Sådan finder du Skrin i Krydsord

Har du også siddet med blyanten i hånden, mens kampen mellem Bayern og Dortmund kører i baggrunden, og bandet over de sidste tomme felter i krydsordet? Så kender du følelsen af, at ét enkelt ord kan være forskellen på sejr og nederlag - præcis som på grønsværen. Et af de drilske ord, der igen og igen spænder ben, er “skrin”. Er det en æske? En kiste? Et helligt relikvieskrin? Eller noget helt fjerde?

På Fodbold i Tyskland elsker vi selvfølgelig fodbold, men vi elsker også de små sproglige detaljer, som gør krydsord til en taktisk disciplin på linje med Jürgen Klopps gegenpress. I denne guide får du alle de bedste bud på, hvordan du knækker koden, når ledetråden lyder “skrin” - uanset om du mangler tre, fem eller tolv bogstaver.

Så læn dig tilbage med din kaffekop, skru op for sports­kanalen i baggrunden, og lad os sammen åbne skrinets mange betydninger. God læselyst!

Hvad dækker “skrin” over? Fra æske til relikvieskrin

Ordet “skrin” spænder bredere, end man umiddelbart skulle tro. I sin kerne dækker det alle slags lukkede beholdere, hvad enten de er af metal, træ eller pap, men betydningen skifter nuance afhængigt af størrelse, formål og kontekst.

I daglig tale bruges “skrin” ofte om små æsker - typisk til smykker, cigarer eller mønter. Her er synonymer som æske, etui, dåse og bøtte mest oplagte i krydsord, særligt når antallet af felter er begrænset.

Rykker vi en størrelse op, kan ordet henvise til en kiste eller kasse. Det kan være alt fra et pengeskrin i butikker til en solid trækiste på loftet. I krydsord dukker løsninger som kiste eller kasse derfor hyppigt op, mens mere specialiserede varianter som kassette eller beholder passer, når der skal fyldes flere bogstaver ud.

Historisk - og stadig i museumssprog - betegner “skrin” også et religiøst relikvieskrin, et forgyldt kabinet der opbevarer hellige genstande. Kommer ledetråden omkring middelalder, kirke eller helgener, er svaret typisk relikvieskrin eller den tyske pendant Schrein.

Endelig findes den overførte betydning i udtrykket “at skrinlægge noget”, altså at arkivere eller opgive en idé: man dropper, parkere eller lægger på is et forslag. I krydsord kan ledetråden derfor pege på selve handlingen frem for beholderen - og løsninger som opgiv, arkiver eller henlæg bliver relevante.

Skrin – 3–4 bogstaver: korte, hurtige bud

Når krydsordet kun giver dig tre-fire felter at lege med, gælder det om at finde de absolut korteste synonymer til “skrin”. Her taler vi ofte om små beholdere til smykker, dokumenter eller andre værdigenstande, men den overførte betydning (“noget man gemmer væk”) kan også snige sig ind.

Typiske 3-4-bogstavsløsninger:

• ark (3) - i gamle tekster betød det en lille kasse til papirer; i dag ses ordet sjældent, men krydsord elsker det.
• boks (4) - moderne og alsidigt; kan dække alt fra bankboks til madboks.
• dåse (4) - især om metal- eller plastikbeholdere; bruges også i overført betydning om at “lukke noget ned i dåsen”.
• etui (4) - fransk låneord for et lille, typisk polstret skrin til briller, smykker eller instrumenter.

Tip: Tjek krydsfelterne for vokaler som å/ø/æ, der kan indsnævre valget mellem dåse og boks. Mangler du en begyndelseskonsonant, er ark ofte joker-svaret, mens etui redder dig, hvis der kræves både konsonantstabel og eksotisk i til sidst.

Skrin – 5 bogstaver: klassikerne i krydsord

Fem bogstaver er krydsordsredaktørens favorit­længde, og når ledetråden lyder “skrin”, er der fire klassikere, der dukker op igen og igen. De dækker både den fysiske beholder og - i enkelte tilfælde - en overført betydning, så hold øje med krydsene og konteksten.

ÆSKE - det mest oplagte valg, fordi ordet i sig selv næsten er synonymt med et lille skrin. Husk varianten aeske, hvis krydsordet undgår æ/ø/å, og læg mærke til at “æske” både kan være noget, man pakker i (gaver, chokolade) og en del af talemåder som “at komme i æsken” (gemme væk).

