Hessen Kassel

KSV Hessen Kassel er – i sin nuværende form – et traditionsrigt fodbold­flagskib i Nordhessen, hvis dramatiske historie rummer adskillige fusioner, konkurs­boer, genstarter og heroiske forsøg på at erobre tyske fodbold­toppe. Klubben, der populært kaldes Die Löwen (Løverne), spiller siden 2020/21 i Regionalliga Südwest, hvilket er den fjerde turnerings­hylde i det tyske liga­system. Hjemmekampe afvikles på det karakterfulde Auestadion, som siden 1953 har været fast ramme om klubbens op- og nedture samt talrige tilskuer­rekorder.

Når man tegner et portræt af Hessen Kassel, tegner man samtidig et stykke tysk fodbold- og byhistorie. Fra de allerførste skridt som FC Union 93 Kassel, over mellemkrigstidens SV Kurhessen og efterkrigstidens KSV-fusion, til nutidens semiprofessionelle set-up, har klubbens identitet kontinuerligt udviklet sig, men farverne rød og hvid samt løve­emblemet har været stålsatte pejlemærker for både spillere og fans. Sportsligt har klubben oplevet alt fra kortvarige gæste­optrædener i Tysklands bedste række til hårde år i amatør­divisionerne – men også spektakulære DFB-pokalfremstød, målrekorder og fornemme regionale mesterskaber.

I dag hviler Hessen Kassels selvforståelse på to søjler: en ukuelig vilje til at rejse sig efter økonomiske og sportslige slag, samt en levende fan- og forenings­kultur, der fastholder klubbens plads som centrum for fodbold i Kassel. Nedenfor følger en tematisk organiseret, dybdegående gennemgang af alle væsentlige aspekter af klubben – fra dens historiske rødder, over stadion­forhold, tilhængere og økonomi, til de mange tidligere sports­afdelinger, der engang gjorde KSV til en af Hessens største fler­strengede idræts­foreninger.

Klubbens identitet, navn og symbolik

Navne­udvikling og juridiske konstruktioner

Klubfarver og kælenavn

Hessen Kassel spiller i klassisk rød-hvid, en farve­kombination der understreger forbindelsen til land­delstatens våbenfarver. Kælenavnet Løverne stammer både fra Hessens heraldik og fra klubbens va­benmærke, hvor en løve pryder skjoldet.

Organisatorisk status

Siden genstarten i 1998 er klubben organiseret som ind­registreret forening (eingetragener Verein). Den har efter 1993 fungeret som rent fodbold­klub, idet tidligere underafdelinger (atletik, badminton, tennis, bordtennis m.fl.) blev udskilt i selvstændige enheder.

Historisk overblik

Forgængere før 1947

Rødderne rækker tilbage til FC Union 93, der i 1895 fusionerede med FC Hassia 93 til Casseler FV 95. Denne klub dominerede byens fodbold frem til Første Verdenskrig og leverede i 1908 landsholds­spilleren Gustav Hensel.

I 1919 resulterede en ny fusion i SV Kurhessen Kassel, som i 1927 nåede sit sportslige højde­punkt med en delt tredje­plads i den vesttyske mesterskabs­slutrunde. Nation­al­spiller Heinrich „Heini” Weber bar klubbens farver ved OL 1928. Under Nazi­tidens omstruktureringer spillede SV Kurhessen i Gauliga Hessen/Kurhessen, og holdt sig frem til krigs­afslutningen i 1945 i den øverste regionale række.

Fusionen i 1947 og etableringen af KSV Hessen Kassel

Efter to år med midlertidige organisations­former – først Sportgruppe Süd, siden VfL Hessen Kassel – slog VfL sig den 23. november 1947 sammen med Kasseler SV (tidl. SG Wehlheiden/VfL TuRa-traditionen) og skabte Kultur-Sport-Verein Hessen Kassel, forkortet KSV. Klubbens første hjem­mebane var den krigs­beskadigede „A-Platz” ved Fuldaaue, indtil Auestadion stod færdigt i 1953.

1947 – 1963: Fra Landesliga til Oberliga

Starten i Landesliga Hessen blev hurtigt fulgt af oprykning til II. Division Süd. Efter flere mislykkede forsøg lykkedes træner Rudolf Gellesch og mål­maskinen Karl-Heinz „Gala” Metzner at sikre oprykning til Oberliga Süd i 1953. Debutsæsonen i eliten bød på stærke tilskuertal (snit 19.200) men også overlevelses­kamp. 1955 rykkede klubben ned igen, og først i 1962 vendte man tilbage – blot for at opleve, at Bundesligaen indførtes sæsonen efter. KSV sluttede som nummer ti i den sidste Oberliga-sæson og kvalificerede sig ikke til den nye lands­dækkende liga.

