Hansa Rostock
Hjemmebane
Ostseestadion
Kopernikusstraße 17, Rostock
Kapacitet: 29000
Overflade: Græs
Hansa Rostock Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Hansa Rostock kampe i 3. Liga i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Hansa Rostock kampe, samt de Hansa Rostock kampe der allerede er spillet.
Hansa Rostock Kommende Kampe
Runde 14
SSV Ulm
Runde 15
Hansa Rostock
Runde 16
Jahn Regensburg
Runde 17
Hansa Rostock
Runde 18
Stuttgart II
Runde 19
Hansa Rostock
Runde 20
Hansa Rostock
Runde 21
Waldhof Mannheim
Runde 22
Hansa Rostock
Runde 23
Hoffenheim II
Runde 24
Hansa Rostock
Runde 25
1860 München
Runde 26
Hansa Rostock
Runde 27
Havelse
Runde 28
Energie Cottbus
Runde 29
Hansa Rostock
Runde 30
Wehen Wiesbaden
Runde 31
Hansa Rostock
Runde 32
Verl
Runde 33
Hansa Rostock
Runde 34
Schweinfurt 05
Runde 35
Hansa Rostock
Runde 36
Alemannia Aachen
Runde 37
Hansa Rostock
Runde 38
FC Saarbrücken
Hansa Rostock Færdigspillede Kampe
Runde 13
Hansa Rostock
Runde 12
Viktoria Köln
Runde 11
Hansa Rostock
Runde 10
Duisburg
Runde 9
Hansa Rostock
Runde 8
Hansa Rostock
Runde 7
Rot-Weiß Essen
Runde 6
Hansa Rostock
Runde 5
VfL Osnabrück
Runde 4
Hansa Rostock
Runde 3
FC Ingolstadt
Runde 2
Hansa Rostock
Runde 1
Erzgebirge Aue
Hansa Rostock Stillinger
Her kan du se Hansa Rostocks aktuelle stillinger i 3. Liga for sæsonen 25/26.
Hansa Rostock ligger lige nu på 12.-pladsen med 18 point efter 13 kampe.
Hansa Rostock har vundet 4 kampe, spillet 6 kampe uafgjort, og tabt 3 kampe. I stillingen har Hansa Rostock en målforskel på 1 (scoret 17, indkasseret 16)
Du kan se tabellen med Hansa Rostock stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Duisburg
|
13 | 7 | 5 | 1 | 24 | 13 | 11 | 26 |
|
| 2 |
Energie Cottbus
|
13 | 8 | 2 | 3 | 30 | 21 | 9 | 26 |
|
| 3 |
Verl
|
13 | 6 | 5 | 2 | 30 | 21 | 9 | 23 |
|
| 4 |
VfL Osnabrück
|
13 | 6 | 5 | 2 | 17 | 11 | 6 | 23 |
|
| 5 |
Rot-Weiß Essen
|
13 | 6 | 5 | 2 | 25 | 21 | 4 | 23 |
|
| 6 |
Hoffenheim II
|
13 | 6 | 3 | 4 | 27 | 18 | 9 | 21 |
|
| 7 |
Stuttgart II
|
13 | 6 | 3 | 4 | 20 | 19 | 1 | 21 |
|
| 8 |
Viktoria Köln
|
13 | 6 | 2 | 5 | 21 | 16 | 5 | 20 |
|
| 9 |
Waldhof Mannheim
|
13 | 6 | 1 | 6 | 23 | 21 | 2 | 19 |
|
| 10 |
FC Saarbrücken
|
13 | 5 | 4 | 4 | 22 | 20 | 2 | 19 |
|
| 11 |
Wehen Wiesbaden
|
13 | 5 | 4 | 4 | 17 | 16 | 1 | 19 |
|
| 12 |
Hansa Rostock
|
13 | 4 | 6 | 3 | 17 | 16 | 1 | 18 |
|
| 13 |
1860 München
|
13 | 5 | 3 | 5 | 21 | 21 | 0 | 18 |
|
| 14 |
FC Ingolstadt
|
13 | 4 | 5 | 4 | 23 | 19 | 4 | 17 |
|
| 15 |
Alemannia Aachen
|
13 | 5 | 1 | 7 | 21 | 22 | -1 | 16 |
|
| 16 |
Erzgebirge Aue
|
13 | 4 | 3 | 6 | 15 | 22 | -7 | 15 |
|
| 17 |
Jahn Regensburg
|
13 | 4 | 2 | 7 | 17 | 23 | -6 | 14 |
|
| 18 |
SSV Ulm
|
13 | 4 | 1 | 8 | 19 | 28 | -9 | 13 |
|
| 19 |
Havelse
|
