Eintracht Braunschweig

Eintracht Braunschweig er et af Tysklands mest traditionsbundne idrætsfællesskaber, og klubben har siden etableringen i 1895 sat markante aftryk på både fodboldbanen og i en lang række andre sportsgrene. Den blå-gule klub fra den historiske hansestad er især berømt for det sensationelle tyske mesterskab i 1967, sin rolle som stolt stiftelsesmedlem af Bundesligaen i 1963 samt den legendariske kontrovers om Jägermeister-logoet, der for alvor banede vejen for kommerciel trikotreklame i tysk fodbold.

I dag organiseres den professionelle fodboldafdeling i Eintracht Braunschweig GmbH & Co. KGaA, mens moderklubben BTSV Eintracht von 1895 e. V. fortsat driver et bredt spektrum af idrætsdiscipliner med i alt 7.557 medlemmer (status 16. juli 2025). Foruden fodbold tilbydes blandt andet hockey, basketball, blindefodbold, svømning, vandpolo, håndbold, skak, tennis, atletik, dart, volleyball og e-sport. Det ikoniske Eintracht-Stadion fra 1923, der i dag rummer godt 24.000 tilskuere, ejes af byen Braunschweig, men fungerer fortsat som det pulserende midtpunkt for klubbens aktiviteter.

Fortællingen om Eintracht Braunschweig er imidlertid ikke kun en beretning om triumfer og store navne. Det er også historien om økonomiske udfordringer, nedrykninger, genopbygning fra bunden og en stædig tro på egne talenter. Klubbens vej fra lokal drengeklub på Leonhardplatz til national mester, fra fodboldfremstød i kejsertiden til nutidens moderne kapitalstruktur, rummer et væld af episoder, personligheder og rekorder, der tilsammen udgør en af de mest fascinerende kronikker i tysk idrætsliv.

Klubbens identitet og struktur

Navn, forkortelse og selskabsform

Det officielle foreningsnavn er Braunschweiger Turn- und Sportverein Eintracht von 1895 e. V. (forkortet BTSV). Klubbens professionelle herrefodbold drives i dag af Eintracht Braunschweig GmbH & Co. KGaA, en selskabsform, der blev valgt efter en medlemsafstemning i september 2007 for at sikre fremtidig kapitaltilførsel og større økonomisk fleksibilitet. Samtidig bevares foreningsdemokratiet, idet BTSV fortsat ejer den komplementære GmbH, mens eksterne investorer kan tegne kommanditanparter.

Farver, våben og kælenavn

Blå og gul er klubfarverne, identisk med farverne fra det tidligere Hertugdømme Braunschweig. Våbnet består traditionelt af en rød løve på hvidt skjold indrammet af en cirkulær blå-gul bort. Løven refererer i både by- og regionsvåben til hertug Henrik Løve. I perioden 1972-1986 bar klubben en modificeret udgave af Jägermeisters hjortehoved som officielt emblem – et kreativt svar på det daværende forbud mod trikotreklame. Efter et medlemspådraget ønske genindførtes det rundformede historiske våben i 2012, og til 50-året for mesterskabet spillede førsteholdet 2016/17 med et særskilt jubilæumslogo. Kælenavnet Die Löwen (Løverne) er en naturlig afledning af heraldikken.

Historisk overblik

1895-1904 – Grundlæggelsen

Klubben så dagens lys 15. december 1895 som Fußball- und Cricket-Club Eintracht Braunschweig. Stifterne var primært unge gadefodboldspillere anført af ingeniør Carl Schaper, og de første år bestod sæsonerne mest af venskabskampe på Leonhardplatz. Allerede 28. januar 1900 markerede klubben sig nationalt, da repræsentanten Stansch deltog i det møde i Leipzig, hvor Deutscher Fußball-Bund blev grundlagt – Eintracht er dermed DFB-stifter. De organiserede mesterskabsrækker i hertugdømmet Braunschweig begyndte dog først efter oprettelsen af den lokale fodboldunion 1. maj 1904.

1904-1933 – Regionale højdespring

I 1905 vandt Eintracht den første Braunschweig-titel og debuterede i den tyske slutrunde. Nordtysk dominans fulgte med mesterskabet i 1908 og igen i 1913, hvor holdet konkurrerede i den nydannede Norddeutsche Verbandsliga. På samme tid udviklede klubben tidlige landsholdsspillere; Walter Poppe fik debut for Tyskland allerede 20. april 1908. Første verdenskrig afbrød turneringerne, men straks efter krigen steg medlemsantallet, og den 17. juni 1923 indviede man Eintracht-Stadion med 15.000 tilskuere.

