Udtryk Besvær i Krydsord Løsning

Halvleg i Bundesligaen, kaffen damper - og du er ét enkelt krydsord fra den perfekte fodboldsøndag. Men så rammer det: Ledetråden siger “Besvær”, og rutinen svigter. Pludselig føles opgaven lige så kringlet som en midtbaneduel med Joshua Kimmich.

Frygt ikke! På Fodbold i Tyskland arbejder vi ikke kun med højresving og Gegenpress - vi hjælper også, når hjernen skal drible uden for kridtstregerne. I denne guide finder du de hurtigste, mest brugte og mest oversete synonym-løsninger til “Besvær” i alle længder fra 3 til 16 bogstaver. Med andre ord: taktikbrættet til dit krydsord.

Uanset om du mangler et kort 3-bogstavs “hyr”, et solidt 6-bogstavs “kvaler” eller et fuldt udbygget 14-bogstavs “komplikationer”, får du her overblikket, der sikrer dig sejren - inden dommeren fløjter 2. halvleg i gang.

Sæt dig godt til rette, spids blyanten, og lad os løse besværet med “Besvær”.

Besvær – hurtige bud på 3–4 bogstaver

Når ledetråden blot lyder “besvær” og felterne er få, er det oftest de ultrakorte løsninger der redder dig. Ord på 3 - 4 bogstaver giver dig hurtig feedback på vokaler og konsonanter i de omkringliggende svar og kan udskiftes uden det store bry (ja, pun intended), hvis de viser sig at være forkerte.

• bry (3) - gammeldags ord for besvær; kendes fra udtrykket “gøre sig bryderier”.
• hyr (3) - betyder ballade eller vanskelighed; “have hyr med regnskabet”.
• møje (4) - konkret slid eller ulejlighed; “med møje og besvær”.
• bøvl (4) - mundret dagligdags irritation; “sikke noget bøvl!”.
• slid (4) - fysisk eller psykisk anstrengelse; “det kræver hårdt slid”.

Husk, at korte ord ofte har bredere anvendelse end man lige tror. Hyr kan for eksempel også optræde som verbum (at ansætte), mens slid peger på konkret fysisk nedbrydning i én krydsord og psykisk modgang i en anden. Brug derfor krydsene til at sikre, at du ikke forvilder dig ud i unødigt bøvl - og ret hellere hurtigt til end at holde stædigt fast i den første indskydelse.

Besvær krydsord: 5 bogstaver

Fem bogstaver er en klassisk længde i danske krydsord, fordi ordet lige akkurat kan sno sig ind mellem andre løsninger uden at låse for meget - men alligevel giver nok til at afklare et par kryds. Når ledetråden er “besvær”, er det derfor ofte her, du finder guldet.

• knibe - konkret, næsten fysisk fornemmelse af at sidde i knibe.
• krise - mere dramatisk; kan både være personlig og samfundsmæssig.
• møjer - gammeldags, men stadig hyppigt brugt i krydsord med historisk tone.
• træls - jysk farvet irritation; et adjektiv der tit efterspørges som substantivisk løsning.
• vrøvl - signalerer bøvl og småirritationer, hvor noget “ikke giver mening”.

Bemærk hvordan de fem ord spænder fra konkret modgang (“knibe”) til stemningspræget ærgrelse (“træls”). Krydsordsskribenten vælger ofte efter tonen i resten af opgaven; et let kåret tema får “træls”, mens dramatikken i en stor nyhedshistorie peger på “krise”.

Hold øje med vokalerne æ, ø og å. De kan hurtigt afsløre den rigtige kandidat, fordi mange kryds allerede har låst disse bogstaver. Har du for eksempel et Æ i tredje position, er “træls” næsten altid svaret.

Og husk: selv om “knibe” typisk handler om en snæver situation, kan det i overført betydning dække alt fra en klub i nedrykningsfare til den slags logistiske kvaler, du får, når topholdet skal spille europæisk midtugekamp - alt sammen fem små bogstaver, der løser meget besvær.

Besvær krydsord: 6 bogstaver

Når ruden i krydsordet viser 6 felter og ledetråden lyder »besvær«, er der fem klassiske løsninger, der ofte dukker op i danske kryds - de fungerer som den hurtige start-11’er, når du vil i mål uden for mange omveje.