KISTE - typisk en større beholder end en æske, men stadig inden for skrin­familien. I moderne krydsord kan ordet også dukke op i overførte sammensætninger som “krigskiste” (økonomisk reserve) eller “skattekiste” (rig kilde til information), så tjek tværbogstaverne for at sikre dig, at løsningen blot er “kiste”.

KASSE - et neutralt hverdagsord, der fungerer som paraply for alt firkantet og med låg. Det passer perfekt, hvis ledetråden antyder noget mere robust end en æske, fx værktøj, kontanter eller arkiv. Vær opmærksom på, at krydsord ofte stiller “kasse” op mod “boks”; længden afslører hvilket, der er det korrekte.

BØTTE - især kendt fra køkkenet (madbøtte, malerbøtte), men i krydsords­logik udvider det betydningen af skrin til enhver rund beholder med låg. Her kan der også ligge et glimt i øjet: “at få bøtten lukket” betyder at tie stille - endnu et eksempel på, at krydsordsmageren gerne leger med både konkrete og billedlige betydninger.

Skrin – 6–8 bogstaver: når krydsene kræver lidt mere

Når der er plads til lidt mere end de helt korte tre-fembogstavsord, kan krydsordskonstruktøren ofte finde på at gemme svaret på “skrin” i feltlængder mellem seks og otte. Her er det typisk kapsel (6), hylster (7), beholder (8) eller kassette (8), der passer som hånd i handske - alle ord, der beskriver noget, man kan lægge genstande ned i og lukke til.

1. Kapsel - bruges både om medicinske piller, rumfartøjer og små metalhylstre til frimærker; fællesnævneren er den tætsluttende beholder.
2. Hylster - kendes fra patronhylstre eller knivhylstre, men fungerer også som generelt synonym for en beskyttende “skal”.
3. Beholder - et bredt ord, der dækker alt fra mælkedunke til gasflasker; et sikkert krydsordssvar, når ledetråden er lidt vag.
4. Kassette - bringer måske musikbånd på nethinden, men betyder grundlæggende en lukket boks med låg eller skuffe, fx i museums- eller bankverdenen.

Hold øje med kryds, der antyder en overført brug: “at lægge noget i kapsel” kan betyde at indkapsle et problem, og et projekt kan havne i “bureaukratiets kassette”. Så selv om betydningen ligger et skridt fra det fysiske skrin, skal du ikke lade dig narre - krydsordets længdekrav er ofte det bedste spor.

Skrin – 9+ bogstaver: sammensætninger og fagsprog

Når ledetråden antyder et langt svar, er det ofte fordi ordet “skrin” indgår i en sammensætning. I dansk kryds­ord­sprog fylder disse kombinationer gerne 9, 10 eller helt op til 12 bogstaver, og de dukker især op i felter, hvor arkitekter, museumskustoder eller bankfolk bliver nævnt i teksten omkring opgaven.

Det mest ligetil er pengeskrin (10). Her ligger løsningen næsten i ledetråden selv, hvis der står “metalboks til mønter” eller “kasseapparatets lille fætter”. Ordet bruges i både hverdag og fagjargon - fra loppemarkeder til regnskabs­kontorer - og er derfor en krydsordsklassiker.

Til det mere personlige gemmeri finder vi smykkeskrin (11). Ledetråden kan lyde “æske til ringe” eller “opbevaringsboks med spejl”. Nogle krydsor­der nøjes med “juvelgemme” eller “guldsmedens skrin” - begge peger mod den samme 11-bogstavsløsning.

Bliver tonen pludselig kirkehistorisk eller middelalderlig, er relikvieskrin (12) svaret. Det beskriver kister til hellige genstande og kan krydse spor som “helgengemme”, “klosterkasse” eller det tyske låneord Schrein. Husk, at netop dette ord ofte bruges i museums­kataloger, hvilket gør det oplagt i temakryds.

Endelig kan en mere elegant rejsevenlig løsning være rejseetui (9). Selvom “etui” ikke indeholder ordet skrin, dækker det samme funktion: et beskyttende hylster. Står der “transportabelt skrin” eller “taske til barbergrej”, er rejseetui gæt nr. 1. Vær opmærksom på stavemåden - uden bolle-å, æ og ø - noget krydsordskonstruktører elsker, når de vil undgå specialtegn.

Overført betydning: at skrinlægge noget

Mens de fleste forbinder et skrin med en fysisk beholder, bruger vi på dansk også ordet i vendingen “at skrinlægge” - altså at lægge planer eller forslag væk, ofte permanent. I krydsord bliver denne overførte betydning tit signaleret med ledetråde som “droppe plan”, “opgive projekt” eller “lægge i bero”. Her er det altså en handling, ikke en beholder, du skal tænke på.

