VfB Oldenburg
Hjemmebane
Marschwegstadion
Marschweg 25, Oldenburg
Kapacitet: 15552
Overflade: Græs
VfB Oldenburg Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle VfB Oldenburg kampe i Regionalliga - Nord i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende VfB Oldenburg kampe, samt de VfB Oldenburg kampe der allerede er spillet.
VfB Oldenburg Kommende Kampe
Runde 4
SV Meppen
Runde 7
VfB Oldenburg
Runde 9
Lohne
Runde 13
St. Pauli II
Runde 16
VfB Oldenburg
Runde 18
Jeddeloh II
Runde 19
VfB Oldenburg
Runde 20
VfB Lübeck
Runde 21
VfB Oldenburg
Runde 22
VfB Oldenburg
Runde 23
Altona 93
Runde 24
Schöningen
Runde 25
HSC Hannover
Runde 26
VfB Oldenburg
Runde 27
Hannover 96 II
Runde 28
VfB Oldenburg
Runde 29
Drochtersen/Assel
Runde 30
VfB Oldenburg
Runde 31
Kickers Emden
Runde 32
VfB Oldenburg
Runde 33
Bremer SV
Runde 34
VfB Oldenburg
VfB Oldenburg Færdigspillede Kampe
Runde 17
Werder Bremen II
Runde 15
Weiche Flensburg
Runde 14
VfB Oldenburg
Runde 12
VfB Oldenburg
Runde 11
Phönix Lübeck
Runde 10
VfB Oldenburg
Runde 8
VfB Oldenburg
Runde 6
VfB Oldenburg
Runde 5
Hamburger SV II
Runde 3
VfB Oldenburg
Runde 2
Eintracht Norderstedt
Runde 1
VfB Oldenburg
VfB Oldenburg Stillinger
Her kan du se VfB Oldenburgs aktuelle stillinger i Regionalliga - Nord for sæsonen 25/26.
VfB Oldenburg ligger lige nu på 3.-pladsen med 38 point efter 16 kampe.
VfB Oldenburg har vundet 12 kampe, spillet 2 kampe uafgjort, og tabt 2 kampe. I stillingen har VfB Oldenburg en målforskel på 28 (scoret 50, indkasseret 22)
Du kan se tabellen med VfB Oldenburg stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
SV Meppen
|
17 | 12 | 3 | 2 | 51 | 18 | 33 | 39 |
|
| 2 |
Drochtersen/Assel
|
17 | 13 | 0 | 4 | 49 | 24 | 25 | 39 |
|
| 3 |
VfB Oldenburg
|
16 | 12 | 2 | 2 | 50 | 22 | 28 | 38 |
|
| 4 |
Jeddeloh II
|
17 | 11 | 4 | 2 | 42 | 21 | 21 | 37 |
|
| 5 |
Phönix Lübeck
|
17 | 10 | 3 | 4 | 28 | 15 | 13 | 33 |
|
| 6 |
Bremer SV
|
17 | 7 | 3 | 7 | 24 | 22 | 2 | 24 |
|
| 7 |
Weiche Flensburg
|
17 | 7 | 2 | 8 | 41 | 39 | 2 | 23 |
|
| 8 |
Hannover 96 II
|
17 | 6 | 3 | 8 | 27 | 28 | -1 | 21 |
|
| 9 |
HSC Hannover
|
17 | 6 | 3 | 8 | 26 | 44 | -18 | 21 |
|
| 10 |
Kickers Emden
|
17 | 5 | 4 | 8 | 30 | 29 | 1 | 19 |
|
| 11 |
Werder Bremen II
|
16 | 5 | 4 | 7 | 31 | 39 | -8 | 19 |
|
| 12 |
VfB Lübeck
|
16 | 5 | 4 | 7 | 24 | 34 | -10 | 19 |
|
| 13 |
Schöningen
|
16 | 6 | 0 | 10 | 24 | 39 | -15 | 18 |
|
| 14 |
Hamburger SV II
|
15 | 5 | 2 | 8 | 22 | 30 | -8 | 17 |
|
| 15 |
Altona 93
|
16 | 4 | 3 | 9 | 22 | 38 | -16 | 15 |
|
| 16 |
Eintracht Norderstedt
|
17 | 3 | 5 | 9 | 26 | 39 | -13 | 14 |
|
| 17 |
St. Pauli II
|
15 | 2 | 5 | 8 | 18 | 34 | -16 | 11 |
|
| 18 |
Lohne
|
16 | 3 | 2 | 11 | 20 | 40 | -20 | 11 |
|
VfB Oldenburg Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 32 spillere på VfB Oldenburgs hold i 25/26, til både Regionalliga - Nord og andre turneringer som VfB Oldenburg er med i:
Onyemauche Chikere
Målmand
Trøje #0
L. Tiernan
Målmand
Trøje #0
Alexander Genz
Målmand
Trøje #0
Jhonny Peitzmeier
Målmand
Trøje #40
