Werder Bremen

Sport-Verein „Werder“ von 1899 e. V. – i daglig tale blot Werder Bremen eller SV Werder – er en af de mest traditionsrige og succesfulde fodboldinstitutioner i Tyskland. Klubben fra den frie hansestad Bremen har siden grundlæggelsen i februar 1899 udviklet sig fra et lille elevinitiativ til en medlemsorganisation med 62.500 medlemmer (1. juli 2025) og en global fanbase. Med fire tyske mesterskaber, seks vundne DFB-pokaler, tre officielle Supercup-triumfer, én Ligapokaltitel samt sejren i Europa Cup’en for Pokalvindere i 1992 indtager Werder Bremen en markant placering i såvel national som international sammenhæng og ligger som nummer tre på både Bundesligaens og DFB-pokalens evige ranglister.

Klubbens identitet bygges på de grøn-hvide farver, navnet Werder – et gammelt tysk ord for flodø – og det karakteristiske rombeformede logo med det store hvide ”W”. Hjemmekampene spilles på Weserstadion, der siden 1909 har ligget direkte ved floden Weser, blot få minutters sporvognskørsel fra Bremens gamle bykerne. Arenæn blev ombygget i flere etaper mellem 2008 og 2011 og rummer i dag 42.100 overdækkede pladser (ca. 37.500 ved internationale kampe); dens facade er beklædt med et af Europas største solcelleanlæg og har gjort stadion til et vartegn for bæredygtig sportsinfrastruktur.

Werder er kendt for at kombinere forankring i det lokale – tætte bånd til fans, en usædvanlig lang tradition for sociale projekter og et klubhus, der også rummer museum, lægeklinik og administrationskontorer – med et vedvarende fokus på præstationer på øverste niveau. Klubben er rekordsætter i antallet af spillede Bundesliga-sæsoner sammen med FC Bayern München og er berømt for sine spektakulære ”Wunder von der Weser”, hvor tilsyneladende tabte europacup-opgør blev vendt til sejr foran et elektrisk Weserstadion-publikum.

Navn, farver og symbolik

Oprindelsen til navnet „Werder“

Da 16-årige Bremen-elever i begyndelsen af februar 1899 vandt en fodbold ved et sportsstævne og for første gang sparkede til den på et stykke engjord langs Weserfloden, valgte de at kalde deres nydannede forening Fußball-Verein „Werder“ von 1899. En ”Werder” er en naturlig flodø eller et område, der hæves af flodaflejringer – en meget præcis beskrivelse af både det oprindelige træningsareal på Stadtwerder og det senere Weserstadions placering på Peterswerder. Navnet blev fastholdt gennem de mange år og vidner om klubbens tætte geografiske og kulturelle tilknytning til flodlandskabet omkring Bremen.

Klubfarverne grøn og hvid

Grøn og hvid har siden 1920’erne været Werders kendetegn; de symboliserer både naturen omkring Weser og håb samt renhed. I enkelte perioder er andre farver dukket op – berømt (eller berygtet) var ”Millionenelfen” fra 1971/72, der spillede i røde og hvide trøjer i Bremens landesfarver – men siden 1973 har grøn-hvid domineret alle trøjekollektioner med kun minimale afvigelser.

Våbenets udvikling

Klubbens første emblem fra 1899 var et monogram ”F.V.W.”. Efter flere mindre justeringer blev den grundlæggende rombeformede grønne plade med det store hvide ”W” indført i 1929. Kun i 1970’erne afløstes det kortvarigt af Bremens byvåben; ellers har romben stået urokkeligt som visuelt pejlemærke. Fire Bundesliga-mesterskaber markeres i dag af en guldstjerne over logoet.

Historisk tidslinje

1899 – 1933: Pionérårene

Allerede i december 1899 meldte Werder sig ind i Verband Bremer Fußball-Vereine og var i januar 1900 medstifter af det tyske fodboldforbund. Klubben opnåede lokal dominans med tre Bremer mesterskaber i 1903 og blev 1905 den første i byen, der tog entré og indhegnede banen. Medlemskredsen voksede fra 112 i 1909 til over 1.000 i 1920, og fra 1919 blev Werder en egentlig flerstrenget sportsklub med tennis, atletik, skak, baseball og cricket ved siden af fodbolden.

1933 – 1945: Gauliga og nazitid

Efter nazisternes magtovertagelse blev 16 Gauligaer indført som øverste ligaer; Werder var grundlægger af Gauliga Niedersachsen og vandt den fire gange (1934, 1936, 1937, 1942). Klubben blev tidligt et regime-eksempel: jødiske medlemmer blev udelukket i 1934, og stadionet tjente ofte propagandamøder. Trods krig, flakstillinger på Weserstadion og tvungne rekrutteringer fortsatte klubben driften indtil marts 1945.

