Der går et kollektivt gisp gennem tribunerne, når et helt endetribuneplads pludselig forvandles til et bølgende hav af farver, bannere og røg. De ikoniske tifoer i tysk fodbold er mere end blot kulisse – de er klubbens bankende hjerte i visuel form, skabt af fans for fans.
Men har du nogensinde tænkt over, hvem der egentlig betaler for de tusindvis af kvadratmeter stof, liter efter liter maling og kilometervis af reb og wirer? I en Bundesliga, hvor alt fra transfers til tv-rettigheder tælles i millioner, finansieres de mest spektakulære koreografier ofte med langt mindre – men langt mere kreative – midler.
I denne artikel dykker vi ned i 5 konkrete veje, som tyske klubbers fanmiljøer benytter for at få kroner og øre (eller rettere euro) til at række til næste brag af en tifo. Fra spande med mønter i indgangen til hemmelige aftaler med den lokale farvehandler – her får du de overraskende historier om økonomien bag de store kulisser.
Sæt dig godt til rette, og lad os løfte sløret for, hvordan passion, kreativitet og benhårdt frivilligt arbejde forvandler en tribune til et levende kunstværk.
Fanindsamlinger og crowdfunding
Når de tyske stadionporte åbner to timer før kampstart, står de første Sammelkübel allerede klar ved indgangene. Fanfraktionerne – ofte organiseret i en paraplygruppe som Ultras eller Supporters Crew – bruger tre hovedkanaler til at samle penge ind til næste koreografi:
1. Spande før kamp – Det analoge fundament
- Synlig placering: Store, farvede spande med gruppens logo stilles ved alle indløb til tribunen – især foran kurverne.
- Personlig kontakt: To-tre frivillige tager mod kontanter, svarer på spørgsmål om den kommende tifo og deler små flyers ud med info om budget og målbeløb.
- ”Et euro pr. fan”-logikken: Mange grupper kommunikerer, at hvis alle smider én euro i spanden, er næste koreografi finansieret.
2. Mobile bankoverførsler og paypal-links
Kontanter er stadig kongen i Kurve-Tyskland, men flere grupper gør det nemt at støtte digitalt:
- QR-koder på bannere og flyers før kamp, som linker direkte til en PayPal-Me side.
- Tyske Sofortüberweisung-links (f.eks. via betterplace.org) for fans, der vil overføre med det samme fra mobilbanken.
- Automatiske ”tifo-abonnementer”, hvor sæsonkortholdere kan oprette en månedlig standing order på 3-5 €.
3. Online kampagner og sociale medier
Især i ugerne op til en stor jubilæums- eller derby-tifo lancerer grupperne målrettede kampagner:
- Video-teasers på Instagram med arkivklip af tidligere koreografier og en progress-bar mod målet.
- Opdateringer hver aften på Twitter og Facebook: ”Vi mangler 3.218 € – hjælp os i mål!”
- Streams på Twitch/YouTube, hvor fans kan stille spørgsmål, mens malerne arbejder i hallen.
Gennemsigtighed: Offentlige regnskaber og detaljerede budgetter
En vigtig del af tysk fanetik er, at pengene ikke forsvinder i et sort hul. De fleste grupper offentliggør efter hver koreografi et kort regnskab som vist nedenfor:
| Kategori | Udgift (€) | Kommentar |
|---|---|---|
| Maling (Latex & akryl) | 2.450 | 19 spande á 10 L + spraydåser |
| Stof (Molton, Polycotton) | 5.860 | 1.100 m², syet i seks baner |
| Reb & karabiner | 420 | Statisk testet til 300 kg |
| Transport & opbevaring | 780 | Leje af varevogn + lagerleje 2 mdr. |
| Total | 9.510 |
Regnskabet postes som billedgrafik på sociale medier og hænges fysisk op i fanlokalet (Fanladen), så alle kan se, at donerede midler går direkte til materialer – ikke til privatforbrug.
Klar kommunikation af målbeløb
“Sydtribünens næste koreografi koster 12.000 €. Hvis 20.000 af jer smider bare 60 cent hver i spanden mod Köln, er vi i hus!”
