Hvornår starter sommertid? Få svaret – og undgå morgenkaos med 5 simple tricks

Forårssolen banker på ruden, fuglene synger – og inden du får set dig om, springer uret en time frem. Hvert eneste år sniger sommertiden sig ind i de danske hjem som en blanding af velkommen lys og potentiel morgenkaos. Glemmer du at stille armbåndsuret eller p-skiven, kan du nemt ankomme en time for sent til søndagens brunch – eller værre endnu, til kickoff i Bundesligaen.

Men bare rolig: I denne guide får du det præcise tidspunkt for skiftet i 2026, den bedste huskeregel og fem enkle tricks, der sikrer, at både menneske- og vækkeur tikker i takt allerede fra første dag. Vi dykker også ned i, hvordan kroppen reagerer på den tabte time, hvad du skal være opmærksom på, hvis du rejser med tog eller planlægger away-tur til Tyskland, samt den evige EU-debat om at skrotte tids­skiftet helt.

Kort sagt: Læs videre, og spar dig selv (og familien) for mandags-jetlag, bøder på forkerte p-skiver og panik over Bundesliga-kampe, der pludselig sparkes i gang uden dig.

Hvornår starter sommertid i 2026? Det korte svar, klokkeslæt og huskereglen

Det korte svar: Sommertid i Danmark begynder natten mellem lørdag 28. marts og søndag 29. marts 2026. Klokken springer direkte fra 02.00 til 03.00 – du ”mister” altså en time.

Huskereglen: ”Havemøblerne frem om foråret” – og uret frem samme vej. Når du stiller terrassemøblerne ud i haven, skal uret også skubbes frem.^{1 2 3}

EU-harmoni betyder ingen tidsforskel til Tyskland: Siden 1996 har alle EU-lande skiftet tid på samme dato og tidspunkt. Danmark går derfor over til sommertid samtidig med bl.a. Tyskland, Sverige og Frankrig.^{1 3}

Hvor længe varer sommertiden? Den løber til den sidste søndag i oktober. I 2026 stiller vi tilbage til normaltid natten mellem lørdag 24. oktober og søndag 25. oktober, hvor klokken går fra 03.00 til 02.00.

Husk også: De fleste smartphones, computere og smart-tv opdaterer sig selv, men armbåndsure, ovn, mikrobølgeovn, bilens display og parkeringsskiven skal som regel justeres manuelt – ellers kan du vågne til både tidspres og en 510-kroners p-bøde.¹

Kilder: 1) Illustreret Videnskab: ”Sommertid 2026: Hvornår skifter vi?” illvid.dk • 2) Idenyt: ”Sommertid og vintertid – Hvornår skifter vi?” idenyt.dk • 3) Kristeligt Dagblad: ”Hvornår skifter vi til sommertid og vintertid?” kristeligt-dagblad.dk

Disclaimer og sundhed: Sådan reagerer kroppen – hvem rammes og hvor længe

Disclaimer: Dette afsnit er kun til generel information og erstatter ikke professionel rådgivning. Kontakt egen læge ved vedvarende symptomer – især hvis du er i risikogruppe for hjerte-kar-sygdomme.

Hvad gør den tabte time ved kroppen?

• Forstyrret døgnrytme: Når du mister én times nattesøvn, forskydes kroppens indre ur (circadian rhythm). Det giver mærkbar træthed, særligt søndag og mandag (iForm).
• Irritabilitet & koncentrationsbesvær: Flere oplever kortere lunte, ringere fokus og lidt lavere produktivitet – og ifølge iForm øges “privatsurf” markant den første arbejdsdag efter skiftet.
• Stressrespons: Kortere søvn øger kortisolniveauet midlertidigt. Det kan mærkes som uro i kroppen de første 24-48 timer (iForm).
• Øget ulykkes- og sygdomsrisiko:
  • Michigan-studie: 24 % flere blodpropper i hjertet dagen(e) efter overgangen (iForm).
  • Illustreret Videnskab samler forskning, der viser flere slagtilfælde, trafik- og arbejdsulykker i dagene efter skiftet.
  • Kristeligt Dagblad omtaler samme tendens og en let stigning i trafikulykker.

Det positive lys-boost

Det er ikke kun minusser: Videnskab.dk fremhæver studier, der viser, at de lysere aftener kan lette vinterdepression og løfte humøret hos mange, når uret sættes frem.

Hvem mærker det mest – Og hvor længe?

