Hvad er Fanprojekte, og hvordan hjælper de udebanefans?

En lørdag eftermiddag i Ruhr-området. På stationens perron mødes hundredvis af unge fans – nogle klædt i rød-hvide farver, andre i blå-gule. Stemningen er forventningsfuld, men også elektrisk. Midt i mylderet står to personer med fanhalstørklæder fra begge klubber, gule veste med ordet Fanprojekt på ryggen og et overblik, der rækker længere end dagens kamp. De deler gratis away-guides ud, tjekker at kørestolsbrugeren har den rigtige elevatorrute, og beroliger en gruppe bekymrede forældre. Bag deres enkle rekvisitter gemmer sig årtiers socialpædagogisk erfaring – og et enestående tysk system, som de færreste danske fans kender til.

Når vi taler om tysk fankultur, falder ordene ofte på Südtribüne, billig standing og øl på tribunen. Men den måske vigtigste – og mindst kendte – del af succeshistorien foregår uden for stadion, hvor de såkaldte Fanprojekte arbejder for dialog, demokrati og tryghed. Disse projekter er ikke PR-initiativer fra klubberne eller politiens forlængede arm, men uafhængige, offentligt støttede institutioner, der hver weekend hjælper både hjemme- og udebanefans.

I denne artikel dykker vi ned i spørgsmålene: Hvad er et Fanprojekt helt præcist? Hvordan blev de til – og hvorfor er de lovfæstet i Tyskland? Hvad betyder den tredelte finansieringsmodel i praksis? Og måske vigtigst: Hvordan mærker du som udebanefan deres indsats før, under og efter kampen?

Spænd sikkerhedsbæltet til ICE-toget, og lad os sammen udforske et stykke tysk fodboldkultur, der gør turen på udebane både tryggere og sjovere – og som måske kan inspirere dansk fodbold på vejen.

Hvad er Fanprojekte? Historie, formål og lovgrundlag

I begyndelsen af 1980’erne var tysk fodbold præget af stadige konfrontationer mellem rivaliserende fan­grupper og politi. De første politiske reaktioner tog primært form af hårdere sikkerhedsforanstaltninger, men hurtigt blev det klart, at udelukkende repression ikke dæmpede konflikten. I stedet blev der, inspireret af opsøgende ungdomsarbejde, skabt et nyt redskab: Fanprojekte.

De første piloter i Dortmund, Bremen og Frankfurt koblede pædagogisk ekspertise med indgående kendskab til fan­kulturen og viste, at relationsarbejde kunne mindske vold og fremme ansvarligt fan­engagement. Modellen bredte sig, og i dag findes der mere end 60 godkendte Fanprojekte tilknyttet alt fra Bundesligaen til Regionalligaen.

Lovgrundlag: Sgb viii – Kinder- und jugendhilfe

Fanprojekte er altså ikke et sikkerhedsorgan, men et socialpædagogisk tilbud, juridisk forankret i den samme lovgivning som ungdomsklubber, gadeplansmedarbejdere og kommunale fritidshuse.

Kerneformål og pædagogiske principper

• Dialog: Skabe tillidsfulde relationer mellem fans, klub, myndigheder og lokalsamfundet gennem neutral mægling og løbende samtale.
• Deltagelse: Styrke fansenes muligheder for demokratisk medbestemmelse i klubspørgsmål, tribunekultur og samfundsprojekter.
• Forebyggelse af vold: Reducere risikosituationer via tidlig konflikt­identifikation, kompetencetræning og alternativt aktivitetsudbud på kampdage.
• Demokratisk dannelse: Arbejde med fankultur som læringsrum for respekt, tolerance og engagement i civilsamfundet.
• Antidiskrimination: Bekæmpe racisme, homofobi, sexisme og andre former for hadtale gennem workshops, kampagner og opsøgende dialog på tribunerne.