13 | 0 | 4 | 9 | 15 | 31 | -16 | 4 |
|
| 20 |
Schweinfurt 05
|
13 | 1 | 0 | 12 | 9 | 34 | -25 | 3 |
|
Hansa Rostock Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 29 spillere på Hansa Rostocks hold i 25/26, til både 3. Liga og andre turneringer som Hansa Rostock er med i:
Benjamin Uphoff
Målmand
Trøje #1
Philipp Klewin
Målmand
Trøje #25
Max Hagemoser
Målmand
Trøje #30
Dominik Lanius
Forsvarer
Trøje #3
Ahmet Gürleyen
Forsvarer
Trøje #15
Lukas Wallner
Forsvarer
Trøje #16
Florian Carstens
Forsvarer
Trøje #17
Leon Reichardt
Forsvarer
Trøje #22
Franz Pfanne
Forsvarer
Trøje #23
Dario Gebuhr
Forsvarer
Trøje #24
Felix Ruschke
Forsvarer
Trøje #29
Erik Bergh
Forsvarer
Trøje #33
K. Fatkic
Midtbanespiller
Trøje #4
Marco Schuster
Midtbanespiller
Trøje #5
J. Dirkner
Midtbanespiller
Trøje #6
Nico Neidhart
Midtbanespiller
Trøje #7
Cedric Harenbrock
Midtbanespiller
Trøje #8
Paul Stock
Midtbanespiller
Trøje #10
Jan Mejdr
Midtbanespiller
Trøje #19
Christian Kinsombi
Midtbanespiller
Trøje #27
Benno Dietze
Midtbanespiller
Trøje #42
Andreas Voglsammer
Angriber
Trøje #9
Emil Holten
Angriber
Trøje #11
Adrien Lebeau
Angriber
Trøje #14
David Hummel
Angriber
Trøje #21
Maximilian Krauß
Angriber
Trøje #35
Fiete Bock
Angriber
Trøje #36
C. Zamzow
Angriber
Trøje #43
Tim Krohn
Angriber
Trøje #44Hansa Rostock Historie og Info
F.C. Hansa Rostock hører til blandt de navne i tysk fodbold, som både vækker minder om de store, støvede opgør i DDR-Oberligaen og om den turbulente sejltur gennem de forenede tyske ligasystemer efter 1990. Med den røde Kogge i våbenskjoldet, det høje bølgeskvulp af Ostseestadion som bagtæppe og en historie, der spænder fra politisk bestemte spillerdelegationer til moderne multimedieselskab, fremstår klubben som et enestående case-study i fodboldens samspil mellem sport, økonomi, kultur og identitet.
Klubben, der i dag tæller mere end 29.000 medlemmer, er den suverænt største idrætsforening i Mecklenburg-Vorpommern og har – på trods af flere sportslige nedture – bevaret et ry som det mest succesrige mandskab fra det tidligere DDR. Tolv sæsoner i Bundesligaen, talløse dramatiske oprykninger og nedrykninger, en titel som den sidste østtyske mester og pokalvinder i 1991 samt en trofast, men også kontroversiel fanskare giver Hansa Rostock en særstatus i tysk fodboldhistorie.
Nærværende artikel forsøger at tegne et samlet portræt af klubben – fra rødderne som SC Empor Rostock over DDR-tiden og genforeningens stormfulde økonomiske vinde til nutidens position som 3.-ligist med professionelle strukturer i en KGaA-konstruktion. Alle aspekter, der kan belyses ud fra tilgængelig, verificerbar information, præsenteres – lige fra talentudvikling, kvindefodbold og stadionhistorik til finansielle omvæltninger, fanscenen og de interne magtkampe i bestyrelseslokalet.
