Alemannia Aachen

Der Aachener Turn- und Sportverein Alemannia 1900 e. V. – i daglig tale blot Alemannia Aachen – udgør mere end blot en fodboldklub i den vesttyske grænseby ved Dreiländereck. For mange borgere i Aachen og omegn er den sort-gule trøje et fast kulturelt holdepunkt, der siden den 16. december 1900 har både afspejlet og påvirket byens identitet, dens sociale dynamikker og dens placering som brohoved mellem Tyskland, Belgien og Nederlandene.

I foråret 2025 tæller klubben 10.760 medlemmer og er dermed den største idrætsforening i Aachen, mens den – trods en turbulent økonomisk og sportslig kurs gennem de seneste årtier – fortsat hører til blandt de større foreningsbårne idrætsorganisationer i Tyskland. Fodbold er flagskibet, men inden for rammerne af hovedforeningen dyrkes også let atletik, futsal, håndbold, bordtennis, e-sport og en række andre idrætsgrene, ligesom der gennem historien har eksisteret afdelinger for blandt andet volleyball, badminton og basketball.

Efter et langt ophold i Regionalliga West, der i 2013 – 2024 udgjorde fjerde trin i det tyske ligasystem, sikrede førsteholdet sig i sæsonen 2023/24 et nyt mesterskab i Regionalliga West og dermed oprykning til 3. Liga fra kampåret 2024/25. Den sportslige genkomst falder sammen med en række myndighedsmæssige og organisatoriske nyskabelser, herunder friske sponsoraftaler, et revitaliseret fokus på talentudvikling samt en fornyet diskussion om klubbens værdigrundlag i lyset af rapporter om højreradikale netværks tilstedeværelse i dele af fankulturen.

Klubprofil og identitet

Navn, farver og tilnavn

Navnet „Alemannia” blev valgt allerede ved stiftelsen i 1900 som en bevidst påmindelse om det tyske element (alemannerne) i det yderste vestlige hjørne af riget. De sort-gule farver har lige siden prydet spillernes kampdragter, og netop de markante stribede trøjer har givet klubben kælenavnet Kartoffelkäfer – „Kartoffelbillerne” – et kærligt, men umiskendeligt visuelt nik til insekternes gule skjold med sorte striber.

Organisationsform

Fodboldafdelingen blev den 1. januar 2006 udskilt i et helejet datterselskab, Alemannia Aachen GmbH, mens moderforeningen fortsat organiserer de øvrige sportsgrene. Denne konstruktion medførte i 2012 og 2017 to separate insolvenssager, der begge fik betydning for licenshåndteringen og for det kommunale engagement i stadionkomplekset Tivoli.

Medlemsudvikling

Historisk udvikling

Stiftelsen og de første år (1900 – 1919)

Klubben blev stiftet af 18 elever fra Kaiser-Wilhelm-Gymnasium, Oberrealschule og Realgymnasium, som havde gjort fodbolden til et kærkomment supplement til datidens dominerende ridesport. Under navnet Fußballklub Aachen trænede de oprindeligt på Marienthaler Kasernenhof. Da navnet 1. FC Aachen allerede var optaget af en nyligt opløst forening, faldt valget på Alemannia Aachen. I 1907 vandt klubben sit første regionale mesterskab og trådte i 1909 ind i Westdeutscher Fußball-Verband, hvor interessen for spillet for alvor tog fart.

Mellemkrigstid og Gauliga (1920’erne – 1945)

Tidens strukturreformer bragte Alemannia ind i Rheingauliga i 1921, mens et selvbygget stadion; den første udgave af Tivoli, stod færdig i 1928. Klubben kvalificerede sig til Gauliga Mittelrhein efter nazisternes omorganisering af tysk fodbold i 1933 og kronede indsatsen med divisionsmesterskabet i 1938. Trods efterfølgende protester fra SV Beuel 06 – der fik titlen administrativt tildelt – forblev Alemannia det hold, som deltog i den nationale slutrunde.

