Medvirkende i Call Jane
Abortkamp, kvindekamp og hverdagsmod i 60’ernes USA. Så skarpt kan man opsummere nerven i Call Jane - et historisk drama, der på én gang føles som et stykke velresearchet periodestykke og et højaktuelt indspark i debatten om kvinders rettigheder. Med Elizabeth Banks i front som Joy og legendariske Sigourney Weaver som undergrundslederen Virginia trækker filmen os helt tæt på den ulmende aktivisme, som ulovlige aborter antændte, længe før Roe v. Wade blev hvermandseje.
Bag kameraet står Phyllis Nagy (nomineret til en Oscar for manuskriptet til Carol), der giver 60’ernes Chicago et autentisk filmkorn og lader et stjernespækket cast udfolde historier om håb, sorg og civilt mod. Resultatet er et drama, der føles både intimt og politisk eksplosivt - ikke mindst fordi virkelighedens “Jane Collective” faktisk reddede tusindvis af kvinder fra livstruende baggårdsindgreb.
I denne artikel dykker vi ned i alle medvirkende - fra de store navne til de mindste biroller - og ser på, hvordan netop deres præstationer giver filmen sin tyngde. Vi ser også på produktionens nøglefolk, de historiske linjer og hvorfor Call Jane allerede er blevet en samtalestarter på tværs af generationer. Spænd sikkerhedsbæltet; vi fortsætter lige om lidt med en rejse tilbage til 1968, hvor retten til egen krop var alt andet end givet.
Call Jane – kort om handlingen og de centrale temaer
Året er 1968, og USA er præget af Vietnam-protester, borgerrettighedsopgør og - ikke mindst - stramme abortregler, der næsten ensidigt håndhæves af mænd i hvide kitler og mørke jakkesæt. Midt i dette turbulente tidsbillede befinder husmoderen Joy sig i en lykkelig, men sen graviditet, som hurtigt forvandles til et mareridt, da lægerne opdager, at graviditeten sætter hendes eget liv på spil.
Joy og hendes mand søger om en livsvigtig undtagelse fra hospitalets abortforbud, men mødes af et rent mandligt hospitalsnævn, der køligt stemmer hendes ansøgning ned. Hospitalets paternalistiske beslutning udstiller magtforholdet mellem kønnene og bliver omdrejningspunktet for filmens centrale tema: kampen for reproduktive rettigheder.
Da det etablerede system svigter, fører desperationen Joy ud i Chicagos dunkle baggader - og ind i armene på en undergrundsgruppe af idealistiske kvinder, der kalder sig selv ”The Janes”. De tilbyder sikker, illegal aborthjælp og en sjælden følelse af søstersolidaritet. Gruppens uofficielle leder, den karismatiske Virginia (Sigourney Weaver), viser Joy, at civil ulydighed nogle gange er det eneste moralske svar på uretfærdige love.
Centrale temaer, filmen folder ud:
- Reproduktive rettigheder: Filmen tydeliggør, hvor livstruende konsekvenser abortforbud kan få, og stiller spørgsmålet: Hvem ejer kvindens krop - staten eller kvinden selv?
- Køn og magt: Hospitalsnævnets beslutning eksemplificerer et patriarkalsk system, hvor mænd tager beslutninger om kvinders sundhed uden at lytte til dem.
- Grassroots-aktivisme: ”The Janes” demonstrerer, hvordan organiseret modstand nedefra kan skabe reel forandring, længe før lovgivningen ændres.
- Civilt mod: Filmen hylder de hverdagshelte, der risikerer fængsel, social udstødelse - ja, endda deres egen sikkerhed - for at sikre andres frihed.
Joy udvikler sig fra pligtopfyldende forstadsfrue til aktivist, der ikke blot kæmper for sit eget liv, men for et større princip. Dermed bliver Call Jane ikke bare en historisk fortælling, men også et aktuelt opråb i nutidens igangværende debat om kvinders rettigheder - et ekko, der rækker helt frem til i dag.
