenburg er i dag kendt som det største og mest succesrige fodboldflagskib i den nordlige del af den tyske delstat Sachsen. Klubben, der spiller i de markante blå-røde farver, har igennem mere end hundrede år taget del i de omskiftelige politiske, sociale og sportslige strømninger, som har præget først det tyske kejserrige, siden Weimarrepublikken, Det Tredje Rige, DDR-staten og endelig det genforenede Tyskland. Trods navneskift, fusioner, skiftende ejerformer og flere komplette omstruktureringer af de tyske fodboldrækker har Eilenburg-fodbolden formået at bevare en kontinuitet, der gør klubbens historie usædvanligt kompleks – men også bemærkelsesværdigt rig på drama, nedture og triumfer.
Klubben henviser i sine vedtægter til de første organiserede spark til bolden i byen den 14. april 1912, hvor otte mindreårige drenge i skænkestuen “Zur Torgauer Höhe” stiftede FC 1912 Eilenburg. Denne dato står som et symbolsk startpunkt, selv om den nuværende juridiske enhed FC Eilenburg e.V. opstod ad langt senere vej – og netop denne dobbelte identitet mellem tradition og nutid er et gennemgående tema i klubbens selvforståelse. I den lokalt forankrede fortælling indgår både sejren i Kursachsen-mesterskabet i 1943, en dramatisk pokaltriumf i 1949, fusioner i 1970’erne og 2000’erne samt moderne topplaceringer og oprykninger til Regionalliga Nordost.
Med Ilburg-Stadion som hjemmebane, indviet i 1997 og kapabel til at huse 5 600 tilskuere, og med et separat Sparkassen-Fussball-Zentrum til ungdomsafdelingen er FC Eilenburg i dag en klub, der rummer både breddefodboldens folkelige kraft og elitefodboldens ambitioner. Nedenfor følger en gennemarbejdet, tematisk opdelt leksikonartikel, der belyser alle væsentlige facetter af FC Eilenburg – fra de tidlige år som “Zwölferne” til de seneste Regionalliga-sæsoner.
Geografisk placering og identitet
Byen Eilenburg og det nordlige Sachsen
Eilenburg ligger i den nuværende Landkreis Nordsachsen, én af de kommunale enheder, der blev dannet efter delstatsreformen i 2008. Regionen er kendetegnet ved sin nærhed til storbyen Leipzig, men har samtidig en distinkt lokal identitet, som FC Eilenburg i dag tapper direkte ind i ved at kalde sig “den største og mest succesrige fodboldklub i Nordsachsen”.
Klubfarver og visuelle kendetegn
Blå og rød danner klubbens farvepalet – et farvevalg, der føres igennem i alt fra trøjer og merchandise til logoets elementer. Farverne har fulgt klubben i dens nuværende form siden begyndelsen af 2000’erne og fungerer som et samlende symbol på tværs af de historiske navneændringer, der ellers har præget foreningen.
Selvforståelse og lokal dominans
At FC Eilenburg selv fremhæver sin status som områdets førende klub er ikke blot en PR-frase, men afspejler en reel styrkeposition inden for amatør- og semiprofessionel fodbold i Nordsachsen. Klubben har i nyere tid haft en relativt stabil hjemmebane i toppen af Sachsenligaen og NOFV-Oberliga Süd og har desuden sniffet til Regionalliga-fodbold, hvilket har cementeret status over for mindre naboklubber.
Historisk overblik
1912-1944 – De tidlige “Zwölfer-år”
Grundlaget blev lagt den 14. april 1912, hvor otte drenge gik sammen i “Zur Torgauer Höhe”. Allerede i 1919 fulgte den første fusion og dermed navneændringen til Spielvereinigung 1912 Eilenburg. I mellemkrigstiden optrådte klubben primært i 2. Klasse i Gau Nordwestsachsen under Verband Mitteldeutscher Ballsportvereine (VMBV). Som et såkaldt “borgerligt” foretagende kunne SpVgg 1912 hverken måle sig spillemæssigt eller popularitetsmæssigt med den arbejder-orienterede Sportvereinigung Vorwärts Eilenburg, der var organiseret i Arbeiter-Turn- und Sportbund (ATSB).