Efterkrigstid og Oberliga West (1945 – 1963)

Efter genstiftelse i 1946 spillede klubben sig hurtigt tilbage i topfodbolden og var fra 1947 til Bundesligaens oprettelse i 1963 konstant medlem af Oberliga West. En bemærkelsesværdig præstation i en hård række, hvor kun Borussia Dortmund og FC Schalke 04 matchede denne kontinuitet. Gennembruddet på nationalt plan lod vente på sig, men klubben nåede DFB-pokalfinalen i 1953 og måtte her se sig besejret 1-2 af Rot-Weiss Essen.

Regionalliga og den første Bundesliga-æra (1963 – 1970)

Da Bundesligaen blev etableret uden Aachenernes deltagelse, måtte klubben acceptere en tilværelse i Regionalliga West. Trods flere forgæves oprykningsforsøg lykkedes det i 1967 at sikre adgang til den øverste række. Den første sæson (1967/68) gav en flot 11.-plads, og sæsonen 1968/69 blev historisk med et vice-mesterskab, blot otte point efter Bayern München. Et år senere fulgte imidlertid en dramatisk nedtur med blot én udebanepoint og hele 83 indkasserede mål, hvilket sendte klubben retur til 2. niveau.

2. Bundesligaens lange år (1970’erne – 1989)

Fra 1974 blev Alemannia et fast inventar i den nydannede 2. Bundesliga, men periodens gentagne økonomiske vanskeligheder, hyppige trænerskift og en stærk konkurrence fra Ruhr-områdets storklubber forhindrede en permanent tilbagevenden til Bundesligaen. To gange i midten af 1980’erne var holdet dog snublende tæt på en oprykning.

Fald til tredje niveau og genrejsning (1990 – 1999)

I 1990 rykkede klubben for første gang ned på 3. niveau (Oberliga Nordrhein). Den økonomiske situation var anstrengt, og først efter præsident Heinz-Gregor Johnens store personlige engagement i første halvdel af 1990’erne lykkedes en stabilisering. Oprykningen til 2. Bundesliga i 1999 blev dog overskygget af cheftræner Werner Fuchs’ pludselige død kort før den afgørende kamp.

Pokalbrag, Europa og Bundesliga-comeback (1999 – 2007)

Mellem 1999 og 2006 etablerede Alemannia sig som attraktiv 2. Bundesliga-klub med offensivt spil under Dieter Hecking. Sæsonen 2003/04 står som et højdepunkt: Holdet nåede sin tredje DFB-pokalfinale efter spektakulære sejre over bl.a. Bayern München og Borussia Mönchengladbach. Finale-nederlaget 2-3 til Werder Bremen gav alligevel adgang til UEFA-Cup, hvor Aachen nåede sekstendedelsfinalen mod AZ Alkmaar. De sportslige og økonomiske fremskridt kulminerede med oprykning til Bundesligaen i 2006. Opholdet varede kun én sæson (17.-plads 2006/07), men banede vejen for det nye stadion, Neuer Tivoli.

Sportsligt deroute og insolvens (2007 – 2013)

Efter tilbagekomsten til 2. Bundesliga dalede resultaterne: Syvendepladsen i 2008 blev efterfulgt af 13.-plads i 2010 og nedrykning i 2012. Samtidig voksede gælden efter stadionbyggeriet, og den 16. november 2012 indledte Alemannia Aachen GmbH et insolvensplan­forløb. Klubbens skæbneår kulminerede i sommeren 2013 med ny nedrykning til Regionalliga West.

Regionalliga-perioden (2013 – 2024)

I ti sæsoner balancerede Alemannia mellem økonomisk oprydning, gentagne trænerskift og sportslige ambitioner. Publikumstallet forblev dog imponerende: 30.313 tilskuere mod Rot-Weiss Essen i februar 2015 satte alle tiders rekord for fjerdedivisionen. Trods flere topplaceringer kom oprykningen først i hus i 2023/24 under cheftræner Heiner Backhaus.

Oprykning til 3. Liga (2024)

Mesterskabet i Regionalliga West 2023/24 bragte klubben tilbage i det professionelle ligasystem. Siden 5. spillerunde i 2024/25-sæsonen pryder Universal Polythex Kunststoffe GmbH trøjerne som ny hovedsponsor, og klubbens ledelse har offentligt udtrykt målsætninger om konsolidering frem for hurtig jagt på endnu en oprykning.

