Hertha Berlin

Hertha, Berliner Sport-Club e.V. – populært kendt som Hertha BSC eller blot Hertha – er den ældste fortsat eksisterende fodboldklub i den tyske hovedstad og en af de største flerstrengede idrætsforeninger i landet. Klubben har hjemme i bydelen Westend i Charlottenburg-Wilmersdorf og tæller pr. 25. maj 2025 59.217 medlemmer, hvilket placerer den blandt de femten største idrætsforeninger i Tyskland.

På grønsværen kendes Hertha som “Die Alte Dame”, den gamle dame, og klubben står især stærkt i den kollektive fodboldbevidsthed for de to tyske mesterskaber i 1930 og 1931, seks DM-finaler i træk i mellemkrigstiden, flere markante Bundesliga-sæsoner i 1970’erne og et væld af europæiske og nationale cup-eventyr. Hertha er medstifter af både Deutscher Fußball-Bund (1900) og Bundesligaen (1963) og indtager i dag 12. pladsen i den evige Bundesligatabel.

Ud over førsteholdets kampe i Olympiastadion driver Hertha BSC et omfattende talent- og breddearbejde med et anerkendt ungdomsakademi, en traditionsrig andetholdsenhed, kvinde- og pigeafdeling, blindenfodbold, eSport, boksning, kegling, bordtennis og flere andre discipliner. Klubben har desuden skrevet sig ind i tysk idrætshistorie via spektakulære op- og nedture, økonomiske turnaround-projekter, infrastrukturplaner og en fankultur, der favner alt fra klassiske marchsange til hiphop-kollektiver.

Historisk overblik

1892 – 1901 : Grundlæggelsen og de første skridt

Den 25. juli 1892 grundlagde brødreparrene Fritz og Max Lindner samt Otto og Willi Lorenz den rene fodboldklub Berliner Fußball-Club Hertha 1892. Navnet blev hentet fra dampskibet “Hertha”, som Fritz Lindner netop havde sejlet med på Havel. Skibets skorsten bar farverne blå, hvid og gul; gul forsvandt dog hurtigt, og de blå-hvide kulører blev klubidentitetens kerne.

I begyndelsen handlede det mest om selskabelige kampe. Manglende sportslig succes førte til faldende medlemsantal, men da lærlingeafdelingen fra topklubben Alemannia 90 i 1894 skiftede til Hertha, steg antallet igen. Som indmeldt forening fik holdet adgang til det såkaldte “Exer” ved Schönhauser Allee, hvor spillerne selv måtte medbringe mål og opstregning.

Hertha var med til at stifte Thor- und Fußballbund Berlin (1894), meldte sig senere ind i Deutscher Fußball- und Cricket-Bund (DFuCB) og nåede i 1895/96 hurtigt op i 1. klasse – dog uden at holde sig dér i første omgang. I 1900 var Hertha på Arkonaplatz kulisse for ideen om at danne en stærkere klubstruktur, en anekdote der regnes for mytisk startskud til senere fusioner.

1901 – 1923 : Gennembrud og første titler

Fra sæsonen 1901/02 spillede BFC Hertha fast i øverste række i Verband Deutscher Ballspielvereine. I 1905 flyttede klubben til Schebera-Platz i Gesundbrunnen, hvor den første Berliner Meisterschaft blev vundet i 1906. Semifinalen mod det senere tyske mesterhold VfB Leipzig blev dengang endestationen i DM-slutspillet.

På trods af verdenskrigen blev Hertha igen bymester i 1915, 1917 og 1918. Samme periode bød på historiske øjeblikke som 3-0-sejren over engelske Southend United i 1910 – første gang et kontinentalhold slog et engelsk professionelt mandskab.

1923 – 1933 : “Plumpe”, guldalder og to tyske mesterskaber

Uenigheder med Schebera gjorde, at Hertha 7. august 1923 fusionerede med den velhavende Berliner Sport-Club og blev til Hertha BSC. På modsatte side af Schebera-Platz opførte man Stadion am Gesundbrunnen, indviet 9. februar 1924. Anlægget fik kælenavnet “Plumpe” og blev omdrejningspunkt for Tysklands stærkeste klub i anden halvdel af 1920’erne.