1933-1947 – Gauliga, krig og genstart

Nazitidens Gauliga-struktur placerede Eintracht i Gauliga Niedersachsen, hvor klubben under turbulente forhold alligevel sikrede to titler (1943, 1944) og deltog i nationale slutrunder. Efter krigen samlede de britiske myndigheder alle Braunschweigs idrætsaktører i storklubben TSV Braunschweig. Først 1. april 1949 genopstod det historiske navn Eintracht Braunschweig.

1947-1963 – Oberliga Nord-årene

Fra 1947 var klubben fast inventar i den stærke Oberliga Nord, dog med en tvungen tur ned i 2. klasse 1952/53 efter en bestikkelsessag, som senere blev udstået ved omgående oprykning. Et highlight var liga-sølvet i 1958, der kvalificerede til den nationale slutrunde. Da DFB besluttede at centralisere eliten i én Bundesliga fra 1963, sluttede Eintracht som nummer tre og blev udpeget til et af de 16 grundlæggerhold.

1963-1967 – Bundesliga og guldet

Allerede i basisåret 1963/64 markerede klubben sig med rekordlang disciplin; først i 1975 fik en Eintracht-spiller rødt kort. Kulminationen kom i sæsonen 1966/67, hvor træner Helmuth Johannsen førte en defensivt uhyre disciplineret trup til det tyske mesterskab. Med blot 27 indkasserede mål – et benchmark, der stod til 1988 – og spillere som Lothar Ulsaß, Horst Wolter og Klaus Gerwien sikrede Braunschweig sig titlen to point foran 1860 München. Mestrene tjente 1.200 DM i grundløn pr. måned og passede oftest civile jobs ved siden af fodbolden.

1968-1985 – Fra Europacup til tilbagegang

I Europacuppen 1967/68 nåede de løver kvartfinalen mod Juventus, hvor et playoff i Bern tabtes 0-1. Begivenhederne inkluderede Bundesliga-skandalen i 1971, hvor spillere modtog 40.000 DM for at levere ekstra indsats mod Rot-Weiß Oberhausen – en sag, der udløste bøder og karantæner.

På sponsorsiden skrev klubben historie 24. marts 1973 ved som første Bundesliga-hold at bære reklame; Jägermeister-logoet fungerede som foreningsvåben og indbragte 100.000 DM. Sportsligt toppede man igen i 1976/77 med en tredjeplads og kvartfinaler i UEFA-regi. Signingen af Paul Breitner i 1977 blev dog dyr og kortvarig. Stadiongæld og ustabile resultater førte til nedrykninger 1980 og 1985.

1985-2007 – Yo-yo mellem 2. Bundesliga og Regionalliga

Nedrykningen 1987 til den daværende drittklassige Oberliga blev historisk, da Eintracht som eneste tyske klub rykkede ned med positiv målscore (52-47). En ny sportslig kurs måtte lægges, og perioden bød på gentagne opstigninger 1988, 2002 og 2005, men også tilbagefald. Sæsonen 2006/07 sluttede med fem trænere, dyrt indkøbte spillere og en sidsteplads i 2. Bundesliga.

2007-2017 – Lieberknecht og Bundesliga-comeback

Benno Möhlmanns korte epoke afløstes af tidligere ungdomstræner Torsten Lieberknecht, som på mirakuløs vis reddede klubben i 2008 og kvalificerede den til den nye 3. Liga. Med sportsdirektør Marc Arnold satsede man derefter på unge udviklingsspillere og økonomisk mådehold. Resultatet kom i 2010/11, hvor holdet rykkede op som 3. Liga-mester, og i 2012/13 fulgte den sensationelle direkte Bundesliga-oprykning efter 28 års fravær.

Sæsonen 2013/14 i landets bedste række endte med øjeblikkelig nedrykning, men gælden blev elimineret, og klubben solgte profiler med fortjeneste. I 2016/17 nåede Braunschweig tredjepladsen og måtte i playoff mod VfL Wolfsburg, hvor to smalle nederlag standsede drømmen.

2017-nutid – Nye udfordringer

Sæsonen 2017/18 viste igen sportens barske sider: Med 39 point rykkede Eintracht ned fra 2. Bundesliga – det højeste pointtal et nedrykkerhold til dato har haft. Efter fyringen af Lieberknecht fulgte store omstruktureringer, flere trænere og en hård kamp for overlevelse i 3. Liga. Først på sidste spilledag 2018/19 reddede holdet sig via bedre målscore end Energie Cottbus. Yderligere oprykning fulgte i 2020 og 2022, hvorefter Eintracht fortsat pendler mellem de to øverste rækker.

Sportslige meritter

Nationale titler

Pokal- og cupresultater

• DFB-pokalsemifinalist: 1981 og 1990
• Norddeutscher Pokalsieger: 1952, 1954, 1962, 1973
• Pokalsieger des NFV (Niedersachsenpokal): 2004, 2011

Internationalt

Klubbens bedste europæiske resultat er kvartfinalen i Europacuppen for mesterhold 1968 mod Juventus Turin. I UEFA-Cuppen nåede Eintracht ottendedelsfinalen i både 1972 og 1978. Desuden vandt løverne hele syv Intertoto-Cup-turneringer (1968, 1970, 1971, 1972, 1975, 1978, 1979) – et bevis på datidens sommerform.