Efter nationalsocialisternes magtovertagelse blev alle ATSB-klubber forbudt, og “Zwölferne” rykkede midlertidigt op som byens førende mandskab. Dette ændrede sig, da flere af de tidligere Vorwärts-spillere gradvist sluttede sig til Reichsbahnsportgemeinschaft (RB) Eilenburg. I juli 1939 blev SpVgg 1912 og RB fusioneret, og holdet fortsatte som RB Eilenburg. Den absolutte kulmination kom i 1943, hvor RB Eilenburg erobrede Kursachsen-mesterskabet. Krigen satte dog en brat stopper: Det sidste registrerede kampreferat stammer fra 14. november 1944, hvorefter holdet blev afmeldt.
1945-1990 – Fra Fortschritt til Chemie
Efter 2. verdenskrig forbød de allierede alle eksisterende klubber. RB Eilenburg blev slettet af foreningsregistret 14. maj 1946. Fodbolden overlevede i byen gennem den nyoprettede Betriebssportgemeinschaft Fortschritt Eilenburg, støttet af de lokale Fortschritt-værker. Den 3. august 1949 sejrede holdet 3-1 over BSG Waggonbau Dessau foran publikum i Kampfbahn “Am Zoo” og blev første landespokalmester i Sachsen-Anhalt i FDGB-regi. Samme år nåede man kvartfinalen i den landsdækkende FDGB-pokal efter nederlag til BSG Carl Zeiss Jena.
Sæsonen 1949/50 bød på en sjetteplads i Landesklasse Süd (daværende 2. division). Den 1. juli 1950 tog VEB Eilenburger Celluloid-Werk patronatet, og navnet blev BSG Chemie Eilenburg. Systemet blev justeret i 1952: Landesklassen forsvandt til fordel for de tredjelagede Bezirksligaer. BSG Chemie spillede tre sæsoner i Bezirksliga Leipzig, men rykkede i 1955 ned i Bezirksklasse Leipzig – en række, der efter introduktionen af II. DDR-Liga var femtedivision.
Fra 1955 til 1988 pendlede Chemie mellem Bezirksklasse og Bezirksliga. En markant fase var perioden 1972-1976, hvor man dannede en spilfællesskab med Armeesportgemeinschaft Vorwärts Eilenburg under navnet SpG Chemie/Vorwärts Eilenburg. I 1978 sikrede klubben sig en regional pokal, da Bezirkspokalen blev vundet 5-4 efter forlænget spilletid mod BSG Lok Delitzsch. Dette gav adgang til FDGB-pokalen 1978/79, hvor holdet hjemme tabte til BSG Stahl Thale efter straffesparksafgørelse. 1988 markerede et nedrykningsår til den lavere Bezirksklasse, og her forblev klubben til DDR-fodboldens ophør i 1991.
1990-2001 – Omstillingen efter genforeningen
Den politiske omvæltning i 1990 betød også en strukturel forandring: Chemie-værket trak sig som sponsor, og medlemmerne etablerede FSV Grün-Weiß Eilenburg. I 1998 blev Grün-Weiß sachsisk mester i indendørsfodbold og sluttede som nummer to i Bezirksligaen under træner Joachim Fritzsche. Klubben forblev dog i skyggen af MFC Eilenburg, der netop havde vundet Bezirksligaen to sæsoner i træk. I 2001 fusionerede de to hovedaktører – en proces, der i tysk fodboldretlig forstand skabte FC Eilenburg i sin nuværende form.
2001-2004 – De første moderne trofæer
Den nystiftede FC Eilenburg markerede sig omgående. I 2004 sikrede holdet under cheftræner Martin Polten et bemærkelsesværdigt “tripel” på regionalt niveau: guld i den sachsiske indendørslandsmesterskab, det officielle Sachsen-mesterskab udendørs og – som kronen på værket – oprykningen til NOFV-Oberliga Süd.
2004-2009 – Konsolidering i Oberligaen
De første to sæsoner i Oberligaen endte begge med en 12. plads, men sæsonen 2006/07 blev en sportslig milepæl. FC Eilenburg sluttede på tredjepladsen, foran toneangivende traditionsklubber som FC Sachsen Leipzig, Hallescher FC og FSV Zwickau. Dermed positionerede Eilenburg sig som en af de stærkeste ikke-professionelle klubber i Østtyskland.
2009-2017 – Tilbage i Sachsenligaen og ny opstigning
Nedrykningen i 2009 sendte Eilenburg tilbage til Landesliga Sachsen (Sachsenliga). Her opholdt klubben sig i otte sæsoner, dog med en bemærkelsesværdig andenplads i 2013/14. I 2016/17 kom det længe ventede comeback til Oberligaen via et suverænt mesterskab.
