Waldhof Mannheim

Sportverein Waldhof Mannheim 07, oftest blot omtalt som SV Waldhof Mannheim eller ”Waldhof”, er en traditionsrig sportsklub fra den nordlige del af Mannheim i delstaten Baden-Württemberg. Klubben, der har sine rødder i arbejderkvarteret Waldhof, er især kendt for sit fodboldhold, som i 1980’erne i syv sæsoner markerede sig i Bundesligaen. Gennem mere end et århundrede har de blå-sorte farver sat et markant aftryk på både regional og national fodboldhistorie, og klubben har fostret en lang række senere landsholdsspillere.

I dag tæller foreningen over 2.400 medlemmer fordelt på flere idrætsgrene. Ud over fodbolden har Waldhof Mannheim historisk spillet en fremtrædende rolle i både felt- og hallandbold, mens der også har eksisteret afdelinger for tennis, bordtennis og – i nyere tid – e-sport. Klubben er samtidig kendt for sin solide ungdomsafdeling, som har udklækket profiler som Bernd og Karlheinz Förster, Otto Siffling, Jürgen Kohler, Maurizio Gaudino, Uwe Rahn, Christian Wörns og Hanno Balitsch.

Siden den sportslige genrejsning i 2010’erne har førsteholdet igen fundet vej til de professionelle rækker og spiller fra sæsonen 2019/20 i 3. Liga. Parallelt hermed har klubben gennemgået organisatoriske forandringer med etableringen af en selvstændig spille­drifts-GmbH og markante investeringer i infrastruktur og talentudvikling. Nedenfor følger en dybdegående leksikonartikel, der belyser samtlige væsentlige aspekter af SV Waldhof Mannheim – fra grundlæggelsen i 1907 til den aktuelle situation på og uden for banen.

Klubbens identitet og organisation

Navn, farver og symbolik

Navnet SV Waldhof Mannheim 07 afspejler både klubbens tilknytning til bydelen Waldhof og stiftelsesåret 1907. Farverne blå-sort-blå har været uændrede siden etableringen og pryder såvel spillertrøjer som klublogo. Tilnavnet ”Waldhof-Buben” – Waldhof-drenge – opstod under DM-slutrunden 1939/40, hvor pressen fremhævede det unge mandskabs friskhed.

Medlemsstruktur og selskabsform

Foreningen SV Waldhof Mannheim 07 e. V. udgør moderklubben, mens førsteholdet i september 2016 blev udskilt i SV Waldhof Mannheim 07 Spielbetriebs GmbH. 97 % af aktierne i GmbH’en ejes af Neun10hundert07 GmbH – en familieejet holding omkring entreprenøren Bernd Beetz – og 3 % ejes af moder­foreningen. Beetz indtrådte i november 2018 samtidig som valgt præsident for e. V.

Økonomisk situation

Klubbens økonomi har flere gange været udfordret. I 2003, 2010 og 2023 blev licenser truet af manglende egenkapital, og i juli 2023 blev nettogælden opgjort til godt 5,5 mio. € plus 3,52 mio. € i betingede forpligtelser. For at sikre driften deponerede præsident Beetz i juni 2024 5,47 mio. € frem til sommeren 2025.

Historisk rids

1905-1914 – De tidlige år

Allerede i 1905 dannede unge fra Waldhof gruppen ”Fußballgesellschaft Ramelia”, som spillede på interimistiske baner; to år senere – 11. april 1907 – skabtes SV Waldhof 07 på kroen ”Zum Tannenbaum” med bankkasserer Emil Menton som første formand. I marts 1908 optog Sydtysk Fodboldforbund klubben, og fra sæsonen 1908/09 deltog Waldhof i C-Klasse Neckargau.

1914-1933 – Første verdenskrig og konsolidering

Efter debut i den øverste liga 1914 standsedes turneringen af krigen. Den regulære fodbold kom først tilbage i 1919/20, hvor Waldhof via Odenwaldkreisen blev nummer to i nordgruppen af den sydtyske mesterskabsturnering, kun overgået af 1. FC Nürnberg. 1923 fik klubben en permanent hjemmebane i skovområdet ved Alsenweg.

1933-1945 – Gauliga-dominans og pokalbrag

• 1933 underskrev Waldhof ”Stuttgarter Erklärung” og tilkendegav støtte til NS-regimet.
• Klubben vandt Gauliga Baden fem gange og nåede DM-semifinalen i 1934 samt igen i 1940.
• Pokalfinalist i Tschammerpokalen 1940 efter semifinalesejr, men nederlag til 1. FC Nürnberg (0-2).
• Stjerneangriberen Otto Siffling deltog ved VM 1934 og 1938 og scorede fem mål i ”Breslau-Elfens” 8-0-sejr over Danmark 1937.

1945-1963 – Oberliga Süd og svingdørs-årtier

I efterkrigstiden fik Waldhof licens til Oberliga Süd, hvor højeste placering blev en andenplads i 1947. Klubben rykkede dog ned i 2. Liga Süd 1954 og blev en klassisk ”elevator­klub” mellem første og anden række. Da Bundesligaen opstod i 1963, var Waldhof ikke blandt de udvalgte og havnede i den nye Regionalliga Süd.