De fleste danskere er ifølge iForm fuldt tilpasset efter 1-2 døgn; enkelte føler efterdønninger i op til en uge.

5 simple tricks: Undgå morgenkaos søndag og mandag

Overgangen til sommertid behøver ikke koste en hektisk søndag eller mandag. Følg de fem trin nedenfor – de er nemme at implementere og bygger på søvnforskning og praktiske erfaringer fra bl.a. iForm og Illustreret Videnskab.

1. Forskyd sengetiden i små skridt
   Start onsdag før skiftet: gå ca. 15 minutter tidligere i seng hver aften.
   Fredag: læg ekstra 15 minutter til (i alt 30).
   Lørdag: sigt efter 45 minutter tidligere sengetid end normalt.
   Den gradvise “trappe” glatter overgangen og betyder, at kroppen kun mangler et kvarter, når uret springer en hel time frem.¹
2. Maksimer morgenlyset søndag
   Åbn gardinerne fra kl. 08, tag kaffen på altanen eller gå en kort tur. Kraftigt dagslys om formiddagen nulstiller melatoninniveauet og hjælper døgnuret til hurtigt at forstå, at dagen er startet.¹
3. Planlæg en blid start
   Undgå hårde deadlines søndag og mandag formiddag. Drop de tidlige træningspas, mød i god tid til arbejdet, og giv børnene et par ekstra minutters snooze – mindre stress gør tilvænningen kortere.
4. Skru ned for koffein & skærme lørdag aften
   Sæt sidste kop kaffe/cola kl. 15, og lad tablets/telefoner ligge mindst én time før sengetid. Fasthold faste putterutiner for børnene; et mørkt, køligt soveværelse og et par sider i en bog virker bedre end TikTok til midnat.
5. Dobbelt-tjek ure – og p-skiven
   Smartphone, pc, smart-tv og nyere bilradio skifter selv. Men armbåndsuret, ovnen, mikrobølgeovnen og parkeringsskiven kræver manuel justering. Fejl på p-skiven søndag formiddag kan udløse bøde – så tag lige runden i hjemmet, inden du går i seng.²

Bonusråd til fodboldfamilier: Planlæg weekendens børne- eller old-boys-kampe til søndag eftermiddag i stedet for tidlig formiddag. Så får spillerne (og forældrene) et par ekstra timer til at ryste “første-dags-trætheden” af sig.

¹ iForm, “Det gør sommertid ved kroppen”.
² Illustreret Videnskab, “Sommertid: fem facts om sommertid”.

Praktikken: Tog, rejser, p-skive, ure og digitale kalendere

Natten til søndag 29. marts 2026 springer klokken fra 02.00 til 03.00. Det lyder enkelt – men i praksis kan en manglende time sende både tog, kalendere og p-skiver ud af kurs. Her får du det hurtige overblik, så logistikken spiller fra første fløjt.

Togdrift: Stå af tidszonen – Ikke toget

• Pause midt på strækningen: DSB lader enkelte nattog holde stille i fx Fredericia og Ringsted, mens enkelte afgange erstattes af togbusser (Kristeligt Dagblad).
• Rejsenat = tjek-app-nat: Brug Rejseplanen eller DSB Rejsetid-app’en kort før afgang – justeringerne offentliggøres ofte få dage før skiftet.
• Langdistance- og DB-forbindelser: Deutsche Bahn skifter samtidig med Danmark, men vær opmærksom på regionale togbusser i Nordtyskland, hvis du tager den sene ICE hjem fra Bundesliga-kamp.

Digitale kalendere og møder: Små tidsfejl, store hovedpiner

iOS, Android, Google Calendar og Outlook skifter normalt selv til CEST (UTC+2), men fejl kan snige sig ind:

1. Gamle invitationer: Møder oprettet i fejlagtig tidszone kan pludselig rykke sig en time. Genåbn kritiske møder og tjek sluttidspunktet.
2. Internationale deltagere: Hold øje med kolleger i CST, Queensland eller Jalisco – nogle regioner skifter slet ikke eller på andre datoer (Illvid & KD).
3. Sync nu: Forny kalenderabonnementet på Bundesliga-kickoff-tider. TV-guides fra fx Sky og Viaplay udgiver som regel en ”sommer-CSV” få dage før.

Hvad skifter selv – Og hvad skal du selv stille?