Sportlige meritter og rekorder

Titeloversigt

* vundet af reserverne (“II”).

Udvalgte klubrekorder

• Flest ligaoptrædener: Joaquín Montañés – 542 kampe.
• Første landsholdsspiller: Reinhold Münzenberg (1930).
• Flest point i Ewige Tabelle for 2. Bundesliga: klubben var leder fra december 2009 til september 2017.

Organisation, økonomi og insolvensforløb

Udskillelsen til GmbH

Medlemsmødet besluttede i august 2006, at alle hold fra U13 og opefter – inklusive licensafdelingen – skulle overgå til en nyetableret virksomhed, hvilket gav mere professionel styring, men også gjorde fodbolden sårbar over for markedsudsving.

Første insolvens (2012 – 2014)

Driftsunderskud, stadiongæld og faldende tv-indtægter førte 31. oktober 2012 til afskedigelsen af direktør Frithjof Kraemer. Insolvensplanen blev åbnet 1. juni 2013 og afsluttet 21. januar 2014. 10.500 kreditorer var registreret, og den samlede gæld lød på 69 mio. € – udbetalingen var mellem 1 % og 25 % afhængigt af fordringsklasse.

Anden insolvens (2017)

Den 21. marts 2017 indledtes en ny sag med Christoph Niering som foreløbig kurator. Spillertilladelsen blev opretholdt ved at flytte driften over i den nystiftede TSV Alemannia Aachen GmbH.

Stadioner og træningsanlæg

Tidlige spillepladser

• Radrennbahn im Zoologischen Garten (1901-1904)
• Waldspielplatz i Stadtwald (1904-1907)
• Sportplatz Siegel (1907)

Sportplatz Tivoli & det gamle Stadion Tivoli

Fra 1908 lejede klubben den tidligere landejendom Tivoli af byen. På baggrund af stigende tilskuertal opførtes et rigtigt stadion, indviet 3. juni 1928 med 11.000 pladser. En række etaper – bl.a. Würselener Wall (1953) og Tysklands stærkeste flomlysanlæg (1957) – hævede kapaciteten til 32.000 i 1950’erne.

Neuer Tivoli (2009 – )

Et fuldstændigt nybyggeri umiddelbart nord for det gamle stadion blev planlagt fra 2006 og opført 2007-2009 med cirka 50 mio. € i anlægsudgift. Kapaciteten er 32.960, heraf 11.681 ståpladser. Finansieringen omfattede kommunal støtte, en fan-obligation og midler fra delstaten Nordrhein-Westfalen. Storkampen ved åbningen den 12. august 2009 mod Lierse SK endte 2-2.

Ejerskabsoverdragelse

Under insolvensprocessen overvejedes endog at flytte hjemmekampene til Jülich; i januar 2015 solgte klubben stadion til byen Aachen for det symbolske beløb én euro.

Trænere og nøglepersoner

Udvalgte cheftrænere siden 1990’erne

Førstehold, reservehold og kvindefodbold

Førsteholdet 2025/26

Truppen pr. 18. juli 2025 består af både erfarne spillere og egne talenter; detaljerede spillerlister offentliggøres af klubben før sæsonstart.

Reserveholdet

Efter afmelding i 2017 vendte andetholdet tilbage i 2022/23 og vandt straks Kreisliga D. Holdet spiller nu i Kreisliga C på det kunstrængelagte „Alkmaar”-anlæg oven på stadionparkeringen.

Kvindefodbolden

Siden indlemmelsen af FC Teutonia Weidens kvindeafdeling i 2009 har Alemannia haft to senior- og flere pigehold. Førsteholdet rykkede i 2014 op i 2. Bundesliga og benytter i dag Stadion West som hjemmebane.

Øvrige idræts­afdelinger

Basketball

Klubbens mest meriterede afdeling uden for fodbolden. Mester i 1963 og 1964 og pokalvinder i 1960, med senere finaler i 1959 og 1962.

Volleyball

Kvindeholdet spillede Bundesliga 2008-2013, inden hele afdelingen i 2013 skiftede til PTSV Aachen. Som „Ladies in Black” fortsatte de succesen dér.

