Du har købt billetter til weekendens Bundesliga-brag i Dortmund, toget kører fra Hamburg Hauptbahnhof – og pludselig melder tvivlen sig: Er kickoff kl. 15.30 tysk tid, eller skal jeg lægge en time til? Vi kender følelsen: Ét forkert klik i kalenderen, og du står uden for stadion, mens spillerne allerede er gået på banen.
Heldigvis er svaret oftest både simpelt og betryggende: Dansk tid = tysk tid. Alligevel lurer der små tidsfælder i alt fra “halb sechs” til punktummer og kolonner, der kan få din rejseplan til at skride.
I denne guide får du på få minutter styr på:
- Hvorfor CET/CEST betyder, at uret tikker ens i København og Köln.
- Præcis hvornår sommer- og vintertid skifter i 2026 – og hvorfor du stadig kan sove roligt.
- De sproglige tricks, der forvandler “halb sechs” til kl. 17:30 i din kalender.
- Hvordan du sikrer korrekt kickoff, når du læser danske, tyske og britiske sports-sites.
Læn dig tilbage, lad os nulstille tids-forvirringen – og sørge for, at du aldrig mere misser hverken tog, kamp eller Tagesschau.
Det korte svar: Tysk tid
På under ét minut kan du huske reglen: Danmark og Tyskland viser altid det samme klokkeslæt. Begge lande ligger i Central European Time (CET, UTC+1) om vinteren og skifter samtidigt til Central European Summer Time (CEST, UTC+2) om sommeren. Derfor er “kl. 15 i København” lig med “kl. 15 i Berlin” 365 dage om året – så længe de nuværende EU-bestemmelser om fælles sommertid gælder.
Sådan passer CET/CEST ind i den globale tidskabale:
- 🇬🇧 UK (GMT/BST) ligger 1 time bagud – altså 14:00 i London, når det er 15:00 i Danmark/Tyskland.
- 🇺🇸 USA’s østkyst (ET) er typisk 6 timer bagud (09:00 i New York = 15:00 CET/CEST).
- 🇺🇸 USA’s vestkyst (PT) er 9 timer bagud (06:00 i Los Angeles = 15:00 CET/CEST).
I tekniske systemer møder du tidszonerne som IANA-navnene Europe/Copenhagen (Danmark) og Europe/Berlin (Tyskland). Ser du forkortelserne CET eller CEST i en kamp- eller rejseplan, kan du trygt regne med, at tidspunktet passer 1:1 til din egen urtid, uanset om du befinder dig i Aarhus eller Hamburg.
Vil du vide, hvorfor og hvornår urene flytter sig én time frem og tilbage? Se den forklarende artikel på Wikipedia: “Sommertid”. Men til den næste togafgang, Bundesliga-kamp eller forretningsaftale er bundlinjen enkel: Ingen tidsforskel – intet at bekymre sig om.
Sommertid og vintertid: Hvornår skifter uret i Tyskland og Danmark i 2026?
Sommertid (Daylight Saving Time) er den årlige manøvre, hvor vi flytter urene én time frem for at flytte dagslyset fra morgen til aften. Ordningen er EU-harmoniseret, så Danmark og Tyskland skifter præcis samtidig – du behøver altså aldrig regne tidsforskel, når du kører over grænsen.
- Overgang til sommertid 2026: Natten til søndag 29. marts 2026. Kl. 02:00 springer til 03:00 lokaltid i både Danmark (
Europe/Copenhagen) og Tyskland (Europe/Berlin). - Tilbage til normaltid 2026: Natten til søndag 25. oktober 2026. Kl. 03:00 stilles tilbage til 02:00.
Rejser du til en Bundesliga-kamp i Hamburg, på ferie i Harzen eller med tog til Berlin, vil tiden på din mobil, din togbillet og stadion-billet være identisk med den danske. Du hverken “mister” eller “vinder” en time ved grænsen.
Sommertid blev i sin tid indført som energisparetiltag, men som Wikipedia-artiklen om sommertid beskriver, er effekten i dag begrænset i moderne industrilande. Til gengæld skaber ordningen fortsat sammenhæng for tog- og flyplaner, tv-sendeplaner og – vigtigst for os fodboldfans – kickoff-tidspunkter i både Bundesligaen og Superligaen.
Praktisk bundlinje: Sørg for, at “Indstil automatisk tid/tidszone” er slået til på din telefon – så klarer den skiftet for dig natten til 29. marts og 25. oktober 2026. Og skulle du være i tvivl, så kig efter tids-forkortelsen: CET (vinter) eller CEST (sommer) – den er altid den samme på begge sider af grænsen.