(Kilde: Illustreret Videnskab – “Sommertid fem facts”)

P-skive og bødebro: Undgå 650 kr. I baglommen

• Sæt p-skiven en time frem fra første parkering søndag morgen.
• Kører du natten mellem lørdag og søndag, så stop bilen kort efter kl. 02.00 (”gamle tid”) og stil skiven til den nye 03.00.
• Elektroniske p-skiver med GPS skifter selv, men batteridrevne mini-modeller gør ikke.

Fly og internationale rejser

Flytrafik følger altid lokal tid i afgangs- og ankomstlufthavn:

• Check-in & boarding: Gå efter tidspunktet på dit elektroniske boardingkort. Flyselskabets app justerer automatisk.
• Transit: Mellemlandinger i f.eks. Istanbul, Doha eller Chicago kan ligge i helt andre sommertidskalendere – så læg en ekstra buffer i layoveret.

Quick-tjekliste før du går i seng lørdag

1. Opdatér Rejseplanen og DSB-appen.
2. Genstart mobil og smartwatch, så tidssync kører.
3. Drej fysiske ure 60 min. frem – inkl. bil og p-skive.
4. Scroll Work- og Fam-kalenderen for mis-rykkede møder.
5. Sæt en ekstra alarm – bare for en sikkerheds skyld.

Følger du de fem punkter, er chancen for morgenkaos minimal, og du kan i ro og mag varme op til søndagens Bundesliga-højdepunkter i den helt rigtige tid.

Hvorfor har vi sommertid – og hvor længe varer den? Historien og fakta

Fra krigsnød til moderne koordination: Danmark tændte første gang for sommertiden i 1916 – inspireret af Østrig-Ungarn og Tyskland – for at spare kul og forlænge de lyse aftener under 1. Verdenskrig(Kristeligt Dagblad).Efter et par afbrudte perioder blev ordningen genindført permanent i 1980.

I 1996 satte EU ensartede rammer: sommertid begynder altid den sidste søndag i marts og slutter den sidste søndag i oktober i alle medlemslande(Illustreret Videnskab).Dermed skifter Danmark, Tyskland og resten af EU præcis samtidig, så vi undgår tidsforskel på tværs af grænserne.

Normaltid vs. vintertid: Når vi stiller uret tilbage i oktober, vender vi faktisk blot tilbage til normaltid -den korrekte tidszone for Danmark (CET, UTC +1). Betegnelsen vintertid bruges i daglig tale, men er altså det samme som normaltid.

Kommende startdatoer for sommertid:

• 2026: 29. marts
• 2027: 28. marts
• 2028: 26. marts

(Kildeførende oversigter: Illustreret Videnskab & iForm)

Globalt skifter omkring 70 lande til sommertid, men kortet er plettet:USA, Mexico og Australien har delstater, der afviger; i EU følger alle samme dato,mens lande som Japan, Kina og store dele af Afrika og Sydamerika helt afviser fænomenet.Til gengæld bruger bl.a. Iran, Argentina, Cuba og New Zealand fortsat sommertid(Illustreret Videnskab).

Med andre ord: Sommertiden lever – men kun fordi vi i dag kan koordinere den minutiøst på tværs af lande og digitale kalendere.

Afskaffelse på vej? EU-beslutningerne, for og imod, og hvad status er i 2026

I Bruxelles har sommertidsdebatten været varm lige siden Europa-Parlamentet i marts 2019 vedtog et forslag om helt at droppe de halvårlige klokkeskift. Afstemningen gav et komfortabelt flertal (410 for, 192 imod), og planen var, at hvert medlemsland senest i 2021 skulle vælge permanent sommer- eller normaltid – hvorefter urene ikke længere skulle frem og tilbage hvert halve år.

Men parlamentets beslutning er kun det første skridt i EU’s lovgivningsproces. Forslaget mangler stadig godkendelse i Ministerrådet, hvor landenes regeringer skal være enige. Ifølge både Illustreret Videnskab og Kristeligt Dagblad er arbejdet gået i stå, dels fordi man mangler en fælles konsekvensanalyse, dels fordi landene er uenige om, hvilken permanent tidszone de selv – og deres naboer – bør vælge. Resultatet er, at de nuværende regler stadig gælder i 2026, og Danmark (sammen med resten af EU) skifter derfor urene den sidste søndag i marts og oktober som sædvanligt.

Hvordan kom vi hertil?

Allerede i 2018 bragte TV 2 historien om, at bl.a. Finland pressede på for at få emnet på EU-dagsordenen. En rekordstor borgerhøring (4,6 millioner svar) viste, at 84 % ønskede afskaffelse. Det skabte politisk momentum, men siden er processen altså strandet i Ministerrådet.

