Darmstadt 98

Sportverein Darmstadt 1898 e. V. – oftest blot kaldet SV Darmstadt 98 eller i daglig tale ”Die Lilien” – er på én og samme tid et traditionsrigt, lokalt forankret kultfænomen og et moderne, licensbærende fodboldselskab fra den sydhessiske universitetsby Darmstadt. Klubben rummer i dag knap 15.000 medlemmer og placerer sig dermed blandt Tysklands 50 største idrætsforeninger, men dens udspring kan spores tilbage til en håndfuld gymnasieelever og deres lærer, der i maj 1898 stiftede FC Olympia Darmstadt. Den karakteristiske lilje i logoet – inspireret af byens våben – har siden præget klubbens selvbillede og farverne blå og hvid fungerer som tydelig identitetsmarkør for både topspillere, ungdomshold og de tusindvis af fans, der uge efter uge samler sig ved Böllenfalltor.

Fodboldafdelingen har gennem årtierne været omdrejningspunktet, men foreningen organiserer også basketball, bordtennis, futsal, e-sport, judo, vandresport og – som den første tyske profiklub – en officiel afdeling for idrætsudøvere med handicap. På grønsværen kulminerede klubbens mest spektakulære gennembrud med de sensationelle oprykninger til Bundesligaen i 1978, 1981, 2015 og senest 2023. Hver gang har økonomiske begrænsninger og et relativt lille stadion sat rammerne, men lige så ofte har ukueligt sammenhold, kreative løsninger og en dyb lokal forankring vist sig som Liliernes hemmelige våben.

Den følgende artikel dykker systematisk ned i klubbens mere end 125-årige historie, analyserer de sportslige højdepunkter og tilbagevendende nedture, beskriver stadionet, ungdomsarbejdet, afdelingerne uden for fodbolden, den levende fankultur og de vigtigste tal, rekorder og personligheder. Artiklen er struktureret i tematisk afgrænsede afsnit, som hver især søger at belyse SV Darmstadt 98 fra flest mulige vinkler og på basis af verificerbare oplysninger.

Historisk udvikling

Det gryende fodboldliv (1898–1919)

22. maj 1898 ses som klubfødslen, idet professor Leopold Ensgraber sammen med sine fire sønner og ti skolekammerater formaliserede de uformelle fodboldkampe på Schlossgartenplatz under navnet FC Olympia 1898. Allerede få år senere forbød byens højere skoler midlertidigt den ”engelske” sportsgren, men fascinationen var uovervindelig, og i 1903 blev forbuddet ophævet.

FC Olympia søgte efterhånden nye baner: først i Arheilgen, senere Weiterstadt og derefter på det såkaldte „Exert“. Det sportslige gennembrud kom i 1908, da holdet vandt Westkreismeisterschaftens B-klasse, blandt andet via en markant 14-1-sejr over Saar-mestrene fra Völklingen 03. Trods periodisk deltagelse i regionens øverste række lykkedes det dog ikke at hamle op med sydvesttyske stormagter som Mannheim, Kaiserslautern eller Ludwigshafen.

Første Verdenskrig betød, at spillerne blev indkaldt, og midlertidige ”Kriegsmannschaften” så dagens lys. De positive erfaringer med samarbejde inspirerede efter krigen til en egentlig fusion: 11. november 1919 smeltede FC Olympia sammen med SC Darmstadt 1905 til SV Darmstadt 1898. Beslutningen om at overtage byens farver blå og hvid – samt liljen – blev et ikonisk træk, der stadig kendetegner klubben.

Mellemkrigstid og nazitid (1919–1945)

Allerede i 1921 stod et nyt stadion klar på Böllenfalltor, men fodboldholdet formåede kun sjældent at løfte sig over regional middelmådighed. Til gengæld vandt klubbens håndboldherrer seks sydtyske mesterskaber og nåede DM-finalen i 1931, mens løberen Hermann Engelhard hentede OL-bronce på 800 meter i 1928.

Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 blev alle foreninger underlagt Führer-princippet. SV Darmstadt 98 tog afstand og nægtede i 1938 at indgå i den planlagte storfusion ”GfL Darmstadt”. Prisen var manglende statslig støtte og dermed sportslig stagnation. Holdet kom ganske vist i Gauliga Hessen-Nassau i 1941, men allerede 1943 rykkede man ned, og de allieredes bombardementer i 1944 gjorde organiseret sport umulig.