Nico Mai
Forsvarer
Trøje #0
E. Pepshi
Forsvarer
Trøje #0
Marc Schröder
Forsvarer
Trøje #0
Anouar Adam
Forsvarer
Trøje #2
Leon Deichmann
Forsvarer
Trøje #4
Patrick Möschl
Forsvarer
Trøje #17
Nick Otto
Forsvarer
Trøje #34
Nico Knystock
Forsvarer
Trøje #44
Willem-Hendrik Hoffrogge
Midtbanespiller
Trøje #0
Elijah Müller
Midtbanespiller
Trøje #0
Louis Hajdinaj
Midtbanespiller
Trøje #0
J. Kanowski
Midtbanespiller
Trøje #0
Jason Tomety-Hemazro
Midtbanespiller
Trøje #0
Connor Rohra
Midtbanespiller
Trøje #0
Julian Meier
Midtbanespiller
Trøje #0
Christopher Buchtmann
Midtbanespiller
Trøje #19
Drilon Demaj
Midtbanespiller
Trøje #29
Eser Seker
Angriber
Trøje #0
T. Bothe
Angriber
Trøje #0
F. Kattau
Angriber
Trøje #0
Rafael Brand
Angriber
Trøje #7
M. Otuali
Angriber
Trøje #9
Markus Ziereis
Angriber
Trøje #11
Linus Schäfer
Angriber
Trøje #12
Pascal Richter
Angriber
Trøje #18
Vjekoslav Taritaš
Angriber
Trøje #20
Aurel Loubongo-M'Boungou
Angriber
Trøje #22
Tom Gaida
Angriber
Trøje #47VfB Oldenburg Historie og Info
VfB Oldenburg, officielt Verein für Bewegungsspiele von 1897 e. V. Oldenburg, er en traditionsrig sportsklub fra den nordvesttyske by Oldenburg i delstaten Niedersachsen. Klubben råder over mere end 1.000 medlemmer fordelt på en række idrætsgrene, men er især kendt for sin fodboldafdeling, der historisk har spillet både først-, anden- og tredjedivisionsfodbold i Tyskland. Siden sommeren 2023 optræder førsteholdet igen i Regionalliga Nord, den fjerde højeste række.
Klubben blev grundlagt i 1897 af gymnasieelever under navnet FC 1897 Oldenburg og fik hurtigt selskab af FV Germania 1903 Oldenburg. De to forløbere slog sig i 1919 sammen til det nuværende VfB Oldenburg og skabte hermed grobunden for en over 125 år lang fodboldhistorie, der har budt på både store triumfer og dybe kriser. Blandt højdepunkterne finder man andenpladsen i den tyske amatørmesterskabsturnering 1988 samt den sensationelle deltagelse i oprykningsspillet til Bundesligaen i sæsonen 1991/92.
Med kampe i det legendariske Donnerschwee-Stadion – kaldet „Hölle des Nordens“ – og det senere Marschweg-Stadion har VfB Oldenburg sat sit præg på nordtysk fodbold med intense lokalopgør, markante personligheder og en trofast fanskare. Nedenfor gives en detaljeret gennemgang af klubbens struktur, historie, meritter, stadionforhold, økonomiske udfordringer, fankultur og andre idrætslige aktiviteter.
Identitet og organisation
Klubbens fulde navn og juridiske struktur
Det officielle navn lyder Verein für Bewegungsspiele von 1897 e. V. Oldenburg. Betegnelsen „e. V.“ markerer klubben som en eingetragener Verein, altså en almennyttig forening registreret i henhold til tysk foreningsret.
Medlemskab og afdelinger
Med over 1.000 medlemmer favner VfB Oldenburg en lang række sportsgrene:
- Fodbold (flagskibet og den historiske kerne)
- Tennis de table (bordtennis)
- Volleyball
- Cricket
- Darts
- Jakkolo
- Fan- og støtteafdeling
Tidligere fandtes desuden afdelinger for boksning og ishockey, der i dag fungerer som selvstændige foreninger.