Argumenterne – For og imod

• For afskaffelse
  • Moderne LED-belysning og varmeisolering har gjort energibesparelsen minimal (Illustreret Videnskab).
  • Sundhedsdata peger på flere hjerte-kar-tilfælde og trafikulykker i dagene efter skiftet (Kristeligt Dagblad).
  • Mange borgere oplever søvnforstyrrelser, især ved forårsskiftet.
• Imod afskaffelse
  • Nogle lande ser stadig en målbar energibesparelse, fx i sydlige regioner med aircondition-forbrug om aftenen.
  • Lyse sommeraftener er populære – kulturelt, socialt og økonomisk (fx café- og detailomsætning).
  • Frygt for tidszonekaos, hvis nabolande vælger forskelligt – et problem EU-Kommissionen endnu ikke har løst (Kristeligt Dagblad).

Hvor står vi i 2026?

Kort fortalt: Status quo. Ministerrådet har ikke genoptaget forhandlingerne i skrivende stund, og ingen tidsplan er offentliggjort. Som Idenyt opsummerer, lever vi derfor fortsat med sommertid – mindst til næste politiske ryk – og for fodboldfans betyder det, at Bundesligaen fortsat følger samme danske og tyske skifterytme.

Konklusion: Debatten om afskaffelse er langt fra død, men så længe EU-landene ikke kan blive enige om én samlet løsning, tikker klokken videre som den plejer – også i 2026.

For fodboldfans: Hvad betyder tidsskiftet for Bundesliga-tider, tv-oversigter og away-ture

Når uret springer en time frem natten til søndag den 29. marts 2026, skifter både Danmark og Tyskland fra CET (UTC+1) til CEST (UTC+2). Fordi EU har harmoniseret skiftet, er tidsforskellen mellem de to lande fortsat præcis nul (kilde: Illustreret Videnskab; Kristeligt Dagblad). Det gør planlægningen enkel – men der er stadig et par detaljer, du som fodboldfan skal have styr på:

• Kick-off i Bundesligaen og 2. Bundesliga
  De sædvanlige tyske spilletidspunkter (fredag 20.30, lørdag 15.30/18.30, søndag 15.30/17.30 osv.) fastholdes. Den eneste forskel er, at tidspunkterne nu ligger i CEST. Har du manuelt indtastet kampene i din kalender, så ­tilpas tidszonen – ellers risikerer du, at en lørdagskamp pludselig står til 14.30 i din oversigt.
• TV- og streamingguides
  De fleste danske kanaler (Viaplay, TV 3 +, TV 2 Sport) opdaterer skemaerne automatisk, men hvis du følger ligaer uden for EU – fx MLS, brasiliansk Série A eller en sen Premier League-kamp oprettet før briternes egen overgang – bør du dobbelttjekke tiderne i appen eller på tv-boksen.
• Rejser til stadion – tog, fly og bil
  • DSB justerer køreplanen i selve skiftetimen; enkelte nattog holder stille, andre erstattes af togbusser (se eksemplerne hos Kristeligt Dagblad). Skal du af sted til Hamborg eller Berlin natten mellem lørdag og søndag, så tjek Rejseplanen og Deutsche Bahn på dagen.
  • Lufthavnene går også en time frem – boarding-tider følger lokal tid. Hold dig til push-notifikationer i flyselskabets app.
  • Kører du selv, så husk at indstille bilens ur – praktisk, når p-skiven senere skal ramme korrekt kickoff-tid.
• Europæiske turneringer og landskampe
  Champions League, Europa League og EM-kval får ingen tidszone-overraskelser, fordi alle EU-lande skifter samtidig. Men træningskampe på amerikansk grund, asiatisk pre-season eller en tur til Schweiz (som ikke er EU, men følger samme regel) kan afvige. Læs altid den officielle kampstart på klub- eller forbundssiden.

Hurtig tjekliste før afgang:

1. Opdater kalenderen til CEST (UTC+2).
2. Bekræft kampstart på Kicker.de, klubhjemmesiden eller DFL-appen.
3. Tjek rejseplaner hos DSB/DB og eventuelle flyapps lørdag eftermiddag.
4. Stil analoge ure, bilur og p-skive søndag morgen.
5. Sæt nye påmindelser på telefonen – notifikationer fra lørdagsaftens kampe kan ellers komme en time for sent.

Så er der kun tilbage at sige: God tur – og husk, at bolden ruller, uanset om vi kalder klokken 15.30 for CET eller CEST!