Historisk overblik
Fra Empor Lauter til SC Empor Rostock (1954-1965)
I november 1954 blev SC Empor Rostock stiftet som regionalt sportscenter for den statslige sportsforening Empor. Da området omkring Ostseekysten manglede et konkurrencedygtigt fodboldhold, besluttede DDR-sportsledelsen – stærkt påvirket af partisekretær Karl Mewis og senere Harry Tisch – at flytte hele førsteholdstruppen fra BSG Empor Lauter i Erzgebirge til Rostock midt under sæsonen 1954/55. Tolv spillere plus træner Oswald Pfau skiftede adresse, mens dele af Lauters befolkning protesterede voldsomt.
Trods en turbulent start nåede Empor allerede samme sæson finalen i FDGB-pokalen og placerede sig året efter som vice-mester. Perioden 1955-1965 blev præget af store øjeblikke og bitre nederlag: hele fire andenpladser i ligaen (1962, 1963, 1964 og 1968) og fire tabte pokalfinaler (1955, 1957, 1960, 1967) gav klubben tilnavnet “der ewige Zweite”. Alligevel var fundamentet for en stor nordtysk fodboldinstitution lagt.
Etableringen af F.C. Hansa Rostock (1965-1973)
Som led i DDR-fodboldens omstrukturering fik fodbolden særstatus, og 28. december 1965 kl. 18.32 blev SC-fodboldafdelingen udskilt som F.C. Hansa Rostock – navnet hentet i Hanseforbundets stolte maritime historie. Kombinat Seeverkehr & Hafenwirtschaft blev ny trækstangsvirksomhed, og Heinz Neukirchen sad første gang i formandsstolen.
Sportsligt forblev klubben dog i skyggen af titlerne: endnu en pokalfinale i 1967 (0-3 mod Motor Zwickau) og to Messepokal-optrædener viste potentialet, men også en begyndende slingrekurs. Joachim Streich, Gerd Kische og andre talenter blev integreret, men placeringerne gled mod midter- og bundregionen.
“Fahrstuhl-årene” (1973-1990)
Fra midten af 1970’erne udviklede Hansa sig til en udpræget elevator-klub mellem DDR-Oberligaen og den næstbedste DDR-Liga. Tre nedrykninger (1975, 1977, 1986) blev alle fulgt af omgående oprykninger, ikke mindst takket være store sejre som 10-0 mod Motor Wolgast (1978) og 10-0 mod KKW Greifswald (1980). Turbulensen kostede profiler; den unge Joachim Streich drog til 1. FC Magdeburg, mens Gerd Kische blev og vandt OL-guld i 1976.
I 1987 nåede Hansa sin sjette pokalfinale, men tabte 1-4 til Lok Leipzig. Først i slut-80’erne kom stabilitet med en fjerdeplads 1988/89 og kvalifikation til UEFA-Cuppen, hvor Baník Ostrava dog blev endestationen.
Overgangen til Bundesliga-æraen (1990-1995)
Efter Murens fald indgik Hansa en vital samarbejdsaftale med Werder Bremen og sikrede sig økonomisk gennem Betalingen fra Hertha BSC for den flygtede Axel Kruse. Under træner Uwe Reinders hev klubben det helt store triumfkort: den sidste østtyske mesterskab og FDGB-pokal anno 1991. Dermed kvalificerede man sig som én af to Øst-klubber (sammen med Dynamo Dresden) til en udvidet Bundesliga 1991/92.
Sæsonen begyndte sensationelt – sejr i Nürnberg og hos Bayern, fem gange tabeltop – men endte med nedrykning trods den berømte 2-1-sejr over Frankfurt på sidste spilledag, der sendte mesterskabet til Stuttgart. Europacup-eventyret stoppede samtidigt mod det senere vinderhold FC Barcelona.
Efter to middelmådige 2. Bundesliga-sæsoner lykkedes Frank Pagelsdorf i 1994/95 at føre Hansa til endnu en oprykning, hvorefter man i et årti blev “Leuchtturm des Ostens” i landets bedste række.
