Union Berlin

1. FC Union Berlin er et fodboldfænomen, der i dag både er den medlemsmæssigt største idrætsforening i Berlin og en af de mest omtalte klubber i tysk topfodbold. Klubben, der har hjemme i bydelen Köpenick, har fra sit første ophav i 1906 over DDR-årene og frem til samtidens Bundesliga- og Champions League-eventyr udviklet sig fra lokal arbejderklub til international beundret kultinstitution, uden at miste sin egenart og de folkelige rødder, der skabte slagordet “Eisern Union”.

Union Berlin er kendt for sit ikoniske Stadion An der Alten Försterei, for faninitiativer der spænder fra bloddonations-kampagner til kollektivt byggeri af tribuner, og for et vedvarende engagement i sociale og samfundsmæssige spørgsmål. På banen tæller højdepunkterne blandt andet FDGB-pokaltitlen i 1968, DFB-pokalfinalen i 2001, de første Bundesliga-oprykninger i 2019 og de historisk hurtige kvalifikationer til alle tre europæiske klubturneringer mellem 2021 og 2023.

I det følgende udfoldes Union Berlins lange og komplekse fortælling i et bredt spektrum af temaer. Artiklen skitserer klubbens historiske udvikling, organisatoriske strukturer, sportslige meritter, stadionets liv, ungdoms- og kvindeafdelingen, fankulturens mange lag samt de rivaliseringer og venskaber, der har formet identiteten hos “die Eisernen”.

Identitet og grundlæggende fakta

Klubnavn, stiftelse og hjemsted

Det officielle navn lyder 1. Fußballclub Union Berlin e.V. Klubben blev formelt grundlagt 20. januar 1966 som udskillelse af fodboldafdelingen i TSC Berlin. Rødderne går dog tilbage til 17. juni 1906, hvor FC Olympia Oberschöneweide så dagens lys i det dengang industriprægede Oberschöneweide. Siden 1920 har klubbens foreløbere spillet på den nuværende hjemmebane i Köpenick, hvor skoven Wuhlheide danner ramme om Stadion An der Alten Försterei.

Farver, symboler og kaldenavne

Klubbens farver er rød og hvid, valgt efter DDR-tidens BSG Motor Oberschöneweide-periode. Wappet blev designet i 1965 af grafikeren Peter Gribat: En flaglignende skriftranke med “1. FC Union”, hvor bogstavet C er formet som en gul læderfodbold med Berlins bjørn i midten. Blandt tilnavnene figurerer “Eiserne/Eisern Union” og det historiske “Schlosserjungs”, der henviser til de tidlige blå arbejderskjorter.

Medlemstal og sponsorsituation

Union Berlin havde per 30. juni 2025 hele 70.111 medlemmer og er dermed nummer tolv blandt alle tyske sportsklubber. Antallet af kommercielle partnere steg fra 386 i 2016 til omkring 450 i 2023. Siden sæsonen 2020/21 er adidas udstyrsleverandør, og hovedsponsorater har gennem tiden omfattet såvel globale koncerner som lokale virksomhedssamarbejder.

Historisk udvikling

1906-1920: De første skridt i Oberschöneweide

Tre lokale klubber – Frisch Auf, Preußen og Vorwärts – fusionerede i juni 1906 til FC Olympia Oberschöneweide. Da truppen primært bestod af skoleelever, søgte holdet hurtigt mod større rammer og blev ungdomsafdeling hos BTuFC Helgoland 97, før den senere tilknytning til Union 92 skaffede navnet “Union” og farverne blå-hvid.

I februar 1909 brød spillerne ud og dannede Union Oberschöneweide som selvstændig forening. I årene op til 1. verdenskrig rykkede klubben tre gange op og etablerede sig fra 1914 i den højest rangerede VBB-liga. Krigsårene kostede dyrt – omkring 60 % af medlemmerne blev indkaldt og kun hvert femte medlem vendte hjem.