Typelisten i kort form:

1. besvær - det helt direkte synonym; indeholder både æ og v, som kan være nyttige krydsbogstaver.
2. kvaler - personlig modgang eller samvittighedsnag.
3. opstyr - uro og ståhej i omgivelserne.
4. tumult - kaotisk bevægelse; lyder som noget fra en sydtysk fanblok.
5. uorden - organisatorisk rod; ofte brugt, når ledetråden peger på »rod« eller »mangel på system«.

Bemærk forskellen mellem den indre smerte i kvaler og den ydre larm i tumult. En ledetråd som »sjæleligt pres« peger sjældent på opstyr, mens »stadion-ballade« sjældent ender i kvaler. Spændvidden giver dig mulighed for at afkode tonefaldet i resten af krydsordet.

Hold også øje med vokalerne: både besvær (æ) og uorden (uo) kan låse andre svar hurtigt op, især hvis de står i begyndelsen af ordet. Konsonantsamlinger som tm i tumult eller ps i opstyr er gode pejlemærker, når du krydser på tværs.

Skulle du mangle de sidste nøk, så test ordene systematisk: begynd med besvær som default, skift til kvaler ved psykologisk nuance og gå videre til opstyr/tumult/uorden når ledetråden signalerer kollektiv uro. Fem små nøglespillere - én af dem sætter altid bolden i nettet.

Besvær krydsord: 7 bogstaver

Står du med et hul på syv bogstaver, er problem, bryderi, ballade og bøvleri de fire hyppigste skud i bøssen. De dækker hele spektret fra den helt neutrale “det er et problem” til den jysk-farvede irritation i “det var da noget bøvleri”. Netop fordi de er sprogligt forskellige, bruges de ofte som drilske alternativer til hinanden i både avis- og kryds&tværs-hæfter.

Når du vurderer hvilke bogstaver der passer, så kig på tonestemningen i resten af krydset: en humoristisk overskrift peger oftere på bøvleri eller ballade, mens et mere nøgternt tema taler for problem eller bryderi. Brug krydsene til at afklare vokalfordelingen - især to b’er i bøvleri og dobbelt-l i ballade plejer hurtigt at falde på plads.

Besvær krydsord: 8–10 bogstaver

Når en krydsordledetråd antyder , er løsninger på 8-10 bogstaver ofte sagen. Her er de mest brugte - og deres nuancer - samlet i en hurtig oversigt:

Husk konteksten: Er ledetråden sat i datid (“Gav ham ___ under debuten?”) peger det ofte på fortræd, mens et mere generelt “Modgang” sjældent er andet end problemer. Viser krydset allerede et B---------, kan bekymring være eneste 9-bogstavs-match med både B og G som tvungne bogstaver. Har du derimod et S---------- på 10 felter, er strabadser næsten altid første skud i bøssen.

Læg også mærke til specialtegn: fortræd og strabadser indeholder henholdsvis “æ” og “dobbelt-a”, der kan sikre dig de sidste tværbogstaver. På samme måde som “matador” kan være både tv-serie og brætspil, kan disse ord skifte betydning alt efter sammenhæng - problemer kan dække både økonomi, skader og taktiske hovedbrud - så krydsene bør altid guide dig til den mest logiske fortolkning.

Besvær krydsord: 11+ bogstaver

Når et opslagsord i krydsordet fylder 11 felter eller mere, er det sjældent en tilfældighed - konstruktøren vil som regel belønne dig for at tænke i mere finmaskede nuancer af besvær. De lange løsninger er derfor en god anledning til at trække på både sproglige instinkter og de eksisterende krydser.

Klassiske langord - sorteret efter længde - ser typisk sådan ud:

• 11 bogstaver: ulejlighed
• 13 bogstaver: vanskelighed, besværlighed
• 14 bogstaver: komplikationer, genvordigheder
• 15 bogstaver: vanskeligheder (pluralis)
• 16 bogstaver: besværligheder (pluralis)

Læg mærke til, at flere af ordene kommer i både ental og flertal. Har du f.eks. et R i felt 12, kan det pege på -er-endelse (vanskeligheder), mens et D som næstsidste bogstav typisk lander dig på -hed-formen (vanskelighed). Hold også øje med bindevokalen e: besvære + lighed → besværlighed.