Efterkrigstidens opsving (1945–1978)

Seks måneder efter kapitulationen gendannedes foreningen, men Böllenfalltor var beslaglagt af amerikanske tropper. Dermed rykkede kampene til Radrennbahn og Hochschulstadion. Under spillertræner Adam Keck kulminerede sæsonen 1949/50 i oprykning til Oberliga Süd efter en dramatisk relegationsturnering. Debuten bød på en 5-4-sejr over de nykårede tyske mestre fra VfR Mannheim, men strukturelle ændringer førte straks til nedrykning.

I de næste år etablerede klubben sig i 2. Liga Süd, dog med tilbagevendende dyk til amatørrækkerne 1961, 1963 og 1970. Et vigtigt vendepunkt kom i 1971, da Udo Klug overtog trænerposten og sammensatte et løbestærkt, lokalt funderet hold, som i 1973 vandt det sydtyske mesterskab og var tæt på Bundesliga-opstigning.

Debuten i Bundesligaen og tilbagefald (1978–1982)

Lothar Buchmann førte i 1978 Darmstadt til førstepladsen i 2. Bundesliga Süd. For at håndtere professionelle krav udviklede klubben det berømte ”Darmstädter Modell”: flertallet af spillerne bevarede civilt fuldtidsarbejde, trænede om aftenen og tog ferie til træningslejre. Presse og modstandere døbte dem ”Feierabendfußballer”.

Eventyret varede kun én sæson; efter 34 kampe blev holdet nr. 17 og rykkede ned. I 1981 gentog historien sig: ny 2. Liga-titel, ny oprykning, men igen fulgte nedrykning i 1982, blandt andet belastet af interne konflikter og manglende økonomisk råderum.

Finansiel turbulens og sportslig zig-zag (1982–2007)

Starten af 1980’erne var præget af dyre indkøb – bl.a. lands­holdsspillerne Luděk Macela og Zdeněk Nehoda – og voksende gæld på over otte millioner D-mark. 1988 var man en straffesparkskonkurrence fra endnu en Bundesliga-plads, men tabte til Waldhof Mannheim. Nedrykningen til Regionalligaen i 1993 markerede slutningen på 22 års profifodbold.

Sølvglimt kom via Hessenpokalen, som Lilierne vandt 1999, 2001, 2006, 2007 og 2008. Alligevel blev 2003 endnu et lavpunkt med nedrykning til Oberliga. Et år senere vendte klubikonet Bruno Labbadia dog skuden med rekordhøje 88 point og sikrede oprykning til Regionalliga.

Trods sportslige lysglimt betød underskud og skattesager, at foreningen 6. marts 2008 indledte insolvensbehandling. Takket være fans, sponsorater og et indtægtsgivende venskabsmøde mod Bayern München lykkedes det at redde licensen.

Den sensationelle dobbeltoprykning (2007–2015)

Efter at have stabiliseret økonomien rykkede holdet i 2011 op i 3. Liga, anført af træner Kosta Runjaic. To år senere stod klubben sportsligt til nedrykning, men rivalerne Kickers Offenbach mistede licensen, hvilket gav Darmstadt en uventet redningsplads.

Med Dirk Schuster ved roret og kaptajn Aytaç Sulu i midterforsvaret skrev Lilierne fodboldromantik, da de i 2014 via dramatisk playoff udbedrede et 1-3-underskud og slog Arminia Bielefeld i sidste sekund. Belønningen var 2. Bundesliga – for første gang i 21 år.

Sæsonen 2014/15 blev endnu mere eventyrlig: trods det laveste budget (cirka 5 mio. €) og blot 44 scorede mål nøjedes man ikke med overlevelse, men tog direkte billetter til Bundesligaen via 1-0 over FC St. Pauli i sidste runde.

Bundesligakampe, nye nedrykninger og nutiden (2015–2025)

Darmstadt overraskede i 2015/16 med stærke udebaneresultater, besejrede bl.a. Bayer Leverkusen og sikrede overlevelse runde før tid. Efterfølgende skiftede Schuster til FC Augsburg; Norbert Meier, senere Torsten Frings, kunne ikke forhindre nedrykningen i 2017.

