Hvordan fungerer ståpladser og kapacitet i Bundesligaen?

Borussen på Südtribüne, Schalke-fans på Nordkurve, og Union på den tætpakkede Waldseite - de tyske stadioners ståpladser er lige så ikoniske som klubbens farver og sange. Men hvad ligger der egentlig bag de højlydte kurver, de skiftende kapacitetstal og de berømte “gelbe Wand”-billeder, vi elsker at dele på sociale medier?

I denne guide dykker vi ned i ståpladsens DNA. Vi ser på de historiske grunde til, at Tyskland har bevaret ståpladser, mens England og andre store ligaer har valgt helsædede arenaer. Vi forklarer, hvordan klubberne teknisk kan forvandle en brølende ståtribune til et UEFA-godkendt siddemaskineri - og hvorfor kapaciteten nogle gange falder med over 20 procent fra lørdag til tirsdag.

Uanset om du planlægger din første tur til Ruhr, vil forstå talmagien bag de officielle tilskuertal, eller bare er nysgerrig på, hvordan “safe standing” fungerer i praksis, giver vi dig svaret. Læs med, når vi folder Tysklands stadionkultur ud - skridt for skridt, sæde for sæde.

Ståpladser i Tyskland: tradition, begreber og rammer

Stehplätze er de klassiske ståpladser, som typisk fylder hele eller store dele af endetribunerne på tyske stadions. Her står tilskuerne skulder ved skulder og følger kampen uden individuelle sæder, kun med nummererede blokke og rækkeangivelser til at styre kapaciteten. Til forskel fra siddeafsnit er billetterne markant billigere, der er større frihed til at bevæge sig, og atmosfæren forstærkes af, at hele sektioner kan hoppe, synge og lave koreografier i takt - noget der i høj grad har været med til at forme billedet af Bundesligaen som Europas mest stemningsfulde liga.

At ståpladserne stadig eksisterer, skyldes både historie og politik. Efter Hillsborough-katastrofen i 1989 indførte England krav om komplette siddepladser, men i Tyskland valgte DFB og de lokale myndigheder en anden vej: Man beholdt kulturen omkring ståtribuner, samtidig med at man introducerede strenge sikkerhedsstandarder (højere gelændere, sektionsopdeling, brede flugtveje og præcise beregninger af personbelastning pr. kvadratmeter). Denne balance mellem tradition og ingeniørmæssig grundighed har gjort det muligt at bevare ståpladserne uden at gå på kompromis med sikkerheden.

I dag er Tyskland et globalt særtilfælde. Premier League-klubber må stadig ikke have permanente ståafsnit (selv om “safe standing-piloter” er på vej), mens Frankrig og Italien generelt har begrænsede eller midlertidige ståområder. I Bundesligaen må der derimod - ifølge DFL’s licenskrav - indrettes op til 50 % af stadionkapaciteten som ståpladser ved nationale kampe, og adskillige klubber som Dortmund, Union Berlin og Köln når helt op på den grænse. Ved UEFA-kampe skal sektionerne dog konverteres til siddende, hvilket giver en lavere officiel kapacitet midtuge, men det vender vi tilbage til senere i artiklen.

Før du dykker ned i de nørdede detaljer om konverteringer og kapacitetsberegninger, er her et par nøglebegreber, som går igen, når man taler om tyske ståpladser:

• Kurve: Endetribune bag målet (f.eks. Südtribüne i Dortmund), hvor de mest passionerede fans og ultras holder til.
• Ultrasektion: Det centrale felt i kurven, hvor trommer, megafoner og tifo-grupper organiserer sange og koreografi.
• Rail-seating / Safe Standing: Kombisystem med nedfældelige sæder og faste gelændere foran hver række; gør det muligt at skifte mellem stå- og siddekonfiguration på få timer.
• DIN 18032 & DFL-stadard: Tyske normer der fastsætter krav til rækkebredde, barrierehøjde, flugtveje og belastning (normalt maks. 2 personer pr. løbende meter gelænder).

Med disse begreber på plads er vi klar til at se nærmere på de konkrete regler for kapacitetsberegning og konvertering mellem stå- og siddepladser.