1963 – 1980: Regionalliga, Amatørliga og forspildte chancer

Umiddelbart efter Bundesligaens indførelse sikrede KSV sig titel i Regionalliga Süd (1964), men missede oprykning i kvalifikations­runden mod Hannover 96. 1970’erne blev præget af stagnation og – efter skuffende 1973/74-placering – nedrykning til Amatørliga Hessen. Trods dominerende spil i denne række tog det seks sæsoner, før KSV atter rykkede op i 2. Bundesliga Süd i 1980.

1980 – 1987: Millimeter fra Bundesligaen

Overgangen til en eengreinet 2. Bundesliga blev bestået med en fjerde­plads i 1980/81. Under trænere som Timo Konietzka og Jörg Berger udgjorde profiler som Heinz Traser og Holger Brück kernen i et hold, der fire sæsoner i træk lå til oprykning. Især 1984/85 står som det store traume: før sidste spillerunde førte KSV rækken, men et 0-2-nederlag i Nürnberg kombineret med sejre til konkurrenterne sendte klubben ned på den bitre fjerde­plads.

1987 – 1998: Nedtur, dobbelt konkurs og opløsning

1987 rykkede holdet ned fra 2. Bundesliga; 1989 sikrede man dog via en stærk Oberliga-sæson en kort­varig tilbagevenden, men røg ud igen i 1990. Økonomiske spænd­trøjer blev strammere, og i 1993 gik hoved­foreningen konkurs med en gæld på ca. 2,5 mio. DM. Fodbold­afdelingen fortsatte som FC Hessen Kassel, men også denne konstruktion brød sammen og blev opløst 27. januar 1998 efter en gælds­sætning på 1,8 mio. DM.

1998 – 2006: Genstart i ottende række og komet­opstigning

3. februar 1998 stiftedes den nuværende forening. Start­punktet var Kreisliga A (niveau VIII). Med et mix af rutinerede eks-profiler og lokale talenter stormede Løverne gennem rækkerne med lange ubesejrede serier. I sæsonen 2005/06 blev kulminationen en dramatisk sidste spillerunde, hvor et 1-0-udesejr over FSV Frankfurt sikrede den femte oprykning på otte år – denne gang til Regionalliga Süd.

2006 – 2018: Regionalliga-æra, nye ambitioner og insolvens

Debuten i Regionalliga 2006/07 mundede ud i sikker overlevelse og ligaens bedste tilskuer­snit. Reformen i 2008 skabte den nye 3. Liga; KSV sluttede blot som nummer 14 og forblev dermed på fjerde niveau. I 2012 skiftede klubben til den nystiftede Regionalliga Südwest og vandt premieren 2012/13, men tabte playoff til Holstein Kiel (0-2 og 1-2).

Trods sportslig stabilitet voksede økonomiske udfordringer. April 2017 erkendte ledelsen en samlet gæld på ca. 1,5 mio. €, og 13. juni 2017 indgav klubben insolvens­begæring. En minus-9-points straf i 2017/18 blev udslagsgivende for nedrykning til Hessenliga.

Fra 2018: Tilbage på regionsniveau og nutidig status

Nedrykningen blev fulgt af uventede bump – bl.a. et fem-points straf for dommer­mangel i 2018/19 og træner­rokader. Alligevel vendte Hessen Kassel tilbage til Regionalliga Südwest som en af fire corona-oprykkere i 2020. I august 2023 vakte klubben opsigt, da comedy-profil Markus Krebs’ mærke „Brennholzverleih” prydede trøjerne som sponsor.

Sportslige meritter og rekorder

Titler og højdepunkter

Optræden i de øverste rækker

• 3 sæsoner i landets højeste række (Oberliga Süd 1953-55, 1962/63).
• I alt 29 sæsoner på næsthøjeste niveau (flere perioder mellem 1949 og 1990).
• Nr. 43 i den evige 2. Bundesliga-tabel (status 2024).

Individuelle topscorere

• Klaus-Peter Jendrosch – 34 mål og topscorer i Regionalliga Süd 1963/64.
• Thorsten Bauer – topscorer i Regionalliga Süd med 19 mål (2007/08) og 32 mål (2008/09).
• Sebastian Schmeer – scorede Tor des Monats (august 2016), første nordhessiske vinder af prisen.

Stadion og faciliteter

Auestadion

Stadionet ligger i den sydvestlige del af Kassel nær Karlsaue-parken og er betjent af sporvogns­linjerne 5, 6 og RT5. Blandt de mest legendariske opgør nævnes DFB-pokalkampen mod Hamburger SV i januar 1965, hvor politiet anslog tilskuertallet til 40.000, selv om det officielle tal lød 33.000.

Tidligere hjemmebaner

• A-Platz (1922-1953): Kapacitet ca. 16.000, rivet ned efter Auestadions åbning.
• G-Platz (1998-2001): „Løve­kædet” med 2.000 pladser, brugt under genopbygningen i lavere rækker.