I 2021/22 var holdet igen millimeter fra oprykning, men tabte på målscore til Hamburger SV. Den triumf kom i stedet 2023 under Torsten Lieberknecht. Bundesligacomebacket 2023/24 blev hårdt: 0-8 mod Bayern og blot tre sejre totalt gav hurtig returbillet til 2. Liga. Lieberknecht trådte tilbage september 2024, hvorefter Florian Kohfeldt overtog og styrede holdet til en stabil 12. plads i 2024/25.

Sportslige meritter

Nationale liga- og pokalbedrifter

• Meister 2. Bundesliga: 1977/78, 1980/81
• Oprykning til Bundesligaen: 1978, 1981, 2015, 2023
• Oprykning til 2. Bundesliga: 1974, 2014
• Oprykning til 3. Liga: 2011
• Sydtysk mester: 1973, 1978, 1981, 2011
• Hessisk mester: 1950, 1962, 1964, 1971, 1999, 2004, 2008
• Hessenpokalen: 1999, 2001, 2006, 2007, 2008, 2013
• Bedste DFB-Pokal-resultat: Kvartfinale 1986/87

Historiske placeringer i de to øverste ligaer

Stadionet ved Böllenfalltor

Navn, kapacitet og symbolik

Stednavnet Böllenfalltor refererer til de popler – lokalt kaldet ”Böllen” – der voksede langs en gammel skovport (”Tor”). Siden 1921 har dette område været Liliernes hjemmebane. Efter flere etaper af moderniseringer, herunder ny græsbane med varme (2014), mobile endetribuner (2016) og helt ny hovedtribune (2020-22), rummer anlægget i dag 17.810 tilskuere. Siden 2014 bærer det officielt navnet Merck-Stadion am Böllenfalltor, dog hyldedes superfan Jonathan Heimes i sæsonen 2016/17, hvor sponsor Merck afstod rettighederne, og arenaen midlertidigt bar hans navn.

Atmosfære og fansektioner

Den sydlige kurve – ”Südtribüne Darmstadt” – huser de mest vokale tilhængere fra blokkene 1898, Usual Suspects, Deliquents, Ultrà de Lis og Underdogs. Modsat finder man A-Block-grupperne på hovedtribunen, der plejer oldschool-sang efter britisk forbillede. Efter renoveringen står tilhængerne endnu tættere på banen, hvilket har intensiveret kampstemningen.

Klubbens organisation

Nuværende ledelse

Foreningen ledes af et valgt præsident-kollegium, mens fodboldselskabet drives med klassisk professionel struktur: direktion, sportslig ledelse, administration og marketing. De konkrete navne på de nuværende ansvarlige fremgår af klubbens offentlige informationer, men gentages ikke her.

Sponsorer og partnere

• Hovedsponsor Haix (sikkerhedsfodtøj) siden 2023/24, kontrakt til 2026.
• Stadion- og NLZ-navnerettigheder: Merck KGaA (forlænget til 2028).
• Langvarigt trøjesponsorat fra 2008 til 2023: Software AG.
• Udstyrspartner: Craft Sportswear fra 2018/19 til 2024/25.
• Mere end 400 virksomheder indgår i kategorierne Premium-, Top-, 98er- og Business-partnere.

Trænere og markante spillere

Ikoniske navne

• Udo Klug – arkitekten bag 1970’ernes sportslige løft.
• Lothar Buchmann – manden bag første Bundesliga-oprykning.
• Dirk Schuster – dobbeltoprykker (2014 og 2015) samt redningsmand 2018.
• Aytaç Sulu – anfører og forsvarsklippe i 2010’erne.
• Willi Wagner – klubrekordholder med 401 kampe.
• Werner Böhmann – stadig topscorer med 123 officielle mål.

Profiler med flest optrædener og mål

* Officielle førsteholdskampe i liga og pokal efter 1945.

Fodboldakademi og ungdomsarbejde

”Junglilien” og faciliteter

Ungdomsafdelingen – populært kaldet Junglilien – træner på HEAG-anlæggets to kunstgræsbaner lige bag stadionet (kapacitet 1.500 ståpladser). Siden 2017 råder klubben over et eget internat med plads til ti talenter fra U15 til U19 i tæt samarbejde med lokale skoler.

U19- og U17-holdenes resultater

• U19 første gang i Bundesliga Süd 2009/10, genoprykning 2015/16 og 2020/21, seneste nedrykning 2023.
• U17 deltog i Bundesligaen fra 2019/20, vandt Hessenpokalen 2022 og rykkede ned 2023.