Nuancen varierer:

1. Ulejlighed dækker små irritationer - “undskyld besværet”.
2. Vanskelighed / -er beskriver konkret modstand, fx økonomiske vanskeligheder.
3. Besværlighed / -er er nært beslægtet, men har ofte et islæt af unødvendig bureaukrati.
4. Komplikationer bruges tit om problemer, der opstår oven i noget andet (kirurgi, projektstyring).
5. Genvordigheder er det mere dramatiske valg - lange, hårde strabadser, næsten som en lang udekamp i 2. Bundesliga i silende regn.

Skulle du mangle de sidste kryds, så tænk som en krydsordskonstruktør: lighed/ligheder, hed, tioner og digheder er klassiske suffikser, der forlænger rodordet og samtidig signalerer substantiv. Matcher endelsen dine felter, er du kun få skridt fra at hive det lange svar i land - helt uden yderligere besvær.

Tænk i betydninger: fra fysisk slid til uro og ‘ballade’

Når ledetråden antyder fysisk anstrengelse - fx “ hårdt slid”, “knokkelarbejde” eller endda “sved på panden” - er det oplagt at tænke i ord som slid, møje, strabadser eller det lidt længere besværligheder. De signalerer konkret kropsligt arbejde og passer ofte ind, hvor andre svar i krydset handler om bygningsarbejde, sport eller langvarige rejser.

Pejer ledetråden mere mod personlig modgang - “indre uro”, “mental byrde” eller “hjertekval” - bør du i stedet kigge efter synonymer som kvaler, bekymring, knibe eller hele pakken problemer. Disse ord fungerer godt i krydsord, hvor temaet drejer sig om følelser, psykologi eller drama (tænk tv-serier som Matador, hvor beboerne ofte er i “bekymringer”).

Når besværet antager en bureaukratisk eller organisatorisk form - “papirarbejde”, “rod i sagerne”, “administrativt kævl” - er løsninger som bøvl, uorden, komplikationer eller det mere mundrette bøvleri stærke kandidater. Er flertals-endelsen ‑er allerede vist af krydsene, kan problemer eller vanskeligheder være vejen frem.

Endelig kan “besvær” være kode for social uro og ballade - altså støj, protest eller tumult i gaden. Her lander du ofte på ord som opstyr, tumult, ballade eller det tvetydige vrøvl. Krydser andre svar op til emner som demonstrationer, fodboldopgør eller koncertkaos, er du næsten garanteret, at nøglen ligger i denne betydning frem for det mere personlige slid.

Brug krydsene klogt: endelser, bestemt/ubestemt og æ/ø/å

Når du har et par kryds på plads, er endelsen det hurtigste pejlemærke. En ekstra -en eller -et kan ændre hele feltet: møje (ubestemt), men møjen (bestemt); kvælen passer næppe, hvis felterne kun tillader fire bogstaver. Tjek derfor altid om ledetråden - f.eks. “den store” eller “det evige” - antyder bestemt form, før du udfylder.

• Ubestemt ental: bøvl, kvale, møje
• Bestemt ental: bøvlet, kvalen, møjen
• Pluralis: kvaler, problemer, genvordigheder

Plural-s’er fylder et ekstra felt og kan redde dig, når du sidder fast. Har du p-r-o-b-l-e-? og ét tomt felt, er svaret næppe “problem” - her falder brikkerne på plads med problemer. Samme trick gælder de mere sjældne flertalsformer: strabadser og vanskeligheder.

Krydsord med æ/ø/å er både en forbandelse og en gave. De danske specialtegn er markante i gitteret og skærer ofte mulige løsninger ned til én: har du *esv*ær, ved du, at det må være besvær, ikke “besvar”. Ligeledes rimer fortræd perfekt på ledetråden “men” (i betydningen “skade”), mens et ord uden æ’er sjældent gør. Husk dog den overførte betydning: matador kan pege på tyrefægter, brætspil eller tv-klassiker - samme leksikalske bredde finder du i f.eks. ballade.

Afslut med at tjekke ordklassen. Er ledetråden “irriterende” får du formodentlig adjektivet træls; står der “irritation”, leder du efter et substantiv som bryderi eller vrøvl. Når du kombinerer endelse, æ/ø/å-placering og ordklasse, minimerer du besværet - og maksimerer chancen for at ramme plet i første hug.