Klubfarver og emblem
Klubfarven er traditionelt kongeblå, hvilket også afspejles i kælenavnet „Die Blauen“ og i navnet på det officielle stadionmagasin Das Blaue. Våbenskjoldet viser forbogstaverne „VfB“ på blå baggrund med hvid staffering.
Historisk udvikling
Fra grundlæggelsen til Anden Verdenskrig (1897-1944)
Den 17. oktober 1897 tog nogle elever fra det nuværende Herbartgymnasium initiativet til FC 1897 Oldenburg. Den 29. april 1903 fulgte FV Germania 1903 Oldenburg, stiftet af seminarister fra byens lærerseminarium. De to klubber delte først kasernearealets ekserserplads ved Kranbergstraße, inden Germania lejede en ældre cykelbane i Donnerschwee og omdannede den til fodboldstadion – begyndelsen på det senere Donnerschwee-Stadion.
Den 18. februar 1919 fusionerede FC 1897 og Germania til VfB Oldenburg. Allerede året efter blev klubben områdemester efter en 5-0-sejr over FC Deutschland Wilhelmshaven. I 1921 rykkede man op i den kortlivede Norddeutsche Liga (Westkreis), men det sportslige billede forblev vekslende med blandede resultater frem til nazitidens omstrukturering af ligaerne.
I 1936 vandt VfB Oldenburg Bremens områdemesterskab og var tæt på oprykning til Gauliga Niedersachsen. I 1942 lykkedes det at blive optaget i Gauliga Weser-Ems som erstatning for LSV Quakenbrück, men her var klubben sportsligt overmatchet og måtte notere et markant 0-17-nederlag mod Wilhelmshaven 05. Anden Verdenskrig betød, at turneringsdriften ophørte i 1944.
Turbulent efterkrigstid (1945-1963)
Få måneder efter krigens afslutning kom fodbolden tilbage til Oldenburg. I 1946 indlemmedes VfB i Oberliga Niedersachsen-Nord, og tre år senere vandt man Landesliga Weser/Ems under træner Fritz Blaschke. Oprykningen til det daværende nordtyske topniveau, Oberliga Nord, blev sikret via en 5-0-sejr over ASV Bergedorf 85 for 15.000 tilskuere.
Sæsonen 1949/50 blev et mindre eventyr; begge opgør mod naboen Werder Bremen blev vundet, og højdepunktet var en 1-0-sejr over Hamburger SV den 16. oktober 1949 foran 18.000 tilskuere i Donnerschwee. Efter tre år i den øverste række fulgte dog atter nedrykning, økonomiske problemer og gentagne oprykningsforsøg, inden klubben i 1960 med træner Emil Izsó på sidelinjen igen spillede sig op og tilbragte de sidste tre sæsoner før Bundesligaens indførelse på højeste nordtyske niveau.
Regionalligaårene (1963-1974)
Reformen i 1963 placerede Oldenburg i den næstbedste Regionalliga Nord. Økonomiske vanskeligheder tvang dog klubben til at afhænde profiler år efter år. Tilskuermagneterne var lokalopgørene mod VfL Oldenburg i 1963/64, men generelt svingede man mellem midterplaceringer og nedrykningsfare og måtte i 1971 forlade Regionalligaen.
En ung trup under nyoprykkede talenter vandt straks Niedersachsenmesterskabet i 1972 og returnerede til Regionalligaen. I 1973 oplevede man en publikumsrekord på 32.000 mod Borussia Mönchengladbach i DFB-pokalen, men sekspladsen i sæsonen 1973/74 gav ikke adgang til den nydannede 2. Bundesliga, eftersom pladserne fordeltes efter en femårskoefficient.
Oberliga Nord som springbræt (1974-1990)
Fra 1974 fandt man sig til rette i den nye tredjebedste Oberliga Nord. Allerede første år vandt man mesterskabet foran Arminia Hannover, men glippede oprykningen. I 1980 lykkedes træner Helmut Mrosla at føre holdet hele vejen til 2. Bundesligaen, om end opholdet blev kortvarigt på grund af DFB’s omlægning til én landsdækkende række fra 1981.
I midten af 1980’erne genfandt klubben både økonomisk og sportslig stabilitet under Hans-Dieter Schmidt. Kulminationen kom med amatør-sølvet i 1988 og endnu en Oberliga-titel i 1990, da Wolfgang Sidka overtog trænersædet. Oprykningen blev sikret i Wuppertal, og salget af Donnerschwee-stadion til byen for 2,8 mio. D-mark afviklede samtidig klubbens gæld.