Kombinationen af lovforankring, pædagogisk metode og tæt kontakt til fanmiljøet gør Fanprojekte til en unik aktør i europæisk fodbold. De fungerer som brobyggere mellem passionerede fanfællesskaber og det omgivende samfund – med et klart fokus på unge, inklusion og medansvarlighed.

Organisering, finansiering og uafhængighed

Fanprojekterne hviler på en tydeligt defineret, men samtidig fleksibel struktur, som gør det muligt at arbejde tæt på fangrupperne – uden at blive instrument for hverken klubber, politi eller myndigheder. Tre nøgleelementer spiller sammen: finansieringen, den nationale koordination og de pædagogiske arbejdsmetoder.

Den tredelte finansieringsmodel

Denne tredeling er mere end blot et regnestykke; den skal garantere, at ingen enkelt aktør får afgørende kontrol over projektets daglige arbejde. Hvis én part forsøger at trække i en bestemt retning (fx hårdere sikkerhedslinje fra politisk side eller kommerciel branding fra klubben), kan de øvrige to parter fungere som modvægt.

Koordinationsstelle fanprojekte (kos) – Vagthund og videncenter

Siden 1993 har KOS – et fælles organ under DFB og DFL – spillet rollen som national paraply for alle godkendte fanprojekter. KOS’ opgaver omfatter:

1. Godkendelse og certificering af nye fanprojekter ud fra de officielle Qualitätsstandards.
2. Efteruddannelse, supervision og vidensdeling blandt de ca. 300 fanpædagoger i Tyskland.
3. Monitorering af finansiering og årlig evaluering af målopfyldelse.
4. Mægling ved konflikter mellem projekter, klubber, politi eller kommunale myndigheder.

Kvalitetsstandarder – Ikke blot hyldevarer

Standarderne er forankret i SGB VIII (den tyske børne- og ungdomslov) og omhandler blandt andet:

• Minimum 3 fuldtidsansatte fanpædagoger pr. Bundesliga-klub for at sikre kontinuitet.
• Multiprofessionelle teams med pædagogisk, socialfaglig og kulturformidlende ekspertise.
• Forpligtende lokale styregrupper med deltagelse af kommune, delstat og klub – dog uden indblanding i det daglige relationsarbejde.
• Ekstern evaluering hvert tredje år.

Praktisk organisering og metoder

I hverdagen drives fanprojekterne som klassiske ungdomsklubber med fodboldvinkel kombineret med opsøgende streetwork. Nøglemetoder inkluderer:

• Tilstedeværelse i fanmiljøerne – på tribunen, til fester, i toget og på torvet før kampen.
• Relationsarbejde – langvarige, tillidsfulde kontakter med både ’aktive ultras’, familiefans og marginaliserede unge.
• Lærings- og demokratiprojekter – fx workshops om antidiskrimination, historie- og mindekultur eller besøg i lokale parlamenter.
• Krisestøtte – individuel rådgivning, konfliktmægling og ledsagelse i retssager.

Armslængde til klubber og politi – Hvorfor er det vigtigt?

Fanprojekterne arbejder sammen med klubbernes SLO’er, sikkerhedschefer og det lokale politi, men de er ikke en forlænget arm af disse aktører. To principper er centrale:

1. Fortrolighed: Oplysninger fra fans deles kun videre med samtykke, medmindre der er fare for liv og førlighed. Dermed er projektet ikke et værktøj til efterretning.
2. Autonomi: Programindhold, kampagnevalg og daglige prioriteter fastlægges af fanpædagogerne selv – ikke af klubbernes PR-afdelinger eller ordensmagten.

Netop denne uafhængighed er en forudsætning for, at unge fans tør involvere sig, søge hjælp og deltage i demokratisk dialog frem for at vælge konfrontation eller isolation.

Sammenfattet giver den tredelte finansiering, KOS’ koordinering og de klare kvalitets- og armslængdekrav et robust rammeværk, der gør Fanprojekterne i stand til at balancere mellem faninteresser, socialpædagogik og sikkerhedshensyn – uden at gå på kompromis med tillid og troværdighed.