Brede talentprogrammer

Siden 2012 afholder klubben bauverein-Lilien-Fördertraining for 5- til 12-årige samt dedikerede målmandstræningshold. Dertil kommer Merck-Lilien-Feriencamps, som årligt giver op mod 600 børn en uge på anlægget eller hos regionale partnerklubber.

Andre idrætsafdelinger

Basketball

Siden 1963 har SV98 spillet basketball. Herrernes førstehold er aktuelt i Oberliga Hessen, mens damerne fra 2024/25 er rykket op i Bezirksliga.

Futsal

Via et samarbejde med TU Darmstadt overtog Lilierne i 2010 et succesrigt futsalprojekt, der fra 2015 har spillet i Regionalliga Süd. Holdet har vundet Hessenpokalen 2014 og 2015 samt sydtysk pokal i 2015.

Bordtennis

Damerne spillede Bundesliga i 1979/80, mens herrerne blev tyske sølvvindere allerede i 1933. I dag huser afdelingen hold i Verbandsliga Süd (damer) og Bezirksoberliga (herrer).

Handicap- og Reha-sport

Siden 2021 driver klubben som pioner en afdeling for idrætsudøvere med intellektuel funktionsnedsættelse. Holdet vandt HBRS-Hessenmesterskabet og to guld ved Special Olympics 2022.

Øvrige aktiviteter

Desuden råder SV 98 over judo, vandring, moderne sport-karate, senioridræt og Headis. Historiske afdelinger som felt-handball og atletik er indstillet, men deres meritter – bl.a. seks sydtyske handballtitler (1920’erne-30’erne) – lever videre i klubbens historie.

Fankultur og sociale initiativer

Fanorganisationer

Klubben registrerer 87 officielle fan-klubber; ældste er Blau-Weiß (1973). De største, fx Die Siedler, tæller over hundrede medlemmer. Siden 2013 har foreningen haft en selvstændig fan- og støtteafdeling, som blandt andet driver det frivillige fanradio-projekt.

Ultras, sang og symbolik

Block 1898 og senere Südtribüne står for koreografier og sange som ”Die Sonne scheint!” (officielt klubnummer) og ”Allez les bleus”. I 2022 udgav klubben albummet ”Lilien-Lieder” indsunget af spillere, fans og trænerstab.

Rivaler og venskaber

• Rivaler: Kickers Offenbach (ældste fjendskab), Eintracht Frankfurt (Hessen-derby), KSV Hessen Kassel, Waldhof Mannheim.
• Venskaber: BSC Young Boys (Bern) gennem ultras, Skinhead-kontakter til FC St. Pauli og FC Hanau 93.

Socialt engagement

Siden 2014 afholder klubben og virksomheden PEAK regelmæssige indsamlingskampagner; milepælen på én million euro blev rundet september 2021. I 2022 lancerede klubben appen WirLilien, der samler nyheder, billetservice og medlemsfordele.

Statistikker og nøgletal

Alletiders største sejre og nederlag (udvalgte)

• Største pokalsejr: 10-0 mod FSV Hemmersdorf Amateure (1980)
• Største Bundesligasejr: 4-0 (flere gange)
• Højeste Bundesliga-nederlag: 0-8 mod FC Bayern München (2023/24)

Historiske tilskuertal

Efter moderniseringerne er stadion nær udsolgt til stort set alle ligakampe. I 3. Liga-oprykningskampen 2011 mod FC Memmingen var 17.000 til stede, mens playoff-opgøret mod Arminia Bielefeld 2014 blev fulgt live på både HR og WDR.

Perspektiver

Med en genopbygget stadionramme, solid medlemsbase og voksende sponsorportefølje går SV Darmstadt 98 ind i den næste æra som fast del af det øverste tyske fodbolddæk. Udfordringen er fortsat at balancere økonomiske realiteter med sportslige ambitioner og den stærke, lokale identitet. Liliernes historie viser, at klubben igen og igen formår at vende modgang til momentum, når fællesskab, frivillighed og den karakteristiske lilje forenes.

Om fremtiden byder på endnu et Bundesliga-eventyr, vil tiden vise. Men uanset division står navnet Böllenfalltor som et symbol på ærgerrig fodboldromantik, og ”Die Lilien” vil fortsat blande sig i den tyske fodboldfortælling med hjertet forrest og fansene i ryggen.