Bundesligaens ti år og efterfølgende fald (1995-2005)
Debutsæsonen 1995/96 endte på en flot sjetteplads, men den sportslige kurve blev ujævn. Med profiler som Oliver Neuville, Marko Rehmer og et stærkt skandinavisk kontingent (bl.a. Rade Prica, Marcus Lantz, Joakim Persson) sikrede Hansa flere gange overlevelsen med nød og næppe. To historiske højdepunkter var DFB-Hallen-Pokals triumfen 1998 og de to sjettepladser i 1995/96 og 1997/98.
Nederlagetstrenden kulminerede 2004/05: otte hjemmenederlag i træk, 0-6 mod HSV, trænerskifte fra Juri Schlünz til Jörg Berger og til sidst nedrykning. Dermed stod det østtyske fodbold i 2005 uden et hold i Bundesligaen.
Ned gennem rækkerne og tilbage igen (2005-2024)
En ny elevator-fase begyndte: oprykning 2007, ned igen 2008, play-off-nedtur mod Ingolstadt 2010 og første tur i 3. Liga. Under Peter Vollmann sikrede man dog hurtig tilbagevenden, men de økonomiske fundamenter skrantede, og 2012 fulgte endnu en degradering.
Årene 2012-2021 var præget af mange trænere (Wolf, Fascher, Bergmann, Vollmann, Baumann, Brand) og en truende insolvens, som kun blev afværget via et firepunkts-redningspakke med kommunen, skattemyndigheder og kreditinstitutter. På banen stabiliserede Pavel Dotchev og siden Jens Härtel mandskabet, der i 2021 med en rekordstærk forårsserie sikrede sig oprykningen til 2. Bundesliga.
I tre sæsoner (2021-2024) fastholdt klubben pladsen i den næstbedste række, før en negativ spiral under Alois Schwartz og senere Mersad Selimbegović igen førte til 3.-Liga i 2024/25.
Nuværende status (2024-)
Som tredjedivisionsklub gennemgår Hansa endnu engang et sportsligt og økonomisk genopbygningsarbejde. Efter 23 spillerafgange, trænerskift fra Bernd Hollerbach til Daniel Brinkmann og landespokaltriumf er blikket nu atter rettet mod top 3 i 3. Ligaen samt en bæredygtig gældsreduktion.
Struktur og ledelse
Foreningsmodel og KGaA-udskillelse
Siden 2. august 1990 er F.C. Hansa Rostock registreret som almennyttig forening (“e. V.”). Ledelsen udgøres af en bestyrelse (formand, to stedfortrædere og eventuelt et medlem), der vælges for to år af et tilsynsråd på op til ti personer, som igen vælges for fire år af generalforsamlingen. Dertil kommer ældsteråd, valgudvalg, amatørbestyrelse m.m.
For at tiltrække kapital blev profiafdelingen 30. juni 2016 udskilt til F.C. Hansa Rostock GmbH & Co. KGaA. Kommanditaktionærer ved stiftelsen var klubben selv (55 %) og investor Rolf Elgetis Obotritia Capital KGaA (45 %), mens F.C. Hansa Rostock Verwaltungs-GmbH fungerer som komplementær og er 100 % ejet af moderforeningen.
Udvalgte formænd og direktører (udsnit)
| Periode | Nøglefigur | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1965-1967 | Heinz Neukirchen | Første FCH-formand efter udskillelsen |
| 1973-1975 | Jochen Timmermann | Indsat af SED-toppen, men uden sportslig succes |
| 1991-1993 | Gerd Kische | Præsident; tidligere landsholdsspiller |
| 2001-2006 | Manfred Wimmer | Første fuldtids-CEO (Vorstandsvorsitzender) |
| 2010-2012 | Bernd Hofmann | Indførte hård linje mod tribuneuro |
| 2016- | Robert Marien | Bestyrelsesformand siden 2016 (sport/finans) |
Økonomi
Fra statslig støtte til markedsøkonomi
Under DDR-systemet bar statslige kombinat-virksomheder omkostningerne (Fischkombinat Rostock, senere Kombinat Seeverkehr & Hafenwirtschaft). Efter 1990 faldt denne model væk. Den første trøjesponsor blev UHU, mens kontrakterne med Elbo og Biowolf kort efter brød sammen pga. henholdsvis opsplitning og konkurs. På den måde lærte klubben tidligt markedsøkonomiens risici.