Hovedroller og præstationer i Call Jane
Filmen bæres af fem stærke hovedroller, der hver især giver kød og blod til de dilemmaer, Call Jane rejser om kvinders ret til at bestemme over egen krop. Skuespillerholdet fungerer som et kollektiv, hvor den enkelte figur både afspejler 1960’ernes sociale hierarkier og sætter gang i filmens følelsesmæssige motor.
| Skuespiller | Figur | Figurens betydning | Præstations-højdepunkter |
|---|---|---|---|
| Elizabeth Banks | Joy | Husmor og kommende mor, hvis livstruende graviditet sætter det hele i gang. Joy fungerer som publikums identifikationspunkt og fører os fra passivitet til aktivisme. | Banks balancerer skrøbelighed og stædighed: Fra panik under hospitalsafgørelsen til stille trods i køkkenet og rå beslutsomhed, da hun selv begynder at hjælpe andre kvinder. Hendes nuancerede mimik gør Joys personlige udvikling troværdig. |
| Sigourney Weaver | Virginia | Charismatisk frontfigur i den undergrundsorganisation, Joy opdager. Virginia er både mentor og bevægelsens samlende kraft. | Weaver giver Virginia kant med tør humor og moralsk tyngde. Hendes autoritet forankrer filmens politiske nerve, men hun lader også revnerne vise sig, når aktivismen slider. |
| Chris Messina | Will | Joys advokatmand, der er fanget mellem ægteskabelig loyalitet og tidens patriarkalske normer. Hans reaktion spejler samfundets modstand mod forandring. | Messina giver Will varme og forvirring på samme tid. Han undgår klischéen som “den uvidende ægtemand” ved at lade små, sårbare øjeblikke skinne igennem, især når ægteskabet udfordres af Joys hemmeligheder. |
| Wunmi Mosaku | Gwen | Organisationens praktiske lægefaglige omdrejningspunkt. Som sort kvinde blotlægger Gwen de raciale spændinger i bevægelsen og giver filmen en ekstra social dimension. | Mosaku spiller med rolig autoritet; hendes blik alene fortæller mere end lange taler. Højdepunktet er konfrontationen med Joy om privilegier og risiko - et øjeblik, der skubber filmen mod et bredere perspektiv. |
| Kate Mara | Lana | Joys nabo og fortrolige - en stille modvægt til de højlydte aktivister. Giver indblik i de mange kvinder, der ser til fra sidelinjen. | Mara leverer underspillet intensitet; små skuldertræk og tøvende replikker afslører den indre kamp mellem tryghed og solidaritet. Hendes sidste-øjebliks beslutning om at støtte Joy understreger filmens budskab om fællesskab. |
Samlet set skaber de fem skuespillere en menneskelig mosaik, hvor hver præstation er en nødvendig brik: Joys personlige rejse, Virginias urokkelige idealisme, Wills moralske opvågnen, Gwens kompromisløse professionalisme og Lanas stille empati. Sammen driver de dramaet fremad, så de historiske problemstillinger føles nærværende - og netop derfor er Call Jane mere end blot et periodedrama; det er et karakterstudie i civilt mod.
Øvrige medvirkende og biroller, der sætter scenen
Selv om Call Jane i høj grad bæres af Elizabeth Banks og Sigourney Weaver, er filmens autenticitet - og følelsen af sen-60’ernes USA - afhængig af et stærkt ensemble af biroller. Deres tilstedeværelse udbygger både den sociale ramme og de moralske konflikter, Joy bevæger sig i.
- Cory Michael Smith - Dean
Som den charmerende, men også kyniske lægestuderende Dean fungerer Smith som bindeleddet mellem undergrundsklinikken og det etablerede hospitalsmiljø. Hans ambivalens - idealisme over for personlig ambition - spejler filmens overordnede tema om individuelt ansvar i et rigidt system. - Grace Edwards - Charlotte
Charlotte er Joys 15-årige datter, der repræsenterer næste generations syn på kvindelig frigørelse. Edwards giver karakteren både uskyld og spirende vrede, hvilket gør moderens kamp endnu mere nærværende. - John Magaro - Detective Chilmark
Magaros politiefterforsker patruljerer byens moralske gråzoner. Figuren viser den retslige risiko, kvinder og aktivister løber, og bringer en konstant spænding ind i fortællingen - en påmindelse om, at ‘Jane-netværket’ når som helst kan afsløres. - Aida Turturro - Sister Mike
Den jordbundne nonne har et kærligt, men pragmatisk blik på synd og nåde. Turturros varme tilstedeværelse giver Joy et uventet religiøst alibi og understreger, at kvinders sundhed ikke kun er et sekulært anliggende. - Rebecca Henderson - Edie
Edie er netværkets praktiske organisator, der holder styr på telefonkæder, donationer og hemmelige adresser. Henderson spiller hende tørt og kontant, hvilket giver undergrundsgruppen en professionel troværdighed. - John Rothman - Director McDonald
Som hospitalsdirektør portrætterer Rothman det patriarkalske bureaukrati, Joy må konfrontere. Hans formelle, næsten kølige tone kontrasterer skarpt med Virginias radikale varme. - Geoffrey Cantor - Dr. Falk
Dr. Falk er den konservative overlæge, der nægter at risikere sin licens. Cantor gør figuren menneskelig nok til, at modstanden føles reel frem for karikeret, og understreger dermed hvor systemisk fordommene er.