Mellem 2. Bundesliga og Regionalliga (1990-1997)
Professionelle strukturer blev etableret, og Rudi Assauer tiltrådte som manager. Debutsæsonen 1990/91 endte med en solid tolvteplads, hvorefter holdet flyttede sine hjemmekampe til Marschweg-Stadion. Den todelte 2. Bundesliga i 1991/92 skulle vise sig historisk: Med Radek Drulák som topscorer (21 mål) nåede Oldenburg oprykningsspillet til Bundesligaen og blev nordlig vicemester – kun ét point fra det forjættede land.
Glansen forsvandt imidlertid hurtigt. I 1993 rykkede klubben ned efter 90 indkasserede mål, og yderligere to år senere rykkede man op igen – denne gang under træner Hubert Hüring og med et ungt mandskab anført af målmand Hans-Jörg Butt. Sæsonen 1996/97 i 2. Bundesliga endte dog med en klar sidsteplads og fornyet nedrykning.
Insolvens og nedtur (1997-2007)
Økonomisk stormvejr tog til, og i 1999/2000 åbnede retten et insolvensforløb, som kun med nød og næppe blev afværget. Klubbens eksistens blev reddet via velgørenhedskampe mod bl.a. Hamburger SV, Werder Bremen og Schalke 04. Sportsligt blev sæsonen katastrofal: kun 14 point og direkte nedrykning.
I begyndelsen af 00’erne støttede entreprenøren Albert Sprehe økonomisk, hvilket kulminerede med mesterskabet i Oberliga Niedersachsen/Bremen 2002. Oprykningen glippede imidlertid, og den efterfølgende usikkerhed sendte klubben ned i femte division i 2004. Under Josef Zinnbauer vendte man som mestere i 2007 tilbage til den gendannede Oberliga Nord.
Nutiden (2007-)
Flere år med kvalifikationsrunder og strukturreformer mundede i 2012 ud i en tilbagevenden til Regionalliga Nord. Tredjepladsen i 2013/14 under Alexander Nouri og andenpladsen i 2015/16 under Dietmar Hirsch viste potentialet, men først i 2021/22 lykkedes det at erobre mesterskabet og – gennem en samlet 3-2-sejr over BFC Dynamo – rykke op i 3. Liga.
Der fulgte en enkelt sæson på tredje niveau; efter placeringen som nummer 18 i 2022/23 måtte Oldenburg atter ned i Regionalligaen. Klubben fastholder dog ambitionen om et varigt comeback i det professionelle fodboldhierarki.
Sportslige meritter
| Turnering | Bedste placering | År |
|---|---|---|
| Tysk amatørmesterskab | Vinder af sølvmedalje | 1988 |
| Regionalliga Nord | Mester | 1996, 2022 |
| Oberliga Nord | Mester | 1975, 1980, 1990 |
| Oberliga Niedersachsen/Bremen | Mester | 2002 |
| Niedersachsenliga (forsk. formater) | Mester | 1952, 1957, 1959, 1972, 2007, 2009 |
| Landesliga Niedersachsen | Mester | 1972 |
| Landesliga Weser/Ems | Mester | 1949 |
Stadion og infrastruktur
Donnerschwee-Stadion (1899-1991)
Den gamle cykelbane i Donnerschwee blev hurtigt ombygget til fodboldformål og fik ry som „Hölle des Nordens“. Her kunne tilskuertallet - især i 1960 mod Hamburger SV og i 1973 mod Borussia Mönchengladbach - nå 32.000, hvilket fortsat er klubrekord. I 1991 solgte klubben anlægget til kommunen for at nedbringe gælden, en beslutning der endnu diskuteres blandt ældre fans.
Marschweg-Stadion (1991-)
Siden 1991/92 har Marschweg-Stadion været hjemmebane. Kapaciteten lyder på 15.200, hvoraf 4.500 er siddende og overdækkede. Anlægget mangler dog både lysanlæg og varme i banen, således at kampe ikke må påbegyndes efter kl. 18:30 af hensyn til miljø- og støjbeskyttelse.
Fremtidige planer
Byrådet i Oldenburg besluttede 15. april 2024 at opføre et nyt stadion med ca. 10.000 pladser i bydelen Donnerschwee, forventet klart fra tidligst 2027. VfB Oldenburg er tiltænkt rollen som ankermand på anlægget. Som midlertidig løsning har klubben indmeldt Heinz-von-Heiden-Arena i Hannover som reservebane til 3. Liga-standarder.