Spillerhandler som kapitalstrategi
I Bundesliga-tiden var transferindtægter fra René Schneider, Oliver Neuville og Victor Agali væsentlige for driften. Den dyreste tilgang var svenskeren Rade Prica. Da salgsoverskuddene tørrede ud efter 2002, voksede underskuddene, og gælden nåede omkring 9 mio. € i 2010.
Redningspakke 2012 og konsolidering
I 2012 balancerede klubben på randen af konkurs. Et omfattende saneringskoncept gav statsligt skatteefterskud på 680 t €, 750 t € i kommunal støtte og store kreditornedskrivninger. Ydermere blev et træningsanlæg i Evershagen solgt til byen for 530 t €.
Siden 2018 har klubben modtaget DFB-bonus for “Financial Fairplay” i 3. Liga (100 t € i 2019, 73 t € i 2020). Efter oprykningen 2021 rapporterede ledelsen en tredjedel reduktion af gælden og en samlet omsætning på 36 mio. € i 2023/24-budgettet, før nedrykningen igen skar et tocifret millionbeløb af økonomien.
Stadion og øvrige anlæg
Ostseestadion
Opført 1953-56 via Nationales Aufbauwerk og indviet 27. juli 1954. Oprindeligt 18.000 pladser, senere 25.500, før totalmodernisering 2000-01 til et rent fodboldstadion med 29.000 pladser. Fra 2007-2015 bar arenaen navnet DKB-Arena.
Volksstadion og træningsfaciliteter
Det ældre Volksstadion (bygget 1923-28, kap. 8.000) anvendes af reserve- og ungdomshold, mens træningscenteret ved Kopernikusstraße rummer kontorer, internat og to græsbaner. Tre græs- og et kunstgræsareal ligger desuden på stadiongrunden.
Klubsymbolik
Logo og farver
Våbnet, designet 1966 af kunstneren Karl-Heinz Kuhn, samler den hanseatiske Kogge og Rostocks røde griff. Farverne rød-hvid-blå refererer til byvåbnet. Forkortelsen “F. C.” med punktummer ses oftest i officielle dokumenter.
Hymne og identitet
Siden midt-90’erne har “Hansa Forever” (komp. Gunnar Günther, prod. 1996) lydt i højttalerne før afspark. Fans løfter samtidig blå-hvide-røde tørklæder og synger refrainet: “Hansa Forever – wir stehen immer dir zur Seite …”
Fans og kultur
Fanbase og statistikker
- Sportfive-analyse 2007: ca. 1,97 mio. sympatisører – 7.-størst i Tyskland.
- Allensbach 2008: mest populære klub i de nye forbundslande.
- Tilskuergennemsnit 3. Liga 2016/17: 11.433 (nr. 3 i rækken).
Organisering
Første officielle fan-treffet kom 1991, og foreningen “Hansa Fanprojekt” stiftet 1995 samlede over 170 fanclubs verden over, men samarbejdet ophørte 2009. I dag varetager klubbens egen Fanbetreuung koordinationen.
Hooliganisme og konflikter
Gennem 1990’erne og 2000’erne har gentagne episoder med vold og racisme kostet klubben bøder, to lukkede hjemmekampe (2011 og 2017) og tabte sponsorsummer (Veolia brød kontrakt 2012). Klubbens initiativer mod højreekstremisme omfatter støtte til kampagnen “Kein Ort für Neonazis”.
Venskaber og rivaler
Kortvarigt venskab med Dynamo Dresden (1983-87) og uformelt bånd til Stuttgarter Kickers anno 1991/92. De store rivalopgør er “Nord-derbyerne” mod HSV og St. Pauli, “Nordost-dueller” mod Hertha BSC og Ost-klassikerne mod Dynamo Dresden samt Energie Cottbus. St. Pauli-opgøret i marts 1993 står som et af de mest voldsomme eksempler på eftermurens tribuneuro.