1970-1983 – Chio-tiden og vejen til Bundesligaen

Nedrykningen til Amateurliga Nordbaden (III) 1970 markerede et lavpunkt, men med sponsorstøtte fra chipsproducenten Chio – navneændring til SV Chio Waldhof – vendte klubben tilbage til 2. Bundesliga 1972. I 1983 sikrede holdet, anført af træner Klaus Schlappner, den historiske oprykning til Bundesligaen som samlet vinder af 2. Bundesliga.

1983-1990 – Syv sæsoner i landets bedste række

Bundesligadebuten bød på hjemmekampe i Ludwigshafens Südweststadion, da eget stadion ikke opfyldte kravene. Med ni egen­udklækkede spillere markerede Waldhof sig positivt og missede UEFA-Cup-pladsen i 1984/85 kun på målscoren. I 1985/86 nåede holdet pokal­semifinalen mod Bayern München. Syvende sæson, 1989/90, sluttede med nedrykning trods fine resultater tidligt på året.

1990-2003 – Kampen for tilbagevenden og økonomisk kollaps

To snævre oprykningsnederlag i begyndelsen af 1990’erne blev efterfulgt af indflytning i Carl-Benz-Stadion 1994. Uro i ledelsen og voksende gæld kulminerede med nedrykningen til Regionalliga 1997. Under Uwe Rapolder rykkede Waldhof dog op igen i 1999 og var tæt på Bundesligaen i 2001, men en sidste-runds drama sendte i stedet FC St. Pauli op.

2003-2011 – Fra licensnægtelse til tilskuerekord

Den manglende licens 2003 udløste tvangsnedrykning til Oberliga Baden-Württemberg. Trods flere satsninger mislykkedes oprykningen i første omgang, men i 2007/08 kvalificerede Waldhof sig som nummer tre til den nye Regionalliga. Året efter blev det til fjerdeplads, før endnu en licensnægtelse sendte klubben tilbage til Oberligaen i 2010. Her vandt Waldhof mesterskabet 2010/11 foran 18.313 tilskuere – tysk rekord for et femte­divisions­opgør – og vendte tilbage til Regionalligaen.

2011-2019 – Regionalliga Südwest og tre forbitrede playoff-år

Efter omstruktureringer havnede Waldhof i Regionalliga Südwest 2012. I 2015/16, 2016/17 og 2017/18 endte holdet henholdsvis som mester og to gange som vice­mester, men tabte alle tre gange de efterfølgende opryknings­playoffs (til Lotte, Meppen og Uerdingen). Sidstnævnte kamp i 2018 blev afbrudt pga. uroligheder, hvilket kostede tre strafpoint – senere omstødt af retten i 2019.

2019- – 3. Liga og nutidige begivenheder

Med 1-0 over Wormatia Worms 20. april 2019 sikrede Waldhof oprykning til 3. Liga og satte igen regionalligarekord med 14.413 tilskuere. Debutsæsonen 2019/20 bød på blot 8 nederlag, hvilket rakte til en niende­plads. Klubben triumferede desuden i Badischer Pokal efter 21 års tørke.

Siden har Waldhof slået Europa-League-deltagende Eintracht Frankfurt ud af DFB-pokalen i 2021, men også været ramt af en omfattende corona­karantæne samme efterår. Sportsligt kulminerede sæsonen 2021/22 med endnu en pokaltitel og en femte­plads i ligaen. I 2022/23 blev målsætningen om 2. Bundesliga ikke opfyldt (syvende­plads), hvorefter træner Christian Neidhart blev afløst af Rüdiger Rehm.

I 2023/24 udløste svigtende resultater en ny trænerrokade: Marco Antwerpen efterfulgte Rehm i februar 2024, men blev fyret i september samme år efter blot to point i de fem første kampe. Bernhard Trares vendte tilbage, før Dominik Glawogger i april 2025 sikrede overlevelse på 16. pladsen.

Stadioner og faciliteter

Historiske hjemmebaner

Carl-Benz-Stadion i dag

Stadionet, der åbnede 1994, huser både klubkontor, fanshop og opdaterede faciliteter som LED-bander, videoovervågning og rullegræs med varme. På sydtribunen blev navnet i april 2022 ændret til ”Walter-Pradt-Tribüne”. Anlægget har også lagt græs til tre landskampe for det tyske kvindelandshold.

Holdstruktur

Førsteholdets trup 2025/26 (23. juli 2025)

Transfers 2025/26 (uddrag)

• Tilgang: –
• Afgang: –

Nøjagtige navne angives kun, når de er officielt bekræftet.

Reserve- og ungdomshold

SV Waldhof II, ofte kaldet Amateure, rykkede første gang op i Verbandsliga Nordbaden 1986 og nåede Oberliga-niveau 2001. Afdelingen måtte dog trækkes i 2003 pga. senior­holdslicensen, men har siden 2019 igen markeret sig med mesterskab i Landesliga Rhein-Neckar.

