Waldemar Anton

Waldemar Anton (født 20. juli 1996 i Olmaliq, Usbekistan) er en tysk fodboldspiller, der primært spiller som midterforsvarer. Gennem sin karriere har han udviklet sig fra ungdomsspiller i Hannover 96 til fast førsteholdsspiller og anfører i VfB Stuttgart, inden han i sommeren 2024 skiftede internt i Bundesligaen til Borussia Dortmund. Internationalt har han repræsenteret Tyskland på ungdomsniveau og fik sin A-landsholdsdebut i marts 2024; derudover indgik han i Tysklands trup til EM 2024.

Baggrund og tidlig liv

Anton blev født som Wladimir Anton i Olmaliq i Usbekistan som søn af russlandtyske forældre; i forbindelse med familiens genbosættelse som Spätaussiedler blev familien flyttet til Tyskland, da han var to år gammel, og hans fornavn blev ændret fra Wladimir til Waldemar. Han voksede op i Mühlenberg-kvarteret i Hannover og taler ud over tysk også russisk. Ifølge tilgængelige oplysninger stammer hans far fra Jekaterinburg, mens hans mor har rødder som Volga-tysker.

Klubkarriere

Ungdom og gennembrud i Hannover 96

Hans første klub var lokalforeningen Mühlenberger SV, hvor han begyndte som syvårig, indtil Hannover 96 scoutedede ham i 2006 og han i 2008 blev en del af klubbens ungdomsafdeling. Som medlem af Hannover 96s A‑ungdom nåede han i sæsonen 2013/14 frem til slutrunden om det tyske ungdomsmesterskab; holdet slog i den forbindelse VfL Wolfsburg i en indledende fase, men tabte finalen til FC Schalke 04. I den følgende sæson overtog Anton kaptajnbindet fra Kevin Krottke og var en regelmæssig spiller, hvor han kun manglede tre kampe i ligaen, to af dem grundet en karantæne efter rødt kort.

I sæsonen 2015/16 rykkede han op til førsteholdstruppen sammen med holdkammerater som Noah Sarenren Bazee og Niklas Feierabend under cheftræner Michael Frontzeck. Efter en defensivt vanskelig periode for klubben fik Anton sin Bundesliga‑debut under Thomas Schaaf i en 2-1‑sejr på udebane mod VfB Stuttgart, og senere under Daniel Stendel, som flyttede op fra U19 som cheftræner, fik han flere chancer i slutningen af sæsonen. Han bidrog både som defensiv midtbanespiller og som midterforsvarer, og scorede sit første seniormål i en 2-0‑sejr mod Borussia Mönchengladbach, samtidig med at han også allerede havde fået erfaring fra klubbenes andenhold i Regionalliga; for Hannover 96 II noterede han ifølge opgørelser 11 kampe og ét mål.

Sæsonen 2016/17 blev et vendepunkt, hvor Anton efter afgang af flere erfarne forsvarsspillere hurtigt blev en fast bestanddel af defensiven under Stendel, spillede en stor rolle i holdets opspil mod oprykning og var med til, at Hannover sluttede som oprykningskandidat og til sidst rykkede direkte op som nummer to sammen med VfB Stuttgart, hvori han også bidrog med mål og oplæg. Klubben fornyede hans kontrakt efter den første optræden i seniortruppen, og hans niveau blev belønnet med invitation til de tyske ungdomslandshold.

I august 2018 udnævnte Hannover 96 ham som holdets kaptajn; med 22 år var han på dette tidspunkt den hidtil yngste anfører i Bundesligaen for sin klub. I sæsonen 2018/19 spillede han alle ligakampe fra start og over hele spilletiden, men klubben rykkede alligevel ned efter sæsonens afslutning. I foråret 2019 valgte den nye træner Thomas Doll at gøre Marvin Bakalorz til anfører, mens Anton forblev medlem af kaptajnsrådet og offentligt beskrev kaptajnskiftet som en lettelse for ham selv.

VfB Stuttgart

Den 28. juli 2020 skiftede Anton til VfB Stuttgart på en kontrakt, der oprindeligt løb til juni 2024, hvor han overtog en central rolle i forsvaret efter Holger Badstuber. Fra begyndelsen blev han en del af en treer‑bagkæde sammen med spillere som Marc‑Oliver Kempf og Konstantinos Mavropanos, og han etablerede sig hurtigt som en af de faste i defensiven. I november 2021 forlængede han sin kontrakt med klubben til 2025.