Økonomi og ledelse
Finansielle udfordringer
VfB Oldenburg har adskillige gange stået på randen af betalingsstandsning – særligt i 1960’erne, midt-90’erne samt under insolvenskrisen i 1999/2000. Salget af Donnerschwee-stadion og velgørenhedskampe har indimellem reddet klubben, mens skiftende sponsorer (f.eks. Albert Sprehe i 00’erne) har sikret midlertidig stabilitet.
Fremtrædende ledere og funktionærer
- Rudi Assauer – manager (1990-1993)
- Klaus Baumgart – vicepræsident (1990-1993)
Klaus Baumgart, kendt fra schlager-duoen „Klaus & Klaus“, blev i 2009 ekskluderet efter offentligt at have kritiseret spillere og ledelse.
Trænere gennem tiderne (udvalg)
- Fritz Blaschke (1948-1950)
- Hans Tibulsky (1954)
- Emil Izsó (1959-1960)
- Kurt Koch (1960-1963)
- Helmut Mrosla (1979-1981)
- Hans-Dieter Schmidt (1984-1987)
- Wolfgang Sidka (1990)
- Hubert Hüring (1995-1997)
- Josef Zinnbauer (2006-2007)
- Alexander Nouri (2013-2014)
- Dietmar Hirsch (2015-2016)
- Dario Fossi (2021-)
Markante spillere (udvalg)
- Felix Gerritzen – offensiv styrmand i 1949/50-sæsonen
- Ernest-Otto Meyer – 21 ligamål 1949/50
- Erich Hänel – tysk landsholdsspiller, sæson 1954/55
- Lothar Klinge – bærende skikkelse i 1950’erne
- Jerzy Hawrylewicz – målgarant i 1989/90
- Radek Drulák – topscorer i 2. Bundesliga 1991/92 (21 mål)
- Hans-Jörg Butt – senere tysk landsholdskeeper, ungdomsårene indtil 1997
- Mirko Votava – erfaren midtbanestyrmand i 1996/97
Klubkultur, fans og medier
Lokalopgøret mod VfL Oldenburg
Der er en indædt lokalrivalisering med VfL Oldenburg, som især kulminerede i midten af 1960’erne med tilskuertal op mod 20.000. Genopblussen i femte division i 2004-2007 føjede nyt kapitel til denne duel.
Stadionmagasinet Das Blaue
Siden 3. april 2005 har Das Blaue været det officielle kampprogram til alle hjemmekampe. Magasinet kan downloades som PDF via klubbens hjemmeside.
Andre idrætsgrene
Bordtennis, volleyball, darts og jakkolo
Disse afdelinger drives på amatørbasis og giver breddemedlemmer mulighed for at dyrke sport inden for klubbens rammer.
Cricket
En cricketafdeling blev optaget i 2004, udskilt igen i 2007, men genetableret 1. december 2016 – blandt andet som følge af tilflytning fra cricketinteresserede regioner i Mellemøsten.
Boksning (tidligere)
Bokseafdelingen blev i år 2000 spunset ud i den selvstændige forening „VFB Oldenburg (Verein für Boxsport)“.
Ishockey (tidligere)
Mellem 1981 og 1984 fandtes en ishockeysektion under navnet VfB-ESV Oldenburg-Stickhausen. Holdet nåede kortvarigt Regionalliga- og Oberliga-niveau, men ophørte på grund af uenigheder om istidsleje.
Publikationer og yderligere læsning
- Heinz Arndt: VfB Oldenburg. Sutton, Erfurt 2002.
- Matthias Schachtschneider: 100 Jahre VfB Oldenburg – Eine Chronik. Imken, Oldenburg 1997.
- Axel Bullwinkel & Uwe Nuttelmann: VfB Oldenburg 1978–1996. Die Statistik der deutschen Vereine. Nuttelmann, Jade 1996.
Med denne gennemgang fremstår VfB Oldenburg som en klub med stærke rødder og en iøjnefaldende evne til at rejse sig efter modgang. Fra gymnasiedrengenes første spark på bolden i 1897 til nutidens ambitioner om et nyt stadion i Donnerschwee lever fortællingen om Die Blauen videre – båret af passionerede fans, hårdtarbejdende frivillige og et sportsligt fællesskab, der fortsat søger sin plads i toppen af tysk fodbold.