Sådan hjælper Fanprojekte udebanefans før, under og efter kampen

Når kampprogrammet offentliggøres, går Fanprojekternes maskineri i gang. Hensigten er, at den enkelte fan får alle nødvendige oplysninger serveret i god tid og på et sprog, der er let at forstå.

• Away-guides som PDF og på sociale medier
  • Ruteanbefalinger for tog, bus og bil – inkl. parkeringsmuligheder og miljøzoner.
  • Lokale regler om alkohol, pyro og bannere.
  • Adgangsforhold for kørestolsbrugere, blinde og døve samt kontaktpersoner på stadion.
  • Kort over mødesteder før og efter kampen, fanpubs og ”No-Go-Areas”.
• Koordinering med værtsbyens Fanprojekt
  Fanpædagogerne fra hjemme- og udehold mødes i ugen op til kampen for at udveksle intel om stemning, risikofaktorer og logistiske knaster. Det sikrer en fælles linje over for politi og klubber.
• Rejse-hotline og chatkanaler
  En dedikeret telefon og WhatsApp/Telegram-gruppe er åben fra afrejse til hjemkomst, så fans hurtigt kan melde forsinkelser, overfyldte tog eller uventede politikontroller.

Kampdag: Synlig støtte, konfliktdæmpning og akuthjælp

Efter kampen: Opfølgning, læring og juridisk støtte

1. Debrief og dokumentation
   Fanpædagogerne samler øjenvidneberetninger, video og egne observationer for at kortlægge forløbet. Det danner grundlag for dialogmøder med klub, politi og sikkerhedsmyndigheder.
2. Henvisning til juridisk bistand
   Hvis en fan er blevet sigtet eller anholdt, formidler Fanprojektet kontakt til advokater med erfaring i stadion-sager og forklarer processen omkring Stadionverbot.
3. Psykosocial støtte
   Fans, der har oplevet vold eller traumatiske hændelser, kan få samtaler eller blive henvist til professionelle rådgivningstilbud.
4. Løbende feedback
   Gennem spørgeskemaer og uformelle samtaler evalueres transport, stemning, indgangsprocedurer og kommunikation. Disse erfaringer indarbejdes i næste away-guide og sendes også til klub og DFL.

Sammenfattet fungerer Fanprojekterne som fanzonens sociale sikkerhedsnet: Fra første rejseplan til sidste debrief er de til stede som uafhængige, tillidsfulde voksne, der både forstår fan-kulturen indefra og kan navigere i myndighedernes systemer.

Samarbejde og skillelinjer: klubber, SLO’er, politi og faninitiativer

Fanprojekternes daglige arbejde udspiller sig midt i et komplekst netværk af aktører, hvor det rette miks af samarbejde og armslængde er afgørende. Nedenfor får du et overblik over de vigtigste relationer og de indbyggede skillelinjer.

Roller og ansvarsområder

Grænser for informationsdeling

1. Ingen persondata videregives. Fanprojekter er omfattet af det social­pædagogiske tavshedsløfte og § 65 SGB VIII. Der må ikke deles navne, adresser eller oplysninger om politianmeldelser – heller ikke med klub eller politi.
2. Kontekst, ikke efterretninger. Der deles kun situativ viden på et aggregeret niveau: “Der kommer omkring 2.000 fans med tog, heraf mange familier – forvent rolig stemning.”
3. Uafhængighed er kapitalen. Så snart fanpædagogerne opfattes som informanter, forsvinder tilliden – og dermed muligheden for forebyggende arbejde.

Samspil med uafhængige fan­initiativer

Flere byer har selvorganiserede Fan-Hilfe-grupper eller initiativer som ProFans og BAFF, der tilbyder juridisk bistand og politisk interessevaret­agelse. Fanprojektet:

• Henviser til disse grupper, hvis fans ønsker advokat­hjælp efter anholdelser.
• Deltager i workshops om fans’ rettigheder, men undgår partipolitisk stillingtagning.
• Balan­cerer rollen som “hjælper” uden at blive “talerør”.