– Uddrag fra Dortmund-gruppen THE UNITYs Instagram-post
Ved at bryde beløbet ned i håndgribelige bidder (cent pr. fan) bliver bidraget konkret, og erfaringen viser, at det øger både lysten og glæden ved at smide mønter i spanden. Samtidig sætter de fleste ultras en ære i at eje deres koreografier økonomisk – jo færre eksterne penge, desto større følelse af uafhængighed og fællesskab på tribunen.
Merchandise og egne fundraising-initiativer
Hvor fanindsamlinger typisk appellerer til den spontane gavmildhed på kampdagen, er merchandise-salg og egne fundraising-initiativer den langsigtede indtægtskilde, som gør det muligt at planlægge mere ambitiøse koreografier måneder i forvejen. Modellen bygger på to ben: 1) produkter med ultras’ eget design og 2) sociale events, der samler både penge og fællesskab.
1. Produkter med klart formål
- Klistermærker: Trykkes ofte i oplag á 5.000-10.000, hvor stykprisen kan presses ned til få øre. Sælges for 0,50-1 € og giver dermed en høj avance.
- T-shirts og hoodies: Produceres hos lokale tekstiltrykkere med motiver, der kun findes via gruppen – eksklusivitet driver salget. En hoodie til 35 € kan give 10-15 € direkte i tifo-kassen.
- Halstørklæder: Strikkes i minimumsoplag (ca. 100 stk.), ofte jubilæums- eller kampagnebaseret. Afkastet reserveres typisk til dyre stofbannere.
- Fanzines & kalendere: Billig at trykke, men med høj symbolsk værdi. Overskuddet finansierer især maling, reb og pyroteknik.
| Produkt | Salgspris | Enhedsomkostning | Gennemsnitligt overskud → tifo |
|---|---|---|---|
| Sticker-pakke (10 stk.) | 5 € | 1 € | 4 € |
| T-shirt | 20 € | 8 € | 12 € |
| Halstørklæde | 15 € | 6 € | 9 € |
| Årskalender | 10 € | 3 € | 7 € |
For at sikre gennemsigtighed publicerer mange grupper et simpelt regnskab på sociale medier: “1.500 € ind via hoodie-drop – 950 € brugt på 600 m² stof → netto 550 € i tifo-puljen.”
2. Salgs-kanaler: Fra tribune til webshop
- Matchday-bordet: Et sammenklappeligt bord i fan-kurven er stadig den primære salgsplatform. Her kan man møde køberne ansigt-til-ansigt og fortælle om den næste koreografi.
- Pop-up-shops i byen: En aftale med den lokale skatershop eller pub i ugen op til derbyet giver adgang til et bredere publikum.
- Webshops og Instagram-drops: De fleste grupper bruger en simpel WooCommerce-løsning eller formular i bio – ofte kun åben 48 timer for at undgå lagerbinding.
3. Events der skaber både kasse og kultur
- Solibar-aftener: En bar donerer procentdel af omsætningen; ultras står i døren og sælger armbånd som adgangstegn.
- Koncerter & DJ-sets: Lokale bands spiller gratis eller til reduceret fee. Entréen går ubeskåret til den næste tifo.
- Fodboldquizzer & FIFA-turneringer: Små deltagergebyrer + præmier i form af eget merch skaber god stemning og stabil indtægt.
Fællesnævneren er, at alle ved, hvorfor de betaler: hver euro bliver omsat til farverige bannere på Südtribüne eller Nordkurve. Denne klare kobling mellem køb og visuel output gør, at selv fans uden for den hårde kerne med glæde støtter – og samtidig får de et fysisk minde eller en oplevelse, der forankrer dem dybere i klubkulturen.
Becherspenden og pantordninger på stadion
På de fleste tyske arenaer betaler man Pfand (typisk 1-3 €) for øl- og sodavandskrus. I stedet for at indløse bonnen efter kampen kan tilhængerne donere den til koreogruppen – en praksis kendt som Becherspende. Systemet er både lavpraktisk og genialt, fordi pengene allerede er “bundet” i kruset; det kræver blot, at de finder vej til den rigtige kasse.
Sådan fungerer det i praksis
- Indsamling før og efter kampen
Ultras opstiller tydeligt markerede Spendenstationen ved ind- og udgange, foran fanpubber eller nede i ståtribunen. Store bannere med slogans som “Dein Pfand für die Choreo” gør formålet klart. - Frivillige bag indsatsen
6-15 frivillige – ofte iført gruppens farver eller veste – råber op med megafoner, hjælper med at tømme krus eller samler bonner i gennemsigtige plexiglasbokse. - Afregning i depotet
Efter slutfløjt fragtes sække og bokse samlet til stadionets depotudlevering, hvor bonner indløses. Beløbet kan herefter føres direkte over til gruppens tifo-konto.