Regler og kapacitet: sådan beregnes og konverteres pladser

Bundesliga­stadioner er underlagt et dobbelt regelsæt: DFL/DFB’s Stadion­handbuch for nationale kampe og UEFA’s Stadium Infrastructure Regulations for internationale kampe. Hvor det tyske regelsæt tillader dedikerede ståpladser (Stehplätze) under forudsætning af sektionsopdeling, faste gelændere og max. 50 cm per tilskuer i række­bredden, kræver UEFA derimod 100 % siddepladser i turneringer under deres regi. Det betyder, at klubber som Dortmund, Schalke eller Frankfurt efter hver hjemlig Bundesliga-runde fysisk må ændre deres syd- eller nordkurver, hvis de kvalificerer sig til Champions League eller Europa League.

Kapaciteten, som dukker op i Bundesligaens officielle tal, er derfor altid den nationale maksimale - altså med ståpladser inkluderet. Beregningen følger et arealkrav på ca. 0,85 m² pr. ståplads og 0,50 m² pr. siddeplads med klapsæde. Desuden skal:

• Min. 12 rækker ad gangen have adgang til en trappegang.
• Max. højdeforskel mellem stå-trin være 17 cm (for at undgå skub/klem).
• Sektioner over 2.500 ståpladser have mindst to separate nødudgange.

I praksis tjekker klubber og kommunale bygge­myndigheder kapaciteten én gang pr. sæson, hvorefter DFL registrerer det officielle tal.

Når de samme områder konverteres til siddepladser, bruger de fleste klubber en omregnings­faktor på 1:1,6-1,8 (dvs. 10.000 ståpladser bliver til ca. 5.500-6.250 siddepladser). Tallet varierer lidt efter rækkeafstand og gelænder­placering. Mange nybyggede tribuner installerer derfor rail-seats - flip-up sæder med et brysthøjt rækværk foran - så klubben blot folder sæderne ud til UEFA-kampe. Ældre stadions uden rail-seats benytter enten:

1. Midlertidige klapsæde-moduler skruet på eksisterende betontrin.
2. Udlejning af individuelle plastsæder, som boltes fast i huller boret på forhånd.

Logistikken sker som regel natten efter sidste ligakamp før en europæisk runde: 50-100 stadion­arbejdere klapper sæder ned eller klikker moduler i, mens steward-teamet opdaterer sektionsplaner, billet­system og skiltning. Resultatet ses tydeligt i kapacitetstallene: Signal Iduna Park går fra 81.365 til 66.099, Allianz Arena fra 75.024 til 70.000, og Deutsche Bank Park fra 58.000 til 51.500. Vigtig detalje for fans: alle sæsonkort til ståpladser suspenderes til UEFA-kampe, hvor indehaveren får forkøbsret til den tilsvarende siddeplads - som regel til højere pris og med påkrævet navne­registrering, fordi UEFA’s regelsæt kræver numrerede sæder og person­lig billet.

Bundesligaens praksis: variationer på tværs af stadions

Fra Nordtyskland til Schwarzwald er der store forskelle på, hvor markant ståpladserne fylder i stadionbilledet. Nogle arenaer har hele endetribuner (eller endda to) dedikeret til stående fans, mens andre blot reserverer et par blokke bagerst bag målet. De største eksempler er “Die Gelbe Wand” i Dortmund, hvor ca. 25.000 mennesker står skulder-ved-skulder, FC Kölns mægtige Südkurve (ca. 14.000) og Union Berlins Waldseite (ca. 13.000). I midterkategorien ligger klubber som VfB Stuttgart og Eintracht Frankfurt, der begge har kurver på 8-10.000 ståpladser, mens Mainz, Augsburg og Hoffenheim nøjes med et mindre, men stadig stemnings­skabende felt på 3-5.000 pladser. Enkelte nybyggede eller ombyggede stadions - f.eks. Wolfsburgs Volkswagen Arena - er designet mere “anglo­saksisk” og har kun et symbolsk ståområde.

Den helt store forskel viser sig, når Bundesligaen bliver til Champions League eller Europa League. UEFA kræver udelukkende siddepladser, og klubberne må derfor konvertere deres ståsektioner til midlertidige sæder (oftest rail-seats, hvor sædet blot klappes ned). Tommelfinger­reglen er, at tre ståpladser svarer til to sæder - altså et kapacitetsfald på ca. 30 %. Borussia Dortmund går fra 81.365 til 65.851, Köln fra 50.000 til ca. 46.000, og Union Berlin måtte i Conference League hjemtage internationale kampe til Olympiastadion for overhovedet at kunne opfylde kravene. Korte ombygnings­vinduer betyder, at klubberne allerede søndag aften har montører i gang, hvis der spilles europæisk kamp tirsdag.