1945 – 1963: Genstart og Oberliga Nord

I efterkrigsårene skulle alle gamle klubnavne ophøre, men fra marts 1946 kunne ”SV Werder” atter anvendes. På blot to år vandt Werder først Bremer bymesterskab og siden Niedersachsen-mesterskabet. Fra 1947 til Bundesligaens indførelse i 1963 var Werder permanent deltager i Oberliga Nord, dog i skyggen af Hamburger SV. Sportligt højdepunkt blev DFB-pokaltitlen 1961 (2-0 over 1. FC Kaiserslautern) – den første store titel i klubbens historie.

1963 – 1971: Bundesligagrundlægger og første mesterskab

Som ét af 16 grundlæggere trådte Werder ind i Bundesligaen 1963/64. Allerede i sæson to overraskede ”holdet uden stjerner” under træner Willi ”Fischken” Multhaup og vandt mesterskabet 1964/65, hjulpet af nytilgange som Horst-Dieter Höttges, Heinz Steinmann og Klaus Matischak. Herefter fulgte skiftende placeringer, senest sølv i 1967/68, men også et faretruende 16. plads i 1966/67.

1971 – 1980: ”Millionenelf” og nedrykning

Et mislykket storsatsende indkøbsprogram i 1971/72 gav klubben øgenavnet „Millionenelf“. Resultaterne udeblev, økonomien led, og efter ni trænerskift på ét årti faldt Werder som næstsidst ud af Bundesligaen i 1979/80 – første gang klubben måtte i 2. Bundesliga.

1980 – 1987: Rehhagels genrejsning

Den direkte tilbagevenden fulgte i 1980/81; otte et halvt år senere var Werder etableret topudfordrer til Bayern München. Under Otto Rehhagel og manager Willi Lemke blev et offensivt storhold bygget op med profiler som Rune Bratseth, Rudi Völler og Uwe Reinders. Mesterskabet glippede to gange på målforskel (1983 & 1986), men fundamentet til kommende triumfer var lagt.

1987 – 1995: Titelbonanza

Rehhagels ”kontrollerede offensiv” udmøntede sig i den hidtil titelrigeste æra: Bundesliga-guld 1987/88 med blot 22 indkasserede mål, Cup Winners’ Cup-sejr 1992 og endnu et mesterskab 1992/93, flankeret af pokaltriumferne 1991 og 1994. Kampe som 5-1-sejren over SSC Napoli (1989) og ”Weserwunderet” mod Anderlecht (1993) blev legendariske.

1995 – 1999: Slut på en æra

Rehhagels afgang til FC Bayern markerede slutningen på storhedstiden. Skiftende trænere og middelmådige ligaplaceringer kulminerede i nedrykningstrussel 1999. Thomas Schaaf – tidligere forsvarskrumtap – overtog akut, reddede klubben og vandt DFB-pokalen samme forår. Det gamle klubpræsidium trak sig, og en strategisk omstrukturering indledtes.

1999 – 2004: Schaafs genopbygning og The Double

Med Schaaf på bænken og Klaus Allofs som sportschef blev en ny stærk trup opbygget. Salg af talenter som Claudio Pizarro gav økonomisk råderum, mens Johan Micoud satte kreativt præg. I sæsonen 2003/04 leverede Werder Bremen en af Bundesligaens mest overbevisende præstationer: allerede runde 32 sikrede holdet både mesterskab og, med 3-2 over Alemannia Aachen, DFB-pokalen – klubbens første Double.

2004 – 2010: Konsolidering i toppen

Efter Aíltons afgang hentede Werder profiler som Miroslav Klose, Torsten Frings og Diego. Resultaterne kulminerede i sølv 2005/06 og 2007/08, Champions-League-ottendedelsfinaler og Liga-pokalguldet 2006. I 2008/09 nåede klubben UEFA-cupfinalen (1-2 mod Sjakhtar Donetsk) og vandt DFB-pokalen for sjette gang.

2010 – 2021: Sportslig deroute og anden nedrykning

Fra 2010 skiftede billedet: tidlige europæiske exits, trænerskift, og nødløsninger prægede årtiet. 2013 forlod Allofs posten, og Schaaf stoppede efter 14 år. Efter Robin Dutt og Viktor Skripnik blev Florian Kohfeldt cheftræner men kunne ikke forhindre en historisk dårlig sæson 2020/21, der endte med direkte nedrykning – kun klubbens anden – til 2. Bundesliga.