1920-1945: Berliner mesterskaber og Gauliga-omstilling

Flytningen til Sadowa-Sportanlage 1920 – den nuværende Alte Försterei – blev markeret med gæstebesøg fra tyske mestre 1. FC Nürnberg. Samme år indkasserede Union sin første berlinermeistertitel og debuterede i den nationale slutrunde. Kulminationen kom i 1923, hvor klubben som tysk vice­mester tabte finalen 0-3 til Hamburger SV foran 64.000 tilskuere i Grunewaldstadion.

Naziregimets strukturændring i 1933 samlede de øverste rækker i 16 Gauligaer. Union kom i Gauliga Berlin-Brandenburg, hvor resultaterne dog dalede, og klubben rykkede ned i 1935. Trods en midlertidig topping af Gauliga-gruppe B i 1940 og deltagelse i det nationale slutspil blev krigsårene præget af spiller­mangel og organisatorisk usikkerhed.

1945-1966: Efterkrigstid, deling og navneskift

Efter besættelsesmagtens forbud mod gamle foreninger opstod SG Oberschöneweide, som genvandt sin lokale styrke med bymesterskab i 1948 og Berliner Pokal 1947 og 1948. Den kolde krig skabte dramatiske følger: Sovjetisk nej til deltagelse i den vesttyske DM-slutrunde 1950 udløste flugt til Vestberlin, hvor spillerne etablerede SC Union 06 Berlin.

I øst blev holdet integreret som BSG Motor Oberschöneweide under VEB Transformatorenwerk Karl Liebknecht. Senere fulgte fusioner til SC Motor Berlin, TSC Oberschöneweide og TSC Berlin, inden den politisk betingede skabelse af et “civilt” fodboldcentrum førte til grundlæggelsen af 1. FC Union Berlin den 20. januar 1966. Beslutningen blev båret igennem af FDGB-formand Herbert Warnke i samspil med SED-toppen.

1966-1971: Neugrundlægning og pokaltriumf

Sportsligt vendte klubben tilbage til DDR-Oberliga samme sommer ved at vinde DDR-Ligaen overlegent. Union sikrede med en sjetteplads den bedste nyoprykkerpræstation og deltog 1967 i Intertoto-turneringen. Højdepunktet kom 1968, hvor en 2-1-sejr over Carl Zeiss Jena skaffede FDGB-pokalen til Köpenick, hvorefter Union fik heltestatus blandt fansene.

1971-1980: Relegationskomplekset og kultstatus

Den nye liga­struktur med fem DDR-Liga-stævner krævede playoff-oprykninger, som Union fejlede i to år i træk. 1976 lykkedes oprykningen, og holdet slog ærkerivalen BFC Dynamo både ude og “hjemme” i Stadion der Weltjugend, hvilket styrkede klubbens image som underdog uden for systemets favør. Trods voksende publikumstal faldt Union igen ned i 1980.

1980-1989: Fahrstuhlmannschaft og Intertoto-glimt

Skift mellem 1. og 2. niveau fortsatte. I 1985 nåede Union en fornem syvendeplads i Oberliga og FDGB-pokalfinalen (tabt 1-5 til Lok Leipzig). Intertoto-gruppesejr 1986 med sejre over Bayer Uerdingen, Lausanne-Sport og Standard Liège gav international anerkendelse, men nedrykning 1989 markerede endnu et tilbageslag, kort før murens fald satte sporten i baggrunden.

1989-1998: Økonomisk krise og licensnedslag

Genforeningen betød integration i DFB-systemet, men Union missede det begrænsede antal 2.-Bundesliga-pladser. I 1993 blev en falsk bankgaranti årsag til afvist licens trods sportslig oprykning, og også i 1994 og 1995 blev økonomien hindring. Gældsbyrden steg til over 2,5 millioner DM.

Fanprotesterne kulminerede i “Rettet Union!”-marchen 1997, og sponsor­aftale med Nike samt lån fra Sportwelt Beteiligungs GmbH reddede klubben fra konkurs. Nina Hagen indspillede hymnen “Eisern Union” samme år og gav moralsk løft.