Klub	Bundesliga-kapacitet	UEFA-kapacitet	Reduktion
Borussia Dortmund	81.365	65.851	−19 %
FC Bayern München	75.024	70.000*	−7 %
Eintracht Frankfurt	58.000	51.500	−11 %
RB Leipzig	47.069	45.000	−4 %
SC Freiburg (ny Europa-Park Stadion)	34.700	31.500	−9 %

*Allianz Arena er født med “convertible” rail-seats og mister derfor relativt få pladser.

Gæstesektionen udgør som udgangspunkt 10 % af den totale officielle kapacitet - også når denne reduceres til europæiske kampe. Klubben markerer tydeligt på billetsiderne, om en kategori er stå- eller siddeplads, og sender som regel en pdf-guide på både tysk og engelsk (nogle steder også dansk) til udeholdets fan-afdeling. Her fremgår bl.a. regler om taske­størrelser, tifo-materialer og adgang til alkohol. Det betyder, at danske tilskuere relativt let kan navigere mellem “Kurve”-stemning, familieblokke eller neutrale langsidepladser, alt efter hvilken oplevelse man søger - og man slipper for ubehagelige overraskelser, når kapaciteten pludselig hedder 65.000 i stedet for 81.000 på de store europæiske aftener.

Sikkerhed, stemning og fanoplevelse – plus råd til danske tilskuere

Sikkerheden på de tyske ståpladser bygger på en række detaljerede krav til barrierer og sektionsopdeling. Hver række af ståpladser afbrydes af et brysthøjt rækværk (typisk rail-seats eller faste ståbøjler), der både forhindrer massebevægelse og fungerer som støtte under kampens hop og rytmiske bevægelser. Rækkerne er smalle (ca. 50 cm dybe), og sektionsbredden er normalt begrænset til 30-100 personer med markerede nødudgange for hver blok. Klubberne er desuden forpligtet til at opstille uddannede ordningsvagter i et forhold omkring 1:200, og vagterne patruljerer både forreste rækværk og de bageste trapper for at holde gangene fri. Det høje sikkerhedsniveau betyder, at ståpladser accepteres af myndighederne, men det gør også, at kapaciteten kun er billigere, fordi pladsen udnyttes bedre - ikke fordi der spares på logistikken. Resultatet er en stemning, der sjældent opleves andre steder i Europa: med trommer, megafonførere og sektioner hvor hele kurven hopper i takt, samtidig med at billetterne ofte koster under det halve af en siddeplads i samme stadion.

Som dansk fan kan du få en fremragende - eller en udfordrende - oplevelse alt efter forberedelse og billetvalg. Overvej derfor følgende:

• Billetype: Stehplatz er billigst og mest stemningsfuld, men kræver robusthed i 90+ minutter og tilbyder ingen fast plads. Vælg Sitzplatz eller “Sitz in der Kurve”, hvis du vil være tæt på atmosfæren, men have sædegaranti.
• Ankomst & trængsel: Ståsektioner fyldes efter først-til-mølle. Ankom mindst 60-90 min. før kampstart for at finde et godt sted og undgå propper ved indgangene.
• Udsyn: Du står fladt bag rækværk, så små fans bør søge forreste rækker eller højere tribuner. Vær forberedt på flag og bannere, der kortvarigt kan dække udsigten.
• Familiezoner: Alle Bundesliga-stadions har dedikerede familie- eller børnesektioner med siddepladser, ingen eller lav alkohol og ofte underliggende legerum.
• Tifo & bannere: Store flag, banderoler og pyro er reguleret via klubbernes Fanbetreuung. Kontakt dem på forhånd for godkendelse; ulovlig pyro giver høje bøder og personlig karantæne.
• Europæiske kampe: Ved Champions-/Europa-League konverteres ståpladser til sæder, og kapaciteten falder typisk 10-15 %. Billetterne ommærkes automatisk, men priserne stiger tilsvarende. Hold øje med e-mails fra klubben og vær opmærksom på nye sektornumre.
• Praktik: Betaling sker oftest med stadionkort eller kontaktløs, rygsække over A4-størrelse afvises, og alkoholprocenten kan reduceres ved højrisikoopgør.