2021 – nu: Hurtigt comeback og jagt på stabilitet

Markus Anfang indledte oprykningsmissionen 2021/22, men trak sig efter mistanke om falsk vaccinationsbevis. Ole Werner tog over, hev syv sejre i træk og førte Werder direkte tilbage til Bundesligaen som vicemester 2022. Efter solide midterplaceringer (13. plads 2022/23, 9. plads 2023/24 og 8. plads 2024/25) blev Werner fritstillet, og Horst Steffen overtog trænersædet.

Stadion og træningsfaciliteter

Weserstadions udvikling

Stadionets placering på Osterdeich skaber logistiske udfordringer; på kampdage lukkes kørebanen for privat trafik, og tilskuere ankommer primært med offentlige shuttleforbindelser. Indenfor komplekset findes desuden klubmuseum ”Wuseum”, fanshop, administration, lægeklinik og træningsbaner for både professionelle og U-hold.

Struktur og ledelse

Opdeling i e. V. og KGaA

Siden 27. maj 2003 er Werder delt i den gemeinnützige ”Sport-Verein Werder von 1899 e. V.” (amateur- og breddeidræt) og den kommercielle ”SV Werder Bremen GmbH & Co. KGaA”, hvor alle professionelle afdelinger er samlet. e. V. ejer 100 % af KGaA’en og besætter som komplementærgesellschafter nøgleposter i dens bestyrelse.

Bestyrelser og nøgletal

• Præsidium (e. V.): pr. 2025 Hubertus Hess-Grunewald (præsident), Jens Höfer (vicepræsident), Axel Plaat (skatmester).
• Aufsichtsrat (KGaA): seks medlemmer, heraf to udpeget af præsidiet. Siden 2014 er formand Marco Bode.
• Direktion: Klaus Filbry (finans, CEO), Clemens Fritz (fodbold), Tarek Brauer (organisation/personal) og Anne-Kathrin Laufmann (sport & sustainability).

Omsætningen voksede fra 85 mio. € (2006) til 157,1 mio. € (2018/19). Personaleudgifter til licenstrup steg samme periode fra 25 mio. € til godt 72 mio. €.

Trofæer og placeringer

Nationale titler

* 2009-udgaven blev afviklet som inofficiel turnering.

Internationale triumfer

• Europa Cup for Pokalvindere: 1992
• UEFA-cup-sølv: 2009
• UEFA Intertoto Cup: 1998
• Kirin Cup: 1982, 1986

Rekorder

• Flest sæsoner i Bundesligaen (57 af 62) – delt rekord med FC Bayern.
• Kun ét hjemmebane-nederlag i DFB-pokal fra 1988 til 2019 (37 kampe).
• Bundesligarekord: flest scorerende spillere på en sæson – 20 i 2007/08.
• Hurtigste Bundesligacomeback fra 0-2 i 89. minut til sejr: Dortmund 1-2 → 3-2, 20. august 2022.

Spillere og sportslig sektor

Profiler gennem tiderne

• 1960’erne: Horst-Dieter Höttges, Arnold ”Pico” Schütz, Sepp Piontek.
• 1980’erne: Rune Bratseth, Rudi Völler, Karl-Heinz Riedle.
• 1990’erne: Wynton Rufer, Marco Bode, Dieter Eilts.
• 2000’erne: Aílton, Johan Micoud, Miroslav Klose, Diego, Torsten Frings.
• 2010’erne: Claudio Pizarro (rekordudlænding), Max Kruse, Thomas Delaney.

Aktuel trup 2025/26

En fuldstændig spillerliste pr. 8. juli 2025 foreligger ikke offentligt; ovenstående viser de officielle anførerposter.

Cheftrænere siden Bundesligaens start

• 1963 – 1965: Willi Multhaup
• … (udvalg) …
• 1981 – 1995: Otto Rehhagel
• 1999 – 2013: Thomas Schaaf
• 2013 – 2014: Robin Dutt
• 2014 – 2016: Viktor Skripnik
• 2016 – 2017: Alexander Nouri
• 2017 – 2021: Florian Kohfeldt
• 2021 – 2025: Ole Werner
• 2025 – : Horst Steffen

Amatør- og talentudvikling

Werder Bremen II

Reserveholdet, der spiller på Weserstadion Platz 11, har vundet tysk amatørmesterskab tre gange (1966, 1985, 1991) og Bremer Landespokal hele 20 gange – begge rekorder. Holdet var i perioder deltager i 3. Liga, men frister i 2025/26 tilværelsen i Regionalliga Nord efter en suveræn 2023/24-sæson i Bremen-Ligaen (30 sejre, målscore 213-17).

Ungdom

A-juniorerne blev tyske mestre 1999 og Nord-mestre 2016 & 2020; i 2025 løftede de U-19-pokalen efter 2-0 over Karlsruher SC. B-juniorerne leverer jævnligt landsholdsspillere – eksempelvis Lennart Thy og Florian Trinks, der sikrede Tyskland EM-guld 2009.