Sociale initiativer
I december 2024 etablerede klubben “F.C. Hansa Rostock-Stiftung” med humanitære formål; Arvid Langschwager er formand. Under corona-nedlukningen opstod fanaktionen “Hamstern für Hansa”, der genererede 250.000 € via onlineshoppen.
Sportlig struktur
Førsteholdet
Truppen til sæsonen 2025/26 udgøres af en blanding af egne talenter og erfarne kræfter. En detaljeret spillerliste offentliggøres af klubben inden turneringsstart.
Trænerstab (uddrag pr. 2025)
| Cheftræner | Daniel Brinkmann |
| Assistenttrænere | Simon Pesch, Marcus Rabenhorst |
| Målmandstræner | --- |
Reservehold (“Hansa II”)
Grundlagt 1961 og rykket til DDR-Ligaen allerede 1967/68. Seneste Regionalliga-ophold 2023/24, aktuelt i NOFV-Oberliga Nord (fra 2024/25 igen). Tre Landespokal-titler gav DFB-pokaldeltagelse (1998/99, 2005/06, 2006/07), men holdet røg ud i første runde hver gang.
Ungdomssektor
Hansa betegner sig som “Ausbildungsverein” og driver et DFB-certificeret ungdomscenter med tre stjerner (siden 2011). A-juniorerne vandt det tyske mesterskab 2010, B-juniorerne blev vice-mestre 2005. Alumni som Toni Kroos, Kai Bülow, Tim Sebastian og Felix Kroos vidner om høj kvalitet.
Kvindefodbold
Den første kvindelige afdeling blev indlemmet 1991 (tidl. BSG Post). Efter omveje via PSV Rostock og SV Hafen Rostock etablerede klubben i 2023 et nyt kvindehold, der straks vandt både Verbandsliga og Landespokal og rykkede op i Regionalliga Nordost 2024/25, hvor holdet sikrede forbliven.
Meritter
| Kategori | Titel | Årstal |
|---|---|---|
| Nationalt | DDR-/NOFV-mesterskab | 1990/91 |
| DDR-/NOFV-pokalen | 1991 | |
| Bundesliga – bedste plac. | 6. plads (1996, 1998) | |
| 2. Bundesliga-mester | 1995 | |
| Regionalt | Meckl.-Vorp. Pokal (senior) | 1998, 2005, 2006, 2011, 2015-2020, 2025 |
| Indendørs | DFB-Hallen-Pokals vinder | 1998 |
| Ungdom | Tysk U-19-mester | 2010 |
| Tysk U-17-runner-up | 2005 |
Statistiske kuriositeter
- Største sejr: 10-0 (1978 vs. Motor Wolgast og 1980 vs. KKW Greifswald, DDR-Liga).
- Rekord-hjemmepublikum: 58.492 (vs. Eintracht Frankfurt, Olympiastadion Berlin, 11. spilledag 1995/96).
- Flest Bundesliga-scoringer for klubben: Martin Max (20 mål i 2003/04, sæsonrekord).
- Unik Bundesliga-rekord: første klub til at stille med seks svenskere i samme kamp (1. dec. 2002).
Afsluttende perspektiv
F.C. Hansa Rostock er mere end sine op- og nedrykninger; klubben er et stykke levende kulturhistorie fra Østersøkysten. Den røde Kogge sejler fortsat gennem tidens vinde – undertiden i hårdt vejr, men drevet af en fanbase, der spænder fra lokale fiskerlejer til expats i Asien. Samtidig udfordres klubben uophørligt af økonomiens realiteter, interne magtkampe og omverdenens øjne på fanscenen. At balancere mellem traditionsklub og moderne virksomhed kræver både historisk bevidsthed og handlekraft. Skulle Hansa endnu engang finde kursen mod de højere divisioner, vil det være i kraft af den sameksistens af stolthed og stædighed, som siden 1954 har gjort Rostock til Nordøst-Tysklands fodboldsymbol.