Badminton, bordtennis og håndbold

Badmintonafdelingen blev i 2009 udskilt som selvstændig forening, mens bordtennis- og håndboldsektionerne fortsat er aktive på breddeniveau. Håndboldherrerne var fra 1969 til 1981 fast inventar i Regionalliga West og deltog seks gange i Bundesligaoprykningen uden held.

Leichtathletik

Rita Jahn (DM-guld 200 m, 1968-69) og Jens Dautzenberg (DM-guld 400 m, 1997) er de mest kendte profiler. Siden 2024 konkurrerer man som en del af LG Aachen i et samarbejde med Aachener TG og DLC Aachen.

Futsal, e-sport og nye tilbud

Futsal-afdelingen blev etableret 2014 og rykkede i 2016 op i Futsalliga West. E-sport kom til i 2018, mens en ny bordfodbold-enhed blev oprettet på generalforsamlingen 2024 og tæller omkring 60 medlemmer.

Klubkultur, fans og samfund

Venskaber og transnationale bånd

Det tætteste samarbejde er med nederlandske Roda JC Kerkrade – blot 15 km fra Aachen – som klubben deler farver med. Traditionelle fanarrangementer og venskabskampe har styrket båndet siden 1960’erne.

Konfliktfelter og højreradikalisme

Efter tidligere episoder i 2013 har lokale medier og faninitiativer igen i 2024 advaret mod højreekstreme netværk med kontakt til klubbens magtorganer; grupper som Boxstaffel 520 og aktører fra Blood & Honour nævnes. Klubledelsen har lovet fuld undersøgelse.

Klubsang

Siden karneval 1967 har „Aber eins, aber eins…” fungeret som uofficiel hymne. Sangen blev skabt af trioen Die 3 Atömchen og synges stadig, ledsaget af trommer og trefoldigt klap.

Logoets udvikling

Efter en kort periode med ændret emblem vendte klubben i 2010 tilbage til det traditionelle skjold fra 1925 – sort „A” på gul baggrund, indrammet af en sort trekant.

Litteratur

• Franz Joseph Küsters & Walter Römer m.fl.: Olé Alemannia – Fussballgeschichten vom Aachener Tivoli.
• Franz Creutz (red.): Spiele, die man nie vergißt! Alemannia in den 60er Jahren.
• Franz Creutz (red.): Der TivOli Rückblick – Alemannia Aachen 1949–1999.
• Franz Creutz (red.): Die Rückkehr der Men in Black – Alemannias Weg in den UEFA-Cup.
• Franz Creutz (red.): Europa wir kommen – Alemannia im UEFA-CUP 2004/05.
• Franz Creutz (red.): Operation Bundesliga – Das Tagebuch des Alemannia-Aufstiegs.
• Erik Meijer & Thorsten Pracht: 3 geile Jahre.
• Franz Creutz (red.): Spielt am Samstag unser Fußballclub – Das Alemannia-Fanbuch.
• Ralf Schröder, Kolja Linden & Thorsten Pracht: Der Tivoli. 100 Jahre legendäre Heimat für Alemannia Aachen.

Afsluttende bemærkninger

Alemannia Aachen har gennemlevet næsten alle tænkelige facetter af tysk fodboldhistorie: fra skolernes spil på kasernegrunden, over nazitidens Gauliga, efterkrigstidens Oberliga, Bundesligaens glans og feudale byggeriambitioner til moderne insolvensret og e-sport. Klubben er flere gange stødt til grænsen af sin egen økonomiske bæreevne, men har hver gang fundet kræfter til at genopstå – ofte båret af et usædvanligt stort og loyalt publikum.

Med tilbagevenden til 3. Liga i 2024, med et omkostningslet stadion under kommunalt ejerskab og med en stadig bredere idrætslig og kulturel palet, står Alemannia ved en ny skillevej. Hvilken vej den traditionsrige klub vælger, vil, som historien så tydeligt viser, afhænge af samspillet mellem by, medlemmer, sponsorer og ikke mindst de folk, der af hjertet synger: „Alemannia Aachen wird nicht untergeh’n!”