• 1926 – 1931: seks DM-finaler i træk
• 22. juni 1930: første tyske mesterskab – 5-4 over Holstein Kiel efter dramatisk comeback i Düsseldorf
• 14. juni 1931: anden DM-titel – 3-2 mod 1860 München i Köln, vendt af legenden Johannes “Hanne” Sobek

Umiddelbart efter den første titel blev fusionen opløst; Hertha betalte 73.000 Reichsmark, beholdt stadions og navnet. Perioden 1926-31 står som klubbens mest succesrige, og ingen senere Hertha-generation har nået en DM-finale.

1933 – 1945 : Tredje Rige og krigsår

Efter nazisternes magtovertagelse blev klubben “gleichgeschaltet”. Hans Pfeiffer, partimedlem, blev præsident. En omfattende historisk undersøgelse (2009) dokumenterer, at Hertha hverken var udpræget regimekritisk eller særlig nazistisk, men tilpassede sig for at overleve. Vigtige skikkelser som Wilhelm Wernicke holdt sammen på foreningen og skrev til flere hundrede indkaldte Hertha-spillere ved fronten.

Sportsligt vandt Hertha Gauliga Berlin-Brandenburg i 1935, 1937 og 1944, men nåede ikke videre i de nationale slutrunder. Skæbner som den jødiske læge Hermann Horwitz, der blev myrdet i Auschwitz, og fanen Ejias Kaszke, der døde i KZ Sachsenhausen, minder om epokens mørke kapitler.

1945 – 1963 : Genopbygning og Oberliga Berlin

Efter krigen opløste de allierede alle tyske klubber. I Vest-Berlin spillede Hertha-spillere fra 1945 under navnet SG Gesundbrunnen og fik først 1. august 1949 lov at hedde Hertha BSC igen. Holdet rykkede i 1949 op i Stadtliga Berlin, senere benævnt Vertragsliga.

1950’ernes resultater var svingende, men i 1957 kom den første Oberliga-titel, og i 1963 – den sidste Vestberlinske mesterskab – blev Hertha udvalgt som byens repræsentant i den nystiftede Bundesliga.

1963 – 1969 : Bundesliga-debut og tvangsnedrykning

Premieren i Bundesligaen 24. august 1963 mod 1. FC Nürnberg (1-1) blev spillet i Olympiastadion, da “Plumpe” ikke opfyldte kravene. Sportsligt klarede Hertha sig akkurat, men økonomiske uregelmæssigheder og ulovlige handgelder førte i 1965 til tvangsnedrykning til Regionalliga. Tre suveræne sæsoner (58:2, 57:3 og 55:5 point) bragte klubben tilbage i den fineste række 1968/69.

1970’erne : Høje topper og Bundesliga-skandale

I begyndelsen af årtiet blev Hertha to gange nummer tre (1970, 1971). I samme periode udløste Bundesligaskandalen 1971 bøder og karantæner; for at sanere økonomien blev “Plumpe” solgt og revet ned i 1974.

Sæsonen 1974/75 gav klubbens hidtil bedste Bundesligaposition – sølv – og i 1979 nåede man UEFA-Cup-semifinalen mod Roter Stern Beograd (ud på udebanemål). DFB-pokalen blev tabt i finalerne 1977 og 1979 efter omkampe/forlænget spilletid.

1980’erne : Fald til tredjebedste række

Nedrykning i 1980, kortvarig oprykning og sidsteplads i 1983, og endelig rutsjetur til Amateur-Oberliga 1986. Poststadion dannede ramme om små tilskuertal, men holdet vendte i 1988 tilbage til 2. Bundesliga.

1990’erne : Vejen tilbage

Oprykningen til Bundesligaen i 1990 blev fulgt af øjeblikkelig nedrykning. Andre højdepunkter leverede andetholdet, Hertha-Bubis, der sensationelt nåede DFB-pokalfinalen 1993 (0-1 mod Bayer Leverkusen).