Udvalgte klubrekorder

• Fair-play: 322 Bundesliga-kampe i træk uden udvisning (1963-1973).
• Højeste Bundesliga-hjemmesejr: 6-0 mod Rot-Weiss Essen (1977) og 6-0 mod VfB Stuttgart (1975).
• Flest Bundesliga-kampe: 419 – Franz Merkhoffer (1968-1984).
• Flest Bundesliga-mål: 84 – Lothar Ulsaß (1964-1971).
• Nedrykningen 1987 som eneste klub med positiv målscore (+5).

Eintracht-Stadion og øvrige faciliteter

Historie og kapacitet

Stadionet ved Hamburger Straße blev indviet 17. juni 1923 og rummede i 1960’erne op til 38.000 stående spectators. I dag, efter ombygninger og sikkerhedstilpasninger, er kapaciteten 24.406, stadig med fuld atletikløbebane – en sjældenhed blandt moderne tyske arenaer. I 1981 solgte klubben anlægget til bykommunen for ca. 12 mio. D-mark for at lette gældsbyrden.

Træningsmiljø

Klubbens Nachwuchsleistungszentrum (NLZ) ligger ved anlægget Kennel og råder over flere opvarmede kunstgræs- og naturgræsbaner. NLZ blev senest certificeret med tre ud af tre mulige DFL-stjerner.

Organisation, økonomi og sponsorater

Sponsorattets pionertid – Jägermeister

Günter Mast, direktør for Kräuterlikøren fra Wolfenbüttel, indledte 1972 et partnerskab, der skulle ændre tysk fodbold. For at omgå forbuddet mod reklamer fik Eintracht registreret det orange hjortehoved som klublogo, hvilket åbnede banen for alle senere trikot-sponsorater. Mast forsøgte endda at omdøbe klubben til Sportverein Jägermeister Braunschweig; trods juridiske slagserier blokerede DFB navneskiftet, indtil Bundesgerichtshof i 1986 gav klubben ret – dog uden at navnet blev implementeret, da samarbejdet sluttede samme år.

Kapitalstruktur siden 2007

Medlemmerne stemte i 2007 for udskillelsen af profifodbolden til en KGaA. Det betød øget investeringsmulighed, men bevarede medlemmernes flertal i moderforeningen BTSV. Sebastian Ebel blev samme år valgt til præsident og genvalgt i 2011.

Herreholdet – nutid og fortid

Aktuel trup (21. juli 2025)

Nedenstående spilleroversigt er klubofficiel pr. 21. 7. 2025.

Trænerteam (19. 5. 2025)

• Cheftræner: [Aktuelt navn]
• Assistenttrænere: [navne]
• Målmandstræner: [navn]
• Fysisk stab: [navne]

Legendariske spillere

Klubrekordholder i kampe er Franz Merkhoffer (563 officielle optrædener), mens Werner Thamm med 116 scoringer er all-time topscorer. Blandt profiler med landsholdsudtagelser som Eintracht-spillere kan nævnes Horst Wolter, Lothar Ulsaß, Klaus Gerwien og senere Ermin Bičakčić.

Trænerikonografi

Helmuth Johannsen (1963-1970) står som den mest ikoniske træner med mesterskabet i 1967. Branko Zebec førte holdet til topplaceringer i midten af 1970’erne, og Torsten Lieberknecht blev kendt for sin ti år lange genrejsning af klubben fra afgrund til Bundesliga.

Talentudvikling og reserver

U23-holdet

Efter midlertidig afmeldelse i 2019 blev andenholdet genoprettet i Landesliga og rykkede i 2024 tilbage til Oberliga Niedersachsen. Kampene foregår på B-pladsen ved Eintracht-Stadion, populært kaldet ”Rheingoldarena”.

Ungdomsakademiet

A-juniorerne har gentagne gange spillet i Bundesliga Nord/Nordost, senest frem til 2018, og vandt DFB-Junioren-Pokal i 2017 med 3-0 over Carl Zeiss Jena. B-juniorerne er forankret i U17-Bundesliga Nord/Nordost og ledes aktuelt af Marc Pfitzner.

Kvindefodbold

Førsteholdet debuterede i Oberliga Niedersachsen-Ost 2018/19, vandt Niedersachsenpokalen 2019 og rykkede i 2023 op i Regionalliga Nord. I samme sæson tabte holdet dog pokalfinalen 1-3 til TSV Barmke. Trænerteamet ledes af Simon Wintgen.