1998-2008: Europæisk luft og ny rutsjebane

Træner Georgi Wassilew førte holdet til Regionalliga-mesterskab 2000 og sensationel DFB-pokalfinale 2001 mod Schalke 04. Som tabende finalist kvalificerede Union sig til UEFA-Cuppen 2001/02 og nåede 2. runde. I 2. Bundesliga blev bedste placering en sjetteplads i 2002, men nedrykninger i 2004 og 2005 sendte klubben helt ned i Oberligaen. Kampagnen “Bluten für Union” og to derby­sejre på 8-0 og 2-0 mod BFC Dynamo i 2006/07 kickstartede genrejsningen.

2008-2019: Fra tredjeliga-mester til Bundesliga-opstigning

I den nyoprettede 3. Liga 2008/09 blev Union suveræn første mester og rykkede op. Sommeren 2009 blev renoverede Alte Försterei indviet, og klubben fastholdt ti sæsoner i 2. Bundesliga med stabile midterplaceringer. Efter 17 kampe uden nederlag i 2018/19 sikrede Union tredjepladsen og slog VfB Stuttgart i playoff via 2-2 ude og 0-0 hjemme. Klubben blev dermed den 56. i Bundesliga-historien.

2019-2025: Bundesliga-etablering og europæiske milepæle

Debutsæsonen 2019/20 gav 11. plads og mindeværdige sejre som 3-1 over Borussia Dortmund. 2020/21 blev Max Kruse hentet, og holdet tog syvendepladsen og dermed billet til UEFA Europa Conference League. Året efter blev placeringen forbedret til femteplads og Europa League, hvor Union nåede 1/8-finalen 2022/23.

Sæsonen 2022/23 kastede et historisk fjerde­plads-resultat af sig og dermed kvalifikation til Champions League. I 2023/24-gruppespillet mødte Union blandt andet Real Madrid, spillede sine hjemmekampe i Olympiastadion og sikrede siden Bundesliga-overlevelse trods trænerskifte fra Urs Fischer til Nenad Bjelica – og videre til Marco Grote. I 2024/25 overtog Bo Svensson kortvarigt, inden Steffen Baumgart pr. december 2024 fik roret og førte holdet sikkert igennem sæsonen.

Sportslige præstationer og meritter

Nationale titler og pokalbedrifter

• FDGB-pokalen: Vinder 1968; finalist 1986
• DFB-pokal: Finalist 2001
• DDR-Liga (flere staffelnavne): Mesterskaber 1966, 1970, 1974, 1975, 1976, 1981, 1982, 1985, 1991
• 3. Liga: Mester 2009
• NOFV-Oberliga-titler: 1992, 1993, 1994, 2006
• Regionalliga Nord-mester: 2001
• Regionalliga Nordost-mester: 2000

Internationale resultater

Rekorder

• Længste ubesejrede serie i tysk professionel fodbold 2018/19: 17 kampe
• Flest mål i én Bundesliga-halvleg: 8 (4-4 mod VfB Stuttgart, 2024/25, første halvleg)
• Største Bundesliga­sejre pr. 2020/21: 5-0 mod Arminia Bielefeld, 4-0 mod Mainz 05

Organisation og ledelse

Præsidium 2025-2029

Præsidiet har siden juli 2025 været fuldtidsprofessionelt beskæftiget; Dirk Zingler er den længst siddende formand i klubbens historie.

Økonomiske nøgletal

Regnskabet 2021/22 viste en omsætning på 122,1 mio. € og et overskud på 12,7 mio. €. Klubben beskæftigede samme år cirka 350 ansatte, hvoraf 480 var aktive spillere på tværs af årgange og køn.

Fond og socialt ansvar

Stiftelsen “UNION VEREINT. Schulter an Schulter” fra 2016 samler klubbens aktiviteter inden for integration, sundhed, miljø og børne- og ungdomsarbejde. Mottoet “Der Starke hilft dem Schwachen” gennemsyrer blandt andet fodbold-camps, antiracistiske workshops og miljøprojekter.