• 4 bogstaver: DROP - kort og kontant, klassisk i små kryds.
• 5/6 bogstaver: OPGIV (5) / OPGIVE (6) - ofte brugt i udsagnsform.
• 6/8 bogstaver: HENLÆG (6) / HENLÆGGE (8) - mere formelt, ses i aviser.
• 7 bogstaver: ARKIVER (7) og PARKERE (7) - “lægge sagen i arkivet” eller “parkere for nu”.
• Udtryk: LÆGGE PÅ IS - fylder flere felter, men dukker især op i skandinaviske kryds med faste vendinger.

Vælg mellem disse alternativer ved at tælle felterne og se, hvilke bogstaver du allerede har fra de krydsende ord. Husk også, at mange krydsordsmagere elsker at variere henlæg/arkiver og parkere alt efter tema - så kig på konteksten: handler det om politik, bureaukrati eller måske sport? Det kan give det sidste hint til, hvilket ord for “skrinlægge” der gemmer sig i rammen.

Tjek bogstaverne: æ/ø/å, bøjninger og alternative stavemåder

Nogle krydsord undgår de danske specialtegn, og så gælder det om hurtigt at omsætte æ, ø og å til AE, OE og AA. Svarer ledetråden fx til “æske”, men felterne accepterer ikke æ, skal du i stedet skrive aeske. Det samme gælder sammensætninger som pengeskrin → pengeskrin (uændret), mens relikvieskrin kan forekomme som relikvie-skrin eller - hvis der er tegnbegrænsning - deles op som skrin.

Hold også øje med ental og flertal. En ledetråd som “mange små skrin” kan pege på æsker (6), mens “beholder” i ental kan være æske (5) eller kiste (5). De mest almindelige bøjningsmønstre er:

• æske → æsker
• kiste → kister
• kasse → kasser
• boks → bokse

Krydsordsskrivere elsker sammensætninger, fordi de kan give præcis det ønskede antal bogstaver. Mangler du ni bogstaver, kan smykkeskrin (11) skæres ned til smykkekasse (11) eller forlænges med pengesk *- men husk at sammensatte ord tælles uden bindestreg. I den overførte betydning dukker “skrin” sjældent op, men du kan møde udtryk som “arkivér det” (7) eller “lægge på is” (3+2+2), der i virkeligheden blot er metaforer for at skrinlægge.

Sidste tjekliste inden du låser svaret fast:

1. Er specialtegn konverteret korrekt (Æ → AE osv.)?
2. Matcher flertals- eller entalsendelsen de kryds, du allerede har?
3. Er sammensætningen skrevet uden bindestreg og med det rigtige samlet antal bogstaver?
4. Passer betydningen - fysisk skrin eller overført “skrinlægning” - til den øvrige kontekst?

Tysk vinkel: Schrein og andre spor

Møder du et krydsord med tysk tema - eller hvor ledetråden er angivet på tysk - er det værd at huske, at det danske skrin som religiøs beholder som oftest oversættes til Schrein. Ordet stammer fra det latinske scrinium (skab/kiste) og bruges i moderne tysk primært om relikvieskrin og helligdomme, fx Kölner Dreikönigsschrein (De Tre Vismænds skrin i Köln).

I danske krydsord kan dette give to oplagte svar: det direkte relikvieskrin (12 bogstaver) eller det mere abstrakte helligdom (9). Nogle konstruktører vælger at hente udenlandske gloser ind som deciderede lån, så selve svaret kan også være schrein (6) - især i billedkryds, hvor referencen understøttes af et foto af en kirke eller et relikvie.

Overvej desuden kombinationer, hvor -schrein indgår som efterled i tysk, men oversættes til et dansk sammensat ord i løsningen:

• Opferschrein → offer­skrin (9)
• Reliquienschrein → relikvie­skrin (12)
• Hausschrein → hjemme­alter (10) - kreativ frihed, men set i temakryds om religion

I overført betydning dukker den tyske pendant til at skrinlægge også op: schubladisieren eller ad acta legen. Støder du på ledetråde som “ad acta” eller “zu den Akten legen” i en dansk/tysk blanding, er løsningen ofte det danske arkivere (7) eller henlægge (8).

Husker du disse tyske stikord - Schrein for det konkrete og ad acta for det overførte - giver du dig selv ekstra chancer, når næste krydsord mixer dansk og tysk fodboldkultur, historie eller kirke­kunst.