Ungdomssektoren har historisk vundet det tyske A-junior-mesterskab 1980 og DFB-nachwuchsrunden 1982. Et moderne talentcenter er finansieret med støtte fra Dietmar Hopp.

Kendte spillere gennem tiden

• Otto Siffling – VM-deltager 1934 & 1938, 31 landskampe.
• Bernd og Karlheinz Förster – senere europamestre med Vesttyskland.
• Jürgen Kohler – verdensmester 1990, Champions League-vinder.
• Maurizio Gaudino – dribler fra 1980’ernes ungdomsgeneration.
• Uwe Rahn – Bundesliga-topscorer 1987 (for Gladbach).
• Christian Wörns – 66 landskampe.

Trænere (udvalg)

Meritter og placeringer

Nationale resultater

• DFB-pokalfinalist: 1939/40
• Mester 2. Bundesliga: 1982/83
• Syv sæsoner i Bundesligaen: 1983-1990

Regionale og andre titler

• Badischer Pokal: 1998, 1999, 2020, 2021, 2022
• Oberliga Baden-Württemberg: Mester 2011
• Regionalliga Südwest: Mestre 2016, 2019
• Regionalliga Süd: Mester 1999

Ewige Tabellen (placering pr. seneste opgørelse)

Fanscene og kultur

Geografi og organisering

De fleste fans holder til i Mannheim-området, Ludwigshafen, Heidelberg og hele Rhein-Neckar-regionen, men også Bergstraße og Vorderpfalz er repræsenteret. De organiserede fanclubs samles i paraplyorganisationen ”Pro Waldhof e. V.”

Fanområder på stadion

Den aktive kerne står på Otto-Siffling-Tribüne. Bag tribunen findes fanservice og merchandise.

Venskaber

• Eintracht Braunschweig (vigtigste)
• FC Basel
• Wormatia Worms
• Individuelle kontakter til 1. FC Magdeburg og Eintracht Frankfurt (ultra-forbindelse siden 2006)

Rivaliseringer

1. FC Kaiserslautern – det såkaldte Südwest-Derby, ofte omtalt som et af Tysklands mest intense opgør, til tider ledsaget af voldelige episoder.
Andre rivaler omfatter Karlsruher SC, 1. FC Saarbrücken, Kickers Offenbach, SV Darmstadt 98 og TSG 1899 Hoffenheim, mens den ældste rival er bykollegaen VfR Mannheim.

Profilerede tilhængere

Kendte fans tæller komikeren Bülent Ceylan, musikere fra Söhne Mannheims og skuespilleren Uwe Ochsenknecht, der i sin ungdom selv spillede for klubben.

Andre afdelinger

Felt- og hallandbold

Waldhofs håndboldherrer blev tysk mester i felt­handbold 1933 og zonemester 1946, mens damesiden dominerede badisk hallandbold i 1960’erne med i alt 13 regionale titler. To Waldhof-spillere, Wilhelm Müller og Fritz Spengler, vandt OL-guld 1936.

Tennis

Siden 1954 har tennis­afdelingen haft omkring 200 medlemmer med syv hold fordelt på diverse ligaer.

Bordtennis

I starten af 1970’erne spillede bordtennis­holdet i Oberliga Süd (dengang næstbedste niveau), men sektionen eksisterer ikke længere.

E-sport

23. december 2017 oprettede SV Waldhof en e-sports­afdeling som led i klubbens modernisering.

Klubben i tal og fakta

Udvalgte milepæle

1. 1907 – Stiftet på ”Zum Tannenbaum”.
2. 1934 & 1940 – DM-semifinaler.
3. 1983 – Oprykning til Bundesliga.
4. 1994 – Indflytning i Carl-Benz-Stadion.
5. 2011 – Tysk 5.-divisions tilskuerekord (18.313).
6. 2019 – Tilbage i proffodbolden (3. Liga).

Særlige rekorder

• Flest kampe i Bundesliga for klubben: data ikke oplyst
• Klubbens største tilskuertal i egen by: 24.302 (DFB-pokal v. Eintracht Frankfurt 2019)
• Største sejr i Bundesliga: 4-0 vs. 1. FC Kaiserslautern 1989/90

Afslutning

SV Waldhof Mannheim 07 er et levende bevis på, hvordan passion, lokal forankring og talentudvikling kan sikre overlevelse trods gentagne økonomiske og sportslige storme. Klubben har bevæget sig fra interimistiske baner til topkampe i Bundesligaen, fra økonomisk ruin til ny struktur med eksterne investorer – og står i dag igen som et centralt navn i tysk professionel fodbold. Med et moderne stadion, en engageret fanscene og fortsat fokus på ungdomsarbejde sigter de blå-sorte mod nye højder, mens historien om Waldhof-Buben fortsætter med at skrive sig ind i fodboldens kollektive hukommelse.