Klokkeslæt og notation: 17.45 vs. 17:45, “halb sechs” og andre faldgruber
Selvom uret tikker fuldstændig synkront i Danmark og Tyskland, kan måden vi skriver og udtaler klokkeslæt på skabe unødig forvirring. Nedenfor finder du de vigtigste forskelle – og hvordan du undgår at komme en halv time for sent til kick-off eller Zugabfahrt.
1. Skriftlig notation: Punktum vs. Kolon
- Dansk standard: 17.45, 20.30 – punktum som separator. Se f.eks. TV 2’s kampoversigt.
- Tysk standard: 17:45, 20:30 – kolon som separator, især i køreplaner, billetter og tv-oversigter.
- International notation (IANA/ISO): 17:45 CET eller 15:45 UTC – nyttig, når du bestiller billetter på udenlandske sider.
2. Talte tidsudtryk der snyder danskere
På tysk angiver man ofte hvor langt man er fra den næste hele time i stedet for at tale om “over” eller “i”, som vi gør på dansk. De tre mest klassiske faldgruber:
- „halb sechs“ = 5:30 (en halv time før seks)
- „viertel nach fünf“ = 5:15 (et kvarter efter fem)
- „viertel vor sechs“ = 5:45 (et kvarter i seks)
Hører du en tysker invitere til “halb sieben”, så møder du altså op 18:30 – ikke 19:30.
3. 24-timersformatet dominerer kulturen
Hvor danske tv-kanaler stadig blander 12- og 24-timersformater, kører tysk tv konsekvent på 24 timer. Klassikeren er Tagesschau kl. 17:00 på ARD, efterfulgt af Brisant – en programrækkefølge, som kulturforsker Per Øhrgaard fremhæver iKristeligt Dagblad (24.9.2021).På stadion, banegårde og lufthavne gælder samme regel: alt er skrevet i 24-timersformat, så du slipper for “AM/PM”-gætterier.
4. Lyn-tjek før afrejse
- Konverter manuelt? Husk 17.45 (DK) = 17:45 (DE) – kun tegnsætningen ændrer sig.
- Er invitationen mundtlig? Lyt efter “halb” & “viertel”.
- Gem „Berlin“ i din telefon → så ser du straks det tyske 24-timersudtryk.
Følger du disse enkle huskeregler, bliver “tidszonen” mellem dansk og tysk reelt kun et spørgsmål om typografi og lingo – og ikke om at stille uret frem eller tilbage.
Sports- og TV-tider: Bundesliga, landsholdet og TV 2 – sådan sikrer du korrekt kickoff
Planlægger du Bundesliga-tur, håndbold-weekend eller bare sofa-fodbold foran hotel-TV’et, er reglen nem at huske: det klokkeslæt, du ser i danske medier, er det samme i Tyskland. Danmark og Tyskland deler hele året Central European Time / Central European Summer Time (CET/CEST), så der er 0 timers forskel.
Et frisk eksempel kommer fra TV 2’s håndbolddækning: semifinalerne ved EM 2026 er sat til kl. 17.45 (Tyskland – Kroatien) og kl. 20.30 (Danmark – Island). Se schedule-boksen nederst i artiklen “Danmark smadrer Norge – kender nu modstander i semifinalen”. Rejser du syd for grænsen den dag, møder du præcis samme lokale tid – forskellen er blot, at tyskerne typisk skriver 17:45 og 20:30 i stedet for det danske punktum-format.
Sådan undgår du tidsfinter på tværs af kanaler og lande
- Læs tidszonen: Står der
CETellerCESTpå internationale websites (UEFA, Bundesliga.com, Ticketmaster), er du hjemme. Mangler betegnelsen, så dobbelttjek landets lokal-tid. - Pas på britiske kilder: Engelske aviser og Premier-League-apps skriver som regel UK-tid (GMT/BST), altså én time bagud. Ser du “kick-off 19:45 BST”, svarer det til 20:45 i Tyskland/Danmark.
- Gem kampene med tidszone: Når du tilføjer billetter eller TV-programmer til din kalender, sæt “CET/CEST” som zone. Så håndterer mobilen automatisk fremtidige sommertid-skift.
- Mød op i god tid: Stadionporte åbner ofte 60-90 minutter før kampstart, og tyske klubber er præcise. Kommer du fem minutter sent, er indløb og nationalhymne allerede overstået.
- Tjek app-sproget: Skifter du Deutsche Bahn eller Sky Sport til engelsk, kan formater ændre sig (AM/PM, kolon- vs. punktum-notation). Hold øje med, at tallet stadig passer.
Sætter du flueben ved ovenstående, er der nul risiko for at gå glip af kampstarten – uanset om det er lørdagskickoff i Dortmund, landskamp i Düsseldorf eller Champions-League-studiet hos TV 2 hjemme i Danmark.