Lokale sikkerhedsfora

En del storbyer kører faste AG Sicherheit– eller Runde Tische, hvor klub, politi, kommune, Fanprojekt, SLO’er og fanrepræsentanter mødes uden for kampdage. Her drøftes:

• Erfaringer fra seneste kampe og lessons learned.
• Nye regler om billet­kvoter, pyro eller stadionombygninger.
• Tiltag for inklusion af unge, kvinder og personer med handicap.

På den måde kobles mikro-arbejdet med fansene til et makro-perspektiv på byens samlede sikkerheds­politik.

Konklusion: Balancekunst

Fanprojekterne må konstant navigere mellem samarbejde og distance. De leverer værdifuld fan­ekspertise til SLO’er og myndigheder, men bevarer deres sociopædagogiske neutralitet ved at beskytte fortrolige oplysninger. Netop den balance gør dem i stand til både at forebygge konflikter og forblive troværdige over for de fans, de er sat i verden for at støtte.

Udfordringer, best practice og fremtidige tendenser

• Begrænsede ressourcer: Antallet af ansatte fanpædagoger halter efter stadigt mere komplekse opgaver. I flere byer må streetwork-indsatsen skæres ned, og det går ud over den forebyggende kontakt til yngre fans.
• Politisk pres efter episoder: Voldelige hændelser eller pyro-aktioner fører ofte til krav om hårdere sanktioner. Fanprojekterne risikerer at blive spændt for en politisk vogn, der forlanger mere kontrol fremfor dialog – en rolle der strider mod deres pædagogiske mandat.
• Pyro-debatten: Den tyske fankultur er uløseligt knyttet til pyroteknik. Fanprojekterne befinder sig i krydsfeltet mellem myndighedernes nultolerance og fangruppernes ønske om reguleret legalisering. Frustrationen stiger, når klubber indfører automatiske bødekataloger, som tvinger projekterne til at vælge side.
• Billetkvoter og kollektiv afstraffelse: Reduktion af udebanekvoter eller blokering af specifikke fanfraktioner underminerer tilliden. Fanprojekterne arbejder for proportionelle sanktioner, men presses af klubber, liga og politi, der ønsker hurtige løsninger.

Best practice – Når fanprojekte lykkes

En gennemgående faktor er digital kommunikation: WhatsApp-hotlines, Discord‐servere og TikTok‐opdateringer gør det nemt at udsende realtidsinfo, mens anonymiserede feedbackskemaer forbedrer trygheden.

Fremtidige tendenser

1. Europæiske udekampe 2.0: Flere tyske klubber spiller fast i Europa, og Fanprojekterne skruer op for cross-border networks med Football Supporters Europe, så fans får juridisk støtte og kulturel briefing i fx Napoli eller İstanbul.
2. Bæredygtig rejse: CO₂-aftryk kommer højere på dagsordenen. Der eksperimenteres med ”fan-tog-charter”, hvor en hel vogn reserveres til pædagogisk personale, samt med kompensationsordninger, der støtter lokale miljøprojekter.
3. Effektmåling & evidens: For at sikre fremtidig finansiering udvikler KOS et fælles impact dashboard med KPI’er som de-eskalationsrate, retshjælp-udfald og unges videre deltagelse, så projekternes værdi kan dokumenteres overfor politikere.
4. Inklusion 360°: Kommende best practice drejer sig ikke kun om køn og alder, men også om LGBTQ+-fans, fans med handicap og personer med migrationsbaggrund. Det indebærer tilgængelige tribuner, taktile stadionkort og tolkeservice.

Samlet set er Fanprojekterne presset fra mange sider, men netop derfor er kreative partnerskaber, data-drevet evaluering og konsekvent armslængde til myndighederne vigtigere end nogensinde, hvis Tyskland fortsat skal være Europas referencepunkt for socialpædagogisk fanarbejde.