2017-2025 – Pokalfinale, Regionalliga og hurtig retur
I pokalsæsonen 2019/20 eliminerede FC Eilenburg blandt andre BSG Chemie Leipzig og 1. FC Lokomotive Leipzig og kvalificerede sig til finalen i Sachsen-pokalen. Kampen blev spillet på hjemmebanen Ilburg-Stadion 22. august 2020, og modstanderen var Chemnitzer FC; Eilenburg tabte knebent 1-2.
Corona-pandemien forkortede 2020/21-sæsonen, men FC Eilenburg stod øverst i tabellen, da den blev afbrudt, og rykkede derfor op i Regionalliga Nordost (sæson 2021/22). Sportsligt blev det en hård prøve, og klubben måtte tage den direkte retur ned. Den efterfølgende sæson 2022/23 gav dog omgående revanche og endnu en oprykning til Regionalligaen.
Ligatilhørsforhold gennem tiderne
| Periode | Klubnavn | Niveautrin | Række | Bemærkning |
|---|---|---|---|---|
| 1912-1933 | FC 1912 / SpVgg 1912 | 2-3 | 2. Klasse Gau Nordwestsachsen (VMBV) | Regional mellemkrigsliga |
| 1933-1944 | SpVgg 1912 / RB Eilenburg | 1-2 | Kreis Kursachsen (Gau Mitte) | Kursachsen-mestre 1943 |
| 1949-1952 | BSG Fortschritt | 2 | Landesklasse Sachsen-Anhalt | 6. plads 1949/50 |
| 1952-1955 | BSG Chemie | 3 | Bezirksliga Leipzig | |
| 1955-1988 | BSG Chemie / SpG Chemie-Vorwärts | 4-5 | Bezirksliga / Bezirksklasse | Bezirkspokal-vinder 1978 |
| 1992-1997 | SV Mörtitz / FC Eilenburg* | 6 | Bezirksliga Leipzig | Mestre 1992/93 & 1996/97 |
| 1997-2004 | FC Eilenburg* | 5 | Landesliga Sachsen | Mestre 2003/04 |
| 2004-2009 | FC Eilenburg | 4 | NOFV-Oberliga Süd | 3. plads 2006/07 |
| 2009-2017 | FC Eilenburg | 5 | Sachsenliga | Oprykning 2016/17 |
| 2017-2021 | FC Eilenburg | 5 | NOFV-Oberliga Süd | |
| 2021/22 | FC Eilenburg | 4 | Regionalliga Nordost | Nedrykning |
| 2023- | FC Eilenburg | 4 | Regionalliga Nordost | Aktuel placering |
*Engelsk kilde anfører en formel stiftelse 1. januar 1994 som efterfølger til SV Mörtitz, mens den tyske traditionstænkning opererer med fusionen i 2001 som startpunkt. Klubben selv fremhæver begge tidspunkter i sin officielle historieskrivning.
Pokalsucceser og titler
Vigtigste meritter
- Kursachsen-mesterskab: 1943
- FDGB-Landespokalsieger Sachsen-Anhalt: 1949
- Bezirkspokal Leipzig: Vinder 1978
- Sachsen-pokalen: Finalist 2020
- Sachsenliga-mesterskab: 2003/04, 2016/17
- Sachsenliga-sølv: 2013/14
- Bezirksliga Leipzig-mesterskab: 1992/93 (som SV Mörtitz), 1996/97 (som FC Eilenburg)
- Sachsisk indendørslandsmester: 1998 (FSV Grün-Weiß), 2004 (FC Eilenburg)
- Sachsen-mesterskab udendørs: 2004
Pokalturneringer – udvalgte resultater
| Sæson | Turnering | Modstander | Resultat | Runde |
|---|---|---|---|---|
| 1949 | FDGB-pokal | BSG Carl Zeiss Jena | 1-3 | Kvartfinale |
| 1978/79 | FDGB-pokal | BSG Stahl Thale | 0-2 (str.) | 1. runde |
| 2019/20 | Sachsen-pokal | Chemnitzer FC | 1-2 | Finale |
Stadion og faciliteter
Ilburg-Stadion – hjertet i Eilenburg
Hjemmebanen åbnede officielt den 27. juni 1997. Kapaciteten ligger på 5 600 tilskuere, heraf 443 siddende pladser, hvoraf 253 er overdækkede. Anlægget råder over en fuldt funktionsdygtig lysanlæg, hvilket muliggør aften- og vinterkampe uden logistiske udfordringer. Lokale fans kender faciliteterne for deres kompakte atmosfære, der bringer publikum tæt på banen.