Med Jürgen Röber på trænerbænken, et nyoprettet erhvervsråd og Dieter Hoeneß som manager rykkede Hertha i 1997 op sammen med 1. FC Kaiserslautern; hjemmekampen 7. april 1997 satte 2. Bundesliga-tilskuerrekord med 75.000.

2000 – 2009 : Konsolidering, Europa og rekorder

I 2002 blev professionelle aktiviteter udskilt i Hertha BSC GmbH & Co. KGaA. Holdet kvalificerede sig til Champions League 1999/2000 og etablerede sig i top-10. Under Lucien Favre opnåede Hertha i 2008/09 63 point og en fjerdeplads – den bedste Bundesligasæson siden 1975 – men missede Champions League med to runder igen.

2009 – 2014 : Skiftende ligaer

Efter fyringen af Favre og nedrykningen 2009/10 fulgte instant op- og nedrykning: mesterskab i 2. Bundesliga 2011, tilbage i Bundes­liga, men ned igen via tabt relegation mod Fortuna Düsseldorf 2012. Jos Luhukay sikrede 2013 en ny 2. Bundesliga-rekord på 76 point og endnu en direkte oprykning. Som oprykker sluttede Hertha 2013/14 på 11. pladsen.

2014 – 2019 : Stabilisering under Pál Dárdai

Med Pál Dárdai som træner satte klubben kurs mod øvre midterfelt: 7. plads 2015/16 (kvalifikation til Europa League), 6. plads 2016/17 (direkte gruppespil) og solide midterplaceringer frem til foråret 2019. Efter fem nederlag i træk annoncerede parterne en værdig afslutning på samarbejdet.

2019 – 2023 : Windhorst-investering, uro og syvende nedrykning

Ante Čović tog over som cheftræner 2019/20, samtidig med at investor Lars Windhorst via Peil Investment B.V. lagde samlet 374 mio. € i KGaA-kapital. Sportslig stabilitet udeblev. Jürgen Klinsmann kom og gik efter 76 dage, Alexander Nouri og Bruno Labbadia fulgte, og klubben sluttede 2019/20 som nummer ti.

2020/21 blev præget af tabte pokalrunder og bundstrid. Michael Preetz og Labbadia måtte forlade posten; Dárdai vendte tilbage og reddede klubben med 35 point. I 2021/22 tog Tayfun Korkut og senere Felix Magath over; Hertha overlevede via 2-1 samlet mod Hamburger SV i relegationen.

Sæsonen 2022/23 under Sandro Schwarz endte derimod med nedrykningen nummer syv i klubbens historie. Pál Dárdai fik igen tjansen, men en sen udligning mod VfL Bochum på næstsidste spillerunde beseglede skæbnen, og Hertha sluttede sidst med 29 point.

Stadion og infrastruktur

Olympiastadion – hjem siden 1963

Hertha spiller sine hjemmekampe i det ikoniske Olympiastadion, bygget til OL 1936 og moderniseret 1974 samt 2000-04. Kapaciteten er 74.649 tilskuere, med blå løbebane i klubbens farver. Arenaen huser også det årlige DFB-pokalfinale samt landskampe og koncerter.

Fra “Plumpe” til Poststadion

• Stadion am Gesundbrunnen (“Plumpe”): 1924-1963 og midlertidigt 1965-1968; nedrevet 1974.
• Poststadion: Hjemmebane i Amateur-Oberliga-årene 1986-1988 samt udvalgte 2. Bundesliga-kampe 1988/89.
• Friedrich-Ludwig-Jahn-Sportpark: UI-Cup, UEFA-kvalifikation og sæsonstart 1992/93.

Planer om ny fodboldarena

I marts 2017 præsenterede Hertha en Machbarkeitsstudie for et eget 55.000-sæders fodboldstadion på Schenckendorffplatz ved Olympiapark eller alternativt Brandenburg Park i Ludwigsfelde. Projektet, tegnet af Albert Speer & Partner, er tiltænkt fuld privat finansiering og var oprindeligt målrettet åbning i 2025, når lejekontrakten i Olympiastadion udløber. Flere lokaliseringsforslag har været i spil, herunder det tidligere lufthavnsareal Tegel og et område ved Maifeld.