Kvindefodbold

Efter pionerforsøg i 1970’erne genetablerede Werder en kvindeafdeling 2007. Med en raketfart fra Bremer Liga til Bundesliga lykkedes det at blive oprykket i 2015, og trods nedrykninger i 2016 og 2019 lykkedes øjeblikkelige retur-oprykninger i 2017 og 2020. Holdet spiller ligesom U-23 på Platz 11 og har siden 2021 stabiliseret sig i Bundesligaens midterfelt.

Andre sportsgrene under Werder-paraplyen

• Håndbold: Dameholdet i 2. Bundesliga siden 2015.
• Skak: Bundesliga-mester 2005, pokalvinder 1996.
• Tennis & gymnastik: lange amatørrødder siden 1920.
• Tischtennis: Herrerne vandt DM-guld 2013 efter finalesejr over TTF Ochsenhausen.
• E-Sport: FIFA-afdeling fra 2018; tysk klubmester 2019 (VBL Club Championship).

Fans, kultur og rivaler

Fanmiljøer og tilskuertal

Klubben tæller omtrent 780 officielle fan-klubber, herunder fra Kina, Jordan og USA. Siden 1999 har tilskuergennemsnittet støt udviklet sig fra ca. 30.000 til udsolgte Weserstadion-kampe. Aktionen ”Green-White Wonderwall” (2016) og ”ALLEz Grün” (2013) er eksempler på faninitiativer, der mobiliserede byen i krisetider.

Derbys og rivalisering

• Nordderby mod Hamburger SV: historisk rivalisering kulminerende med tragiske begivenheder 1982 (drabet på Adrian Maleika) og dramatisk firfoldsduel i 2009.
• Bayern München: sportslig fjendskab opbygget fra 1980’erne, hvor mesterskaber ofte afgjordes mellem klubberne og verbaldueller mellem Willi Lemke og Uli Hoeneß prægede mediebilledet.

Venskaber

Der eksisterer tætte bånd til SK Sturm Graz, fanrelationer til Rot-Weiss Essen og nyere forbindelser til Hapoel Katamon Jerusalem. Ultragruppen Infamous Youth har siden 2019 officiel venskabspagt med Ultra Sankt Pauli.

Hymner og stadionlyd

• Lebenslang Grün-Weiß – officiel klubsang fra 2004, også udgivet på plattysk som Levenslang Grön-Witt.
• Torphorn: dybt skibstågehorn, efterfulgt af I’m Gonna Be (500 Miles) af The Proclaimers.
• Øvrige supportersange: ”Hier regiert der SVW!” (Afterburner) og Jan Delays ”Grün-weiße Liebe”.

Sponsorater og økonomi

Efter pionérsponsoratet med Norda (1976) og en sponsorfri sæson 2001/02 fulgte udfordringen med bettingfirmaet bwin (2006/07), der på grund af lovgivning måtte erstattes af alternative logovarianter. Citibank (senere Targobank) prydede trøjerne 2007-2012, hvorefter Wiesenhof indtrådte – en aftale, der trods fanprotester er videreført, nu med vegetarbrandet ”Green Legend” på reserve-dragten. Nike var udstyrsleverandør 2009-2018, siden fulgte Umbro (2018-2023).

Socialt engagement

Under mottoet ”Werder bewegt – lebenslang!” driver klubben siden 2012 et omfattende CSR-program, herunder flygtninge-initiativet ”Spielraum”, ”Windel-Liga” for de yngste, ”60plus” for seniorer samt ”Ferien mit Herz”. I 2022 blev Werder som første tyske Bundesligaklub medlem af den globale ”Common Goal”-bevægelse og donerer én procent af billet- og sponsorindtægter til sociale fodboldprojekter verden over.

Litteratur

Væsentlige værker omfatter Arnd Zeiglers Das W auf dem Trikot (2003) og Lebenslang grün-weiß (2006), Jörn Christiansens jubilæumsværk Werder Bremen – 10 Jahre Sport im Rampenlicht (1998) samt Norbert Kuntzes klubhistorie Werder Bremen. Eine Karriere im kühlen Norden (3. udg. 1997).

Konklusion

Werder Bremen forener traditionsrig klubhåndtering, social bevidsthed og store sportslige ambitioner. Fra pionérerne på en flodø i 1899 til nutidens moderne flerstrenget idrætsvirksomhed har klubben, gennem succestider og kriser, formået at fastholde sin identitet og et loyalt publikum. De grøn-hvide vil – som klubbens hymne lover – følge deres Werder ”lebenslang”, og historien viser, at intet synes umuligt, når Weserstadion koger, og endnu et ”Wunder von der Weser” truer modstanderne.