Efter en sæson, hvor Stuttgart klarede sig i midterfeltet, var klubben i 2021/22 tæt på nedrykning men holdt sig over stregen alene på bedre målforskel, mens man året efter havnede på nedrykningspladsen 16 og måtte spille kvalifikation. I kvalifikationen mod Hamburger SV sikrede VfB sig bevarelsen af Bundesliga‑pladsen med to sejre på 3-1 og 3-0. I sommeren 2023 udnævnte træner Sebastian Hoeneß Anton til holdkaptajn, og han fortsatte som bærende forsvarsprofil, ofte placeret foran målmanden sammen med blandt andre Hiroki Itō og - indtil en alvorlig korsbåndsskade - Dan‑Axel Zagadou. I løbet af sæsonen var Stuttgarts forsvarsopbygning med Anton centralt en væsentlig faktor for, at klubben indtog en defensiv statistik blandt de bedste i ligaen, og han blev midtvejs i sæsonen anerkendt af fodboldmediet kicker, som tildelte ham betegnelsen "nationale Klasse" i kategorien midterforsvarere og placerede ham som nummer seks.

I januar 2024 forlængede Anton sin kontrakt i Stuttgart yderligere til 30. juni 2027. Sæsonen 2023/24 kulminerede med, at VfB Stuttgart sluttede som nummer to i Bundesliga og dermed sikrede sig kvalifikation til Champions League for første gang i 14 år, en placering hvor holdet endda forbedrede sig statistisk sammenlignet med tidligere mesterskabsår målt i point.

Borussia Dortmund

I forbindelse med transfervinduet for sæsonen 2024/25 skiftede Anton internt i den tyske liga til Borussia Dortmund, hvor han den 8. juli 2024 underskrev en fireårig kontrakt, og skiftet blev i medier omtalt med en overførselspris på omkring €22,5 millioner. Overgangen blev set som en reaktion på Dortmunds afgange i midterforsvaret, og trods en indkøringsperiode med formudsving etablerede Anton sig hurtigt som regelmæssig starter; i løbet af debutsæsonen fik han ifølge rapporter 26 optrædener, scorede to mål og bidrog til, at klubben sikrede en Champions League‑plads efter en stærk slutspurt i ligaen. På et tidspunkt i februar 2025 blev han noteret for et selvmål i en kamp mod sin tidligere klub.

Landsholdskarriere

Anton var ungdomslandsholdsspiller for Tyskland og blev i sommeren 2016 udtaget af Stefan Kuntz til U21‑landsholdet; han debuterede for U21 den 2. september 2016 i en 3-0‑venstenskamp mod Slovakiet. Han var en del af den tyske U21‑trup, da holdet vandt EM i Polen i 2017, men han blev ikke brugt i kampene under turneringen. Ifølge opgørelser var han også del af de tyske ungdomslandshold, der senere nåede finalepladser (engelske kilder nævner blandt andet en andenplads i 2019).

På grund af sin herkomst var Anton i princippet spilleberettiget for tre forskellige landshold - Tyskland, Rusland og Usbekistan - og han havde i årene omkring 2017 kontakt fra flere sider; den usbekiske fodboldforbund tog kontakt, men et skift til Usbekistan blev ikke aktuelt, og han viste interesse for muligheder i Rusland, hvor blandt andet den daværende russiske landstræner Stanislav Tschertsjessov ifølge meddelelser tog kontakt, selv om der ikke fulgte en officiel udtagelse fra det russiske fodboldforbund.

I marts 2024 blev Anton for første gang udtaget til det tyske A‑landshold af landstræner Julian Nagelsmann til venskabskampene mod Frankrig og Holland; han fik sin A‑landsholdsdebut den 23. marts 2024, da han i en testkamp mod Frankrig i Lyon blev indskiftet i kampens sidste minutter i en 2-0‑sejr. Han blev senere inkluderet i Tysklands trup til hjemme‑EM 2024, hvor han fik to korte indhop i turneringen, inden Tyskland blev slået ud i kvartfinalen efter forlænget spilletid mod Spanien.

Meritter og anerkendelser

På klubplan var et tidligt højdepunkt hans rolle i Hannovers oprykning til Bundesligaen i 2017, og senere høstede han som fast mand i VfB Stuttgart anerkendelse, da klubben i 2023/24 sluttede som nummer to i Bundesligaen og dermed kvalificerede sig til Champions League. Internationalt var han del af det tyske U21‑hold, som blev europamestre i 2017, selv om han ikke fik spilletid i turneringen.

Individuelt er han blevet bemærket i forskellige sammenhænge: han blev i 2018 kåret til Niedersachsens fodboldspiller af året, og for sæsonen 2023/24 er han påvist på lister over sæsonens bedste i Bundesligaen i forskellige udvælgelser, herunder en placering i VDV‑holdet for sæsonen.

Personlige forhold

Udover de sportslige oplysninger er det bemærkelsesværdigt, at hans families baggrund som russlandtysk har sat præg på hans sproglige og kulturelle forbindelse; han taler russisk ved siden af tysk, og hans tidlige omdøbning fra Wladimir til Waldemar fandt sted i forbindelse med familiens genbosættelse til Tyskland som småbarn. Han har således både en personlig og sportslig historie, der spænder over flere lande og kulturbaggrunde.