Navne- og strukturhistorik

Stadion An der Alten Försterei

Historisk udvikling

Stadionet åbnede officielt 7. august 1920 med kamp mod 1. FC Nürnberg og havde dengang plads til cirka 10.000. Kapaciteten voksede gradvist; en stor ombygning i 1970’erne/80’erne førte til 22.500 pladser, og en overdækket tribunebygning blev tilføjet i 2000.

Modernisering 2008-2013 og fremtidige planer

Mellem 2008 og 2013 gennemførtes to byggeetaper: først tag over ståtribuner og indlagt varme i banen, derefter ny hovedtribune med loger og 400 parkeringspladser. Projektet blev finansieret via fanaktier – 10.000 stk. á 500 € – og frivilligt arbejde fra over 2.000 tilhængere, der præsterede 140.000 arbejdstimer.

Kapaciteten er siden 2015/16 22.012 (18.200 stå- og 3.812 siddepladser). Et udvidelsesprojekt til mindst 37.000 pladser er planlagt til 2025-2026, hvorefter Bundesligakampene i overgangsperioden skal spilles på Olympiastadion.

Stadion AG

Selskabet “An der Alten Försterei” Stadionbetriebs AG ejer siden 2022 både tribuner og grund. Bestyrelsesformand er Dirk Thieme med Oskar Kosche som meddirektør; i tilsynsrådet sidder bl.a. Union-præsident Dirk Zingler og investor Michael Kölmel.

Weihnachtssingen og andre events

Siden 2003 har op mod 30.000 mennesker hvert år den 23. december sunget julesange på stadion (pauserne 2020-21 skyldtes COVID-19). Under VM 2014 forvandlede fans banen til “verdens største dagligstue” med 800 sofaer og stor­skærms­visning – hædret med Fan Experience Award 2015.

Sportslig struktur

Profilerede ledelses­poster

Horst Heldt tiltrådte 1. juli 2024 som direktør for licenstrupsarbejdet. På sportsdirektørsiden har Oliver Ruhnert været ansvarlig siden 2018.

Kader 2025/26 (uddrag)

Den komplette trup pr. 15. juli 2025 fremgår af klubbens officielle lister. Spillerne repræsenterer et bredt spektrum af nationaliteter i overensstemmelse med FIFA-reglerne.

Transfers 2025/26

Overgangsmarkedet pr. 15. juli 2025 omfatter både tilgange og afgange inden for de økonomiske rammer, som Bundesliga-status og europæiske indtægter tillader.

Trænerstab

Cheftræner Steffen Baumgart assisteres af Marco Grote, mens Henrik Pedersen og øvrige specialister varetager analyse, fysisk træning og talentintegration.

Sundheds- og videnskabssamarbejder

Siden 2016 har Union haft formaliseret partnerskab med Charité – Universitätsmedizin Berlin om blandt andet sportsmedicinsk diagnostik, radiologi og ortopædi.

Ungdom og talentudvikling

Trainingszentrum Oberspree (TZO)

Åbnet 2024 på 37.000 m² med natur- og kunstgræs, fodboldtennis, internat, fitness og rehabilitering. Centret er hjertet i klubbens licenserede NachwuchsLeistungsZentrum.

U19

Siden 2005 har A-juniorerne flere gange deltaget i Bundesligaen og opnåede fjerdeplads i 2019/20 og 2022/23 – bedste resultat til dato. Holdet debuterede i UEFA Youth League 2023/24.

U17

Oprykning til U-17-Bundesliga i 2009 og igen i 2015, hvor holdet har fastholdt pladsen. Blandt tidligere talenter markerer Robert Huth, Martin Pieckenhagen og Marko Rehmer sig som prominente eksempler.

Anden hold-historik

Union II daterer sig til 1949-stiftelsen af BSG TRO. Reserven var årtier i Øst-berlins Bezirksliga og vandt blandt andet mesterskabet 1966, 1969 og 1975. Efter tysk genforening startede holdet i Kreisliga C og arbejdede sig til Regionalliga Nordost i 2012, inden det blev nedlagt 2015.