Ungdoms- og træningsanlæg
FC Eilenburgs ungdoms- og reservehold anvender Sparkassen-Fussball-Zentrum, som ligger i umiddelbar nærhed af Ilburg-Stadion. Her findes to naturgræsbaner samt én kunstgræsbane, hvilket giver fleksibilitet året rundt.
Organisation og ledelse
Klubstruktur
FC Eilenburg er organiseret som eingetragener Verein (e.V.) og opererer dermed efter de klassiske tyske foreningsprincipper med medlemsdemokrati. Detaljer om præcist medlemstal eller bestyrelsessammensætning er ikke offentligt tilgængelige, men klubben har gennem årene haft et tæt samarbejde med byens forvaltning, lokale virksomheder og regionale sponsorer.
Trænere gennem tiden
- Joachim Fritzsche – førte FSV Grün-Weiß til indendørslandsmesterskabet og en andenplads i Bezirksligaen 1998.
- Martin Polten – stod i spidsen for triplen i 2004 med Hallen-, Sachsen- og Oberliga-oprykning.
En fuldstændig kronologisk liste over alle chef- og interimstrænere er ikke offentligt dokumenteret, men klubben har i perioder benyttet interne løsninger og tidligere spillere i midlertidige roller.
Spillertrup og talentudvikling
Nuværende trup (sæson 2024/25)
Klubben offentliggør løbende spillerlisten; seneste officielle opgørelse er fra 31. januar 2025. Fulde navne, trøjenumre og nationaliteter fremgår af klubbens egne medier, mens der her blot noteres, at truppen består af både egne talenter fra Sparkassen-Zentret og erfarne spillere med baggrund i andre tyske regioner.
Kendte profiler gennem tiderne
| Spiller | Periode i klubben | Position / rolle |
|---|---|---|
| Silvio Adzic | 2009 | Offensiv spiller |
| Markus Aerdken | 2003-2004 | Midtbane |
| Noah Baumann | 2021- | Målmand |
| Heinz Bernhardt | -1949 | Back |
| Christopher Bibaku | 2023-2024 | Angreb |
| Maik Georgi | 2022 | Forsvar |
| Wilfried Gröbner | 1958-1967 | Försvar |
| Sebastian Heidel | 2014-2021 | Midtbane |
| Besian Idrizaj | 2009 | Angreb |
| Maik Kischko | 2001-2004 | Målmand |
| Hans-Jörg Leitzke | 1996-1999 | Forsvar |
| Tomislav Piplica | 2012-2013 | Målmand |
| Danny Röhl | 2009 | Midtbane |
| Franco Schädlich | 2025- | Angreb |
| Michael Schlicht | 2022- | Midtbane |
| Béla Virág | 2009-2010 | Forsvar |
| Gottfried Weber | -1951 | Angreb |
Statistik og rekorder
- Bedste Oberliga-placering: 3. plads (2006/07)
- Højeste liganiveau nået: Regionalliga Nordost (4. niveau) i 2021/22 og fra 2023
- Største pokalkampsejr (mod højere rangeret hold): 1-0 over BSG Chemie Leipzig i Sachsen-pokalen 2019/20
- Største publikumsevent: Sachsen-pokalfinalen mod Chemnitzer FC 22. august 2020 på Ilburg-Stadion
Forankring i lokalsamfundet
FC Eilenburg fungerer som samlingspunkt i en by, der historisk har været præget af industriarbejdspladser og efter DDR’s kollaps måtte omstille sig til en ny økonomisk virkelighed. Fankulturen er lokal og familieorienteret, og klubbens ungdomsarbejde sikrer en konstant tilstrømning af lokale talenter til både egne rækker og højere niveauer.
Litteratur og yderligere læsning
En central reference til klubbens DDR-fortid findes i værket DDR-Chronik – DDR-Fußball 1949-1991 (Berlin 2007-2011), hvor BSG Fortschritt og BSG Chemie Eilenburg optræder i statistikkerne. Klubben selv offentliggør løbende historiske nedslag på sin officielle hjemmeside.
FC Eilenburgs historie viser, hvordan en klub kan bevare sin identitet på trods af udskiftninger i navn, struktur og liga. Fra 1912-pionererne til nutidens Regionalliga-spillere udgør blå-røde hold et levende stykke fodboldkultur i Sachsen, og klubbens fortsatte ambitioner peger på, at nye kapitler vil blive føjet til den allerede omfattende fortælling i de kommende år.