Organisation og ejerskab

Fra e.V. til KGaA

Den 23. maj 2002 blev licens- og talentafdelingen udskilt i Hertha BSC GmbH & Co. KGaA. Foreningen (e.V.) ejer 100 % af administrations-GmbH’en og bevarer dermed flertallet af stemmer (50 % + 1) uanset kapitalfordeling.

Kapitaltilførsler og hovedaktionærer

Peil Investment opsagde i 2022 sin ejerpost; amerikanske 777 Partners opkøbte aktierne og deltog i kapitalforhøjelse, mens 50+1-reglen fortsat sikrer foreningskontrol.

Identitet, navn og våben

Navnets udvikling

• 1892 – 1923: Berliner Fußball-Club Hertha 1892 (BFC Hertha 92)
• 1923 – i dag: Hertha Berliner Sport-Club (Hertha BSC)
• 1945 – 1949: SG Gesundbrunnen (midlertidigt)

Våbenskjold

Klublogoet har gennemgået flere forandringer med flaget som centralt motiv. Siden 2012 er “Fahne pur” – det blå-hvide flag uden yderligere tekst – officielt klubvåben.

Farver og trøjer

Blå og hvid fra damp­skibet “Hertha” kendetegner hjemmetrøjen, traditionelt i striber. 1970’erne og 1990’erne bød på eksperimenter med ensfarvede og marineblå designs, mens 2000’erne markerede en tilbagevenden til klassiske striber.

Sportslige meritter

Officielle titler

Regionale triumfer

I alt 23 Berliner mesterskaber (1906-1988) og 14 Berliner pokaltitler understreger Herthas dominans i hovedstaden i over 100 år.

Statistiske højdepunkter

• Højeste Bundesliga-hjemmesejr: 9-1 mod Borussia Dortmund (18. apr 1970).
• Højeste Bundesliga-hjemmenederlag: 0-6 mod Hamburger SV (1979/80) og FC Bayern (2011/12).
• Tilskuerrekord hjemme: 88.075 mod 1. FC Köln (26. sep 1969).
• Rekord i 2. Bundesliga: 23 sejre (2010/11) og 76 point (2012/13).
• Bundesliga-spilledag som tabelfører: 16 runder, senest 10. aug 2013.

Mærke­spillere og trænere

Udvalgte rekorder

• Flest ligaoptrædener: 366 – Pál Dárdai.
• Flest Bundesliga-mål: 93 – Michael Preetz.

Århundredsholdet (2003-afstemning)

Ved 111-års jubilæet kårede fansene et “Jahrhundertelf”. Holdet samler profiler fra guldalderen i 1930’erne til ikoner fra Bundesliga-epoken.

Nylige cheftrænere (udpluk)

• Jürgen Röber (1996-2002)
• Huub Stevens (2002-2003)
• Lucien Favre (2007-2009)
• Friedhelm Funkel (2009-2010)
• Pál Dárdai (2015-2019, 2021, 2023-)
• Jürgen Klinsmann (2019-2020)
• Bruno Labbadia (2020-2021)
• Felix Magath (2022)

Holdstruktur

Førsteholdskader 2025/26

Truppen for sæsonen 2025/26 (opdateret 13. juli 2025) omfatter spillere med kontrakt i 2. Bundesliga. Listen offentliggøres af klubben før sæsonstart, men fremgår ikke her i detaljer.

Træner- og supportstab

Thomas Herrich fungerer som administrerende direktør; sportslig ledelse varetages af sportsdirektør Benjamin Weber, mens cheftrænerposten siden april 2023 igen bestrides af Pál Dárdai.