Fans, kultur og rivalisering

Tilskuere og stemning

Til trods for udsving mellem ligaerne har Eintracht traditionelt et solidt tilskuergennemsnit. Allerede i 2011/12 – mens klubben var i 2. Bundesliga – placerede den sig som det 24. mest besøgte sportshold i Tyskland med 21.396 tilskuere i snit.

Fanvenskaber

• 1. FC Magdeburg – venskab siden 1990’erne, styrket gennem fælles velgørenhedsaktiviteter efter Elbeoversvømmelsen 2013.
• FC Basel og SV Waldhof Mannheim – venlige relationer mellem fangrupper.

Rivaler

Hannover 96 er den erklærede ærkerival; opgørene kaldes det ægte Niedersachsenderby. Derudover omtaler medierne kampe mod VfL Wolfsburg som derby, men Braunschweigs hardcore-fans anerkender kun Hannover-duellen som sådan.

I populærkulturen

Filmen ”66/67 – Fairplay war gestern” (2009) skildrer en gruppe Eintracht-hooligans og refererer i titlen til mesterskabssæsonen 1966/67. Jazz-funk-bandet Jazzkantine skabte i 2008 musicalen ”Unser Eintracht” sammen med Staatstheater Braunschweig.

Andre sportsgrene under Eintracht

Damehockey

Klubbens måske mest succesrige afdeling uden for fodbold er kvindernes hockeyhold med seks tyske udendørsguld (1965, 1969, 1974-78) og tre indendørs titler (1973-75). Holdet nåede tre gange i træk finalen i EuroHockey Club Champions Cup mod Amsterdamsche HC (1975-77).

Basketball

Basketballafdelingen opstod 1956 og har i nyere tid især gjort sig bemærket med kvindeholdet, som siden 2013 har spillet i 2. Damen-Basketball-Bundesliga og i debutåret nåede finalen om oprykning.

Icehockey

Eishockey blev optaget i 1981 via en eksisterende lokal klub. Efter periodevis deltagelse i Regionalliga Nord rykkede man i 1997 op i den daværende 1. Liga Nord (senere 2. Bundesliga). Afdelingen blev selvstændig i 2000 og opløstes 2003.

Atletik, svømning og andre discipliner

Eintracht har fostret adskillige nationale mestre og OL-deltagere inden for langdistanceløb og kapgang – eksempelvis Rudolf Harbig (verdensrekordholder på 800 m), Rudi Lüttge og Viktor Siuda. Svømmeherrerne vandt fem tyske stafelmesterskaber i begyndelsen af 1950’erne. I vandpolo har klubben løftede tre nordtyske mesterskaber og fire gange optrådt i Bundesligaen.

E-sport, futsal og bordfodbold

Siden 2020/21 deltager Eintracht i DFL’s Virtual Bundesliga. Futsalholdet har siden 2017/18 konkurreret i Regionalliga Nord, mens klubbens bordfodboldspillere har vundet Landesliga Braunschweig i 2018 og 2020.

Personligheder og ledelse

Udvalgte præsidenter

• Günter Mast (1983-1986) – kontroversiel Jägermeister-patron.
• Gerhard Glogowski (1999-2007) – tidligere delstatspremierminister.
• Sebastian Ebel (fra 2007) – økonom, der initierede professionsudskillelsen.

Profiler fra andre sportsgrene

Hockeyspillere som Nadine Ernsting-Krienke, Anke Kühn og Julia Zwehl er olympiske guldvindere fra 2004, der alle bar Eintracht-trøjen. På atletikfronten er Inge Kilian seksdobbelt tysk mester i højdespring, mens gå-specialisten Horst Thomanske vandt fem DM-titler. I svømning dominerede Werner Ditzinger med otte nationale titler.

Litteratur om Eintracht Braunschweig

Interesserede kan dykke yderligere ned i værker som Horst Bläsig & Alex Lepperts ”Ein roter Löwe auf der Brust”, Jochen Dörings samtidsrapport fra mesterskabssæsonen 1966/67 eller Gerhard Gizlers studie af klubbens NS-tid. Disse udgivelser skitserer både sportens højdepunkter og de sociokulturelle sammenhænge omkring klubben.

Afsluttende bemærkninger

Eintracht Braunschweig har gennem mere end 125 år bevist, at tradition, lokal forankring og evnen til at rejse sig efter modgang kan forenes i én og samme forening. Fra pionerrollen i DFB og de tidlige nordtyske triumfer, over mesterskabet i 1967 og Jägermeister-opgøret, til nutidens professionelle set-up og brede breddeidræt, fremstår løverne som et levende eksempel på den tyske klubmodels mangfoldighed. Fremtiden vil utvivlsomt bringe nye udsving mellem ligaerne – men også fortsat højrøstet sang på Nordkurve, blå-gule farver i byen og et rødt løvehjerte på brystet.