Hvor meget kan der samles ind?
| Kategori | Eksempel (30.000 tilskuere, 1 € pfand) | Andel af tifo-budget |
|---|---|---|
| Konservativ (5 % donerer) | ≈ 1.500 € | 5-10 % |
| Typisk (10 - 15 % donerer) | 3.000 – 4.500 € | 15-30 % |
| Topkamp / specialkampagne (25 %+) | 7.500 € eller mere | Op til hele tifoen ved mindre klubber |
Især klubber med høje tilskuertal – Dortmund, Schalke, Köln – kan finansiere en stor del af materialerne via pant. Hos mindre 2. Bundesliga- og Regionalliga-klubber dækker metoden ofte hele koreografien, mens den i Bundesligaen typisk supplerer fanindsamlinger og merchandise.
Nøglen til succes
- Tydelig kommunikation: plakater på toiletter, storskærmsgrafik i pausen og korte speak-annoncer, som klubben gratis stiller til rådighed.
- Synlig gennemsigtighed: grupperne offentliggør ofte et foto af dagsindsamlingen og et budgetudtræk på Instagram eller i næste fanzine.
- Logistisk finpudsning: dedikerede sækkestativer, nummererede pengeposer og en ansvarlig kasserer mindsker spild og tællerfejl.
- Særlige initiativer: Kampagner som “1 Becher = 1 Meter Stoff” visualiserer effekten og motiverer flere til at smide kruset i den rigtige beholder.
Becherspende-ordningen er dermed ikke blot en smart finansieringskanal; den fungerer også som et lavtærskel engagement, hvor selv den tilfældige stadiongæst kan bidrage til den næste store farveeksplosion på tribunen – helt uden at skulle række ned i lommen efter kontanter.
Sponsorater og naturaliestøtte fra lokale aktører
Selv de mest selvfinansierende Ultraszene må indimellem erkende, at priserne på brandhæmmende maling, hundredevis af meter stof eller fragt af 20-meter lange bannerrør hurtigt kan sprænge et fanbudget. Derfor indgår mange tyske grupper diskrete sponsorater eller bytteaftaler i naturalier med lokale virksomheder, som på den ene side skaffer materialerne billigere – men på den anden side ikke kolliderer med gruppens uafhængighedsprincipper.
Typiske samarbejdspartnere
- Trykkerier & plotservice: Rabat på storformatprint, adgang til skæreplottere uden for åbningstid.
- Farvehandlere: Restpartier af akryl- og latexmaling, der ellers ville blive kasseret.
- Stofgrossister: Ruller af bomuldslærred til indkøbspris – eller gratis, hvis farven er udgået.
- Transportfirmaer & vognmænd: Låner lastbil eller liftvogn til opsætning på kampdagen.
- Bygningshaller & lagerhoteller: Midlertidig arbejdsplads i ugevis, så bannere kan tørre.
Hvordan gør man det uden at sælge sjælen?
- Ingen logoer på tifoen: Den gyldne regel for de fleste grupper. Takken gives personligt eller via privat besked – ikke på tribunen.
- Anonymiserede fakturaer: Virksomheden sender varer til “Projekt Choreo” frem for gruppe- eller klubnavn, så forbindelsen holdes intern.
- Rabat i stedet for kontanter: Naturalstøtte er mindre kontroversielt end kontant betaling, fordi man undgår mistanke om “købte” budskaber.
- Beslutning i plenum: Aftaler vedtages ofte på fællesmøder, hvor alle fraktioner kan stemme – det sikrer legitimitet.