Organisations- og økonomiske forhold

Ledelse og nøgle­personer

Holger Brück – tidligere anfører og træner – spillede central rolle i genstiftelsen 1998, mens Tobias Cramer stod i spidsen som træner og sportschef i perioden 2014-2019.

Kroniske økonomiske udfordringer

Historien er præget af to konkurser (1993 og 1997/98) samt en insolvens­procedure i 2017, hvor klubben erkendte 1,1 mio. € i gæld og 400.000 € i sæsonens drifts­underskud. Genopretnings­planen reddede 78 arbejds­pladser og sikrede fortsat drift, men kostede et ni-points fradrag.

Sponsorater

• Volkswagen har været gennemgående hoved­sponsor i nyere tid.
• Fra 2023: Trøje­sponsoratet „Brennholzverleih” via komikeren Markus Krebs.

Fan- og supporter­kultur

Organiserede grupper

• Block 30 – organiseret gruppe, engageret i supporter­spørgsmål samt dialog med andre klubbers fans.
• Huddich Bande Ultras – samarbejder tæt med Block 30.
• Block 36 – uorganiseret sektion med fokus på åben klublicens og ærligt regionalt fodboldmiljø.

Venskaber og netværk

Siden 2008 har supporterskaber fra Kassel og Holstein Kiel dyrket et uofficielt venskab. I 2018 fejrede de tiårs­jubilet med fælles besøg på hinandens kampe, døbt „brothers for life”.

Spillere og trænere

Landsholds­spillere i KSV-trøjen

Udvalgte klub­profiler

Listen over spillere med enten mindst 100 kampe eller 50 mål for KSV tæller navne som Heinz Traser, Peter Cestonaro, Thorsten Bauer, Holger Brück og Helmut Hampl. Denne gruppe har gennem årene sat et markant aftryk på klubbens statistik og tradition.

Trænerkavalkade siden 1946 (udsnit)

• Ernst Paulus (1947-1952)
• Rudolf Gellesch (1952-1955)
• Willibald Hahn (1960-1963)
• Timo Konietzka (1981-1983)
• Jörg Berger (1983-1986)
• Rudi Kröner (flere perioder, senest 1986)
• Mirko Dickhaut (2008)
• Tobias Cramer (2014-2019)
• Tobias Damm (fra 2019)

Reserveholdet (KSV Hessen Kassel II)

Andetholdet har siden 2009 spillet i Verbandsliga Hessen-Nord. Største triumf er sejren i Hessen­pokalen 1961 og en anden­plads i Amateurliga Hessen 1968.

Andre sports­afdelinger frem til 1993

Atletik

KSV tjente som hessisk elite­center og fostrede ni tyske mestre. Blandt de mest frem­trædende er diskoskasteren Anna Klooss (DM 1946), længde­springeren Irmgard Schmelzer (OL-nr. 4 1952) og stangspringeren Klaus Lehnertz (OL-bronze 1964, DM 1966-68).

Badminton

Især Maren Schröder satte klubben på det badminton­mæssige landkort med 13 hessiske og tre sydvest­tyske titler. Afdelingen ophørte ved konkursen 1993.

Tennis

Grundlagt 1978 med anlæg af sandbaner ved Aue­parken. Efter 1993-konkurs blev afdelingen selvstændig under navnet TC Auepark Kassel e. V.

Bordtennis

Stiftet 1936 som byens første. Kvinderne nåede Oberligaen i 1967 og senere 2. Bundesliga. I 1993 forlod afdelingen KSV og stiftede TTC Kassel, der i to sæsoner spillede Bundesliga.

Statistiske nedslag og sæsonudvikling (1998 – i dag)

* = Sæson afbrudt pga. COVID-19; KSV godkendt som ekstra oprykker.

Litteratur og videre læsning

• Horst Biese m.fl.: KSV Hessen Kassel. Die Legende lebt. Kassel 2000.
• Horst Biese & Herbert Peiler: Flanken, Tore und Paraden. 100 Jahre Fussball in Kassel. 1993.
• Hardy Grüne: Legendäre Fußballvereine. Hessen. AGON Sportverlag 2005.
• Peter Pfeiffer: Am Tor zur Bundesliga. Der KSV Hessen Kassel von 1963 bis 1985. 2006.
• Stadt Kassel (Sportamt): 50 Jahre Auestadion. Kassel 2003.

Afsluttende perspektiv

KSV Hessen Kassel er et skole­eksempel på, hvorledes lokal forankring, hårdfør frivillighed og passioneret supporter­engagement kan holde en klub i live gennem dybe økonomiske og sportslige kriser. Selvom Bundesliga-drømmen flere gange er bristet på målstregen, lever håbet fortsat i den nordhessiske løve­lejr, hvor hver sæson i Regionalligaen ses som en ny mulighed for at skrive næste kapitel i en lang, dramatisk og fascinerende klub­historie.