Hertha BSC II og talentudvikling

Andetholdets milepæle

Hertha BSC II – tidligere “Hertha-Amateure” – deltager aktuelt i Regionalliga Nordost. Holdet blev kendt i 1993, da det som første reservehold nåede DFB-pokalfinalen: Sejre over Hannover 96, 1. FC Nürnberg, Chemnitzer FC og andre bragte de unge “Hertha-Bubis” til Olympiastadion, hvor de tabte 0-1 til Bayer Leverkusen.

Ungdomsakademi

• U19-mestre i Tyskland: 2018
• U17-mestre: 2000, 2003, 2005, 2012
• DFB-Junioren-Vereinspokal: 2004, 2015

Akademiet har produceret profiler som Christian Fiedler, Carsten Ramelow, Arne Friedrich og flere nuværende Bundesliga-spillere.

Kvinder og piger

Historik

Allerede i 1920’erne fandtes en kortlivet kvindeafdeling. En ny satsning 1978-cirka 1988 fulgte, men først i 2009 tog Hertha for alvor skridt med samarbejde med 1. FC Lübars (2. Bundesliga Nord). Efter mesterskab i 2015 uden oprykning blev samarbejdet stoppet 2016.

Mellem 2020 og 2022 samarbejdede klubben med 1. FFC Turbine Potsdam, inden man i 2023 overtog kvinde- og pigeholdene fra Hertha 03 Zehlendorf. Førsteholdet spiller nu i Regionalliga Nordost og benytter Hueppe I på Olympiaparkens område.

Fankultur

Venskaber og rivaler

• Langvarigt venskab med Karlsruher SC; fælles fanfester bl.a. ved 2-2-opgøret i 2023.
• Historisk solidaritet med 1. FC Union Berlin i delingstiden; efter genforeningen har sportslig rivalisering taget over.
• Rivalfølelser primært mod Schalke 04, Hansa Rostock, VfB Stuttgart og Eintracht Frankfurt.

Sange og musik

Indløbssangen “Nur nach Hause” af Frank Zander (1993) er obligatorisk før hver kamp. Blandt andre tribunehits finder man “Immer wieder Hertha”, “Berliner Luft” og nyere remix af lokale hiphop-artister som Die Atzen. Rapper Harris stiftede fanclubben “United Colors of Hertha” i 2011, og profiler som Bushido, BHZ, Pashanim og Paula Hartmann erklærer åbent deres kærlighed til blå-hvid.

Øvrige sportsgrene

Beachvolleyball

Fra 2005 til 2013 repræsenterede europamesterparret Sara Goller / Laura Ludwig Hertha i nationale og internationale turneringer, før Ludwig skiftede til Hamburger SV.

Boksning

Boxabdelingen blev grundlagt 1948 og har vundet tyske holdmesterskaber 1973, 1974, 1993, 1996 og 2009. Førsteholdet konkurrerer i 1. Bundesliga.

eSport

Siden 2019 har Hertha deltaget i Virtual Bundesliga. Akademiet fostrede bl.a. stjerne-streameren Elias Nerlich. I februar 2023 blev Marina Preradović den første kvinde til at vinde en VBL-kamp.

Andre afdelinger

• Blindenfodbold (samarbejde med PSV Köln siden 2020)
• Futsal (siden 2007)
• Kegling (grundlagt 1930, flere DM-titler)
• Bordtennis (Bundesliga-perioder 1971-74, 1985-87; senest i Regionalliga)
• Eishockey-historik 1969-71

Statistik og nøgletal (udvalgt)

Kultur og samfund

Eisbjørnen Hertha

2. april 2019 blev en hanisbjørn i Tierpark Berlin døbt “Hertha” med klubben som fadder – et PR-symbol på lokal forankring.

Afsluttende bemærkninger

Hertha BSC’s 130-årige historie er præget af kontinuerlig forandring: fra dampbåds-inspireret arbejderklub til globalt brand med internationale investorer, fra “Plumpe” til Olympiastadion og fremtidige arena-drømme, fra Gauliga-titel til eSport-pioner. Uanset divisionsstatus forbliver klubben en samlende kraft i Berlin, båret af tilhængeres “Ha-Ho-He” og en identitet, der kombinerer stolte traditioner med viljen til at genopfinde sig selv.