Kulturhistorisk sidenote: Klokken i dansk-tysk historie – fra 9. april 1940 til i dag
Klokken 04.00 om morgenen den 9. april 1940 lød de første meldinger om tyske enheder, der rullede ind over den jyske grænse. Få minutter senere – “kl. 4.50” ifølge Danmarks Nationalleksikon – stod danske soldater ved Søgårdlejren i ildkamp med invasionsstyrkerne. I Aalborg blev landets vigtigste lufthavn sikret af faldskærmstropper kl. 06.30, og i København indfandt Kong Christian X og regeringen sig til krisemøde på Amalienborg omkring 05.30. Hvert minut er registreret, citeret og analyseret i utallige historiebøger – og netop tidsangivelserne gør, at øjenvidneberetninger fra den danske og tyske side kan lægges oven i hinanden som brikker i et puslespil.
Når vi læser kilderne, bemærker vi, at dansk notation den gang – og for så vidt i dag – bruger punktum før minutter: 4.50. Tyske rapporter fra Wehrmacht brugte allerede dengang kolon: 04:50. Selve tidsrummet er identisk, men formaterne kan skabe tvivl, hvis man lynlæser dokumenter på begge sprog. Det er en påmindelse om, at tidsangivelser aldrig er neutrale; de er kulturelt kodede.
Spoler vi frem til i dag, er rammen langt simplere for den almindelige rejsende: både Danmark og Tyskland følger de EU-harmoniserede regler for sommertid, hvilket betyder, at der ingen tidsforskel er på noget tidspunkt af året. Men hver gang vi slår op i kilder om krigsårene, jernbanetabeller fra 1950’erne eller fodboldprogrammer fra 1974-VM, er det værd at spørge: “Er tidspunktet angivet efter dansk, tysk eller international standard?” En lille semikolon- eller punktum-detalje kan stadig være forskellen på at forstå – eller misforstå – et helt handlingsforløb.
Næste gang du planlægger en tur til en Bundesliga-kamp, eller du dykker ned i familiearkiver fra Sønderjylland, så husk lærdommen fra 9. april: kontroller altid tidens kontekst. Det tager kun et øjeblik at aflæse “CET/CEST” eller skifte mellem punktum og kolon, men det kan spare dig for både historiemæssige og praktiske fejltrin.
Rejse-tjekliste: 6 hurtige skridt der holder dig på tiden i Tyskland
- Slå automatisk tidszone til på din smartphone
Den hurtigste måde at undgå tidsforvirring på er at lade telefonen styre det hele. iPhone: Indstillinger > Generelt > Dato & tid > Indstil automatisk. Android: Indstillinger > System > Dato og tid > Brug netværkets tid og tidszone. Så snart du krydser grænsen, holder GPS-en og mobilnettet uret synkroniseret med tysk lokaltid (CET/CEST). - Tilføj “Berlin” i din verdensure
Sæt et ekstra ur tilEurope/Berlin, så du med et øjekast kan tjekke, at din telefon viser korrekt lokaltid. Det er især nyttigt, hvis du har flere internationale tidszoner på displayet, eller hvis du slår flytilstand til undervejs. - Kend årets sommertidsdatoer
I 2026 stilles urene frem natten til søndag 29. marts kl. 02:00 → 03:00, og tilbage natten til søndag 25. oktober kl. 03:00 → 02:00 – præcis samtidig i Danmark og Tyskland. Sæt gerne påmindelser i kalenderen, eller tjek Wikipedia-artiklen om sommertid for de præcise regler. - Lær notation og sprog: 17.45 vs. 17:45 – og “halb sechs”
Danske medier bruger ofte punktum som separator (17.45), mens tyske kilder skriver kolon (17:45). I tale betyder “halb sechs” 5:30 (en halv time før seks), “viertel nach fünf” 5:15, og “viertel vor sechs” 5:45. Et klassisk TV-eksempel: nyhedsudsendelsen “Tagesschau” sendes kl. 17 på ARD, efterfulgt af “Brisant” (Kristeligt Dagblad). - Sports- og TV-tider matcher 1:1
Når danske medier skriver kickoff kl. 20.30, gælder det samme klokkeslæt i Tyskland – blot skrevet 20:30. Brug officielle kamp- og TV-oversigter som pejlemærker; se fx TV 2’s angivelse af EM-semifinaler. Læg kampen i din kalender med tidszone “CET” eller “CEST”, så håndterer telefonen resten. - Skriv tidszonen eksplicit, når du planlægger internationalt
Booker du billetter på udenlandske sites, eller aftaler du mødetid med venner i andre lande, så noter altid CET/CEST eller UTC-offset (UTC+1 / UTC+2). Det fjerner enhver tvivl – især når du koordinerer med britiske eller amerikanske kontakter, der typisk angiver deres egen lokaltid.