Kvindefodbold

En tidlig kvindeafdeling eksisterede 1969-71, men siden 1990 har Union igen haft kvindehold. I 2023 fik alle spillere fuldtidskontrakter, hvilket banede vejen for oprykninger fra Regionalliga Nordost til 2. Bundesliga i 2024 og Bundesliga-debut i 2025/26. Pokaltitler i Berlin-cup’en er hentet i 2006, 2007, 2014, 2016, 2019 og 2024.

Fankultur

Slagord, hymne og lyd

“Eisern Union” råbes på tribunerne – ofte udvidet til “Und niemals vergessen: Eisern Union!” (forkortet U.N.V.E.U.). Nina Hagens sang “Eisern Union” fra 1998 afspilles før hver kamp, og DJ Wumme kuraterer soundtracket med rock og britpop.

Faninitiativer og samfundsaktioner

• 1997: Demonstration gennem Brandenburger Tor for at redde klubben.
• 2004: “Bluten für Union” – blod­donationer finansierede licenskrav.
• Siden 2003: Årlige dragebådsløb på regattabanen i Grünau.

Union-Ligaen

Siden 1981 har fanclubs organiseret eget liga­system med op- og nedrykning, i dag med 31 hold (2020). Pokalfinaler spilles på Alte Försterei.

Litteratur, film og medier

Dokumentarfilmene “Und freitags in die Grüne Hölle” (1989) og “Union fürs Leben” (2014) skildrer klublivet. Teaterstykker og diverse bøger – fra Jörn Luther til Christoph Biermann – perspektiverer historien. Online er Union-Forum og AFTV centrale samlingspunkter.

Rivaliseringer og venskaber

BFC Dynamo

DDR-tiden gav intense derbyer mod BFC Dynamo – officielt sponsoreret af Stasi – hvilket forstærkede Unions outsiderstatus. Kampe fra 1970’erne og 1980’erne var højrisiko med både politiske undertoner og store tilskuertal.

Hertha BSC

Historisk fandtes et venskab (“Hertha und Union – eine Nation”) under delingen, kulminerende med 52.000 tilskuere i Olympiastadion 27. januar 1990. I det nye årtusinde er forholdet blevet til sportslig rivalisering, særligt efter Union nåede Bundesligaen i 2019 og vandt det første topopgør 1-0.

Øvrige relationer

Gensidige sympatier findes fragmenteret med Schalke 04, St. Pauli, Borussia Mönchengladbach og SC Union 06 Berlin. Skarp konkurrence opleves mod Hansa Rostock, Dynamo Dresden, Magdeburg og – på nyere tid – RB Leipzig, som Union-fans har protesteret imod som “marketing­produkt”.

Statistik og sæsonoversigt (uddrag)

Union har spillet seks på hinanden følgende Bundesliga-sæsoner fra 2019/20 til og med 2024/25. Klubben sikrede overlevelsen i alle og sluttede højest som nummer fire (2022/23).

Litteratur og kilder til fordybelse

• Tino Czerwinski & Gerald Karpa: “40 Jahre 1. FC Union Berlin – Ein Jahrhundert Fußballtradition” (2005)
• Matthias Koch: “Immer weiter – ganz nach vorn” (2013) samt opfølgere om Bundesliga-oprykning og klassesikring
• Frank Willmann & Jörn Luther: “Und niemals vergessen – Eisern Union!” (flere oplag)
• Kit Holden: “Scheisse! We’re Going Up!” (2022)

Union Berlin står som et levende eksempel på, hvordan passioneret fællesskab, lokal forankring og sportslig vedholdenhed kan flytte bjerge – fra arbejderdistriktets grusbaner til Champions League-arenaer. Klubben har med sin unikke kombination af kultur, historie og nutidig succes sat Köpenick på verdenskortet og gjort “Eisern Union” til et af de mest genkendelige ekko i den europæiske fodboldverden.