Små øjeblikke med stor effekt
| Skuespiller | Rolle | Bidrag til helheden |
|---|---|---|
| Emily Creighton | PTO mom | Hendes velmenende sladder i skolebestyrelsen viser det sociale pres, Joy møder i forstaden. |
| Gina Jun | Reporter | Giver publikum et glimt af mediedækningen og demonstrerer, hvor hurtigt kontroversen kan eksplodere offentligt. |
| Bianca D'Ambrosio | Erin | Som ung patient i venteværelset minder hun om, at historien ikke kun handler om Joy - men om utallige navnløse kvinder. |
Disse biroller - suppleret af navne som Evangeline Young (Maeve), Beau Baxter (Dr. Aaronson) og Joel Brady (Dr. Campbell) - væver et tæt, historisk troværdigt net omkring hovedfortællingen. Hver figur, uanset skærmtid, placerer os midt i en tid, hvor privat mod kolliderede med offentlige restriktioner, og hjælper filmen med at blive mere end et enkeltstående drama; den bliver et nuanceret tidsbillede.
Bag om produktionen: holdet, udgivelse og nøgletal
Instruktør: Phyllis Nagy (Oscarnomineret manusforfatter til Carol) bringer med Call Jane sit skarpe blik for kvinders rettigheder og epokegengivelse ind i instruktørstolen.
Producenter: Claude Amadeo, Michael D’Alto, Lee Broda, Kevin McKeon, Robbie Brenner og David M. Wulf - et team, der tidligere har stået bag alt fra uafhængige festivaltitler til større prisvindere.
Produktionsselskaber
- Ingenious Media
- Unburdened Entertainment
- Redline Entertainment
- FirstGen Content
- RB Entertainment
- Our Turn Productions
- LB Entertainment
- Roadside Attractions (amerikansk distributør)
Nøgletal
| Original titel | Call Jane |
| Genre | Drama / Historie |
| Udgivelsesdato (USA) | 27. oktober 2022 |
| Varighed | 121 minutter |
| Oprindelsesland | USA |
| Sprog | Engelsk |
Historisk kontekst
Filmen er inspireret af den virkelige “Jane Collective” - en frivillig undergrundsgruppe, der i Chicago 1968-73 hjalp over 11.000 kvinder til sikre aborter, år før Roe v. Wade legaliserede indgrebet i hele USA. Phyllis Nagy placerer fortællingen i 1968, hvor sociale omvæltninger, kvindefrigørelse og borgerrettighedskamp smeltede sammen og skabte grobund for civil ulydighed og aktivisme.
Modtagelse & festivalrundtur
- Verdenspremiere på Sundance Film Festival 2022, hvor filmen blev rost for tidløs relevans og stærke skuespilpræstationer.
- Rotten Tomatoes (kritikere): ca. 80 % “fresh” ved amerikansk biografpremiere.
- Særligt fremhævet: Sigourney Weavers karismatiske birolle som Virginia og Elizabeth Banks’ nuancerede hovedrolle som Joy.
- Filmen udkom samme år som den amerikanske højesteret omstødte Roe v. Wade (juni 2022) - en ufrivillig, men markant aktualisering, der prægede omtalen i både amerikanske og europæiske medier.
Call Jane er dermed ikke blot et historisk drama, men også et samtidsindlæg, hvis tilblivelse, produktion og lancering er uløseligt forbundet med den fortsatte debat om reproduktive rettigheder - et tema, der får ny resonans, hver gang filmen vises for et biograf- eller streamingpublikum.