Fordele & faldgruber
| Fordel | Beskrivelse | Typisk scenarie |
|---|---|---|
| Lavere omkostninger | 10-40 % rabat eller gratis restvarer reducerer et sekcionsbudget markant. | 300 m2 stof fra en lokal gardinproducent til indkøbspris. |
| Tidsbesparelse | Direkte levering til stadionlager sparer frivillige for flere ture i kassevogn. | Speditør dropper paller med stof søndag morgen, når lagerporten står åben. |
| Netværk & goodwill | Lokale firmaer knytter bånd til fanmiljøet uden offentlig eksponering. | Trykkeriejer er selv sæsonkortholder og tilbyder nattetryk. |
| Risici | Uafhængigheden kan drages i tvivl, hvis aftalen bliver offentlig og opfattes som reklame. | Firmaet lækker billeder af tifoen på egen Facebook-side → kritik fra andre fans. |
Eksempel fra virkeligheden
“Vi fik 60 liter brandhæmmet maling gratis, fordi farvehandleren skulle rydde lageret før nyt reglement. Vi leverede kun to billetter til et udebane-topopgør som tak – ingen bannere med reklame, ingen sociale medier.” – Medlem af en 2. Bundesliga-ultragruppen
Afslutningsvis er sponsorater i naturalier blevet en pragmatisk mellemvej: Grupperne bevarer den ideologiske distance til kommercielle interesser, mens lokale aktører får lov at støtte et tribuneprojekt, de alligevel brænder for. Opskriften på succes er enkel – keep it low-key, keep it transparent internt, og hold den kommercielle støj ude af tifoens visuelle udtryk.
Klubbernes og fanprojekternes indirekte støtte
Når man taler om økonomien bag de spektakulære koreografier i Bundesligaen, glemmer mange, at penge kun er én del af ligningen. Uden en række mere praktiske – og oftest gratis – bidrag fra klubbernes egne fanafdelinger og de kommunalt støttede Fanprojekte ville selv den bedst finansierede tifo have svært ved at blive til virkelighed.
Hvad klubberne typisk stiller til rådighed
- Lagerplads: Store bannere og tusindvis af kartonark kræver tørre, sikre rum. Mange klubber giver adgang til kældre under tribunerne eller containere på anlæggets bagside.
- Adgang til stadion før kampdag: For at kunne tape eller binde elementer op på sæderne arbejder grupperne ofte natten til kampdag. Klubben udsteder særlige adgangskort og sørger for lys, elevatorer og strøm.
- Logistik & gaffeltrucks: Når et 40 × 50 meter overhead-banner skal flyttes, stiller klubben ofte personale eller udstyr som gaffeltruck, stilladser og sikkerhedsliner til rådighed.
- Koordinering med brand- og sikkerhedsmyndigheder: Pyroteknik er som bekendt forbudt, men blot et enkelt lags bomuld kan udgøre en brandrisiko. Derfor formidler SLO’en (Supporter Liaison Officer) dialogen mellem ultras og myndigheder om brandimprægnering, nødudgange og flugtveje.
Fanprojekte: Rammer, rollefordeling og begrænsninger
De tyske Fanprojekte er forankret i et trekants-samarbejde mellem KOS (Koordinationsstelle Fanprojekte), kommunen og klubbens ungdoms-/fanafdeling, men arbejder bevidst armslængde fra klubledelsen for at bevare troværdighed blandt fansene.
| Ressource | Fanprojekt | Klub | Ultras |
|---|---|---|---|
| Værksted & malefaciliteter | Tilbyder ofte hobbylokaler med ventilation og industrisymaskiner | Kan stille tomme kontorlokaler til rådighed i lavtrafikperioder | Bruger faciliteterne, men medbringer eget materiale |
| Transport af bannere | Minibusser finansieret via kommunale midler | Klubben stiller varevogn på kampdage | Frivillige chauffører |
| Økonomisk støtte | Kun til pædagogiske projekter (fx antiracisme), ikke til tifo-indhold | Meget sjældent – frygt for at “købe” ytringer | Dækker 100 % af motiv, maling, stof osv. |
Hvorfor ultras insisterer på selvfinansiering
- Uafhængighed: Betaler man selv, kan ingen diktere motiv eller budskab. Det er centralt for ultras’ selvopfattelse som “stemmen fra tribunen”.
- Troværdighed over for resten af fanmiljøet: En tifo, der bærer præg af kommercielle interesser, vil hurtigt blive kaldt “reklamebanner” på sociale medier.
- Kollektiv identitet: Selve processen – fra pantindsamling til sy-aften – skaber sammenhold og læring i gruppen.
Dermed er klubbernes og Fanprojekternes bidrag essentielt, men fungerer primært som infrastruktur. Selve det kunstneriske og økonomiske ansvar for motivet hviler fortsat trygt – og stolt – på fansenes egne skuldre.